Byerne står forladte, grænserne er opløste og kampen efter magt er større end nogensinde før. Det er svært at flytte sine brikker taktisk i et spil uden regler. Endnu sværere er det at flygte, når fjenderne er over alt, og der ikke findes en målstreg. Cotes har længe søgt efter en mening med det hele, men da han pludselig får en mission, er han ikke længere sikker på, at han kan klare det. For at overleve må han give sin eneste ven fra sig. Værre bliver det, da han udvikler uventede følelser for hende, og han må træffe et valg. Codex 0 er historien om to unge efter jordens undergang i en verden hvor alle love er ophævet.
Mit navn er Cecilie Birkshøj. Jeg er født og opvokset i Odense, og selvom jeg er glad for byen, så drømmer jeg mig langt væk til fremmede kulturer og finurlige kontinenter.
Jeg er uddannet Cand.Mag. i Litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet. Til daglig skriver jeg young-adult romaner om de ting, der er svære og de ting, som gør livet værd at leve.