Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livs forskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have. En anden kvinde end mig er en roman om at finde sin egen vej, om parforhold, kunst og kærlighed og om at modsatte sig samfundets generelle udviklingstvang.
En lidt overraskende bedøvet hovedperson, der bare er lidt en bywatcher til sit eget følelsesliv. Egentlig lidt spøjst, når hun professionelt lader til at have en ret klar ide om, hvad hun gerne vil. Lidt for meget sex. Det bedste var de sjove sammenligninger, men nu når jeg har færdiglæst, kan jeg ik alligevel huske så mange (min favorit er den med to transvestit barbamama og barbapapa, grinede)
Fænomenalt! Jeg er helt pjattet med sproget i denne lille perle, hvor er der dog bare helt fantastisk mange lækre sætninger og sådan nogle aldeles skønne betragtninger, nogle af helt lommefilosofisk slags. Der er dømt gåsehud og rislen ned af ryggen, hvis man er til lækkert sprog og læser denne!