Søren Ulrik Thomsen nye bog, EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover. Tekster fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Fra det rå til det rørende. Godt hundrede noter fra eftertiden om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden og samtidig insistere på sin principielle optimisme. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny. Og om at Jeg. Er. Her. Nu, men jo også altid et andet sted.
Søren Ulrik Thomsen was born in 1956 in Kalundborg. He grew up in Store Heddinge, Stevns, south of Copenhagen, where he went to school together with another Danish poet, Jens Fink-Jensen from 1968 to 1972. During his childhood he often heard readings of literature and sang evening songs. This early exposure to the rhythm and poetry of language influenced his later writing. In school he became familiar with the songs of B.S.Ingemann, a poet who has had significant influence on Thomsen's poetry.
He moved with his family to Copenhagen at sixteen and enrolled in secondary school at Rysensteen and, after being expelled, at Det Frie Gymnasium, where he completed his upper secondary education, making him eligible for university studies. His encounter with Copenhagen had an impact on his early poetry, and was reflected in themes such as the strangeness and loneliness of the big city.
Søren Ulrik Thomsen studied comparative literature at the University of Copenhagen, but prioritized writing poetry rather than completing his degree. His debut was in the review Hvedekorn (Wheatgrain) in 1977.
His first collection of poetry was City Slang (1981). It is poetry about human alienation in a city. In 1984, the Danish singer Lars H.U.G. scored these poems on an album of the same title, expanding Thomsen's audience.
Thomsen's collections of poetry City Slang, Ukendt under den samme måne ("Unknown Under the Same Moon"; 1982) and New poems (1987) belonged to the group of 80s poets who were reacting against the political poets of the seventies. The 80s poets, which included Michael Strunge, was focused on the body, sensations, and existential subjects in a tight, minimalistic language.
Later Thomsen published Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen ("The Shaking of Creation", 1996) and Det værste og det bedste, illustrated by Ib Spang Olsen, (2002). With these collections he moved away from the school 80s poets and establishes himself as a poet with a truly individual expression.
Søren Ulrik Thomsen is interested in great existential human conditions such as death and loneliness, creation and destruction. His poems in Hjemfalden are rhythmic arabesques, which comes through strongly in his public readings.
He has also published two poetics, where he tries to define the essence of poetry and what happens in the process of creating a poem, Mit lys brænder. Omrids af en ny poetik ("In My Candle Burns: Outline of a New Poetics", (1985) and En dans på gloser, essays ("Dancing Attendance on the Word,"(1996).
As a writer Søren Ulrik Thomsen also participates in public debate and has published a book of essays with Frederik Stjernfeldt, Kritik af den negative opbyggelighed. His books have always enjoyed a great deal of attention as the subject of numerous books and essays, and he is seen as one of the more significant Danish contemporary poets. He was the focus of the only conference (as of 2009) ever devoted to a living Danish writer.
Søren Ulrik Thomsen's poetry has been translated in the book Selected Poetry, based on poems from Hjemfalden and Det skabtes vaklen.
Det er altid med store forventninger, at jeg kaster mig over en af Søren Ulrik Thomsens bøger, der plejer at blive indfriet. Hans seneste bog "En hårnål klemt inde bag panelet" (hvis mærkværdige titel forklares i bogen) er ingen undtagelse. Kendere af Thomsen vil vide, at hans forfatterskab løber i to spor: poesien og essaystikken. Med denne bog forener han for første gang de to genrer - og mere til. Således dækker undertitlen "Noter fra eftertiden" over alt lige fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Nogle noter på få linjer, andre på flere sider. Emnerne spænder vidt, og ligesom i digtsamlingen Rystet Spejl fra 2011 fylder døden og erindringen meget, om end ikke alt. Livet og tiden der er gået fylder mindst lige så meget, og bogen er derfor også et slags selvportræt, hvor den snart 60-årige Søren Ulrik Thomsen gør status over sit liv. Teksterne er altså ikke indbyrdes forbundne, hvorfor man ikke behøver læse bogen kronologisk, men tematisk er der en rød tråd.
