What do you think?
Rate this book
Haabet
I det herrens år 1787 udbryder et blodigt oprør på slavefregatten Haabet. De sorte slaver i lastrummet har momentarisk fået overtaget og under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.
"Haabet" er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Romanen bringer en af de mørkeste tider i Danmarks historie frem i lyset med en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.
"Haabet" er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Romanen bringer en af de mørkeste tider i Danmarks historie frem i lyset med en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.
416 pages, Hardcover
First published January 1, 2016
20 people are currently reading
333 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 46 reviews
July 28, 2019
“Efter måneder på havet, det grumme ocean der kostede os så mange liv under overfarten, rejser disse øer sig af det lysende hav, og var man ikke forbenet, ugudelig skribent, ville man fornemme en guddommelig ånd i det vidunderlige syn; for det er nærmest ikke til at beskrive hvor smukt et skue de er, øerne. Pludselig er de der, som en flotile af fartøjer med skum for den østvendte bov, smalle lysende bræmmer af det hvideste sand mellem havets blå og bjergenes frodige, grønne massiver.”
Mich Vraas stærke, modige og smukke roman om slavehandel på De Vestindiske Øer er altopslugende fra første side, sprogligt overlegen og gennemført i sin brevudveklselende fortælleform. Uden tvivl min største læseoplevelse i år!
I fragmentariske kapitler får vi gennem flere interessante fortællerstemmer i brevform fortalt historien om slavehandel på de Dansk Vestindiske Øer i slutningen af 1700-tallet, ligesom den uretfærdige forskel på hvid og sort, slave og fri udpensles. For “mens førstnævnte kom som eventyrer og nybygger for at høste øernes rigdom, kom sidstnævnte mod deres vilje, som de usleste af væsener, knap nok mennesker, for at slide sig til døde og se deres børn og kære gøre det samme for den hvide mands forgyldte kraveknappers skyld”.
I Haabet følger vi som læser Anton Frederiksen, kaptajn på fregatten Haabet, der rejser ud i verden og har slaver med i sin last, hans kone Ane og deres eventyrlystne datter Maria, der i sin tid blev født på en af de Dansk Vestindiske Øer, og som i 1803 glæder sig til at følge med sin far på endnu en rejse over verdenshavene til Sankt Thomas og de andre øer. Men det er til morens store ærgelse, da Ane har forfærdelige minder forbundet med De Vestindiske Øer. Vi følger også den ideologiske og humane professor Mikkel Eide, i sin søgen efter det virkelige liv på sukkerplantagerne, da han på anmodning af redaktør de Souza er sendt ud for at skrive en bog, senere “Den danske forbrydelse,” om slaveriet og forholdende på de frodige øer i Vestindien. Professor Eide bor for en tid i 1823 på plantagen Solitude vest for Charlotte Amalie på øen Sankt Thomas. Her skal han opleve og nedskrive livets gang, men det går hurtigt op for den humane professor, at man ikke kan være et tænkende menneske, hvis ikke man kan ænse brutaliteten og råddenskaben. Den uretfærdighed, som de rige plantageejere behandler deres slaver med. Voldtager dem, pisker dem, kalder dem undermennesker og regner dem ikke for at være et menneske. De sorte har ikke nogen sjæl. Ikke mere end en ged eller en ko. De er dyr. Beskidte og lugtende. Professor Eide er en fritænker, der kæmper for den sorte mand, men han har det svært med at bære den personlige skam ved selv at være en hvid mand. Redaktør Souza skriver derfor således til ham: “Man kan og må ikke stå til ansvar for de fejl og måske endda forbrydelser som ens fæller i race, nationalitet eller samfundsklasse begår“.
Læs resten af anmeldelsen her: https://litfix.dk/2017/10/29/boganmel...
Mich Vraas stærke, modige og smukke roman om slavehandel på De Vestindiske Øer er altopslugende fra første side, sprogligt overlegen og gennemført i sin brevudveklselende fortælleform. Uden tvivl min største læseoplevelse i år!
I fragmentariske kapitler får vi gennem flere interessante fortællerstemmer i brevform fortalt historien om slavehandel på de Dansk Vestindiske Øer i slutningen af 1700-tallet, ligesom den uretfærdige forskel på hvid og sort, slave og fri udpensles. For “mens førstnævnte kom som eventyrer og nybygger for at høste øernes rigdom, kom sidstnævnte mod deres vilje, som de usleste af væsener, knap nok mennesker, for at slide sig til døde og se deres børn og kære gøre det samme for den hvide mands forgyldte kraveknappers skyld”.
