What do you think?
Rate this book
Klog er noget, man øver sig på
Med få konkrete redskaber kan forældre ruste deres børn til succes i skolen og i livet.
Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi drømmer om, at de får succes, både i skolen og videre i livet. Men de fleste af os oplever også, at det kan være svært at gøre det rigtige, når vores børn møder modgang. Vi vil gerne have, at vores børn tør forfølge noget, øver sig og bliver dygtigere, men hvad gør vi, når de fx:
Føler sig usikre eller holder sig tilbage af frygt for at fejle?
Bliver ukoncentrerede, og mobilen eller computeren er for svær at modstå?
Giver op på forhånd, så snart noget er kedeligt eller blot kræver lidt ekstra af dem?
Mister interessen eller overvældes af skuffelse, når noget ikke lykkes i første forsøg?
Klog er noget, man øver sig på giver for første gang forældre et indblik i en helt ny og banebrydende viden om, hvordan børn kan lære at blive dygtige til noget. Succes er nemlig ikke noget, man er født til, eller som er
de få forundt. Succes følger særligt af ét – noget overraskende – personlighedstræk, nemlig selvkontrol, som vi alle kan lære vores børn ved hjælp af det konkrete og nyudviklede forældreprogram, som bogen præsenterer.
Bogen er ikke en fortsættelse af den mangeårige debat om opdragelse og grænser, om curlingforældre og tigermødre. Den giver derimod nogle længe ventede svar på, hvad vores børn skal have med sig hjemmefra, for at de får glæden ved at kæmpe for det, der er vigtigt for dem.
Med konkrete værktøjer kan vi lære dem at styre deres indstilling, energi og reaktioner, så de på den korte bane får bedre karakterer, stærkere sociale relationer og en bedre selvfølelse – og på den lange bane får lige præcis det, der skal til for, at de resten af livet vil kunne forfølge deres drømme.
Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi drømmer om, at de får succes, både i skolen og videre i livet. Men de fleste af os oplever også, at det kan være svært at gøre det rigtige, når vores børn møder modgang. Vi vil gerne have, at vores børn tør forfølge noget, øver sig og bliver dygtigere, men hvad gør vi, når de fx:
Føler sig usikre eller holder sig tilbage af frygt for at fejle?
Bliver ukoncentrerede, og mobilen eller computeren er for svær at modstå?
Giver op på forhånd, så snart noget er kedeligt eller blot kræver lidt ekstra af dem?
Mister interessen eller overvældes af skuffelse, når noget ikke lykkes i første forsøg?
Klog er noget, man øver sig på giver for første gang forældre et indblik i en helt ny og banebrydende viden om, hvordan børn kan lære at blive dygtige til noget. Succes er nemlig ikke noget, man er født til, eller som er
de få forundt. Succes følger særligt af ét – noget overraskende – personlighedstræk, nemlig selvkontrol, som vi alle kan lære vores børn ved hjælp af det konkrete og nyudviklede forældreprogram, som bogen præsenterer.
Bogen er ikke en fortsættelse af den mangeårige debat om opdragelse og grænser, om curlingforældre og tigermødre. Den giver derimod nogle længe ventede svar på, hvad vores børn skal have med sig hjemmefra, for at de får glæden ved at kæmpe for det, der er vigtigt for dem.
Med konkrete værktøjer kan vi lære dem at styre deres indstilling, energi og reaktioner, så de på den korte bane får bedre karakterer, stærkere sociale relationer og en bedre selvfølelse – og på den lange bane får lige præcis det, der skal til for, at de resten af livet vil kunne forfølge deres drømme.
- GenresNonfictionPsychology
187 pages, Paperback
Published March 15, 2016
12 people are currently reading
65 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 14 of 14 reviews
December 9, 2016
En ganske udmærket bog, som jeg mener ikke blot er en bog til forældre med børn. De problemstillinger der beskrives i bogen, ses igennem hele skoleforløbet. Voksne og unge voksne viser nøjagtig de samme tendenser som bogen systematisk gennemgår ganske fint.
