What do you think?
Rate this book
Avatar
Med Avatar bevæger Caspar Eric sig fra livet mod døden i sin serie af digtsamlinger om den nutidige popkultur, hvor 7/11 og Nike tidligere er udkommet. I Avatar er de otte digte eller suiter baseret på forskellige tekster, udsagn eller kunstværker af og om unge mænd, der har begået selvmord, og som tematiserer melankoli, kapitalisme, kravet om det gode liv og selvmordet. Således bevæger serien sig fra det vrede og smadrede til det desperate og ødelæggende.
88 pages, Paperback
First published January 19, 2017
About the author
Caspar Eric
20 books126 followersCaspar Eric er født i 1987 og har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
I 2014 debuterede Caspar Eric som forfatter med poesi-udgivelsen ”7/11”. Det var med Caspar Erics egne ord en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. Men det var også en bog om København, om kærlighed, om det, der er og sker lige nu. Og jeget i bogen ligner i udpræget grad Caspar Eric selv. Caspar Eric modtog desuden debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for ”7/11”.
”7/11” er Caspar Erics forfatterdebut i Danmark, men han har tidligere udgivet en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press. På samme forlag er udkommet yderligere to digtsamlinger af Caspar Eric i august 2014.
Senest har Caspar Eric udgivet langdigtet Nike (2015). I denne bog tager Caspar Eric udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (dvs. spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores. Med sin konfrontation af samfundets problematiske italesættelse af personer med handikap vakte Caspar Erics ”Nike” stor debat og omtale i medierne.
Fotograf: Viktoria Wendel Skousen, 2015
I 2014 debuterede Caspar Eric som forfatter med poesi-udgivelsen ”7/11”. Det var med Caspar Erics egne ord en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. Men det var også en bog om København, om kærlighed, om det, der er og sker lige nu. Og jeget i bogen ligner i udpræget grad Caspar Eric selv. Caspar Eric modtog desuden debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for ”7/11”.
”7/11” er Caspar Erics forfatterdebut i Danmark, men han har tidligere udgivet en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press. På samme forlag er udkommet yderligere to digtsamlinger af Caspar Eric i august 2014.
Senest har Caspar Eric udgivet langdigtet Nike (2015). I denne bog tager Caspar Eric udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (dvs. spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores. Med sin konfrontation af samfundets problematiske italesættelse af personer med handikap vakte Caspar Erics ”Nike” stor debat og omtale i medierne.
Fotograf: Viktoria Wendel Skousen, 2015
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
Read
January 28, 2017Det er ikke en nem bog at komme igennem, Caspar Erics seneste samling, digtsuiten Avatar. Selvom de otte digte tilsammen kun fylder otteogfirs sider, så er det en bog, der kræver tid og en bog, der bliver siddende, og som tvinger læseren til at reflektere over de nedslidte skæbner og håbløse samfund, der skildres gennem ordene.
Avatar består af digte, som er inspireret af forskellige kilder, der alle har selvmordet som fællesnævner. Fra Edouard Levés roman Suicide over Wikipedias List of suicides in the 21st century til et selvmordsbrev fra krigsveteranen Daniel Somers. Graden af inspiration er forskellig fra digt til digt: Nogle benytter sig af enkelte citater, mens andre nærmest er direkte gengivelser af inspirationskilderne, hvor stemmerne fra selvsamme kommer til udtryk som det lyriske jeg. Caspar Erics tekster fungerer derved som en avatar, altså en manifestation, eller en stedfortræder for den originale kilde. Et eksempel på dette er digtet Jeg er ked af at det er kommet hertil, hvor det lyriske jeg er identisk med den førnævnte krigsveteran, hvis selvmordsbrev teksten bygger på – eller digtet Fortiden er en historie vi fortæller os selv, der bygger på forskellige selvmorderes sidste ord.