I Haabet følger vi som læser Anton Frederiksen, kaptajn på fregatten Haabet, der rejser ud i verden og har slaver med i sin last, hans kone Ane og deres eventyrlystne datter Maria, der i sin tid blev født på en af de Dansk Vestindiske Øer, og som i 1803 glæder sig til at følge med sin far på endnu en rejse over verdenshavene til Sankt Thomas og de andre øer. Men det er til morens store ærgelse, da Ane har forfærdelige minder forbundet med De Vestindiske Øer. Vi følger også den ideologiske og humane professor Mikkel Eide, i sin søgen efter det virkelige liv på sukkerplantagerne, da han på anmodning af redaktør de Souza er sendt ud for at skrive en bog, senere “Den danske forbrydelse,” om slaveriet og forholdende på de frodige øer i Vestindien. Professor Eide bor for en tid i 1823 på plantagen Solitude vest for Charlotte Amalie på øen Sankt Thomas. Her skal han opleve og nedskrive livets gang, men det går hurtigt op for den humane professor, at man ikke kan være et tænkende menneske, hvis ikke man kan ænse brutaliteten og råddenskaben. Den uretfærdighed, som de rige plantageejere behandler deres slaver med. Voldtager dem, pisker dem, kalder dem undermennesker og regner dem ikke for at være et menneske. De sorte har ikke nogen sjæl. Ikke mere end en ged eller en ko. De er dyr. Beskidte og lugtende. Professor Eide er en fritænker, der kæmper for den sorte mand, men han har det svært med at bære den personlige skam ved selv at være en hvid mand. Redaktør Souza skriver derfor således til ham: “Man kan og må ikke stå til ansvar for de fejl og måske endda forbrydelser som ens fæller i race, nationalitet eller samfundsklasse begår“.
Læs resten af anmeldelsen her: https://litfix.dk/2017/10/29/boganmel...
February 11, 2021
Хюгге-на-крови.
Суховатый эпистолярно-дневниковый роман о датском рабовладельческом прошлом, неожиданно хорошо выстроенный вокруг живых человеческих историй.
Суховатый эпистолярно-дневниковый роман о датском рабовладельческом прошлом, неожиданно хорошо выстроенный вокруг живых человеческих историй.
January 31, 2018
Haabet er selvfølgelig fortællingen om et stykke dansk historie, som vi ikke så ofte vedkender os og som oftest udelades i den store fortælling om fædrelandets historie. Men endnu mere og vigtigere er det fortællingen om, at mennesker ikke bare er entydigt onde – eller entydigt gode, for den sags skyld: Alle kan drives til ondskab, især hvis onde handlinger pludselig normaliseres i en sådan grad, at alternativet (det gode) slet ikke er muligt at forestille sig. Som mennesker har vi det med at glemme, at alting altid kunne have været anderledes, og når vi først får ’besluttet’ os for en række konventioner, er det svært ikke at forstå netop den levevis, der passer heri, som den sande og rigtige.
”Jeg har hørt hjemvendte plantere sige at negre nok har menneskeskikkelse, men ikke nogen sjæl eller intelligens, ingen følelser ud over hvad man kan finde i ethvert andet kreatur, en ged eller en høne.”
Mich Vraa tilbyder en nuanceret udlægning af hvad ondskab er, og hvordan den kan tage bo i ethvert menneske. Han lykkes især med at få frembragt de mange perspektiver på ondskab, fordi læseren, som helt naturligt søger de gode i historien, som hun kan holde med og de onde, som hun kan hade, ikke længere kan definere, hvem der er hvad, så snart de første hundrede sider er læst.
Jeg har anmeldt bogen her: https://bookmeupscotty.blogspot.dk/20...
”Jeg har hørt hjemvendte plantere sige at negre nok har menneskeskikkelse, men ikke nogen sjæl eller intelligens, ingen følelser ud over hvad man kan finde i ethvert andet kreatur, en ged eller en høne.”
Mich Vraa tilbyder en nuanceret udlægning af hvad ondskab er, og hvordan den kan tage bo i ethvert menneske. Han lykkes især med at få frembragt de mange perspektiver på ondskab, fordi læseren, som helt naturligt søger de gode i historien, som hun kan holde med og de onde, som hun kan hade, ikke længere kan definere, hvem der er hvad, så snart de første hundrede sider er læst.
Jeg har anmeldt bogen her: https://bookmeupscotty.blogspot.dk/20...
March 4, 2019
Grufull. Tåreperser. Kvalmende. Kunnskapsfull. Viktig. Les!
November 6, 2020
Okay, det her var en bogklubbog, så derfor gav jeg den ikke stjerner med det samme. Men wow. Aldrig har jeg stødt på en bog, med et mere tragikomisk navn. Alting i mig gør ondt. Og for en bog, der er 5 år gammel, og foregår for flere hundrede år siden, så er den virkelig, VIRKELIG relevant for vores tidsalder. Danmark var aldeles ikke uskyldige i slavehandelen, og den død og ødelæggelse der blev forsaget den gang. Og mennesker er mennesker. Fik jeg nævnt, at alting gør ondt?
September 20, 2018
Det er lang tid siden, jeg har haft så svært ved at lægge en bog fra mig. Det blev jeg dog nødt til, så jeg huskede ting som at spise, sove og hvor ked af det man kan blive, når en bog er fortæret for hurtigt. Gudskelov er der to bøger mere i serien!
