Lulu bor i indre by med sin mand, Danny, og deres to børn. Danny er medlem af Kommunistpartiet, og mange af hans aftener er afsat til partimøder. Lulu forsøger at holde styr på hjem og børn, mens Danny arbejder og deltager i sine møder. Hendes veninde, Marie, arbejder som pædagog i børnenes børnehave. Marie er også mor men bor ikke fast sammen med sin datters far, og hun er ikke lige så rodfæstet som Lulu. Der er ikke lagt op til det store drama, og egentlig sker der heller ikke så meget, men skildringen af kvindeliv, små dagligdagskønskampe og kommunismens betydning giver et autentisk indblik i en anden tid. Dea Trier Mørch mestrer socialrealismen og leverer et fint lille stykke kulturhistorie, men hvis man skal blæses bagover og opleve forfatterens fulde potentiale, så skal man nok ikke starte med Den indre by.