Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er blevet skrevet bøger om, eksisterer – at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener.
Da Sebastian flytter ind i sin fars afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden, hvorfra man kan rejse ind i bøgerne og ændre deres historier.
Sebastian sendes ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi – til en hemmelig verden fuld af magi og forunderlige væsener. Det bliver en farefuld færd, hvor Sebastian skal tage sig i agt – bag hver et hjørne lurer det onde, som kan blive den magiske verdens undergang.
"Tir-Nâzrals arving" er første bind af den episke fantasyserie Stjernekrønikerne.
Meget positivt overrasket! Et rigtigt eventyr fuld af magi, drager, spænding og humor. Mindede mig lidt om en blanding af Ringenes Herre, Narnia og Drømmemageren.
Tir-Nâzrals Arving (Stjernekrønikerne #1) af Mads Schack-Lindhardt var en roman, som jeg ikke vidste, at jeg havde manglet i mit liv. Men det havde jeg! HOLD NU KÆFT, hvor var den god. Hvor var det som om den var skræddersyet lige efter min smag.
Kender du det, når man har læst en bog i ens barndom, som ændrer alt og giver én en særlig stemning i kroppen, hver gang man læser den, tænker på den og reflekterer over den? Sådan havde jeg det med Harry Potter-serien og jeg har ikke haft det sådan med mange romaner, faktisk virkelig få. Det drejer sig om Rubinrød af Kerstin Gier og nu har Tir-Nâzrals Arving også taget den plads. Og selvom disse to romaner ikke minder direkte om Harry Potter-serien, så får jeg den samme vibe fra disse. OG det er virkelig et kompliment!
Tir-Nâzrals Arving, som er første del af Stjernekrønikerne, er virkelig velskrevet. Jeg var meget imponeret, allerede fra de første par sider, over hvor dygtig forfatteren er. Mads Schack-Lindhardt har virkelig styr på sit sprog, både beskrivelser, stemninger og dialoger holder hele vejen. Der er ingen usikkerheder, så man kan læne sig tilbage og nyde læsningen fuldt ud. Der er masser af tempo og nervepirrende øjeblikke, men det hele fortælles med en ro og en sikkerhed, så man får lyst til at læse videre. Man kan faktisk ikke lade være!
Jeg vil ikke spoile bogen for dig, men hele konceptet bag den er genialt. Et træ, en anden verden, hvor alle historier findes (hvilken drøm, men også skræmmende!) En hel almindelig dreng (Sebastian) får kendskab til denne verden og herfra begynder eventyret for alvor. Der er Gandalf, der sidder i baren, en drageunge, elvere, magi og en nemesis-fjende. Der er så mange gode elementer i denne roman og det bliver på intet tidspunkt rodet eller forceret.
Jeg glæder mig meget til at læse videre. Mads Schack-Lindhardt er en forfatter, som du bliver nødt til at læse og kende til. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at introducere fantasy-glade læsere til denne særlige fiktive verden, som han har skabt.
Først må jeg sige, at Mads Schack-Lindhardt virkelig har fundet på en fantastisk idé med Tiz-Nazral. Jeg er vild med konceptet om, at alle de verdener, der nogensinde er blevet skrevet om, eksisterer. Man kan rejse til Narnia, til Hogwarts eller et helt tredje sted, hvis man er så heldig at komme til Tiz-Nazral, hvor der findes portaler til alle disse verdener. Samtidigt er det slet ikke forfatteren, der styrer historien efter, at han/hun først har opfundet verdenen. Historien/verdenen udvikler sig selv og sender info retur til forfatteren, der således fortæller historien uden at bestemme over den. Det, synes jeg, er virkelig fedt. Jeg har hørt mange forfattere sige, at pludselig tog historien eller hovedpersonerne bare over. Bogen/serien blev slet ikke sådan, som forfatteren havde tænkt sig til at starte med. Mads Schack-Lindhardt har jo faktisk skabt grobund for den uendelige historie. Det er ret genialt.
Der er et pænt stort væsengalleri (man kan ikke kalde dem alle for personer, så det kan ikke være et persongalleri) - det kan godt blive lidt forvirrende, især fordi de har de mest særprægede navne nogensinde. Jeg har medlidenhed med den stakkels person, der skulle indspille denne bog til lydbog - vedkommende må jo have slået knuder på tungen adskillige gange. Jeg håber, at der kommer en liste over væsener/navne/verdener i de følgende bøger. Et kort ville også være cool - jeg er en sucker for kort i fantasybøger
Jeg er stor fan af Gamle Martha - hun får mig lidt til at tænke på halvdelen af makkerparret i "Dødbringende våben", når hun siger: Jeg er for gammel til det her. Hun er stadig virkelig sej (og slet ikke for gammel) - jeg vil nødig se den tyveknægt, der forsøger at stjæle hendes taske på gaden. Sebastian er nysgerrig, modig og følger sine impulser uden at tænke over konsekvenserne. En ganske almindelig teenager og så alligevel ikke helt. Jeg er vild med, at han har gode manerer - han er høflig og hensynsfuld. Han er i den grad omstillingsparat - han tager det rimeligt køligt at blive kastet ind i en hel ny verden med magi og mærkelige væsener, hvor flere af dem gerne vil slå ham ihjel.
