Draumar Ólafs

Trilogien #2

by Jon Fosse, Hjalti Rögnvaldsson (Translator)

Draumar Ólafs er annar hluti þríleiksins sem Jon Fosse hlaut Bókmenntaverðlaun Norðurlandaráðs fyrir sl. haust. Saman mynda Andavaka, Draumar Ólafs og Kvöldsyfja magnaða heild sem hverfist um lífskjör fátæks fólks í Noregi á árum áður.

Fyrsti hluti þríleiksins, Andvaka, kom út í byrjun júní og sá síðasti, Kvöldsyfja, er væntanlegur í ágúst.

Draumar Ólafs er 85 bls.í sveigjanlegri kápu. Högni Sigurþórsson hannaði bókarkápu.

Genres: Fiction, Scandinavian Literature, Roman, Novels, Historical Fiction, Nobel Prize, Literature

85 pages, Paperback

First published January 1, 2012

About the author

Jon Olav Fosse was born in Haugesund, Norway and currently lives in Bergen. He debuted in 1983 with the novel Raudt, svart (Red, black). His first play, Og aldri skal vi skiljast, was performed and published in 1994. Jon Fosse has written novels, short stories, poetry, children's books, essays and plays. His works have been translated into more than forty languages. He is widely considered as one of the world's greatest contemporary playwrights. Fosse was made a chevalier of the Ordre national du Mérite of France in 2007. Fosse also has been ranked number 83 on the list of the Top 100 living geniuses by The Daily Telegraph.

He was awarded The Nobel Prize in Literature 2023 "for his innovative plays and prose which give voice to the unsayable".

Since 2011, Fosse has been granted the Grotten, an honorary residence owned by the Norwegian state and located on the premises of the Royal Palace in the city centre of Oslo. The Grotten is given as a permanent residence to a person specifically bestowed this honour by the King of Norway for their contributions to Norwegian arts and culture.

Reviews

[Jakob · Rating 4 out of 5]

En af de smukkeste bøger jeg har læst. Fosse får uendeligt meget ud af uendeligt få ord, det er ubegribeligt hvordan han kan skrive om så store emner på så smuk en måde, ved bare at cirkle rundt om kernen, ved ikke at indkapsle noget bliver hans små historier som helt monumentale fortællinger.

[Adam Nissen Feldt · Rating 3 out of 5]

This volume slightly betrays Fosses biblical open prose by drawing out the description of death at Olav's heals beyond the point where we get it OK.. the old man is death.. we get it! Fosse succeeds however in keeping his writing shimmering with light reflecting between sea and sky, between dream and reality.

[Pečivo · Rating 4 out of 5]

Fosseho krasojízda nekonečných vět pokračuje. Přistihl jsem se dokonce, že už si nejsem jistej jestli mě to irituje nebo je mi to sympatický.

Příběh navazuje na Mámení a hrdinové jsou stále stejní. Jelikož Asle ale v prvním díle odkráglival porodní bábu (toto neni spoiler), protože je nechtěla u sebe nechat bydlet, přejmenoval pro jistotu sebe na Olava a svoji starou na Åsdu.

Když Åsda v prvním díle porodila, tak Olavovi došlo, že by asi neměli zůstat bydlet v domě, kde sundal předchozí nájemnici a odstěhujou se kus za město.

Ve druhém díle Olava vystopuje starej děda, kterej se zda zná jeho minulost. Olav se chystá do města na nákup a děda ho pořád následuje a buzeruje, že ví co udělal. Tak se Olav rozhodne pro jedinou správnou věc a to, že se pude vyndat do putyky. Kdyby šel pařit do hlavního města, tak by si moh řikat Oslav. Lol.

Protože se vyndá a je pozdě, tak musí hledat nocleh a skončí tak u starý báby, jejíž starej je ten starej děděk. A jako v prvním díle zde nastává hořký twist - něco jako banánový split nebo jahodový shake - kdy Olavovi přistanou všechny hovna světa na hlavě a stane se něco hroznýho.

Jelikož se kniha jmenuje Sny Olavovy, tak neni vůbec jistý, jestli nakonec všechno neni Bruce Willis v Šestým smyslu.

[Claes Ljungholm Barth]

Vad sade han att han sade, sade han?

[Merete Bratsberg Aae]

I Olavs draumar blir forteljinga mørkare. Olav er Asle, men han har skifta namn. Det måtte han, for han har gjort kriminelle handlingar og nokon er ute etter å ta han. Alida ser ikkje ut til å forstå kva han har gjort. Olav er så glad i Alida, men likevel rotar han seg inn i situasjonar som går ut over dei begge. Han går inn på ei skjenkestove og drikk, møter folk og kjem i konfrontasjonar. Det er ein Kafka-aktig stemning, særleg der Gamlingen dukkar opp og seier sanninga.
Åsgaut, ein ny venn av Olav, tar han med til Skjenkestova igjen, dei kjøper armband av ein Juvelar, og Olav rotar seg borti ei jente av det tvilsame slaget. Han blir arrestert.

