What do you think?
Rate this book
Ovanienprofetierne #1
Skyriel
En stormfuld vinternat kommer en pige til verden.
Moderen får et foruroligende varsel om sin datters
magiske kræfter og sender hende i hemmelighed
bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon,
men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig,
og gamle Alainon går hende på nerverne.
Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?
I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen.
Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse,
og Alainon bliver nødt til at tale.
Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten.
Det skaber panik i kongestaden, og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt.
Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox.
Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham.
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater, skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.
Moderen får et foruroligende varsel om sin datters
magiske kræfter og sender hende i hemmelighed
bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon,
men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig,
og gamle Alainon går hende på nerverne.
Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?
I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen.
Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse,
og Alainon bliver nødt til at tale.
Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten.
Det skaber panik i kongestaden, og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt.
Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox.
Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham.
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater, skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.
561 pages, Hardcover
First published January 1, 2016
8 people are currently reading
160 people want to read
About the author
Lene Dybdahl
11 books72 followersI write about adventures, magical artefacts, riddles and old prophecies.
I like to mix fantastic elements with historical research.
I love stories about pirates, dangerous quests, travels to exotic places and strange customs.
I write the same kind of stories that I love to read.
I like to mix fantastic elements with historical research.
I love stories about pirates, dangerous quests, travels to exotic places and strange customs.
I write the same kind of stories that I love to read.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 28 of 28 reviews
September 21, 2019
Jeg havde ikke tidligere læst noget af Lene Dybdahl, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente mig af denne bog. Den har taget mig med storm - og jeg har tårnhøje forventninger til "Blodbæst", som er den næste i serien.
Skyriel vokser op hos den gamle magiker, Alainon, på øen Josil. Hun ved ikke ret meget om sin fortid, fordi hendes fosterfar vil ikke fortælle hende noget. Skyriel føler sig i den grad udenfor - hun har kun en ven på øen udover Alainon, det er den gamle pirat Tullivan. Kort tid efter Skyriel er fyldt 16 år, begynder der at ske store ændringer, og Alainon indser, at han skulle have fortalt Sky sandheden noget før. Han tror, at hun er den udvalgte fra Ovanien-profetierne, der er udset til at dræbe kongen og tage magten. Han begynder at lære hende op, men han bliver taget til fange og sat i fængsel, fordi kongen ikke vil have nogle magikere på fri fod. Skyriel er opsat på at befri ham og begiver sig ud på en lang, farefuld rejse.
Jeg er vild med hovedpersonen Skyriel, kaldet Sky. Hun er lynende intelligent og lærer alting på rekordtid. Selvom nærmest alle på øen Josil hader eller frygter hende, lader hun sig overhovedet ikke kue. Hun er benhård og er fuldstændig ligeglad med, hvordan hun burde opføre sig. Hun er ikke særligt ladylike i en verden, hvor der er meget bestemte kønsroller - jeg elsker det!
Sky kommer vidt omkring i sin søgen efter at befri Alainon og får både venner og fjender på sin rejse. Hun ser store dele af riget og møder fremmede kulturer - det er både spændende og lærerigt, men det er også farligt, især når hun blot er en 16-årig pige. Hun har slet ikke styr på sin magi, fordi Alainon ikke nåede at lære hende ret meget. Så hun lærer det lidt hen af vejen, ofte på den hårde måde.
Historien er vanvittig spændende, og jeg glæder mig meget til at læse videre.
Skyriel vokser op hos den gamle magiker, Alainon, på øen Josil. Hun ved ikke ret meget om sin fortid, fordi hendes fosterfar vil ikke fortælle hende noget. Skyriel føler sig i den grad udenfor - hun har kun en ven på øen udover Alainon, det er den gamle pirat Tullivan. Kort tid efter Skyriel er fyldt 16 år, begynder der at ske store ændringer, og Alainon indser, at han skulle have fortalt Sky sandheden noget før. Han tror, at hun er den udvalgte fra Ovanien-profetierne, der er udset til at dræbe kongen og tage magten. Han begynder at lære hende op, men han bliver taget til fange og sat i fængsel, fordi kongen ikke vil have nogle magikere på fri fod. Skyriel er opsat på at befri ham og begiver sig ud på en lang, farefuld rejse.