Jeg håber, at jeg får lov til at høre mere til Storm fremover, for den lille blå gut har vundet mit hjerte. Jeg er også vild med Geldark-krigeren, især hans humor og hans følsomhed der gemmer sig under rustningen. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå med søskendeparret - det er virkelig som hund og kat, det er altid underholdende (når man ikke selv er den ene halvdel). Så jeg er klar til mere fra Tir-Nazral, også selvom jeg aldrig lærer at udtale diverse navne deri.
Det hele går lidt for stærkt, og man når næsten ikke at trække vejret - men bortset fra det, så er den et fantastisk eventyr, og virkelig god læsning, også anden gang.
Sebastian er flyttet ind i sin afdøde onkels hus sammen med sin mor og far. Nabokonen Martha inviterer Sebastian over til en kop limonade. Der sker nogle underlige ting med en bog der ligger på Marthas stol og snart befinder han sig i Tir-Nazral - et træ med portaler til alle verdener der er opfundet af forfattere. Han kommer på en mission sammen med Martha og nogle andre til landet Eldarahn for at spore en person, man mener har rodet ved en portal.
Jeg blev ikke rigtig grebet af bogen. Der var ikke nogen af karaktererne, som jeg følte noget særligt for. Sebastian oplevede heller ikke rigtig noget modstand og derved var der ikke stor udvikling hos ham som karakter. Han havde også ret nem ved at lære magi.
Jeg synes dog ideen om at rejse ind i bøger er spændende. Jeg plejer at nyde bøger med det emne. Det der omhandlede selve det at rejse ind i bøger fandt jeg også interessant. I starten møder vi nogle karakterer fra andre bøger - dog meget på afstand - altså vi observerer dem. Jeg blev lidt skuffet over, at vi ikke skulle rejse ind i en eksisterende/kendt bog.
Der var flere fantastiske væsner med og dem havde jeg svært ved at se for mig.
Da jeg har læst bogen til Fantasy Fellowship, fandt jeg ud af at den bygger meget på Dungeons and Dragons rollespillet. Det kender jeg ikke og måske ville jeg have fået noget mere ud af den hvis jeg kendte det spil eller at der var nogle infosider i bogen om at det er brugt og hvordan det skal forståes.
"Tir-Nâzrals arving" er første bind i en ny fantasy-serie - og så vidt jeg kan se også forfatterens første roman? I hvert fald den første, som er kommet på goodreads.
Mads Schack-Lindhardt får hurtigt skabt et fascinerende univers, og jeg fik flere gange flashbacks til "Dystopia" af Dennis Jürgensen, uden at kunne sige helt hvorfor. Stemningen mindede mig om den... omend handlingen er sin helt egen. Men "Dystopia" har været en af mine yndlingsbøger siden jeg var barn, så for mig var det kun en ekstra bonus.
Ideen om et univers hvor bøger bliver til virkelighed er evigt tiltalende for en livslang bogorm som mig, og jeg var kun ærgerlig over, at vi kun havde mulighed for at udforske en enkelt af portalerne denne gang - men regner med, at det bliver der rådet bod på i de efterfølgende bøger i serien.
Bogen led ind i mellem lidt under at forfatteren prøvede at inkludere for meget, for hurtigt, og jeg synes man kunne mærke, at det var hans første bog - men det betyder udelukkende at jeg har tiltro til, at han bliver bedre til at stramme handlingen op i de senere bøger, og jeg glæder mig til at fortsætte sammen med Sebastian på hans færd gennem de forskellige verdener, som Tir-Nâzral åbner op for.
Dansk fantasy med masser af fart over feltet, magiske væsner og et komplekst univers.
Drengen Sebastian opdager en portal til Tir-Nazrals - som er et samlingspunkt for magiske fiktive verdener.
I jagten på sin forsvundne onkel møder Sebastian nye venner og fjender og finder ud af sit sande ophav.
Man mærker tydeligt at dette er startet på en serie. Der er mange begreber der skal introduceres og mange personer, racer og magiske evner at holde styr på undervejs.
Der er masser af action, som dog til tider er lidt let og hurtigt overstået, og derfor minder lidt om et computerspil hvor man møder den ene bossfight efter den anden uden særlig stor dybte i historien.
Selv om bogen er startet på en længere serie, så står bogen fint afsluttet i sig selv og det er en detalje jeg er stor fan af.
Den unge helt Sebastian savner til tider lidt mere "kød på" som hovedkarakter. Han virker lidt naiv og hele magidelen går lidt for let. Det blive til tider lidt sove, spise, trylle,... gentag - undervejs.
Enkelte af bikarakterene viste lidt humor - god detalje, og de fik smilet frem her.
En opfindsom historie med spændende Worldbuilding. Desværre lærer vi ikke karaktererne særlig godt at kende. For det meste er fortællingen meget overfladisk. Vi kommer ikke ind i hovedet på vores karakterer med undtagelse af enkle "all-is-lost-moment", hvor Sebastian (hovedpersonen) fortvivles over hans ulykke. Derudover er der dele af bogen, der bare forvirrede mig. I bogen rejser karakterne fra fiktionsverden til fiktionsverden. Her dræber Sebastian en fjende og føler stor skam og skræk over sine handlinger. Vores mentor figur siger at "ja det er den del der ikke er med i historierne" og jeg spørger Hvilke historier har hun læst? Billedbøger? Der er da altid karakterer der døjer med moralske skubler. Alle vampyrhistorier siden vi begyndte at føle sympati med monsteret. eller bare historier om helte der må dræbe. Det var mærkeligt at læse så kort tid efter at historien havde lavet reference til Ringenes herre. en bogserie fuld af moralske skrubler og sorg. How!!!