To som elsker hinanden er en ægteskabsroman om den evige trekant: en midaldrende mand mellem den selvopofrende kone og en purung pige. Tove Ditlevsen skrev romanen på bestilling af Danmarks Radio i 1960 – og den fik en overvældende modtagelse i pressen.
Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
første tove ditlevsen bok med en karakter som har et bra forhold til moren! endelig noe annet å relatere til enn kjærlighet for københavn og narkotika❤️
Sideløbende med mit speciale er jeg i gang med at læse hele Tove Ditlevsens forfatterskab. Forleden læste jeg denne lille bog To som elsker hinanden fra 1960, som er en ægteskabsroman om en midaldrende mand, en selvopofrende kone og en ung pige. Det lyder umiddelbart som et klassisk trekantsdrama, men der hvor Ditlevsens skildring virkelig adskiller sig er i fortælleformen, da hun har givet plads til både manden, konen og den unge piges synsvinkel. Det sætter tingene i perspektiv og driver handlingen fremad i en roman på kun 200 sider, som alligevel når at fortælle så meget om os mennesker.
Om ægteskabet på godt og ondt. Om fristelser og ofre, om det praktiske, den ægte kærlighed, om medlidenhed og lyst. Samtalerne om ægteskabet var spændende, og synet på det ægteskab vi følger er interessant. Vi følger både mand, kone og elskerinde, men desværre blev både manden og elskerinden meget endimensionelle: den misogyne, skrækkelige mand, den unge, naive pige. Konen, Inger, hendes karakter føltes dybere. De havde hver deres agenda, og bogen var som sådan fin, men jeg havde højere forventninger.
Som altid skriver Ditlevsen menneskenært og levende, og det er også tilfældet i den her bog. Samtalerne om ægteskabet var spændende, og synet på det ægteskab vi følger, var interessant. Vi følger tre forskellige synspunkter, men desværre synes jeg at både manden og elskerinden blev overfladiske, hvor Inger, hendes karakter og personlighed er dybere, og mærkes mere. En fin bog, med en fin fortælling, men jeg havde højere forventninger, og bogen havde mere potentiale end der kom frem.
“ - Du sagde, du elskede mig. Hendes stemme lød som et hug, som en slanges sagte hvislen, og et udtryk af lede gled over hans træk. - Dig kan man aldrig sige noget til uden at få det revet i næsen igen. Du har en hukommelse som en elefant. Med dig befinder man sig i en evig retssal, hvor alt, hvad man siger, bliver anvendt mod en.”
Mænd, åh mænd. Tove Ditlevsen er en certified feminist. Hvad er der ikke at beundre? Det hele er skrevet så smukt. En ekstrem god bog, som kun kan anbefales.
I’d give it 5 stars for the incredible insight in human nature and love, and the way Tove never fails to depict suffering so succinctly and precisely. Yet the perspective on love just made me so depressed that I can’t possibly recommend this to anyone… it’s like watching love whither and die right before your eyes and it blows. It’s masterful, though.
Tove Ditlevsen er menneskenær og levende som altid i denne sørgelige kærlighedshistorie; fortalt igennem tre forskellige perspektiver, der fungerer rigtig godt. Bare synd at den er propfyldt med klichéer.
Elsker Tove<3 Blev lidt udfordret af bogen idet jeg hader utroskab så jeg fandt manden enormt usympatisk og var også sur på den unge pige MEN måden de bliver skildret på gør det svært at være sur på dem og man kan sætte sig ind i alle tre karakterers sted Smaddergod!!!
Gik så død i den her, men så blev jeg stædig og VILLE færdiggøre den og heyyy, den blev sgu bedre. Er glad for jeg læste den. Sikke et nasty trekantsdrama tho. Hvornår stopper mænd med at være deres koner utro med alt for unge kvinder??