Sjå meir i omtale av Andvake og Kveldsvævd.

[niels munk · Rating 4 out of 5]

Bogen forsætter ikke helt hvor vi slap i andvake, vi er skudt lidt frem i tid, men kommer hurtigt med på hvad det sker.

Fortællingen udfolder sig ret flot imens man læser. Jeg kunne aldrig gætte hvad der skete, og blev ved med at læse ting ind i situationer som ikke kom til kraft, eller som måske udspillede sig senere på andre måder.

Den gamle mand. Det gyldne armbånd med de blåeste blå perler. Pigen med det lyse hår.

Fortællingen er flot skruet sammen, mættet med indtryk fra et samfund som er meget mere spændende synlige taget med ind i end jeg skulle tro.

[Ole Christian · Rating 5 out of 5]

Det er bare Jon Fosse som klarer å skrive slik om så enkle og fundamentale tema, med et så tilsynelatende enkelt språk, om så tilsynelatende enkle mennesker, og som får til å mane frem slike følelser i leseren. Det føles så nært, som om Jon Fosse sitter og hvisker en teksten i øret. Det føles alt så intenst, som om en selv er tilstede.
Jon Fosse tar leseren med på en tur, tilbake i tid, til en annen verden, sammen med mennesker som gjør det de må for å overleve og skape seg en framtid.
Jon Fosse har en fortellergave som så sjelden er å finne. En unik fortalt historie av en mester med ord.

[David Ärlemalm]

Jag har problem med Jon Fosse och börjar förstå vad det är. Likt Nick Cave målar han med den stora penseln, med ett allvar och pretentioner som är beundransvärt. Ibland, som i Sömnlösa, fungerar det rätt bra, medan det andra gånger kommer ut som något en brådmogen 20-åring på Biskops Arnö klämt ur sig under en stjärnlös natt med för mycket rödtjut.

Trots det, ser fram emot att läsa mer av Fosse, när allt fungerar blir det bländande vackert och jag vill inte riskera missa hans The Ship Song.

[Marianne Barron · Rating 5 out of 5]

Nydelig nydelig kjærlighetshistorie, vond historie, vanskelig historie, god historie.

[Dymbula · Rating 4 out of 5]

Pokračování melancholie. Ve stejném duchu, stejnou technikou, stejný prostor. Minimum slov. Autor je geniální vypravěč. Zpackaný život pokračuje.

[Leif · Rating 3 out of 5]

Anden bog i Fosses trilogi om det unge par Asle og Alida. Romanen fortsætter lige efter, at romanen Andvake slap (se min anmeldelse af Andvake andetsteds på Goodreads).

Grunden til, at bogen hedder Olavs drømme og ikke Asles drømme er, at Asle efter det korte ophold i Bjørnvin (Bergen), beslutter sig for at skifte navn, eftersom han har begået voldsom kriminalitet og ikke vil genkendes.

Vi følger, at Olav lige efter, at han, hans kæreste og hans nyfødte barn er flygtet fra Bjørnvin og har bosat sig et tilfældigt sted lidt uden for Bjørnvin, alligevel beslutter sig for, at han vil tage ind til Bjørnvin igen. Han vil nemlig købe en gave til kæresten, Alida, som nu har skiftet navn til Åsta.

Romanen handler om Olavs tur til Bjørnvin igen. En hasarderet tur, hvor han i udgangspunktet har et relativt rationelt mål om at købe en ring til kæresten, så det ser ud som om de er gift - for de "sedler", som han har fået ved at sælge sin violin. At han ikke har begreb om penge og økonomi bliver tydeligt indirekte ved, at der flere steder blot står, at noget koster sedler eller mønter og ikke mere specifikt står, hvad det koster. Han har ikke overblikket. Han fraviger så efterhånden dette mål, da han impulsivt lander på en værtshus, hvor han møder en fisker, som han kommer i snak med og som viser et ædelstensarmbånd (eller hvad det nu er), som han har købt til sin kæreste, og pludselig vil Olav nu også hellere købe et sådant armbånd.

Disse planer, ændrede planer og fravigelser er beskrevet via Fosses stream of consciousness, med train of thoughts, der ikke følger en stringent logik. Alt sammen er de ændrede planer båret af, at Olav mister herredømmet over sig selv og sine tanker, fordi han føler sig forfulgt, fordi han er fattig og presset, og fordi han forsøger at undslippe det, han lige har gjort.

En gennemgående karakter i romanen er gamlingen, som følger efter Olav - og som fra start i romanen genkender ham og kalder ham for Asle. Gamlingen følger efter Olav og vil ham noget, i starten er det uklart hvad, men efterhånden fremgår det, at gamlingen vil blackmaile ham.

