Hans Pilgaard er kendt som en folkelig og folkekær journalist og tv-vært. Men på trods af den store popularitet har han aldrig følt, at han hørte til noget sted. I denne bog danser han med dæmoner. I erindringsglimt, dagbogsoptegnelser og interviews viser han den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har præget hans liv. Indtil nu.
Med en vis bæven fortæller han om at holde på hemmeligheden om, hvem han egentlig er, om begærets kamp med den pæne opdragelse og om altid at føle sig anderledes. Men han fortæller også om at knytte sig stærkt til livet, kærligheden og andre mennesker, når han skildrer sine venskaber, sin overvundne kræft sygdom, sine helte som Bruce Springsteen og Albert Camus og et nyt kærlighedsforhold mod alle odds.
Og så beder han – bogstaveligt talt – om syndsforladelse.
Det er en bog, der hylder ærligheden og rummeligheden. En bog til alle, der har lyttet til Pink Floyd og Bruce Springsteen på værelset engang. Til drømmerne. Til synderne. Og til alle, der trænger til, at nogen siger: Det er ok.
Jeg holder rigtig meget af, at læse bøger og jeg læser en masse af dem. Jeg er helt klart mest til Krimi-genren og biografier, men læser også gerne alt muligt andet :)
Denne Blog er lavet med det formål, at jeg vil anmelde de bøger jeg læser forhåbentlig til glæde og gavn for en masse mennesker der ligesom jeg gerne læser en god bog.
Er du forlægger eller forfatter og gerne vil have anmeldt en bog så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg bager også en del så med tiden vil du også kunne finde forskellige opskrifter :)
Slægtsforskning interesserer mig også og jeg bruger en hel del tid på emnet. Du vil med tiden kunne finde Links til nogle af de sider som jeg selv bruger i min forskning.

TILFØJ INDHOLD
INDHOLDSGRUPPE


"STØJ OG FORTIELSER" HANS PILGAARD I SAMARBEJDE MED RIKKE HYLDGAARD

Om bogen:
Hans Pilgaard har altid ledt efter et sted at høre til.
I denne bog danser den populære journalist og tv-vært med sine dæmoner.
I dagbogsoptegnelser, digte og interviews viser han den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har præget hans liv.
Med en vis bæven fortæller han om at holde på hemmeligheden om, hvem han egentlig er og om begærets kamp med den pæne opdragelse.
Men han fortæller også om at knytte sig stærkt til livet og andre mennesker, når han skildrer sine venskaber, sin overvundne kræftsygdom, sine helte som Bruce Springsteen og Albert Camus og et nyt kærlighedsforhold mod alle odds.
Det er en bog, der hylder ærligheden og rummeligheden.
En bog til drømmerne, til synderne og til alle, der engang imellem har brug for, at nogen siger: Det er ok.
Anmeldelse:
CItat fra bogen:
”Jeg sidder alene på en bænk i skoven Luften er frisk og kold.
Solen sender dog varmende stråler ned Alt er stilhed.
Kun høres den sagte lyd af en fuglepippen
Jeg skygger mod solen og ser fuglen
Den skutter sig i kulden
Spredte snefnug falder ned fra himlen
Jeg følger et med øjnene Det daler stille ned
Det blander sig med de andre
Det smelter sammen med de andre
Jeg rejser mig fra bænken
Lyden fra sne, der trampes sammen møder mig
Alt er stilhed
Jeg er til, jeg føler sneen dale ned på mig Hvid og uskyldig
Jeg smiler, smider mig i sneen og griner
Jeg tværer sne ud i mit hoved
Kun træerne ser dette” Hans Pilgaard, 18 år gammel
Hans har altid skrevet alting ned og dette digt er noget af det han har skrevet som helt ung.
Hvis ikke han skrev i sin dagbog så skrev han bare notater som lige faldt ham ind. Nogle af alle disse ord bruger han i slutningen af de udsendelser som han er eller har været studievært for.
Det er hans stempel på hver udsendelse, at han lige slutter af med et par bevingede ord. Nogle klogere og mere meningsfyldt end andre.
Støj og fortielser er en hudløst ærlig fortælling om Hans Pilgaard.
Den beskriver hans opvækst, hans evige behov for ord enten på skrift eller i tale.
Om hans angst for at flyve og om alt det andet som livet har i posen til os alle.
Hans blev færdig med sin studentereksamen og så gik turen til London hvor han skulle være selskab for en mand i 40`erne, David, der var lam fra livet og ned.
Senere i livet, 2010, flyttede Hans til London igen sammen med sin mand Henrik.
Hans fortæller om forældrenes død og sin egen kræftsygdom så vær klar med Kleenex, te og fuldstændig ro, læn dig tilbage og nyd historien.
Den har virkelig noget for alle sanser.
I støj og fortielser lærer man en masse om Hans Pilgaard men også om så meget andet.
Man føler virkelig, at der ikke er meget man ikke ved om Hans når man har læst den sidste side.
Og måske også om sig selv.
Hans har helt sikkert noget på hjerte og tør, at tale om det.
Man føler sig klogere både på livet og på Hans Pilgaard når man lægger bogen fra sig og så er den så vanvittig godt skrevet.
Absolut i topklassen af alle de biografier jeg har læst igennem tiden.
For mig var dette en meget blandet oplevelse. Der var stærke og tankevækkende afsnit, især om at acceptere sig selv og leve som homosexuel og om at være kræftsyg og usikker på sin fremtid, - men også kedelige afsnit, som virkede som fyld.