Hvad jeg mest bed fast i i bogen, var fokus omkring selvkontrol og værktøjet, i form af at stille det simple, men fornuftige spørgsmål man kan stille til sig selv (eller barn), når noget ikke er lykkes, udført eller man på en eller anden måde har oplevet noget behageligt: Hvad kunne jeg/du ellers have gjort?
Jeg synes også bogens råd med at bruge en sokratisk tilgang, med at spørge ind til hvad der forsagede et bestemt udfald, hvad man synes om man har gjort det, hvad man tænkte mens man gjorde det, og hvordan man har det, og afslutningsvis hvad man vil gøre, for at undgå at man ikke gør det samme igen, også er rigtig godt. Noget nok størstedelen af alle forældre kunne lære. Især fordi Sofie Münster i bogen kommer med eksempler på, hvad der normalt bliver sagt, og de er spot on ord for ord.
Men der er som sagt ikke blot en bog, der bør læses af forældre til børn. Der er en lang større målgruppe, for dem der er ærlige over sig selv. Det er især evnen til at finde undskyldninger, overspringshandlinger og smutveje til at tage den lette løsning mange nok kan nikke genkendende til. Det er bestemt ikke kun børn der lider af den tilbøjelighed. Prøv bare at se hvor mange der melder sig ind i et fitnesscenter her efter jul, og hvor hurtig deres engagement daler inden januar er overstået. Det lette bliver sjovere end det svære, selvom de alle ved, at det svære er bedre end det sjove på langt sigt.
Bogen referer til en masse eksempler og undersøgelser, som eksempelvis skumfidus testen, og forskellen på at rose individet, fremfor deres indsats, som jeg allerede kendte. Men et af bogens helt store guldkorn, som jeg ikke havde hørt om for, var side gennemgang af læring. Fra ubevidst inkompetence, til bevidst inkompetence, til bevidst kompetence, til ubevidst kompetence. Det giver så vanvittig god mening, og det er mig fuldstændig uforståelig, at den formel ikke bliver fortalt hvert år ved skolestart efter sommerferien. Giv eleverne (også på universitet) en forståelse i læringskurven (samt glemselskurven). Det giver så meget mere mening, og fortrøstning omkring følelsen af, at man ikke føler, at man lærer noget.
Det skal siges, at jeg endnu ikke har børn, og derfor ikke læste den som forælder, men som en læser, der er interesseret i, hvordan man kan bruge de værktøjer og viden fra bogen på universiteternes elever.
Ikke en fantastisk bog, men bestemt en læseværdig bog, og god opvarmning til bogen At tænke Langsom og hurtigt. Men helt sikkert en bog enhver forælder, der vil sit barn det bedste, bør læse.
Hvad jeg mest bed fast i i bogen, var fokus omkring selvkontrol og værktøjet, i form af at stille det simple, men fornuftige spørgsmål man kan stille til sig selv (eller barn), når noget ikke er lykkes, udført eller man på en eller anden måde har oplevet noget behageligt: Hvad kunne jeg/du ellers have gjort?
Jeg synes også bogens råd med at bruge en sokratisk tilgang, med at spørge ind til hvad der forsagede et bestemt udfald, hvad man synes om man har gjort det, hvad man tænkte mens man gjorde det, og hvordan man har det, og afslutningsvis hvad man vil gøre, for at undgå at man ikke gør det samme igen, også er rigtig godt. Noget nok størstedelen af alle forældre kunne lære. Især fordi Sofie Münster i bogen kommer med eksempler på, hvad der normalt bliver sagt, og de er spot on ord for ord.
Men der er som sagt ikke blot en bog, der bør læses af forældre til børn. Der er en lang større målgruppe, for dem der er ærlige over sig selv. Det er især evnen til at finde undskyldninger, overspringshandlinger og smutveje til at tage den lette løsning mange nok kan nikke genkendende til. Det er bestemt ikke kun børn der lider af den tilbøjelighed. Prøv bare at se hvor mange der melder sig ind i et fitnesscenter her efter jul, og hvor hurtig deres engagement daler inden januar er overstået. Det lette bliver sjovere end det svære, selvom de alle ved, at det svære er bedre end det sjove på langt sigt.