Skønt Thomsen er mest kendt som digter, har han også et stort prosaisk talent, som kommer til udtryk i de virkeligt gennemarbejdede tekster og i de vidunderlige sproglige billeder såsom blikket, der "strejfe[r] henover facaden som lyset fra en forbiglidende bil" og sætninger, der er "så lange som godstog", mens jeg bliver lidt træt, når et udtryk som "endeløs slowmotion" optræder i en tekst for jeg ved ikke hvilken gang. Det må Thomsen være rigtig glad for, i hvert fald benytter han det også i Det værste og det bedste (2002) og Rystet spejl (2011) og sikkert andre steder. "En hårnål klemt inde bag panelet" henvender sig i mine øjne primært til læsere, der tidligere har læst Søren Ulrik Thomsen og vil vide mere om manden med slips og tweedjakke; for nye læsere er det bedre at starte med hans poesi. Alligevel er jeg sikker på, at Thomsens noter fra eftertiden også vil blive læst af eftertiden, når han - forhåbentligt først om mange år - ikke er her længere. Selv er jeg ikke i tvivl om, at det er en bog, jeg med jævne mellemrum vil hive ned fra reolen og bladre i, for bogen rummer en masse kloge tanker og refleksioner, som man aldrig bliver færdig med. Tidsbunden, men tidsløs.
""Han har haft sine kampe med indre dæmoner," lyder den utålelige kliché, som jo blot er en eufemisme for en drukmås, men fint skal det være.."
"Forsøger man at komme Krammeren i forkøbet ved at række hånden frem til et civiliseret håndtryk, opfattes det let som en afvisning, og man risikerer, at han - for at fuldbyrde intimiteten - griber den fremstrakte hånd og trækker hele ens krop ind til sin egen, hvorved den ivrige Krammer udsætter sig for en ubehagelig sandhed i skikkelse af det beklemt reserverede legeme i sin favn"
"Men når man skal fotograferes, er det vigtigt at skærme sit private ansigt ved at posere en lille smule, men ikke for meget, for så viser man, hvordan man godt kunne tænke sig at se ud, og det er også privat."
...Okay, SUT, har du.. har du kigget ind i mit hoved, eller hvad sker der??
Det her er samme bog af Søren Ulrik Thomsen, jeg husker at have set i min onkels hus da jeg besøgte ham tilbage i julen, som jeg bladrede lidt. Genkendte straks nogle af tekststykkerne fra forfatterens kronikker til forskellige aviser og tidsskrifter.
Her for nylig lånte jeg endelig denne essaysamling fra det lokale bibliotek, og det tog overraskende lang tid for mig at få læst den. Det kan godt være, at teksterne er relativt korte men SUT bruger dem til at drage forbindelser mellem emner, de færreste læsere forbinder med hinanden på meget kort plads, og kræver derfor noget tid at fordøje de indsigter som SUT har skrevet ned.
Det, jeg blev mest imponeret over, var hvor levende SUT beskrev nøjagtigt samme geografiske steder i Københavnsområdet og de subkulturelle miljøer jeg selv omgås til daglig. Jeg kunne helt ned i små detaljer genkende både den slags mennesker, der befolker stederne, og deres "genius loci". Der er bare den forskel SUT gør det fra et par generationers afstand, som giver mig et nyt perspektiv på de ting jeg genkender, og får mig til se dem fra en ny vinkel.
Jeg kan også godt lide, at i et par af teksterne så forholder SUT sig til sit "gammel anarkistisk BZ'er der er blevet konservativ spidsborger uden på noget tidspunkt virke som om han har forrådt sine idealer"-image, og hvordan han får det til at hænge sammen i sin selvforståelse. Men det er SUTs genistreg i en nøddeskal: Han er en af de få forfattere i dagens Danmark, der kan tale både til respektable normale mennesker og sådan nogle alternative typer som mig selv, hvilket ellers er blevet en tabt kunst.
En hårnål klemt inde bag panelet er en lille perle af mikroessays. Søren Ulrik Thomsen formår at formulere refleksioner af både personlig og samfundsmæssig karakter på en måde, så de får æstetisk værdi.
Dejlig med dansk språk, ikke like deilig med danske idea.
Nånn gode prosadikt og essays, men kun innimellom mange kjedelige notata. Likevel inntrykksfullt og mange gode ord æ ska bynn å bruk, f.eks karismaforlatt, åndsaristokratisme og trendfølsom.