Men selvom selvmordet spiller en central rolle i værket, så er det frustration og vrede over den verden vi lever i, der er i fokus, og det er i dette element, at Caspar Eric er stærkest. Som læser bevæges man – man mærker frustrationen, afmagten og ensomheden, der kommer til udtryk i det håbløse verdensbillede som males i digtene. En verden, hvor ”dem der er sindssyge nok/ til at være god underholdning/eller at dem med penge til reklamer/efterhånden altid vinder.” Og når ordene rigtigt rammer, føles det som et knytnæveslag i maven på læseren, for eksempel i linjerne ”Jeg rører mere ved skærme end hud /inklusiv min egen.”
Ensomheden er ligeledes et centralt tema i samlingen, hvor der også gøres en dyd ud af at anfægte billedet af ”Det gode liv”. Og det er især opfattelsen af lykken og vores enorme forbrug, der bliver sparket til i samme poppoetiske stil, som kendes fra Caspar Erics tidligere digtsamlinger. I AVATAR ses det eksempelvis i samlingens andet digt, Et uncut interview i en bullshit verden, der bygger på et interview med Infinite Jest-forfatteren, David Foster Wallace:
"og dette er mit evige job / at tilfredsstille mine behov / som om ensomheden fx. / er noget man kan løbe fra / i de nye selvlysende Nikes / all you want is Nikes / but the real ones / just like you / just like me / vi skal smede vores egen lykke / som et våben mod ensomhed"
Og senere i samme digt:
"undskyld jeg står foran køledisken / og har det super smadret / over at alt er så billigt / og at nogen sælger postevand / pakket ind i disneyfigurer / mens mennesker dør i Aleppo"
Caspar Erics Avatar er et værk, der forsøger at give en stemme til dem, der ikke bliver hørt. Stemmer fra en tabt fremtid. Dem, hvis ”the end” drukner i et endeløst nyhedsfeed, der aldrig bliver viralt nok, og dem der trækker nul opmærksomhed, når de rammer jorden, uanset hvor meget jorden skælver.
Dette er tydeligvis også intentionen med digtet Bemærkelsesværdige mennesker i det 21. Århundrede, der er en alfabetisk opremsning af mennesker, som har begået selvmord, udvalgt og copy/pastet fra Wikipedias List of suicides in the 21st century. Et digt, der bryder flowet i samlingen og som derfor føles unødvendigt og malplaceret – det bryder voldsomt med stilen i samlingens øvrige digte og ender derfor med at blive bladret hurtigt igennem, uden at man fæstner sig ved ret meget andet end de navne, der går igen i nogle af de andre digte.
Avatar er et stærkt, bevægende og på mange måder krævende værk. Det kræver tid og påkræver sig en plads hos læseren. Det er en vigtig manifestation i en bullshit verden.
http://www.littuna.nu/digte-fra-en-ta...
Avatar består af digte, som er inspireret af forskellige kilder, der alle har selvmordet som fællesnævner. Fra Edouard Levés roman Suicide over Wikipedias List of suicides in the 21st century til et selvmordsbrev fra krigsveteranen Daniel Somers. Graden af inspiration er forskellig fra digt til digt: Nogle benytter sig af enkelte citater, mens andre nærmest er direkte gengivelser af inspirationskilderne, hvor stemmerne fra selvsamme kommer til udtryk som det lyriske jeg. Caspar Erics tekster fungerer derved som en avatar, altså en manifestation, eller en stedfortræder for den originale kilde. Et eksempel på dette er digtet Jeg er ked af at det er kommet hertil, hvor det lyriske jeg er identisk med den førnævnte krigsveteran, hvis selvmordsbrev teksten bygger på – eller digtet Fortiden er en historie vi fortæller os selv, der bygger på forskellige selvmorderes sidste ord.
Men selvom selvmordet spiller en central rolle i værket, så er det frustration og vrede over den verden vi lever i, der er i fokus, og det er i dette element, at Caspar Eric er stærkest. Som læser bevæges man – man mærker frustrationen, afmagten og ensomheden, der kommer til udtryk i det håbløse verdensbillede som males i digtene. En verden, hvor ”dem der er sindssyge nok/ til at være god underholdning/eller at dem med penge til reklamer/efterhånden altid vinder.” Og når ordene rigtigt rammer, føles det som et knytnæveslag i maven på læseren, for eksempel i linjerne ”Jeg rører mere ved skærme end hud /inklusiv min egen.”