Bogen referer til en masse eksempler og undersøgelser, som eksempelvis skumfidus testen, og forskellen på at rose individet, fremfor deres indsats, som jeg allerede kendte. Men et af bogens helt store guldkorn, som jeg ikke havde hørt om for, var side gennemgang af læring. Fra ubevidst inkompetence, til bevidst inkompetence, til bevidst kompetence, til ubevidst kompetence. Det giver så vanvittig god mening, og det er mig fuldstændig uforståelig, at den formel ikke bliver fortalt hvert år ved skolestart efter sommerferien. Giv eleverne (også på universitet) en forståelse i læringskurven (samt glemselskurven). Det giver så meget mere mening, og fortrøstning omkring følelsen af, at man ikke føler, at man lærer noget.
Det skal siges, at jeg endnu ikke har børn, og derfor ikke læste den som forælder, men som en læser, der er interesseret i, hvordan man kan bruge de værktøjer og viden fra bogen på universiteternes elever.
Ikke en fantastisk bog, men bestemt en læseværdig bog, og god opvarmning til bogen At tænke Langsom og hurtigt. Men helt sikkert en bog enhver forælder, der vil sit barn det bedste, bør læse.
August 5, 2019
Jeg er ikke imponeret. I min verden er dette ikke nytænkning, og den instrumentalisering, der lægges op til, bryder jeg mig ikke om.
September 17, 2019
This book is about raising kids, but can for sure also be used to raise grown ups. It contains a general philosophy that being smart is something you are, but have to work for to achieve. When tasks are difficult, they propose an opportunity to grow. The role of the parent is to make kids realize that failure and struggling are in some ways better than when things are easy. Sure, it does not feel as good, but the work makes them better (they learn and improve at the task when practicing). Münster proposes some guidelines to do this: try to be a team where you and the kids are together, instead of parents vs. kids, where the parents are making the kids do the task. This has to do with how the kids perceive the situation. Also, the parents should listen and understand more than they talk. Finally, the should convey they difficult is better than easy.
I think it is a great book and will try to use its principles. Personally, I learned at a late age that practice and hard work pays off; learning this lesson early in childhood seems better. The book is short and the presentation and reasoning is simple and clear. This is a good thing. There are also plenty of examples, some better than others.
I think it is a great book and will try to use its principles. Personally, I learned at a late age that practice and hard work pays off; learning this lesson early in childhood seems better. The book is short and the presentation and reasoning is simple and clear. This is a good thing. There are also plenty of examples, some better than others.
August 29, 2017
Nem lille bog med nogle gode vinkler. Dog er det noget søgt at lave spørgeskema til sit barn, hvor de selv skal vurderer sig på en skala i forhold til hvordan barnet har det med forskellige ting som er svært. Ja, det ville være let hvis det var muligt, men det vil aldrig give noget brugbart udbytte. Hvis hun i stedet havde foreslået at tale ind til emnerne, og derudfra selv danne sig et billede af hvordan barnet har det i forhold til diverse parametre, så kunne det give mening. Det hun lægger op til, er en basal Medarbejder Udviklings Samtale (MUS) fra en virksomhed.
September 17, 2020
Hmm, lidt uinteressant bog, der hele tiden bryster sig af at være revolutionerende, hvilket den ikke er.
Blandt dens indsigter er:
- Man bliver dygtigere af at være vedholdende.
Blandt dens påstande er:
- Alle kan lære alt.
- Hvis et barn bare får forklaret, at dets ageren har uhensigtsmæssige konsekvenser, kan det relativt nemt ændre sin ageren. (Lidt provokerende at høre for f.eks. mig, der igen og igen i min folkeskoletid fik at vide, at jeg skulle "komme lidt mere ud af busken" - det gjorde mig tværtimod sindssygt flov og endnu mere selvbevidst og stille i perioden efter).
- "Vi ved i dag, at selvværd ikke er nøglen til at klare sig godt – selvværd følger af, at vi oplever, at vi flytter os og bliver bedre." (Øh nej, selvværd følger af at have haft kærlige, empatiske, modne, "seende" forældre, især de første 2 år af sit liv).
