Fra sin journalistike produktion har Tove Ditlevsen sammensat et udvalg af sine kronikker, artikler og meninger, der er præget af originalitet, varme og humor.
Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
Så fik jeg atter kysset døden i en litterær indpakning. Når jeg læser Tove Ditlevsen, så har jeg følelsen af at spise en rå kartoffel med skræl på. Det er sprødt, råt, kulsort og impulsivt; hun har på ingen måde tålmodighed til en nørdet tilberedning. Dertil skal døden gerne befinde sig i bukselommen, på sofabordet og i samtalen med børnene. Er det naturligt, eller er det opsøgende, har jeg lyst til at råbe ud til verden, fordi det bliver så usund en øvelse. Men mit råb vil møde en lydmur, når det kommer til Tove, for hun er inspireret af Rilke og bærer døden i sig, som "træet bærer sin frugt". Tilbage til kartoflen, så finder man tekst, som fremstår for let, for meget en tankestrøm, som ikke er blevet redigeret. Samtidig finder man sjældne perler, der ganske givet tilfældigvis og i det rette moment er blevet nedfældet på papiret. Alligevel er jeg slet ikke i tvivl om, at Tove Ditlevsen hører til i min bogreol; at hendes romaner er trofæer, som holder mig på plads i livet. Hun ville om nogen forstå, når jeg stadig både dufter og ser barndommens møde med mælkebøtter, der i foråret skyder op mellem fortovets fliser. I mit sanseapparat er det en næsten meditativ gave. For Tove var denne gave roden til alt ondt; den holdt hende på plads i døden.
Samling af velskrevne, fyndige og humoristiske essays (herunder et af de mest kendte: "Min nekrolog", som også lægger navn til titlen), der dog – læst i umiddelbar forlængelse af hinanden – indeholder flere gentagelser af anekdoter og sætninger, som den i Ditlevsens forfatterskab velbevandrede læser ligeledes tidligere er blevet fortalt i for eksempel hendes erindringer.