"Hvis man ikke som ung havde været indbildsk nok til at drømme, at noget stort var i vente, var det aldrig sket." Søren Ulrik Thomsen skriver så frit, poetisk og levende i disse erindringer og noter fra eftertiden. Ret vild med dig Ulle, og glæder mig til at få En hårnål klemt inde bag panelet signeret på onsdag, når du optræder med Det glemte kvarter i Odense.
Det er en fryd at læse Søren Ulrik Thomsen. Han er knivskarp og præcis i sine iagttagelser af både sig selv og omverdenen. Med sin ord-magi kommer han omkring alle følelser på vejen, fra den småpinlige fnisen til det store latterbrøl, fra den stille erkendelse til tårer, der render ned af kinden - og først og fremmest den genkendende nikken: "Ja, lige netop! - Sådan oplever jeg det også."
For den som har mange (og måske endda et kaotisk net af) tankestrenge voksende i sit hoved, er denne bog dejligt beroligende. Man glædes ved sprogligt rige både sanselige og dybe refleksioner, som på samme tid vækker genkendelse og hjælper tanker i nye retninger. Dejligt.
En helt igennem fremragende bog. Sproget en fornøjelse. Hver eneste historie underfundig med anledning til eftertanke og refleksion. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har nydt at læse andre folks tanker om livet som her, hvornår jeg sidst har slugt hver side af en bog som denne. Positiv og kærlig kritik af dig og mig og af os alle. Selvom jeg bestemt ikke er enig i alle SUTs anskuelser, så er de alle værd at tænke over.
Man kan virkelig mærke poeten i Søren Ulrik Thomsen hele vejen igennem denne bog, hans sprog flyder så naturligt, billedligt, erindrende, en kæmpe fornøjelse.
Virkelig enkle og smukke korte historier om venlighed, nostalgi, betragtninger om byen, generationsoprør (eller manglen på samme), dødelighed og meget mere.
Nogle af fortællingerne er en enkelt eller få sætninger, der minder om en strøtanke som Kierkegaards diapsalmata.
Andre fortællinger er længere og minder om Thomas Manns fortællinger hvad angår kunsten at fortælle ordrigt og malende uden der er et ord for meget.
Måske hjælper det at jeg kender både Køge-egnen og København som er de to steder, de fleste historier udspiller sig. Der er et ikke ubetydeligt element af nostalgi i mange af hans beskrivelser af steder i tid og rum.
Der er ingen handling og kun sporadisk holdning - men masser af oplevelser og indtryk.
Fine tekster om tiden til tiden. Noget at tænke over eller at blive klogere på springer op fra så godt som alle sider. Om ikke længere at være ung. Tankevækkende tankegods. Glimt af oplevelser og sansninger fra barndomslandet på Stevns, fra gå- og cykelture rundt i København, fra rejser i Europa, gamle skolekammerater, andres tekster, misundelse om hvordan man ikke kan regne med, at andre følger ens gode råd (side 113). Næsten bevidste tanker, noget der glider en ad hænde. En måske synsk morbror - eller er han bare dement? - værtshusoplevelser. Om at leve med sin alder. Osv., osv. Kan læses flere gange.
Virkelig cute bog, som egentlig bare er en samling tanker og refleksioner. Den er helt vildt godt skrevet, jeg elsker hans ordforråd og måde at skrive på. Han har virkelig gjort hverdagen poetisk. Det var også sygt fedt at se hans koncert med Aarhus Jazzorkester, hvor han læste op til musikken. Da jeg læste efterfølgende, kunne jeg nærmest høre musikken og den måde, han læste højt på.
En fin samling af små refleksioner og sansninger. Man føler sig i den grad anbragt midt i Thomsens livs- og tankebaner. Udmærket at befinde sig dér for en stund...
Thomsen er en livsklog mand, der skriver glimrende, tankevaekkende og vedkommende om livet. Jeg er bare ikke saa meget for formatet med smaa korte essays. Det haemmer fordybelsen.
Jeg overgav mig til S.U. Thomsens forunderlige fortællinger, præcise betragtninger og små anekdoter, som jeg nød i fulde drag. Og jeg kan varmt anbefale jer at gøre det samme.