What do you think?
Rate this book
Den åndløse dansker
Er danskerne et åndløst folk? Det mener forfatteren, som savner ånd hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden. Vi mangler åndfuldhed i betydningen at kunne se ud over vores egen næsetip.
230 pages, Hardcover
Published January 1, 2011
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
April 15, 2026
Burde være pensum - klog og skarp.
March 4, 2023
Der er ikke noget gennemgående argument der føres gennem bogen. Den består af ni forholdsvist isolerede essay-kapitler, der beskæftiger sig med forskellige årsager til dansk åndløshed.
Bogen fremstår desværre allerede noget forældet her 10 år efter udgivelsen. Den første tredjedel af bogen er, i bund og grund, dedikeret til fjernsynets åndløshed, og dets betydning for den danske kulturs åndløshed. Argumenterne er rigtige, men virker ikke sønderligt relevante i disse tider hvor internettets kulturelle betydning for alvor er slået igennem, og hvor dets negative konsekvenser virker uoverskuelige og endnu ikke udtømte.
Bogen er stærkest i de to kapitler om hhv. feminisme og ateisme. I kapitlet om feminisme ("de stakkels kvinder") får man en god, selvstændig kritik af moderne feminisme, hvis styrke man fornemmer især er informeret af forfatterens særlige livssituation som enlig kvindelig præst og offentlig debattør. Kapitlet om ateisme ("angsten for det svage menneske") er en personlig, indfølt, og åndfuld kritik af nutidig dansk ateisme fra en person der tydeligvis er personlig investeret. Kun et enkelt eller to steder kammer hun lidt over.
Der er også en kapitel om politikeres åndløshed, som ikke er særligt interessant. Det er mest en gnavent udfarelse mod de politikere (dvs. dem alle) der ikke forstår Grundtvig, men bruger ham i flæng.
Bogen afsluttes med et kort kapitel, der uden nogen videre argumentation siger at der er håb for åndfuldhed, pga. nogle floskler om håb, nye generationer, osv.
De to midtkapitler om ateisme og feminisme er gode essays.
Bogen fremstår desværre allerede noget forældet her 10 år efter udgivelsen. Den første tredjedel af bogen er, i bund og grund, dedikeret til fjernsynets åndløshed, og dets betydning for den danske kulturs åndløshed. Argumenterne er rigtige, men virker ikke sønderligt relevante i disse tider hvor internettets kulturelle betydning for alvor er slået igennem, og hvor dets negative konsekvenser virker uoverskuelige og endnu ikke udtømte.
Bogen er stærkest i de to kapitler om hhv. feminisme og ateisme. I kapitlet om feminisme ("de stakkels kvinder") får man en god, selvstændig kritik af moderne feminisme, hvis styrke man fornemmer især er informeret af forfatterens særlige livssituation som enlig kvindelig præst og offentlig debattør. Kapitlet om ateisme ("angsten for det svage menneske") er en personlig, indfølt, og åndfuld kritik af nutidig dansk ateisme fra en person der tydeligvis er personlig investeret. Kun et enkelt eller to steder kammer hun lidt over.
Der er også en kapitel om politikeres åndløshed, som ikke er særligt interessant. Det er mest en gnavent udfarelse mod de politikere (dvs. dem alle) der ikke forstår Grundtvig, men bruger ham i flæng.
Bogen afsluttes med et kort kapitel, der uden nogen videre argumentation siger at der er håb for åndfuldhed, pga. nogle floskler om håb, nye generationer, osv.
De to midtkapitler om ateisme og feminisme er gode essays.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews