Midt i 2.g får Julie et romantisk brev fra en hemmelig beundrer. Pigerne i klassen bliver ellevilde og lægger straks planer for at føre dem sammen. Men brevene tager en uhyggelig drejning, og det går hurtigt op for Julie at beundreren ikke bare er betaget, han er besat. Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende ...
Jeg skriver børne- og ungdomsbøger, og jeg debuterede i 2016 med ungdomsromanen, Stalker. Følg gerne med på min hjemmeside eller blog, hvis du vil vide mere om mine kommende udgivelser. Du kan også kigge med på Facebook eller Instagram. Der er links i bunden af min hjemmeside.
Tilføj mig endelig som ven her på Goodreads! Jeg elsker at få en masse god læseinspiration, så jo flere jeg kan følge, jo bedre.
Jeg har altid fundet 'stalker'-tendensen skræmmende, men også ret fascinerende, så jeg var virkelig nysgerrig efter at læse denne bog. Michella Rasmussen er god til at få spændingen op, og det var en letlæst og interessant bog. Den har skiftende synsvinkel - både fra stalkerens side og fra offeret, og det gør det hele meget mere fascinerende, end hvis det blot havde været fra en enkelt synsvinkel. Sproget er dejligt nemt og flydende, og læseren bliver revet med fra side 1.
Desværre virkede karakterernes alder ikke helt troværdigt i mine øjne. De fleste af dem opførte sig, som var de 14-15 år, og derfor rynkede jeg brynende, da de står til at gå i 2.g og være omkring 17-18 år. Jeg kan sagtens forstå, at de skal være oppe i den aldersgruppe for at decideret 'stalking' kan blive en ting, men så måtte karaktererne gerne være modnet en anelse mere end de er - om ikke andet fandt jeg mange af dem ret barnelige stadigvæk.
"Ud af øjenkrogen får jeg øje på en skygge ved husmuren. Jeg drejer hovedet, men der er ingenting at se. Det var nok bare en kat." - citat side 10.
For min skyld måtte bogen gerne have været længere, have en smule mere uddybende plot, og være mere intens. Den har så meget potentiale, og jeg syntes lidt, at bogen sluttede for hurtigt. Dog vil jeg give bonuspoint for selve 'mysteriet' omkring, hvem stalkeren er - jeg bliver som altid snydt ved sådanne læsninger, og jeg elsker, når det sker! Uanset hvad så ser jeg frem til at læse mere af forfatteren.
En lidt creepy bog som kan læses på et par timer! Jeg nød virkelig historien og syntes den var spændende fra start til slut! Man må bare vide hvem det et jo!!!
Jeg er ret glad for Michella Rasmussens skrivestil. Hun er dygtig og jeg er vild med hendes bøger. Jeg synes, at hun er nået utrolig langt i forhold til, at det ikke er længe siden, at hun udgav sin debut – og nu har jeg endelig læst den.
Stalker er rigtig god og utrolig velskrevet. Det er en god historie, som tager et spændende emne op. Jeg har aldrig læst en roman om en, som har en stalker, og det er ret interessant at få begge sider af sagen, både fra ofret og stalkeren. Hvad tænker de begge? Hvad føler de? Hvad flyver igennem hovedet på én, uanset hvilken side man befinder sig på?
Tempoet i romanen er godt. Det går hverken for hurtigt eller for langsomt. Det er en velskrevet historie, hvor både dialoger, indre tanker fra hovedpersonen (Julie) og forskellige tematikker i ungdommen, er skarpe og flot beskrevede. Julie er samtidig en helt almindelig pige, som både tumler med sin egen identitet, familierelationer, fyre, venskab og at gå i gymnasiet – og SÅ har hun også en stalker.
Stalker er en roman, som er hurtigt læst og selvom den er forholdsvist kort, så er den det hele værd. Intet vigtigt udelades og det beskrives i en ungdommelig tone, så alle kan læse med og få noget ud af læsningen. Der er nervepirrende øjeblikke og dybe tankevækkende passager, hvor man virkelig er tæt på Julie og hvad hun oplever. Desuden er skift af synsvinkel mellem Julie og stalkeren rigtig godt formidlet.
Michella Rasmussen er en forfatter, som vi forhåbentlig får meget mere af. Hendes sprog, tone og plots er der i hvert fald intet at sætte fingeren på. Rigtig flot og nervepirrende debut!
"En energi summer i mine fingre, og jeg hiver papir og blyant frem. Jeg er nødt til at gøre noget. Julie skal vide at jeg er her. At én forstår hende."
De fleste af os kender til impulskøb og sådan et var 'Stalker' faktisk lidt for mig. Jeg havde ingen planer om at købe bøger den dag, men så stod jeg og bladrede lidt i den i butikken og jeg fandt hurtigt ud af, at det faktisk var lidt svært at lægge den fra mig igen og svups, så havde jeg købt den. Derfra gik det hurtigt; jeg læste i den i pauserne, jeg tænkte over den mens jeg betjente kunder og så snart jeg fik fri, læste jeg den færdig.
Bogen er skrevet i et let sprog og den er også hurtigt læst, men Michella har sine læsere fanget i et bjørnegreb og det går lige i hjernen på én. Faktisk havde jeg flere dage i streg mareridt om, at jeg blev stalket og hver nat ændrede stalkeren sig til forskellige af mine nærmeste. Se så ved man, at en forfatter kan noget særligt og godt (og skræmmende ...).
Det interessante (og uhyggelige) ved bogen er, at vi både ser historien fra Julies og stalkerens synspunkt, hvilket vil sige, at vi ser hvor voldsomt det hele påvirker Julie, samtidig med at vi ser stalkeren forelske sig endnu mere og være stolt af sine 'heltegerninger'. Det var helt vildt spændende, at se hvor forskelligt de så på tingene og hvordan de forstod hver situation på to så vidt forskellige måder. Dét stalkeren fandt romantisk, skræmte Julie. Dét der forargede Julie, troede stalkeren var en stor hjælp. På en eller anden måde, knyttede jeg som læser, bånd til begge parter - Julie, fordi hun, foruden sin i forvejen lidt svære hverdag, går igennem et uhyggeligt helvede og stalkeren, fordi vi bliver introduceret for dét, der får denne til at tage skridtet derud, hvor der ingen vej tilbage er.
"En skikkelse løber og bliver opslugt af mørket. Den smule lys der glider ind fra stuen får mit værelse til at spejle sig i ruden og gør det sværere for mig at se ham."
Jeg kunne godt have tænkt mig, at bogen var lidt længere og at især anden del af bogen var lidt mere dybdegående. I starten er det virkelig detaljeret og vi får hele optakten med, men pludselig er der utroligt meget fart på og der er visse scener, jeg godt kunne have tænkt mig, havde fået mere opmærksomhed. Det ændrer dog ikke på, hvor fanget jeg var af historien og hvor absurd interessant jeg fandt den. Alt i alt var 'Stalker' altså lettere uhyggelig, men uden tvivl et godt impulskøb!
Hvordan føles det at blive stalket? Og hvad foregår der egentlig i hovedet på en stalker? Det kommer Michella Rasmussen med et godt bud på i hendes debutroman ‘Stalker’, som er en virkelig interessant og stærk debutroman.
Oprindeligt var jeg ikke sikker på, om jeg egentlig havde lyst til at læse Stalker. Det er jo ikke fantasy. Men jeg blev nu alligevel nysgerrig, og coveret er virkelig fedt. Så da jeg så den til bogforum, købte jeg den med hjem.
Jeg blev positivt overrasket over bogen. Virkelig meget. Jeg synes Michella Rasmussen skriver virkelig godt og medrivende. Det var interessant både at følge Julie og stalkeren. Specielt det at følge stalkeren, høre hans tanker var virkelig interessant. Der var tilpas meget stemning og creepiness. Jeg elsker hvordan det starter stille og uskyldigt og så langsomt eskalerer. Det er sådan jeg kunne forestille mig det ske i virkeligheden.
Den eneste kritik af bogen er slutningen. Jeg synes den manglede et eller andet. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det. Det gik måske en anelse for hurtigt. Jeg synes sagtens bogen kunne have været længere uden det gjorde noget. Men det er også den eneste kritik jeg har. Stalker er en virkelig velskrevet ungdomsroman, og jeg glæder mig til at læse mere fra Michella Rasmussen.
3,5 i virkeligheden. Rigtig spændende ungdomskrimi skrevet i et let og fængende sprog, men med en lidt hurtig (lidt urealistisk? Jeg ved ikke hvordan stalkere opfører sig i virkeligheden, men det føles ikke helt rigtigt) slutning.
This is my personal review without spoilers of the actual plot. The book is from a Danish author and is currently only available in Danish! It felt very realistic which made the book seem better than it really is. It’s a YA story with common teenage problems in the spotlight. Problems with school, family, friends and love. Besides these themes, it focuses on mental illness as well, hence the title of the book. It’s easy to read! The language is straightforward. The book can feel a little impersonal at times though. People nor places has any description of them. We barely know how the main character looks like. If it wasn’t for the fact that I know where they book takes place I’d be completely lost. At times, it was interesting. It was easy to put myself in her shoes. Therefore, even though we don’t know much about her, it’s relatable. The stuff she experience is realistic and could happen to anyone of us. Maybe some of us has experienced it before. Overall, it’s decent, not mind blowing but an easy read that made me think. In terms of age, it’s more suited for teenagers then grownups. However, I’m sure that everyone who reads it will get something from it.
If you liked this book, you’re going to like Åndehvisken by Haidi Wigger Klaris This book receives three out of five
Et godt råd - gå IKKE i gang med den her kort før sengetid. Den kommer til at ødelægge ens søvn. Skræmmende, uimodståelig, spændende, - jeg sidder stadig med kuldegysninger, og så kan de småfejl, der har sneget sig ind, sagtens tilgives.
What a good book about a really rear topic. I really liked How we get to see How the stalker thinks and what happend to the stalker Girl and what she has to go through.
It Well written and all the feelings are in there and the ending who had seen that come (what a plot twist)
Den var virkelig god! Altså hele opbygningen til klimakset virkedede perfekt til at jeg selv sidder og bliver kold i sommervarmen... Jeg tror egentlig bare det var historien der fangede mig lige fra starten af der gjorde at det var en bog jeg læste i en "one-sit" 🙏
Total uhyggelig, men god til at fortælle at alt ikke altid er som man tror. Havde mig gættende fra start hvem der stalkede Julie og blev overrasket da jeg fandt ud af det for så det slet ikke komme.
Eksemplar modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse.
Jeg har udskudt at skrive denne anmeldelse i lang tid nu og det er egentlig fordi jeg ikke nærer så mange følelser omkring Stalker som jeg havde håbet. Jeg havde set frem til en mere uhyggelig ungdomsbog hvor hovedpersonen bliver stalket, hvilket jeg også fik, men jeg er ærlig talt skuffet.
Julie er 17 år gammel og får en dag et brev fra en hemmelig beundrer, det lader det i hvert fald til i begyndelsen. Et brev bliver til flere og de bliver hurtigt mere og mere uhyggelige. Jeg fik hurtigt sympati med Julie for hun har det egentlig ikke godt derhjemme, hvilket stalkeren også har lagt mærke til. Hun har gået til ridning i mange år og vundet både pokaler og medaljer, men måtte stoppe efter en ulykke. Efter det er forældrenes kærlighed blevet givet til lillesøsteren Cecilia og Julie bliver irettesat eller skældt ud hele tiden. Hun er simpelthen ikke god nok længere. Du mærker hurtigt denne dynamik i familien, allerede i første kapitel.
Jeg havde utrolig ondt af Julie, for ved bare den mindste positive bemærkning fra forældrene bliver hun glad – selv komplimenterne som efterfølges af en negativ bemærkning. Du kan mærke hvordan hun higer efter forældrenes kærlighed og godkendelse uden at modtage den. Det er hjerteskærende.
Længere inde i bogen indser man også at Cecilia måske ikke har det så godt som Julie render og tror. Selvom deres søskendeforhold får nogle skrammer i løbet af historien blomstrer det også, og det var et af lyspunkterne gennem bogen.
Bogen bliver både fortalt fra Julies synsvinkel og fra stalkerens synsvinkel. Jeg blev positivt overrasket over at vi også ser historien fra stalkerens synsvinkel da det er en af de mange grunde jeg elsker You af Caroline Kepnes – som også er en stalker bog. Vores stalkers kapitler er meget hemmelighedsfulde og jeg gennemskuede ikke hvem det var før vi fik det fortalt. Du får også sympati med stalkeren som historien skrider frem, hvilket jeg egentlig forbløffes over. Det er ikke helt så sort og hvidt som man skulle tro og det kunne da også være interessant at læse den med de psykologiske briller. For stalkerens familiedynamik er også langt fra hvad den kunne være, han har det i hvert fald heller ikke godt.