Ensomheden er ligeledes et centralt tema i samlingen, hvor der også gøres en dyd ud af at anfægte billedet af ”Det gode liv”. Og det er især opfattelsen af lykken og vores enorme forbrug, der bliver sparket til i samme poppoetiske stil, som kendes fra Caspar Erics tidligere digtsamlinger. I AVATAR ses det eksempelvis i samlingens andet digt, Et uncut interview i en bullshit verden, der bygger på et interview med Infinite Jest-forfatteren, David Foster Wallace:
"og dette er mit evige job / at tilfredsstille mine behov / som om ensomheden fx. / er noget man kan løbe fra / i de nye selvlysende Nikes / all you want is Nikes / but the real ones / just like you / just like me / vi skal smede vores egen lykke / som et våben mod ensomhed"
Og senere i samme digt:
"undskyld jeg står foran køledisken / og har det super smadret / over at alt er så billigt / og at nogen sælger postevand / pakket ind i disneyfigurer / mens mennesker dør i Aleppo"
Caspar Erics Avatar er et værk, der forsøger at give en stemme til dem, der ikke bliver hørt. Stemmer fra en tabt fremtid. Dem, hvis ”the end” drukner i et endeløst nyhedsfeed, der aldrig bliver viralt nok, og dem der trækker nul opmærksomhed, når de rammer jorden, uanset hvor meget jorden skælver.
Dette er tydeligvis også intentionen med digtet Bemærkelsesværdige mennesker i det 21. Århundrede, der er en alfabetisk opremsning af mennesker, som har begået selvmord, udvalgt og copy/pastet fra Wikipedias List of suicides in the 21st century. Et digt, der bryder flowet i samlingen og som derfor føles unødvendigt og malplaceret – det bryder voldsomt med stilen i samlingens øvrige digte og ender derfor med at blive bladret hurtigt igennem, uden at man fæstner sig ved ret meget andet end de navne, der går igen i nogle af de andre digte.
Avatar er et stærkt, bevægende og på mange måder krævende værk. Det kræver tid og påkræver sig en plads hos læseren. Det er en vigtig manifestation i en bullshit verden.
http://www.littuna.nu/digte-fra-en-ta...
April 11, 2018
Avatar is very young and fresh in its metaphors and references, which is a great quality.
I find the tone and imagery of the book a bit monotonous in its melancholy and depictions of depression in a cruel and callous world. It is probably my own idiosyncrasy, however I can't help but think that Eric and his poetry is a little bit pretentious at times and for lack of a better word, whiney. The whiney tone was also present in Nike (haven't read 7/11 yet), but that book had more redeeming qualities than this one, I think. I'd rather hear him rage and destroy the world he obviously despises for many good reasons. Instead he employs a vibe of victimhood and heavy-hearted melancholy which is tedious as it goes on. I realise that's part of the point, but for my taste I find it annoying. And the "poem" consisting of a number of names who died from suicide copy and pasted from wikipedia is just lazy and without any artistic value.
I find the tone and imagery of the book a bit monotonous in its melancholy and depictions of depression in a cruel and callous world. It is probably my own idiosyncrasy, however I can't help but think that Eric and his poetry is a little bit pretentious at times and for lack of a better word, whiney. The whiney tone was also present in Nike (haven't read 7/11 yet), but that book had more redeeming qualities than this one, I think. I'd rather hear him rage and destroy the world he obviously despises for many good reasons. Instead he employs a vibe of victimhood and heavy-hearted melancholy which is tedious as it goes on. I realise that's part of the point, but for my taste I find it annoying. And the "poem" consisting of a number of names who died from suicide copy and pasted from wikipedia is just lazy and without any artistic value.