May 19, 2022
En fantastisk god læseoplevelse om et meget grumt emne! En godt skrevet fortælling som samtidigt er meget oplysende - lige præcis som en god historisk roman skal være. Har haft bogen stående i et par år på reolen og er rigtigt glad for, at jeg nu endelig har læst den. Kan varmt anbefales.
February 1, 2018
"Alle disse skæbner! Alle disse mennesker! Al den død og ulykke! Og det hele begyndte med fromme mænds tro, med kristentro og gudsfrygt. Intet kunne være mere forlorent end det. Frygt for Gud?"
Haabet er en af de bedste bøger jeg længe har læst. En historie om slaveriet i Dansk Vestindien, både før og efter forbuddet i 1802. På trods af fiktion formår bogen at skildre nogle af de mørkere sider i dansk historie. Hvor jeg er sikker på at ligende ting har fundet sted.
Man følger to sideløbende fortælleringer som foregår på to forskellige tidspunkter. Professor Mikkel Eide som er taget til De Dansk Vestindiske øer for at skrive en bog om de grusomheder der finder sted. For Mikkel er de sorte lige så meget mennesker som de hvide. Han er en forgangmand for sin tid og har et stort ønske om at sætte de sorte fri. På øerne bliver han indkvarteret hos plantageejeren Jan Marcussen, som både fremstår som en fornuftig og hæderlig mand, på trods af hans status.
Samtidig følger vi Maria Frederiksen som skal med sin fars skib Haabet for første gang. Planen er hun og hendes far skal sættes af i Frederikshavn, hvorfra Haabets videre rejse går mod De Dansk Vestindiske øer. Men rejsen bliver ikke helt som forventet.
"Sukkeret strømmede over Atlanterhavet; sveden strømmede ned ad negrenes rygge; blodet strømmede fra de piskede kroppe. Kongen blev slavehandler. Fruen i Bredgade nippede til sin te. De fromme danske bedsteborgere lukkede øjnene. Så kom forbuddet mod den transatlantiske slavehandel"
Det er en af de der bøger man har svært ved at slippe igen når man først er gået i gang. Den ene side tager den anden. Bogen er bygget op på breve, dagbøger og notater, som alle sammen skaber historien og gør den autentisk. Derudover tog bogen en helt andet drejning end jeg lige havde forventet. Hvis ikke du har læst den så bør du give den et skud. Den kan varm anbefales og får derfor 5 hjerter.
Haabet er en af de bedste bøger jeg længe har læst. En historie om slaveriet i Dansk Vestindien, både før og efter forbuddet i 1802. På trods af fiktion formår bogen at skildre nogle af de mørkere sider i dansk historie. Hvor jeg er sikker på at ligende ting har fundet sted.
Man følger to sideløbende fortælleringer som foregår på to forskellige tidspunkter. Professor Mikkel Eide som er taget til De Dansk Vestindiske øer for at skrive en bog om de grusomheder der finder sted. For Mikkel er de sorte lige så meget mennesker som de hvide. Han er en forgangmand for sin tid og har et stort ønske om at sætte de sorte fri. På øerne bliver han indkvarteret hos plantageejeren Jan Marcussen, som både fremstår som en fornuftig og hæderlig mand, på trods af hans status.
Samtidig følger vi Maria Frederiksen som skal med sin fars skib Haabet for første gang. Planen er hun og hendes far skal sættes af i Frederikshavn, hvorfra Haabets videre rejse går mod De Dansk Vestindiske øer. Men rejsen bliver ikke helt som forventet.
"Sukkeret strømmede over Atlanterhavet; sveden strømmede ned ad negrenes rygge; blodet strømmede fra de piskede kroppe. Kongen blev slavehandler. Fruen i Bredgade nippede til sin te. De fromme danske bedsteborgere lukkede øjnene. Så kom forbuddet mod den transatlantiske slavehandel"
Det er en af de der bøger man har svært ved at slippe igen når man først er gået i gang. Den ene side tager den anden. Bogen er bygget op på breve, dagbøger og notater, som alle sammen skaber historien og gør den autentisk. Derudover tog bogen en helt andet drejning end jeg lige havde forventet. Hvis ikke du har læst den så bør du give den et skud. Den kan varm anbefales og får derfor 5 hjerter.
March 19, 2017
"Kongen blev slavehandler. Fruen i Bredgade nippede til sin te. De fromme danske bedsteborgere lukkede øjnene."
"Lykken er ikke nødvendigvis tryghed og frihed."
'Haabet' handler på mange måder om håb, men på mindst lige så mange måder, hvis ikke flere, om manglen på samme.
Den er stykket sammen af breve og dagbogs/logbogsnotater, så man som læser får de dybeste tanker og inderste følelser fra de forskellige fortællere med og på den måde kommer læseren helt tæt på den grusomme, dog fandens gode og vigtige historie.
Den er absurd barsk og jeg ville sådan ønske, at det ikke var en historie, der er inspireret af virkelige hændelser og jeg kan få helt mavepine over at tænke på, at disse realiteter ikke ligger længere ud i fortiden, end de rent faktisk gør.