Blandt dens irriterende sætninger er:
- "Dette fænomen er særdeles veldokumenteret." (Uden kilder eller yderligere forklaringer). (Rettelse: Måske er der kilder, for det viser sig, at der til sidst i e-bogen er en masse kilder - godt!).
Heldigvis skifter ansvaret fra barn til voksen halvvejs i bogen, hvor det afsløres, at det er forældrene, der skal gøre noget anderledes. Pyh, jeg troede seriøst ikke, at det ville komme!
Men trods det er sidste halvdel af bogen heller ikke specielt god. Det nævnes lige kort, at børn gør som deres forældre, hvorfor det er ret smart f.eks. selv at være modig, hvis man vil have et modigt barn. Men derefter skifter fokus igen til, at forældrene kan ændre deres børn med snak. De konkrete eksempler på det er trættende og sætter sig næppe fast i læsernes hoveder. Og der er stadig lidt rigeligt ansvar hos børnene til min smag: Hvis nogle timer i skolen er kedelige, skal forældrene spørge: "Hvad kan du selv gøre for at gøre dem spændende?" Forældrene ender lidt som ansvarsløse, automatiserede spørgeklovne. Jeg siger ikke, at man skal klage over læreren, fritage barnet fra undervisningen eller lignende, men nogle gange er undervisningen vel bare lidt kedelig, og det må man vel godt have lov til at være i, brokke sig over og få luft for uden at skulle fikse det.
Her er et eksempel på tendensen til quickfixes, hvor forfatteren tror, at barnet lærer svære følelsesmæssige ting ved bare at få en rationel mundtlig forklaring:
"Når børnene kun vil det, der er nemt:
”Det er faktisk bedst, når du har svært ved noget, for det er tegn på, at din hjerne er i gang med at lære. Når noget er nemt, lærer din hjerne mindre. Du skal bare tænke på, at du aldrig bliver rigtig god til noget, hvis kun du gør de ting, der er lette.”"
Der er næppe nogen børn, der ændrer noget som helst pga. den replik. Og den her replik er så lang, at selv jeg som læser mister koncentrationen:
"Når børnene forsøger at slippe lettest muligt igennem: ”Jeg synes, at det er virkelig sejt, når du kæmper hårdt for noget – den evne kan du bruge hele livet. Børn, der ikke lærer at kæmpe, lærer aldrig, hvordan man bliver rigtig god til noget. At kæmpe handler om ikke at lade sig stoppe af alt det, der er i vejen. Du skal i stedet sige til dig selv, at det handler om at få det bedste ud af det næstbedste – og jo mere du giver af dig selv, desto klogere bliver du, uanset hvor kedelig eller svær undervisningen er. Det er vigtigt, at du gør mere ved dit skolearbejde. Hvornår vil du gøre det, og hvordan vil du gøre det?”
Puh!
Blandt dens indsigter er:
- Man bliver dygtigere af at være vedholdende.
Blandt dens påstande er:
- Alle kan lære alt.
- Hvis et barn bare får forklaret, at dets ageren har uhensigtsmæssige konsekvenser, kan det relativt nemt ændre sin ageren. (Lidt provokerende at høre for f.eks. mig, der igen og igen i min folkeskoletid fik at vide, at jeg skulle "komme lidt mere ud af busken" - det gjorde mig tværtimod sindssygt flov og endnu mere selvbevidst og stille i perioden efter).
- "Vi ved i dag, at selvværd ikke er nøglen til at klare sig godt – selvværd følger af, at vi oplever, at vi flytter os og bliver bedre." (Øh nej, selvværd følger af at have haft kærlige, empatiske, modne, "seende" forældre, især de første 2 år af sit liv).
Blandt dens irriterende sætninger er:
- "Dette fænomen er særdeles veldokumenteret." (Uden kilder eller yderligere forklaringer). (Rettelse: Måske er der kilder, for det viser sig, at der til sidst i e-bogen er en masse kilder - godt!).
