En novellesamling, som på trods af at den kan forekomme springende så har den samlet afsæt i natur, vand, hav og portrætter af "alene-mennesker" - uanset om de er sammen med andre eller fysisk (mere eller mindre selvvalgt) afskåret fra andre.
Der er fiskeren, som overlever en ulykke på havet, som efterlades alene med et fatalistisk naturbillede på situationen, mens hans hustru insisterer på at det er et religiøst mirakel. Der er eremitten, som vandrer i skoven. Der er sønnen der ser sin far skamskyde og dræbe en flok sæler i frustration over nytteløst fiskeri. Der er hundedamen med 78 hunde. Der er en enkemand, som opsætter en tørresnor og tænker på sin afdøde hustru etc. etc. Flere af historierne balancerer mellem et stille, roligt nærvær med natur og eftertænksomhed og så nærmest eksploderende vold eller ødelæggelse.
Der er tale om 21 smukke situationsbilleder, som sitrer i en uendelighed - jeg er meget imponeret og forestiller mig at det er en bog, som skal genlæses.
"En snegl, allerede halveret, vrider sig i sine sidste, tyste ryk under to hele, langsomt gnavende snegle, en større, mørk kastanje, og en mindre, mere orange. Jeg river en kaprifoliegren af og holder blomsten tæt op til næsen, men lugten af krage er allerede blandet med kaprifolie i mit sanseregister." <3 <3 <3
Det eneste ærgerlige ved den her novellesamling er, at den ikke kan købes i alle boghandlerne!
En samling små, meget velskrevne, ganske fine, men også noget forglemmelige noveller om folk og fæ og fiskere på Bornholm og omegn. Rakel Haslund-Gjerrild demonstrerede i denne debutsamling gode takter, som hun senere har udfoldet med større dybde og tyngde. Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2023/08/10/rakel-...
hapsede den med hjem fra biblioteket uden rigtig at vide, hvad det var. fandt så ud af at det var den her super velskrevede novellesamling. om folk der på en eller anden måde befinder sig på en ø. en metaforisk ø.