"Og jeg ser mig i spejlet her og ser en hvid mand. Og jeg væmmes."
Normalt når jeg læser bøger, som jeg finder gode eller interessante, læser jeg dem så hurtigt som muligt. Med 'Haabet' var det dog anderledes og det har faktisk taget mig næsten en måned(!) at få den læst færdig. Flere gange har jeg måttet lukke bogen sammen og finde de mest kærlige og sjove romancer frem, bare for at få lidt lys ind i kroppen igen.
Det betyder absolut ikke, at jeg ikke var fanget af Vraas ord. At jeg ikke fik både tårer i øjnene, kuldegysninger og til tider endda også kvalme, af de barske realiteter, som bogen fremviser.
Men netop denne grumme, realistiske og barske sandhed, gjorde mig også ufattelig tung om hjertet.
Det er en virkelig spændende bog, der absolut sætter en masse ting i perspektiv. Den viser hvor hurtigt et godt menneske, kan blive til et monster og hvad desperation og frygt for det ukendte, kan gøre ved os.
Jeg er imponeret over Vraa. Over at det var ham muligt, at få skrevet alle disse ord ned og jeg har en dyb respekt for at han har gjort det.
Som Vraa selv skriver i efterskriftet: "Haabet er fiktion. Men jeg mener ikke der sker noget i romanen som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800." Og det er en skræmmende tanke, men samtidig fremhæver det også, hvor vigtigt det er at huske på, at vi alle er mennesker, uanset hvor vi stammer fra.
"Slaverne er døde; deres massaer er døde. Vi har forskellig hudfarve, men vi er bare mennesker."
"Lykken er ikke nødvendigvis tryghed og frihed."
'Haabet' handler på mange måder om håb, men på mindst lige så mange måder, hvis ikke flere, om manglen på samme.
Den er stykket sammen af breve og dagbogs/logbogsnotater, så man som læser får de dybeste tanker og inderste følelser fra de forskellige fortællere med og på den måde kommer læseren helt tæt på den grusomme, dog fandens gode og vigtige historie.
Den er absurd barsk og jeg ville sådan ønske, at det ikke var en historie, der er inspireret af virkelige hændelser og jeg kan få helt mavepine over at tænke på, at disse realiteter ikke ligger længere ud i fortiden, end de rent faktisk gør.
"Og jeg ser mig i spejlet her og ser en hvid mand. Og jeg væmmes."
Normalt når jeg læser bøger, som jeg finder gode eller interessante, læser jeg dem så hurtigt som muligt. Med 'Haabet' var det dog anderledes og det har faktisk taget mig næsten en måned(!) at få den læst færdig. Flere gange har jeg måttet lukke bogen sammen og finde de mest kærlige og sjove romancer frem, bare for at få lidt lys ind i kroppen igen.
Det betyder absolut ikke, at jeg ikke var fanget af Vraas ord. At jeg ikke fik både tårer i øjnene, kuldegysninger og til tider endda også kvalme, af de barske realiteter, som bogen fremviser.
Men netop denne grumme, realistiske og barske sandhed, gjorde mig også ufattelig tung om hjertet.
Det er en virkelig spændende bog, der absolut sætter en masse ting i perspektiv. Den viser hvor hurtigt et godt menneske, kan blive til et monster og hvad desperation og frygt for det ukendte, kan gøre ved os.
Jeg er imponeret over Vraa. Over at det var ham muligt, at få skrevet alle disse ord ned og jeg har en dyb respekt for at han har gjort det.
Som Vraa selv skriver i efterskriftet: "Haabet er fiktion. Men jeg mener ikke der sker noget i romanen som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800." Og det er en skræmmende tanke, men samtidig fremhæver det også, hvor vigtigt det er at huske på, at vi alle er mennesker, uanset hvor vi stammer fra.
"Slaverne er døde; deres massaer er døde. Vi har forskellig hudfarve, men vi er bare mennesker."
November 23, 2018
Jeg har læst Thorkild Hansens vidunderlige trilogi om den danske slavehandel og de Vestindiske øer. De bøger står for mig som noget af det ypperste i fortællingen om de skammelige år i dansk historie. Haabet er som nævnte trilogi umanerlig velskrevet. Man kan fornemme varmen, havet, uretfærdighed - slangen i paradis. Deneste jeg mangler inden jeg går i gang med bind to, er et glas vestindisk rom brygget på melasse fra sukkerrør udført af maskiner ikke slaver.
December 26, 2018
I wanted to like this book more than I did because it depicts such an important part of Danish history that is so often forgotten, rarely written about accessibly - and definitely not taught in schools. Nonetheless, at times, I thought it was the most boring book I'd read in a long time and I really struggled to get into it... until the last 100 pages. They were exhilarating and drew all the storylines together - that pushed it up from 2 to 3 stars.