Olavs tur til Bjørnvin bliver skæbnesvanger. Uden at gå i detaljer møder Olav også andre perifere figurer, som har genkendt ham og forfulgt ham allerede i Andvake-skildringen, men nu med et stærkere plot og sammensværgelse.

Men sker det hele faktisk - og ender det helt galt til sidst? Eller er det hele bare en af flere drømme; Olavs/Asles mareridt og hallucinationsmæssige kvababbelser i hans nye bolig uden for Bjørnvin? Romanen giver handlingsmæssigt mest grundlag for at tro det første, men titlen giver omvendt grundlag for at tro det andet. Hvad ender romanen med?

[Benedikt Johannesson · Rating 3 out of 5]

Þessi bók er skárri en Andvaka. Hún er auðvitað mjög skrítin og maður er aldrei viss hvort sagan er draumur eða veruleiki. Fosse er með mikla stæla í stíl, notar ekki punkta, stundum kommur, og endurtekur orð og setningar. En í þetta sinn veltir maður að minnsta kosti fyrir sér hvað sé um að vera. Í fyrsta bindinu var manni alveg nákvæmlega sama.

Samt hugsaði ég að fyrst hann fær Nóbelsverðlaunin hlýtur að vera eitthvað í hann varið. En þetta er ekki mikil saga, en þó aðeins meiri en í fyrstu bókinni. Eða ekki.

[Einar Jóhann · Rating 4 out of 5]

Í öðru bindinu getur lesandinn betur staðsett persónurnar á hnitakerfinu og hið óþægilega verður sífellt venjulegra frá sjónarhóli sögurpersónunnar en lesandinn veit sem er að örlögin eru einungis að fara að senda okkar mann út á gaddinn. Hér fer hann vel með endurtekninguna og titillinn Draumar Ólafs er íronísk því sagan öll líkist frekar martröð.

[Harald · Rating 5 out of 5]

I dette andre bindet av Trilogien vender Asle/Olav tilbake til Bjørgvin trass i advarsler. Mens byen tidligere har vært avvisende, virker den nå full av farer. Olav holder likevel fast på ærendet eller drømmen sin. Fortettet drama preger den korte teksten.

[Ødegård Solveig · Rating 4 out of 5]

4.5 stars!

[Daniel Milford · Rating 4 out of 5]

Vet ikke om jeg hadde likt den om jeg ikke så teaterstykket, men det funker greit dette.

[Line · Rating 3 out of 5]

3.5 Stars.

[Lucie · Rating 2 out of 5]

Not a big fan of Jon's writing style. The story was alright.

[Åsmund Heir · Rating 4 out of 5]

Olav blir forfulgt, og tankene går sakte, og scenene går sakte, og det må gå fortere. Men han er allerede fanget, og det går mot døden

[Anna Rosenkrands · Rating 4 out of 5]

Ligesom den første meget fangende sprog, der gav mig lyst til at blive ved med at læse til den var færdig. Heldigt den er kort.

[Vojtěch · Rating 4 out of 5]

Trest je občas snem.
Ty jeho dlouhé věty je lepší nepřerušovat, doporučuju všechny tři knihy z trilogie přečíst naráz.

[Emilie]

Hvorfor…

[Saim · Rating 4 out of 5]

Skummelt, ja nesten klaustrofobisk!

[Nina O · Rating 5 out of 5]

Sterk og intens opplevelse!

[Agata · Rating 5 out of 5]

Reminds me of Dostoyevsky. I couldn’t breathe reading it. It’s strong, it’s dreamy, it’s almost depressing. But it’s good.

[Mariethethird · Rating 2 out of 5]

Honestly, more of the same drivel... I'm finishing book 3 just to finish at this point. Thank god they're short!

[Elise Hasselquist · Rating 5 out of 5]

for en plottwist, også så spennende! må bare lese videre. ordene strømmer som ei tankerekke og går fra et sted til et annet. men hva driver Olav egentlig med? forvirrende, men så bra

[Rune Schlosser · Rating 3 out of 5]

3,5 ⭐️

[Thorunn · Rating 4 out of 5]

Veit ekki alveg hvað ég á að segja - hræðileg saga en rosalega vel skrifað. Ég veit samt ekki alveg hvort ég get verið sammála því að þetta sé um lífskjör fátæks fólks í Noregi á árum áður eins og stendur á baksíðu bókarinnar. Er þetta ekki meira um fáfræði og vanmátt?

[Morten Åberg · Rating 4 out of 5]

The plot thickens here in Olavs draumar, the second short book of Fosses trilogy, and where the first book used most of it’s time gearing up, now we’re off to the races.
The treacherous waters of dream-logic reminicent of Lynch is getting deeper here amongst the red herrings in the Norwegean fjords and the undertow of Camus’ and Kafka’s despairing alienation is stronger now. And as many other readers, I also see a lot of Beckett here.
Will have to read third part fast as this ended on quite the cliff-hanger.