Anders har jinx. Hans lighter skal være blå. Kontaktlinserne er arrangeret i et sirligt system. Og han kunne aldrig drømme om at have en 50-øre på sig. For hvis Anders ikke følger sine jinx nøje, tror han fuldt og fast på, at hans verden braser sammen. Som så mange gange før. 41-årige Anders Hjort ser tilbage på sit liv med sygehusindlæggelser, selvmord i familien og tabte kærlighedsforhold. Og på en hverdag med systemer, rækkefølger og ritualer. Han løber på tagene om natten er en selvbiografisk roman om at kæmpe for et liv, hvor alting ikke ender i tragedie og en fortælling om, hvordan OCD kan tage magten midt i kaosset.
ret fin bog om livet med OCD. men det er som om den noglegange er skrevet lidt 500 days of summer-agtigt, hvor den mandlige hovedperson forsøger at holde sine problemer i skak med overvældende smukke kvinder, der skal redde ham?
Normalt ville jeg skrive min anmeldelse på engelsk men sidst jeg tjekkede er denne bog ikke tilgængelig på andre sprog end dansk.
Dette er den bog jeg har læst flest gange. Uden tvivl. Han løber på tagene om natten er en vidunderlig selvbiografi af Anders Hjort, hvor han fortæller om sin ungdom ind og ud af hospitaler, at blive opdraget af sine bedsteforældre og hans tragiske kærlighedsliv. Selvom Anders Hjort og jeg lever helt forskellige liv, er det alligevel en bog jeg rækker ud efter når jeg går igennem hårde tider.
Han løber på tagene om natten har fået mig igennem 2 break ups, ufatteligt mange nætter hvor jeg ik helt vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Efterhånden kan jeg citere de fleste kapitler af bogen, så mange gange har jeg læst den. Jeg ved ikke om det er Anders Hjorts måde at skrive på eller hans oplevelser, men det hele ræsonnerer dybt med mig.
Hvis jeg har en dårlig dag, så hjælper det altid at vide at jeg har Han løber på tagene om natten stående på min bogreol, klar til at muntre mig op.
Yderst velskrevet bog med et smukt og ukompliceret sprog. Bogen gav et rigtig fint indblik i, hvordan traumer, sygdom og sorg i barndommen kan give OCD. Jeg kom dog aldrig rigtig til at føle forfatterens frustration og forvirring. Jeg synes, det ville have klædt bogen, hvis læseren var blevet inviteret mere med ind bag facaden. Hvordan ser en hel dag og nat ud med alle hans jinx? Minut for minut. Hvad må han droppe at gøre, fordi hans OCD spænder ben for ham? Og hvad bliver han nødt til at gøre, fordi hans OCD befaler det? Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg ved mere om, hvordan hans mavesygdom har påvirket hans hverdag som barn, end hvordan hans OCD påvirker ham som voksen. Men bogen er stadigvæk værd at læse. Ingen tvivl om det.