November 27, 2017
Bedste danske læseoplevelse i lang tid. Gennem en række breve, dagbogsnotater og logbøger følger man en række skæbner i og omkring de dansk vestindiske øer i perioden 1787 - 1825. Selvom det naturligvis er fiktion, virker de forskellige personer bare så levende gennem deres breve. Grufuld og rørende bog.
December 6, 2018
Intet mindre end en fantastisk roman. Den er fængende, veldisponeret, spændende og skrevet i et flot sprog. Og så er emnet lærerigt og tankevækkende.
March 31, 2018
Lad os starte med at få én ting på det rene – danskerne var lige så brutale, modbydelige og racistiske som spanierne, englænderne, amerikanerne, franskmændene … når det kommer til slaveriet. Vi var ikke et hak bedre end nogle af de andre – heller ikke selvom vi var de første til at forbyde import af slaver.
Det slår Mich Vraa fast med syv tommer søm i ”Haabet”, som er første roman i triologien om Dansk Vestindien.
”Haabet” er en roman, og altså fiktion, men med rigtige, historiske personer hist og her og som forfatteren selv skriver i ”Efterskrift”:
”Haabet er fiktion. Men jeg mener ikke der sker noget i romanen som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800”.
”Haabet” har en (lettere skjult) hovedfortælling, som bliver fortalt løbende gennem flere forskellige individuelle fortællinger. De to primære hovedpersoner er efter min mening – Maria og Mikkel.
Maria er en ung pige, hvis far er skibsreder og ejer skibet ”Haabet”, som sejler til Dansk Vestindien med handelsvarer.
Mikkel er en ung professor, som ønsker at skrive en bog om slaveriet på de Dansk Vestindiske øer og derfor tager til Sankt Thomas, for at se slaveriet med egne øjne.
Måden romanen er bygget op er gennem flere forskellige typer af tekster: dagbøger, brevudvekslinger, lovskrifter, logbøger osv. Og det er intet mindre end en genial måde at opbygge en roman og dens samlede historie på. Det giver et utroligt godt flow for læseren og giver en spænding, når man lige er midt i Marias oplevelser og så springer man over til Mikkels på et tidspunkt, hvor man egentlig helst bare vil høre, hvad der nu sker med Maria!
Jeg vil helst ikke fortælle Jer mere om handlingen, da den går op for en i takt med, at man kommer længere og længere ind i romanen – og jeg mener oprigtigt, at I også skal have denne oplevelse, når i læser den for første gang!
Sproget er, selvom det til tider er lidt gammeldags, utrolig levende og ikke spor tungt – og en fed detalje er, at man sagtens kan høre forskel på, hvem det nu er, der er i gang med at fortælle.
Jeg har valgt at give ”Haabet” topkarakter, for det synes jeg virkelig, at den fortjener! Den er fantastisk velskrevet og opbygningen gør mig stadig helt rundtosset efter at have læst den færdig.
Jeg er utrolig begejstret for selve romanen og bare på det grundlag, er den alle stjernerne værd.
Samtidig omhandler den et tema, som ikke må gå over i glemslen – og her leverer Mich Vraa et stærkt litterært værk, som med en blanding af fiktion og (grum) virkelighed, kan bruges i mange generationer.
Det er et sort kapitel i vores historie, som er blevet negligeret for længe i vores alles almene viden. Ansporet af romanen og det faktum, at jeg aldrig rigtigt er blevet introduceret til vores forhistorie som slaveejere i skolen, har jeg efterfølgende spurgt min familie og venner om deres viden på området. Jeg er igen og igen blevet mødt af udsagn som ”det ved jeg ikke rigtig lige” eller ”det var jo os der frigav slaverne” så derfor – her er min opfordring:
ALLE danskere burde læse Mich Vraa’s ”Haabet” og de efterfølgende bøger i triologien. Det skylder vi vores historie!
Det slår Mich Vraa fast med syv tommer søm i ”Haabet”, som er første roman i triologien om Dansk Vestindien.
”Haabet” er en roman, og altså fiktion, men med rigtige, historiske personer hist og her og som forfatteren selv skriver i ”Efterskrift”:
”Haabet er fiktion. Men jeg mener ikke der sker noget i romanen som ikke kunne være sket i virkeligheden i årene omkring 1800”.
”Haabet” har en (lettere skjult) hovedfortælling, som bliver fortalt løbende gennem flere forskellige individuelle fortællinger. De to primære hovedpersoner er efter min mening – Maria og Mikkel.
Maria er en ung pige, hvis far er skibsreder og ejer skibet ”Haabet”, som sejler til Dansk Vestindien med handelsvarer.
Mikkel er en ung professor, som ønsker at skrive en bog om slaveriet på de Dansk Vestindiske øer og derfor tager til Sankt Thomas, for at se slaveriet med egne øjne.
Måden romanen er bygget op er gennem flere forskellige typer af tekster: dagbøger, brevudvekslinger, lovskrifter, logbøger osv. Og det er intet mindre end en genial måde at opbygge en roman og dens samlede historie på. Det giver et utroligt godt flow for læseren og giver en spænding, når man lige er midt i Marias oplevelser og så springer man over til Mikkels på et tidspunkt, hvor man egentlig helst bare vil høre, hvad der nu sker med Maria!