Heldigvis skifter ansvaret fra barn til voksen halvvejs i bogen, hvor det afsløres, at det er forældrene, der skal gøre noget anderledes. Pyh, jeg troede seriøst ikke, at det ville komme!
Men trods det er sidste halvdel af bogen heller ikke specielt god. Det nævnes lige kort, at børn gør som deres forældre, hvorfor det er ret smart f.eks. selv at være modig, hvis man vil have et modigt barn. Men derefter skifter fokus igen til, at forældrene kan ændre deres børn med snak. De konkrete eksempler på det er trættende og sætter sig næppe fast i læsernes hoveder. Og der er stadig lidt rigeligt ansvar hos børnene til min smag: Hvis nogle timer i skolen er kedelige, skal forældrene spørge: "Hvad kan du selv gøre for at gøre dem spændende?" Forældrene ender lidt som ansvarsløse, automatiserede spørgeklovne. Jeg siger ikke, at man skal klage over læreren, fritage barnet fra undervisningen eller lignende, men nogle gange er undervisningen vel bare lidt kedelig, og det må man vel godt have lov til at være i, brokke sig over og få luft for uden at skulle fikse det.
Her er et eksempel på tendensen til quickfixes, hvor forfatteren tror, at barnet lærer svære følelsesmæssige ting ved bare at få en rationel mundtlig forklaring:
"Når børnene kun vil det, der er nemt:
”Det er faktisk bedst, når du har svært ved noget, for det er tegn på, at din hjerne er i gang med at lære. Når noget er nemt, lærer din hjerne mindre. Du skal bare tænke på, at du aldrig bliver rigtig god til noget, hvis kun du gør de ting, der er lette.”"
Der er næppe nogen børn, der ændrer noget som helst pga. den replik. Og den her replik er så lang, at selv jeg som læser mister koncentrationen:
"Når børnene forsøger at slippe lettest muligt igennem: ”Jeg synes, at det er virkelig sejt, når du kæmper hårdt for noget – den evne kan du bruge hele livet. Børn, der ikke lærer at kæmpe, lærer aldrig, hvordan man bliver rigtig god til noget. At kæmpe handler om ikke at lade sig stoppe af alt det, der er i vejen. Du skal i stedet sige til dig selv, at det handler om at få det bedste ud af det næstbedste – og jo mere du giver af dig selv, desto klogere bliver du, uanset hvor kedelig eller svær undervisningen er. Det er vigtigt, at du gør mere ved dit skolearbejde. Hvornår vil du gøre det, og hvordan vil du gøre det?”
Puh!
December 11, 2023
Bogen begynder med at præsenterer to forskellige studier - der alle har haft problemer med reproduktionskrisen i psykologien.
Derfra lægger bogen rigtigt for kaj og ser sig ikke tilbage for at forsøge at give et reelt indtryk af at være forskningsbaseret…
Så hvis man læser bogen for at lære forfatterens egne holdninger om opdragelse, behovsudsættelse eller moderne børn så er det helt kanon - og hvis du i forvejen deler forfatterens stoiske tankesæt er det helt kanon. Er du derimod en anelse mere kritisk - eller har læst de mange studier der tilbageviser bogens (og generelle pseudovidenskabelige selvhjælpsbøgers) påstand om at skumfidus testen siger meget mere om elevers fremtid end deres forhold til sult, mæthed og overflod…
Bogen er fin, og jeg er tilbøjelig til at bruge den som værktøj for at overveje min egen situation. Men bogens indsende præmis med henvisning til tilbageført og forældet videnskab sætter resten af skriveriet i et sært lys.
Derfra lægger bogen rigtigt for kaj og ser sig ikke tilbage for at forsøge at give et reelt indtryk af at være forskningsbaseret…
Så hvis man læser bogen for at lære forfatterens egne holdninger om opdragelse, behovsudsættelse eller moderne børn så er det helt kanon - og hvis du i forvejen deler forfatterens stoiske tankesæt er det helt kanon. Er du derimod en anelse mere kritisk - eller har læst de mange studier der tilbageviser bogens (og generelle pseudovidenskabelige selvhjælpsbøgers) påstand om at skumfidus testen siger meget mere om elevers fremtid end deres forhold til sult, mæthed og overflod…
Bogen er fin, og jeg er tilbøjelig til at bruge den som værktøj for at overveje min egen situation. Men bogens indsende præmis med henvisning til tilbageført og forældet videnskab sætter resten af skriveriet i et sært lys.
