Jeg er virkelig begejstret over denne ungdomsroman, som absolut også kan bære en læsning med voksne øjne. Persongalleriet er levende, overbevisende og ægte - Maria er en teenager, som jeg selv og mange nok var og er: Spids, fordømmende, tænksom og kærlig. Romanen er humoristisk, og jeg måtte flere gange grine af Marias bemærkninger - for eksempel da en håndboldtrænerassistent ligner en “ung langtidsledig”. Romanens plot er relevant, og jeg kunne næsten ikke slippe romanen for at følge Marias udvikling.
Jeg savnede indledningsvist en afslutning med en ‘happy ending’, hvor en af Marias kærlighedspotentialer blev realiseret. Men netop den åbne afslutning, hvor Maria finder en ro i sig selv, i Liselottes (og dels sin egen) seksualitet, i venskabet til Birgitte uanset fremtiden, samt i sin plads i familie og i fremtiden - passer godt til en udviklingsroman. Romanen slutter netop dér, hvor Maria glæder sig til at have hele fremtiden foran sig.
This entire review has been hidden because of spoilers.