Jeg vil helst ikke fortælle Jer mere om handlingen, da den går op for en i takt med, at man kommer længere og længere ind i romanen – og jeg mener oprigtigt, at I også skal have denne oplevelse, når i læser den for første gang!
Sproget er, selvom det til tider er lidt gammeldags, utrolig levende og ikke spor tungt – og en fed detalje er, at man sagtens kan høre forskel på, hvem det nu er, der er i gang med at fortælle.
Jeg har valgt at give ”Haabet” topkarakter, for det synes jeg virkelig, at den fortjener! Den er fantastisk velskrevet og opbygningen gør mig stadig helt rundtosset efter at have læst den færdig.
Jeg er utrolig begejstret for selve romanen og bare på det grundlag, er den alle stjernerne værd.
Samtidig omhandler den et tema, som ikke må gå over i glemslen – og her leverer Mich Vraa et stærkt litterært værk, som med en blanding af fiktion og (grum) virkelighed, kan bruges i mange generationer.
Det er et sort kapitel i vores historie, som er blevet negligeret for længe i vores alles almene viden. Ansporet af romanen og det faktum, at jeg aldrig rigtigt er blevet introduceret til vores forhistorie som slaveejere i skolen, har jeg efterfølgende spurgt min familie og venner om deres viden på området. Jeg er igen og igen blevet mødt af udsagn som ”det ved jeg ikke rigtig lige” eller ”det var jo os der frigav slaverne” så derfor – her er min opfordring:
ALLE danskere burde læse Mich Vraa’s ”Haabet” og de efterfølgende bøger i triologien. Det skylder vi vores historie!
January 2, 2019
Denne udmærkede og oplysende roman fortæller slaveriets historie på de dansk-vestindiske øer. Jeg valgte den, fordi jeg har en særlig tilknytning til Skt. Thomas, hvorfra min ikke-biologiske farmor kom. Øerne har derfor stået centralt i min opvækst.
Mich Vraa har valgt at fortælle historien som en række af (næsten alle fiktive) dokumenter, hovedsagelig breve og dagbogsnotater. Jeg synes ikke, det fungerer helt godt. Jeg ville nok have foretrukket, hvis der havde været et centralt narrativ, som så blev krydret med citater fra breve, dagbøger og officielle dokumenter.
Faktum er dog, at bogen er letlæst (lyttet i dette tilfælde, godt indlæst af Paul Becker, e-reolen) og giver et meget fint indblik i slavetiden, og de personer og omstændigheder, der ledte til slaveriets ophør efter 200 år.
Mich Vraa har valgt at fortælle historien som en række af (næsten alle fiktive) dokumenter, hovedsagelig breve og dagbogsnotater. Jeg synes ikke, det fungerer helt godt. Jeg ville nok have foretrukket, hvis der havde været et centralt narrativ, som så blev krydret med citater fra breve, dagbøger og officielle dokumenter.
Faktum er dog, at bogen er letlæst (lyttet i dette tilfælde, godt indlæst af Paul Becker, e-reolen) og giver et meget fint indblik i slavetiden, og de personer og omstændigheder, der ledte til slaveriets ophør efter 200 år.
May 19, 2018
En ganske fængslende historie at læse!
Mulatten Maria (Eide?) fødes på de dansk vestindiske øer 1788. Fødselslægen er Jan Marcussen, der har sejlet med på Marias “far” og mors slaveskib. Undervejs gør slaverne oprør, voldtager Marias mor og dræber Marcussens kone. Så Marcussen slår sig ned på øerne og bliver en barsk planter.
“Far”, mor og Maria rejser tilbage til Danmark, men moderen vil ikke vide af datteren, så hun skilles fra mand og barn. Far og datter lever lykkeligt på Thurø i 15 år. Så inviterer faderen, Anton Frederiksen - som er reder - sin datter med på Håbet fra København til Frederikshavn/Skagen. Men Frederiksen opsnapper, at skibet skal sejle negre, hvilket nu er forbudt, så han truer den forhyrede kaptajn Wilfred Bernth med at gå til myndighederne, når de kommer i havn. Dermed går Håbet IKKE i dansk havn, og far og datter kommer med hele vejen til de vestindiske øer. Her omkommer faderen ved et forlis, og Maria bliver guvernante på en af plantagerne. Det var 1803.
1823-24 er professor Mikkel Eide på øerne for at skrive om slaveforholdene. Han forelsker sig i negeren Afi, som Marcussen har stillet til hans rådighed. Men han må efterlade hende på bordel, da Peter von Scholten ikke kan hjælpe hende fri, fordi hun giver udtryk for ikke at være tvunget.
Maria tager hjem, da moderen dør og bosætter sig på Thurø.