June 20, 2020
Um livro que apresenta orientações para quem tem filhos em idade escolar, mostrando o "método" de educação dinamarquês e que é mais uma escola que pode ser seguida ou apenas com o uso de algumas técnicas.
Um método que se baseia em criar uma equipa pais-filhos, não para os levar ao colo, mas como treinador e colocar os pequenos em forma e a tirar partido do potencial deles.
É a opção mais fácil para os pais o de colocar os miúdos longe das dificuldades, mas a aprendizagem tem de passar por elas. Arranjar forma de os motivar, lutar pela baixa auto-estima ou excesso de confiança. Mais do que regras ou leis são orientações. Depende da personalidade dos filhos e da nossa capacidade para os perceber a cada momento. É o maior desafio da nossa vida - ajudar sem os levar ao colo. Vale a pena passar os olhos pelo livro.
Um método que se baseia em criar uma equipa pais-filhos, não para os levar ao colo, mas como treinador e colocar os pequenos em forma e a tirar partido do potencial deles.
É a opção mais fácil para os pais o de colocar os miúdos longe das dificuldades, mas a aprendizagem tem de passar por elas. Arranjar forma de os motivar, lutar pela baixa auto-estima ou excesso de confiança. Mais do que regras ou leis são orientações. Depende da personalidade dos filhos e da nossa capacidade para os perceber a cada momento. É o maior desafio da nossa vida - ajudar sem os levar ao colo. Vale a pena passar os olhos pelo livro.
October 20, 2018
Bogen giver et bud på, hvordan man ruster sine børn til succes i livet og i skolen. Det er særlig vigtigt at have selvkontrol og ikke springe over, hvor gærdet er lavest (som vores hjerne ellers gerne vil) og udsætte behov og lyster, så man får lavet pligter og lektier mm.
Det er vigtigt at udfordre sig selv i stedet for at holde sig tilbage. Ikke give op og ikke lade sig distrahere af mobilen og lignende ting.
Der er skemaer, som børnene kan udfylde, så forældre kan få en fornemmelse af, hvor det går galt for derefter at kunne vejlede og spørge ind til, i stedet for at give svar. Tillige også for hele tiden at gøre barnet opmærksom på dets mål og ambitioner.
En lidt urealistisk og opskrifte-agtig bog
Det er vigtigt at udfordre sig selv i stedet for at holde sig tilbage. Ikke give op og ikke lade sig distrahere af mobilen og lignende ting.
Der er skemaer, som børnene kan udfylde, så forældre kan få en fornemmelse af, hvor det går galt for derefter at kunne vejlede og spørge ind til, i stedet for at give svar. Tillige også for hele tiden at gøre barnet opmærksom på dets mål og ambitioner.
En lidt urealistisk og opskrifte-agtig bog
May 27, 2017
Mor fejler. Mor indser at hun fejler. Mor skriver en bog med sig selv som udgangspunkt. Mor generaliserer og bruger mange ord på at opbygge et sagligt fundament. Mor giver til sidst nogle konkrete råd.
November 6, 2018
Bem estruturado, com sugestões para avaliações, dicas para lidar com situações difíceis no dia a dia da parentalidade.
Para os mais interessados em investigação acerca do assunto tem referências várias, interessantes e relevantes.
Para os mais interessados em investigação acerca do assunto tem referências várias, interessantes e relevantes.
November 21, 2017
Udmærket bog med gode idéer til hvordan man spørger ind til børnenes problemer, så de selv lærer at løse dem.
December 26, 2017
light præsentation af mindset tanker. Fin til forældre.
July 16, 2023
Spændende bog som får en til at reflektere .
January 2, 2026
Det var en sløj omgang. Jeg behøver vidst ikke læse mere af Sofie Münster.
Displaying 1 - 14 of 14 reviews