March 1, 2026
En bog, der føles meget ung i sin tone og referencer. En håbløshed over samfundet gennemsyrer bogen. Bliver dog lidt monoton i længden grundet temaerne med håbløshed og selvmord, som helt sikkert er meningen. Jeg synes bogen er stærkest, når den fremskriver sin indignation over samfundet.
December 4, 2024
ka huske, at den ik rigtigt ramte mig som de andre, dengang i 2017, så det må blive 3 stjerner
June 28, 2017
Meget relevant, meget >lige nu< som Caspar Eric altid synes at være, må Avatar være symptomet på vores tid lige nu.
Avatar behandler problemstillinger i vores tidsalder fra et synspunkt som synes at være det almene menneske. At i en tidsalder hvor fokusset aldrig har været mere rettet på individet, så kan det synes absurd, at man som individ ikke kan handle/reagere på hvad der foregår i verden lige nu.
- heldigvis har folk som caspar dog en stemme, og vælger at bruge den.
kan det synes vagt at stemmen så vælger sig et format og undertitel der hedder poesi kan dette label distancere relevansen for indholdet og svøber det det ind i en "kunstform", så kritikken ikke når frem til den retmæssige modtager? : det er ét spørgsmål.
autobiografisk dykker vi ned i en inderlig malstrøm der med afmagt slynger politiske situationer i verden set langt væk fra sammen med intime forhold som depression og at føle sig malplaceret i verden som ungt menneske.
teksten emmer af autencitet, som jeg i et foredrag af Hito Steyerl forleden forstod var en af vores nutids keywords. At det i vores tid er en grundlæggende søgen efter det autentiske, eftersom mange ting måske er ved at bliver uhåndgribelige, eller synes at være ude af vores hænder.
: så en stemme der ligesom en newsfeed i sin digtform kører derudaf, virker autentisk på os.
jeg forstår opråbet, jeg forstår hvordan verden brænder, og jeg tror grebet er vigtigt.
Bogen afslører i sin indholdsfortegnelse hvad de forskellige tekster er inspireret eller bygget videre på, og har en kildefortegnelse i slutningen. Den blotlægger sit indhold.
Man kan derfor også se på digtene mere som essays.
Men klart: fortæller-rollen blandet med hvor mange af argumenterne, der måske er ligeså baserede på følelser eller personlige oplevelser, skurer vel med den klassiske essayforståelse.
Når man er færdig virker bogen skarpt/stramt sat op.
Den virker to the point med hvad den vil.
"min læge siger det er farligt / at skrive om selvmord / men jeg skriver ikke for at hele / jeg skriver for at vise nye veje ind i sårene" kap.7 s.7/11
Titlen Avatar er spændende ift tekstens digression. Hvis man ser på bogformatet som en proxy ligesom en Avatar tit er det for os selv på den digitale verden, kan man jo igen reflektere over teksten væsen som et stream of consciousness, en spejling af en newsfeed på facebook eller evt. på en blog. Hvis man udlægger bogen som en reel proxy, - en Avatar - eller en selviscenesættelse af Erics egentlige tanker, hvor der jo i forlængelse af kunsten sagtens kan skrues op og ned for forskellige ting - Så virker det også som en kommentar på tidens formater. Her kan vi komme ind på fx trykte bøger i modsætning til online rants på fx. facebook. Også ift. at når teksten er trykt og udgivet i X antal bøger kan der ikke ændres på den, og den indtager en manifesteret form som igen, hvis tolket på en specifik måde, kan bliver set på som symptomet på en tid.
Avatar behandler problemstillinger i vores tidsalder fra et synspunkt som synes at være det almene menneske. At i en tidsalder hvor fokusset aldrig har været mere rettet på individet, så kan det synes absurd, at man som individ ikke kan handle/reagere på hvad der foregår i verden lige nu.