Mikkel Eide tager også hjem, klar over at han må tale slavedømmet imod. Eide får Marias dagbog med tilbage fra Peter von Scholten.
Masser af spøjse sammenfaldende tråde.
Mulatten Maria (Eide?) fødes på de dansk vestindiske øer 1788. Fødselslægen er Jan Marcussen, der har sejlet med på Marias “far” og mors slaveskib. Undervejs gør slaverne oprør, voldtager Marias mor og dræber Marcussens kone. Så Marcussen slår sig ned på øerne og bliver en barsk planter.
“Far”, mor og Maria rejser tilbage til Danmark, men moderen vil ikke vide af datteren, så hun skilles fra mand og barn. Far og datter lever lykkeligt på Thurø i 15 år. Så inviterer faderen, Anton Frederiksen - som er reder - sin datter med på Håbet fra København til Frederikshavn/Skagen. Men Frederiksen opsnapper, at skibet skal sejle negre, hvilket nu er forbudt, så han truer den forhyrede kaptajn Wilfred Bernth med at gå til myndighederne, når de kommer i havn. Dermed går Håbet IKKE i dansk havn, og far og datter kommer med hele vejen til de vestindiske øer. Her omkommer faderen ved et forlis, og Maria bliver guvernante på en af plantagerne. Det var 1803.
1823-24 er professor Mikkel Eide på øerne for at skrive om slaveforholdene. Han forelsker sig i negeren Afi, som Marcussen har stillet til hans rådighed. Men han må efterlade hende på bordel, da Peter von Scholten ikke kan hjælpe hende fri, fordi hun giver udtryk for ikke at være tvunget.
Maria tager hjem, da moderen dør og bosætter sig på Thurø.
Mikkel Eide tager også hjem, klar over at han må tale slavedømmet imod. Eide får Marias dagbog med tilbage fra Peter von Scholten.
Masser af spøjse sammenfaldende tråde.
January 26, 2018
In 2017 it was 100 years since Denmark sold the Virgin Islands to the US for 25 million dollars. The centennial sparked a renewed interest in our colonial past. It also caused a heated public debate about slavery on the Islands during Danish reign.
This book - 'Haabet' ('Hope') - is a very topical book about Danish slavery on the Islands. The story is composed of excerpts from letters, diaries, ship logs etc. This gives the book a documentary feeling, though everything is completely fictional.
Hope is the title and is also a theme throughout the book. I am impressed by how the author was able to conceptualize hope/hopelessness on many different levels.
My main problem with the book is what I like to term "brutality for the sake of brutality". Slavery is depicted in all its horror - but not as a way to further the narrative, build suspense or create character development. The detailed depiction of brutality rather seems like a thinly veiled morality lecture.
This is a book with a clear agenda: To point out that Danes ought to be ashamed of this part of history. True true. But morality tales rarely make great reading experiences...
This book - 'Haabet' ('Hope') - is a very topical book about Danish slavery on the Islands. The story is composed of excerpts from letters, diaries, ship logs etc. This gives the book a documentary feeling, though everything is completely fictional.
Hope is the title and is also a theme throughout the book. I am impressed by how the author was able to conceptualize hope/hopelessness on many different levels.
My main problem with the book is what I like to term "brutality for the sake of brutality". Slavery is depicted in all its horror - but not as a way to further the narrative, build suspense or create character development. The detailed depiction of brutality rather seems like a thinly veiled morality lecture.
This is a book with a clear agenda: To point out that Danes ought to be ashamed of this part of history. True true. But morality tales rarely make great reading experiences...
September 21, 2018
Jeg var lidt overrasket over den er skrevet i brev og dagbogsform, havde jeg ikke forventet, men det giver egentlig nogle rigtige fine skift i fortællerstemmer, fortid og nutid.
Historien er god, men jeg syntes det er synd der bliver sprunget så let over Marias opvækst efter hun lander på øerne. Måske det kommer i den næste bog? Jeg ville gerne have set hvordan hun passer sig ind i det nye samfund, hvordan hun bliver behandlet med hendes lyse hudfarve, af både de hvide og de sorte. Om hun nogensinde fik svar fra sin mor, og hvordan hun havde det med førnævntes død.
Men alt i alt en god bog, der kaster lidt lys over det forfærdelige de hvide mennesker gjorde mod afrikanerne, men også hvordan økonomi og socialfremdrift kan forvanske end morale kompas overfor andre mennesker.
Historien er god, men jeg syntes det er synd der bliver sprunget så let over Marias opvækst efter hun lander på øerne. Måske det kommer i den næste bog? Jeg ville gerne have set hvordan hun passer sig ind i det nye samfund, hvordan hun bliver behandlet med hendes lyse hudfarve, af både de hvide og de sorte. Om hun nogensinde fik svar fra sin mor, og hvordan hun havde det med førnævntes død.
Men alt i alt en god bog, der kaster lidt lys over det forfærdelige de hvide mennesker gjorde mod afrikanerne, men også hvordan økonomi og socialfremdrift kan forvanske end morale kompas overfor andre mennesker.
