God bog, der kommer godt omkring hele emnet. De første kapitler er lidt kedelige – det er selvfølgelig godt med nogle fakta, men de føles lidt upersonlige, irrelevante for den enkelte og glædesløse. Det allerbedste er kapitlet "Temaer og fødselsberetninger" til sidst i bogen. Det nuancerer virkelig alt det foregående, og man ser alle forskellene og problemerne, som har været fraværende i bogens tidligere generaliseringer. Det var meget givende at læse nogle af fødselsberetningerne højt for min kæreste, så vi bagefter kunne snakke om, hvad vi vil/kan gøre i lignende situationer.
Rigtig god hvis man ikke ved noget, eller meget lidt, om hjemmefødsler generelt og er ved at finde ud af, om det er det, man vil. Især bogens mange anekdoter er gode; mange meget forskellige fødsler med forskellig indgangsvinkel og tilgang. Bestemt værd at læse, også hvis man er helt ajour med alt det praktiske.