Det første brev Julie modtager er egentlig meget sødt, og jeg forstår godt hvorfor de betegner ham som en hemmelig beundrer, for det er han. Han vil redde Julie fra hendes familie, det tager bare overhånd og hans beundring bliver til stalkning i stedet.
Jeg læste bogen på et par timer, for den er ikke særlig lang og man bliver hurtigt optaget af hvem stalkeren egentlig er. Jeg blev dog stadig efterladt med en ‘meh’-følelse for det er hverken en god eller dårlig bog, den er sådan lidt midt imellem. Jeg er dog sikker på at mange andre vil få glæde af den.
Jeg synes at historien var virkelig gennemtænkt, og skrevet godt. Man hørte både fra Julies side af historien og stalkerens.
Julie kan godt lide hendes bedstevenindes (Freja) bror (Lasse.) Han er ret bae haha. Men jeg kan virkelig godt lide, at det ikke var en historie, hvor det handler om dem, der blive uvenner over det. Fordi det gør de ikke. Virkelig dejligt. Der er nu et tidspunkt, der sker så tit i film og bøger. En ven fortæller sin ven at hendes kæreste ikke er den hun tror han er. Hun bliver så pisse sur på hendes ven, som fortæller hende det. Det er et meget typisk plot, jeg godt synes man kunne have undværet. Fuck Lasse er sød. Jeg kan ikke. De andre piger i hendes klasse var både dejlige, og pisse lede på et tidspunkt.
Jeg havde et problem med bogen. Det var at, Julie sidder måske med sin familie, og så ligepludselig hører man om noget, som skete tidligere på dagen. Og så skifter det tilbage til hvor hun sidder med sin familie. Det kunne man godt blive lidt forvirret af. Og noget andet var, at der blev introduceret mange karakterer på samme tid, det kunne gøre at man blev lidt forvirret. Det kan også bare være mig.
Stalkeren var virkelig godt formuleret. Jeg blev så sur på ham/hende tit. Han/hun gjorde nogen virkelige syge ting. Det var virkelig creepy. Jeg fik tit den der følelse af: omg det gjorde han bare ikke. Der blev sat et godt perspektiv over, hvordan en stalker kan være. Der blev introduceret to andre typer af stalkere, end det han/hun var.
Der skete også meget med hendes familie. Det er meget svært at forklare, uden at jeg skal spoile mere af bogen lol. Men der er lidt drama der, som også er mega fedt.
Imens jeg læste bogen, mistænkte jeg alle lol. Da man fik afsløringen af hvem det var, havde jeg mistænkt personen et enkelt øjeblik. Jeg havde mistænkt alle. Det var også fedt at man selv kunne sidde og gætte med på hvem det var, der var stalkeren. Især fordi når man hørt fra stalkerens synsvinkel, blev der aldrig sagt hvem personen var. Jeg blev stadig overrasket.
Slutningen var virkelig godt tænkt. Det var godt skrevet. Jeg blev nu også ret sur på Julie over, hvor dum hun var, men ja hvad kan jeg sige. Og Mads. Bae material. Han var så god! Bogen sluttede smo jeg synes den skal. Den viste godt hvordan en stalker, kan påvirke en resten af livet.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Spændende, interessant og hurtigt læst. Vi dykker ned i sindet på både Julie og hendes stalker, hvilket bringer mange fangende følelser på banen. Hvad jeg særligt kunne lide ved historien var, at tonen var realistisk. Man kunne let have taget præmisset endnu længere ud, men det føltes meget passende for karaktererne. Jeg kunne godt have tænkt mig en lidt længere slutning, og nogle gange følte jeg, at stalkerens selv-erkendelse ikke var helt realistisk nok. På en eller anden måde forventede jeg flere snørklede tankestrømme for at ignorere, hvad det var, han havde gang i. Rigtig god bog.
Jeg nød at læse bogen og var så nysgerrig omkring, hvem stalkeren var. Jeg synes dog stalkeren utroligt hurtigt erkender, at vedkommende har haft et problem, og det virkede for mig en smule urealistisk, at en psykisk ustabil person skulle kunne indse det SÅ hurtigt og derefter virke rask. Men alt i alt god læsning. Jeg var underholdt :)
This entire review has been hidden because of spoilers.