January 25, 2019
Haabet har fået mig til at tænke over Danmarks rolle som slavenation, og det i sig selv er en god ting, men jeg er ikke sikker på, at jeg synes at den gør op med historien i den grad jeg ville ønske. Bogen er interessant og fængende, men den efterlader mig alligevel med ønsker om mere.
Jeg kan kun anbefale at man læser bogen med en kritisk tilgang og at man sætter sig ind i den historiske virkelighed, som handlingen udspiller sig i.
Jeg er spændt på at læse fortsættelserne og på at se, hvorvidt de tager bedre bjergtag med emnet.
Jeg kan kun anbefale at man læser bogen med en kritisk tilgang og at man sætter sig ind i den historiske virkelighed, som handlingen udspiller sig i.
Jeg er spændt på at læse fortsættelserne og på at se, hvorvidt de tager bedre bjergtag med emnet.
December 29, 2017
'Haabet' er en tankevækkende og fængslende historie om dengang Danmark handlede med slaver og brugte dem til sukkerproduktionen på De vestindiske øer. Trods de barske realiteter er det en meget smuk bog, skrevet i form af fiktive breve, logbogsnotater, dagbogsopslag mm - og så belyser Mich Vraa på fornemste vis den kynisme og dobbeltmoral, der opstod ved den danske slavehandel. Jeg giver 'Haabet' mine varmeste anbefalinger.
January 6, 2020
Virkelig god, dog grufuld. Bogen er meget flot skrevet og jeg nød at læse den fra start til slut. Har altid gået med en fantasi om, at Danmark har været den "gode dreng i klassen". Første bog jeg læser om de Vestindiske øer, og livet derpå... Jeg stiller mig stadig uforstående, hvordan man kan fornedre og drage fordel af sine medmennesker, som der blev gjort så systematisk. Ser frem til at læse flere af Mich Vraa's værker, da jeg på ingen måde er færdig med denne fangende historie.
Read
May 12, 2021Emne: slaver ; slaveri ; slavehandel ; Dansk Vestindien ; 1700-1799 ; 1800-1809 ; 1810-1819 ; 1820-1829
Fregatten Haabet stævner i 1803 ud fra København med skibsreder Frederiksen og hans 14-årige datter Maria om bord. Undervejs afdækkes skibets mørke fortid, samt en række hændelser der har stor indflydelse på Marias opvækst og liv
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
Fregatten Haabet stævner i 1803 ud fra København med skibsreder Frederiksen og hans 14-årige datter Maria om bord. Undervejs afdækkes skibets mørke fortid, samt en række hændelser der har stor indflydelse på Marias opvækst og liv
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
September 13, 2017
Velskrevet, medrivende og mangefacetteret roman om slaveriet på de danske vestindiske øer.
Skiftene i historien i både tid og fortæller er med til at holde opmærksomheden fanget fra første side: Formen med breve og dagbogsnotater giver et autentisk præg, så man ofte føler, at man er vidner til historien på første række.
Skiftene i historien i både tid og fortæller er med til at holde opmærksomheden fanget fra første side: Formen med breve og dagbogsnotater giver et autentisk præg, så man ofte føler, at man er vidner til historien på første række.
January 3, 2019
Fantastisk historie, der respekterer de virkelige hændelser og betingelser i vestindien. Bogen får "kun" fire stjerner af mig, da den var svær at følge grundet de mange (MANGE) tidslinjer og lokationer. Denne kan dog være fordi jeg læste den som lydbog. Jeg anbefaler Haabet til alle - det er den den af danmarkshistorien, vi aldrig hører
July 31, 2020
En vond og sterk og viktig roman om Danmark-Norges rolle i slavehandelen. Boka er godt skrevet, men den er vond å lese. Like fullt er den viktig å lese, vi kan ikke lukke øynene og late som om ikke Danmark-Norge også var en del av slavehandelen. Boka anbefales, men vær forberedt på grusomme beskrivelser, boka er vond å lese.
March 7, 2021
Godt fortalt historie, fortalt via en blanding a breve, nyheder og dagbogsnotater. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til det, men det fungerer, når først man har fået fortællestilen ind under huden. Og så får man en masse historisk viden om en periode i dansk historie, som vi ikke kan være ret stolt over.
June 22, 2017
Kuldegysninger (på den gode måde) efter det sidste ord! En fantastisk fortælling om en grusom del af Danmarks fortid. Stadig relevant den dag idag både i forhold til historie og menneskesyn.
Vi er alle mennesker.
Vi er alle mennesker.
July 16, 2017
Absolut fantastisk bog om en mørk plet på Danmarkshistorien, som vi taler meget lidt om... glæder mig meget til 18. august, hvor næste bog fra Mich Vraa kommer, denne gang med fokus på Peter von Scholtens liv.
July 25, 2017
Wauw - what an exceptional book. Really takes you back to a time where everything was very different. And challenges you to understand different perspectives. I really hope it will be translated to English!
Displaying 1 - 30 of 46 reviews