Astas skygge: portræt

by Eva Tind

Stumfilmstjernen Asta Nielsen er den første og største diva, Danmark nogensinde har fostret. Den nulevende fortæller, Eva, tager i ”Astas skygge” afsæt i en række tilfældigheder, der binder den afdøde filmdiva sammen med hendes eget liv. Eva flytter ind i en lejlighed på Gammel Kongevej i København og opdager, at hun bor i det hus, hvor Asta Nielsen blev født. Asta Nielsen er navnesøster med fortællerens mor, og de to kvinder deler andet end navn, de er nemlig begge født d. 11. september. Nysgerrigheden vokser yderligere, da hun falder over et brev, Asta Nielsen skrev til en ukendt kvinde to år inden sin død.



Asta Nielsen var en usædvanlig rollemodel. Hun var kendt for sine overbevisende skildringer af stærke, frigjorte kvinder og sit engagement i udviklingen af film som en seriøs kunstart. Hun forlod sin datter i Danmark for at arbejde i Berlin, hvor hun etablerede sit eget filmselskab i en tid, hvor kvinder kæmpede for stemmeret og ligestilling. Men mens verden hyldede hendes talent, betragtede mange danskere stadig hende som en afviger, der ikke fortjente dansk anerkendelse. Da hun vendte tilbage til Danmark på grund af Anden Verdenskrig, sluttede hendes filmkarriere brat. Hun levede de sidste 30 år uden kontakt med det danske kulturliv og kun omgivet af ganske få venner indtil sin død i 1972. En af disse venner, antikvarboghandleren Frede Smidth, optog uden Asta Nielsens viden 100 timers telefonsamtaler mellem hende og ham i perioden 1956-57.



”Astas skygge” er en usædvanlig biografi. Fortælleren Evas researcharbejde og selve præsentationen af Asta Nielsens liv løber i forskellige spor, der giver den polyfone biografi sin form; en vekslen mellem nutid og fortid, mellem Evas og Astas stemmer og noter, mellem indre dialoger og en ydre dokumentarisk virkelighed. ”Astas skygge” er derfor et dobbeltportræt af to kvinder og undersøger betydningen af dobbeltidentitet og køn, indre og ydre virkelighed, spejling og selviscenesættelse, overlevelses- og beskyttelsesmekanismer, fremmedhed og ensomhed.

ebook

First published April 21, 2016

Reviews

[Frida Kahlo · Rating 2 out of 5]

Enkelte gode interviews og smukke øjeblikke hvor Evas egen historie skinner igennem - eksempelvis i starten ved indflytning på gammel Kongevej. Bogens præmis er simpelthen ikke opfyldt, idet Eva ikke kan skrive sig ind på livet af Asta. Hun erkender selv dette faktum ca. halvvejs i bogen og vælger herfra at benytte resten af bogen på at gengive uddrag af transskriptionerne af samtalerne med Frede Schmidt , på trods af (!!!) at hun tidligere har nævnt, at det ikke giver hende en bedre forståelse af Asta, at læse transskriptionerne, men at samtalerne skal høres. Jeg kunne have ønsket mig at Eva gav hendes egen udgave af Asta, at hun ikke prøvede at give en journal af hvem Asta var, da dette er forsøgt før, men brugte sit eget billede af kvinden, og skrev en fiktiv, men dog historisk korrekt udgave af Asta. Forsøgsvist at sætte sig i hendes sted. Denne fortolkning kommer tildels til utryk i de korte sekvenser der benævnt ‘mine noter’ - disse havde jeg gerne set fylde meget mere, om end ikke hele bogen. Det havde været en interessant bog. Dette var spild af tid.

[Ulla Jeppesen]

Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal rate denne bog. Den deler sig to, og den sidste del bærer præg af, Eva Tind opgiver sit oprindelige forehavende …. Bestemt ikke uinteressant om Asta Nielsen og hendes liv, men alligevel ikke helt vellykket …..

[Marianne N · Rating 3 out of 5]

Beskrivelse af Die Asta.
Ret tung beskrivelse

[Silan · Rating 5 out of 5]

Virkelig god bog! Jeg kan virkelig godt lide hvordan forfatteren har sat det op og hendes ærlighed omkring hendes research fase. Hun fanger læseren ved hendes undren. Værket er virkeligt unikt.

Ærgerligt at Asta Nielsen ikke er husket som H.C.Andersen i Danmark ... men måske har hun selv valgt det ? Som forfatteren udtrykker det: "Det er historierne, der står tilbage, når mennesket drukner, dør. Måske er historierne om mennesket vigtigere end selve mennesket? Når historierne ikke længere bliver fortalt, er det først da, mennesket ophører med at eksistere? Er det livreddende at genfortælle Astas liv, eller skal historierne have lov til at tørre ud. Er det ethvert menneskes ret: At ophøre med at eksistere?"