- heldigvis har folk som caspar dog en stemme, og vælger at bruge den.
kan det synes vagt at stemmen så vælger sig et format og undertitel der hedder poesi kan dette label distancere relevansen for indholdet og svøber det det ind i en "kunstform", så kritikken ikke når frem til den retmæssige modtager? : det er ét spørgsmål.
autobiografisk dykker vi ned i en inderlig malstrøm der med afmagt slynger politiske situationer i verden set langt væk fra sammen med intime forhold som depression og at føle sig malplaceret i verden som ungt menneske.
teksten emmer af autencitet, som jeg i et foredrag af Hito Steyerl forleden forstod var en af vores nutids keywords. At det i vores tid er en grundlæggende søgen efter det autentiske, eftersom mange ting måske er ved at bliver uhåndgribelige, eller synes at være ude af vores hænder.
: så en stemme der ligesom en newsfeed i sin digtform kører derudaf, virker autentisk på os.
jeg forstår opråbet, jeg forstår hvordan verden brænder, og jeg tror grebet er vigtigt.
Bogen afslører i sin indholdsfortegnelse hvad de forskellige tekster er inspireret eller bygget videre på, og har en kildefortegnelse i slutningen. Den blotlægger sit indhold.
Man kan derfor også se på digtene mere som essays.
Men klart: fortæller-rollen blandet med hvor mange af argumenterne, der måske er ligeså baserede på følelser eller personlige oplevelser, skurer vel med den klassiske essayforståelse.
Når man er færdig virker bogen skarpt/stramt sat op.
Den virker to the point med hvad den vil.
"min læge siger det er farligt / at skrive om selvmord / men jeg skriver ikke for at hele / jeg skriver for at vise nye veje ind i sårene" kap.7 s.7/11
Titlen Avatar er spændende ift tekstens digression. Hvis man ser på bogformatet som en proxy ligesom en Avatar tit er det for os selv på den digitale verden, kan man jo igen reflektere over teksten væsen som et stream of consciousness, en spejling af en newsfeed på facebook eller evt. på en blog. Hvis man udlægger bogen som en reel proxy, - en Avatar - eller en selviscenesættelse af Erics egentlige tanker, hvor der jo i forlængelse af kunsten sagtens kan skrues op og ned for forskellige ting - Så virker det også som en kommentar på tidens formater. Her kan vi komme ind på fx trykte bøger i modsætning til online rants på fx. facebook. Også ift. at når teksten er trykt og udgivet i X antal bøger kan der ikke ændres på den, og den indtager en manifesteret form som igen, hvis tolket på en specifik måde, kan bliver set på som symptomet på en tid.
November 9, 2017
måske sådan nogle langdigte man vokser med, men i første omgang let fremmedgørende i sin målrettede kritik og smerte. alligevel bliver man draget ind i livsleden og den næsten metafysisk apati, der er for neoliberalismens produkter, samfund, logik og mennesker. samfundets sygdom flyder sammen med Erics egen angst og eksistentielle tvivl fanget midt i meningsløsheden. Mangler lidt mere Eric flere scener og billeder og noget mindre strukturel kritik. bedste kapitel er Den Sidste Lørdag i August, fordi siderne her får liv og farver på en observerende måde.
July 31, 2018
Gode digte med en civilisationskritik af mangt og meget i det moderne samfund - måske også meget. Meget kompakte 11-siders-digte, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt de burde have været kortere og mere stringente. Sproget er ligeledes meget hverdagsligt og man kunne lidt polemisk spørge, om digtene lige så godt kunne have haft kronik- eller essayform? Det kunne de selvfølgelig ikke, men jeg er i tvivl om, hvorvidt Caspar Eric vil lidt for meget i denne digtsamling.
September 20, 2018
Jeg var skuffet over Avatar efter at have læst Caspar Erics foregående, fremragende Nike. Teksterne virker ikke vedkommende, muligvis fordi jeg er i tvivl om, hvilket jeg der bliver skrevet ud fra. Der kunne jeg meget bedre lide det meget personlige jeg i Nike. Samtidig er der et par eksperimenter (særligt et digt), der for mig falder helt igennem og river mig ud af mit forsøg på at komme ind i digtsamlingen.
June 15, 2017
Dette er bra
October 10, 2019
Det er let at digte om det lige nu og her smertelige, hængt op på det lige nu og her alment aktuelle. Så ganske let, at det digtede blæser væk med næste flygtige vindpust i tidsånden.
June 11, 2023
En mavepuster som stadigvæk sidder i mig. Mærkbar, god og vigtig!
August 28, 2023
“Fiks samfundet please”
October 29, 2025
3,5⭐️
Jeg er vild med måden Caspar Eric formidler på. Dog, synes jeg personligt ikke dette er hans bedste værk. Meget depressiv og kritisk. Derfor “kun” 3,5 stjerner.
Jeg er vild med måden Caspar Eric formidler på. Dog, synes jeg personligt ikke dette er hans bedste værk. Meget depressiv og kritisk. Derfor “kun” 3,5 stjerner.
March 10, 2017
Det her den første digtsamling jeg har læst og må sige jeg er positivt overrasket. Den her bog satte tanker i gang og gjorde at jeg ikke føler mig helt alene i min sorg over at livet ikke er mere eller bedre og samfundet sindsyge.
Jeg følte digtene var gode og virkelig ramte den sorg som det overfladiske, hurtigt skriftende, ikke tilstedeværende og fjerne, ensomme samfund vi befinder os i, har plantet i mig. Den magtesløshed og ligegyldighed man føler og at fremtiden er tabt, at oprøret mod det sindsyge samfund aldrig kommer så man lige så godt enten kan acceptere tingenes tilstand eller som Casper Eric, udforsker i digtsamling, begå selvmord i håbet om noget bedre eller som et oprør mod samfundet der stiller så mange krav. Krav som perfekt liv, krop, job, lykken skal du selv smede og kapitalismen skal hyldes! Ingen påtager sig et ansvar og det accepter vi bare!
Det at vi ikke stiller de store firmaer og staten til ansvar for civil drab osv. at vi ikke må kritisere magten og at vi som robotter skal arbejde videre for kapitalismens skyld alene er så absurd og vi ikke stopper op og tænker Fuck NO!? Vildt. Bedøvet af underholdningens TV og sociale medier. Og det at vi ikke kan undsige os at være en del af det, fordi som også udtrykkes så vil samfundet gerne slette dem der står udenfor samfundet fx hjemløse. En digtsamling der tager temperaturen på samfundet og stiller spørgsmål ved dets syge tilstand.
Jeg følte digtene var gode og virkelig ramte den sorg som det overfladiske, hurtigt skriftende, ikke tilstedeværende og fjerne, ensomme samfund vi befinder os i, har plantet i mig. Den magtesløshed og ligegyldighed man føler og at fremtiden er tabt, at oprøret mod det sindsyge samfund aldrig kommer så man lige så godt enten kan acceptere tingenes tilstand eller som Casper Eric, udforsker i digtsamling, begå selvmord i håbet om noget bedre eller som et oprør mod samfundet der stiller så mange krav. Krav som perfekt liv, krop, job, lykken skal du selv smede og kapitalismen skal hyldes! Ingen påtager sig et ansvar og det accepter vi bare!
Det at vi ikke stiller de store firmaer og staten til ansvar for civil drab osv. at vi ikke må kritisere magten og at vi som robotter skal arbejde videre for kapitalismens skyld alene er så absurd og vi ikke stopper op og tænker Fuck NO!? Vildt. Bedøvet af underholdningens TV og sociale medier. Og det at vi ikke kan undsige os at være en del af det, fordi som også udtrykkes så vil samfundet gerne slette dem der står udenfor samfundet fx hjemløse. En digtsamling der tager temperaturen på samfundet og stiller spørgsmål ved dets syge tilstand.
May 13, 2022
Avatar er helt vildt flot skrevet og virkelig konfronterende. Caspar Eric formår virkelig at skabe et dystert og tankevækkende univers, som bearbejdet selvmord på en unik måde. Den eneste grund til jeg ikke kan give 5 stjerner er, at den er lidt for ensartet.
October 19, 2019
blackpilled lol
Displaying 1 - 17 of 17 reviews