Jeg er vild med hovedpersonen Skyriel, kaldet Sky. Hun er lynende intelligent og lærer alting på rekordtid. Selvom nærmest alle på øen Josil hader eller frygter hende, lader hun sig overhovedet ikke kue. Hun er benhård og er fuldstændig ligeglad med, hvordan hun burde opføre sig. Hun er ikke særligt ladylike i en verden, hvor der er meget bestemte kønsroller - jeg elsker det!
Sky kommer vidt omkring i sin søgen efter at befri Alainon og får både venner og fjender på sin rejse. Hun ser store dele af riget og møder fremmede kulturer - det er både spændende og lærerigt, men det er også farligt, især når hun blot er en 16-årig pige. Hun har slet ikke styr på sin magi, fordi Alainon ikke nåede at lære hende ret meget. Så hun lærer det lidt hen af vejen, ofte på den hårde måde.
Historien er vanvittig spændende, og jeg glæder mig meget til at læse videre.
July 28, 2018
Som udgangspunkt, er dette en god bog - den har opskriften på den ideelle YA-roman: en forældreløs hovedperson der er en født kriger, magi, drager og romance. MEN der er bare så mange mangler og små anormaliteter, at det er svært at abstrahere fra.
Skyriel er den typiske heroine - smuk, stærk og intuitiv. Hun har en stærk magi, hun er forældreløs, hun kan snakke med drager og lærer enormt hurtigt. Men så ender det også der - for Skyriel er nærmest kun perfekt - det er godt nok kedeligt at læse om en hovedperson, der er helt perfekt.
Derudover, så er denne bog den mest forudsigelige bog jeg nogensinde har læst. Alle eventuelle plot-twist bliver afsløret inden de overhovedet sker.
Allerede på første side beskrives Skyriels tofarvede hår - "Et mærkeligt farvespil, der sjældent sås hos mennesker. Hendes hår har bare to farver". Det er mega normalt. Og så når profetien (eller hvad det nu var) snakker om en med to farver i håret, ved man præcis hvem det er.
Ligeså med hendes mor - man får slet ikke lov til at spekulere over hvem der er hendes mor, eller hvilken rolle det måske får. Det bliver bare givet en. Ligeså med Tullivans historie om "Marvell Draegan"/"Dolken" - man ved med det samme (!!!) at han er Skyriels far. Inden man får det at vide (hvilket man først gør i bog 2). Og hvordan er Tullivans historier skrøner og gamle vandrehistorier, når Dolken og moren stadig er i live og ikke kan være mere end 40-50 år?
Forholdet mellem Lovel Fredric (væbneren fra Josil) og Lucretia von Leaks er bare forstyrrende - da de (på side 118) er ved at have det lidt sjovt, foregår det sådan, at Lovel befamler Lucretia og:
Lucretia stivnede ved berøringen.
"Stop det, Lovel. Du må ikke."
Lovel stoppede ikke.
---> Hele den passage er bare ubehagelig, og bevæger sig lidt for tæt på en idealisering og romantisering af voldtægt.
Generelt er sproget bare meget voldsomt - og de ting der gøres, en masse gramsen og sådan - hvis jeg var 13-14 og læste denne bog (hvilket jeg helt sikkert ville have gjort), så ville det sidde fast i mig på en dårlig måde. Det er ubehageligt at tænke på, at nogle yngre piger og drenge læser sådan noget, hvor så grim tale og normalisering af voldtægt og seksuel tvang normaliseres, idealiseres og romantiseres (dette forsætter i bog 2, hvor Lucretia snakker om sin tid hos sultanen, hvor hun nærmest snakker om ham som en god mand - selvom han truede med voldtægt og helt hundrede ville have taget hende med tvang, hvis ikke det var for hendes flugt).
OG hvorfor genkender Lucretia ikke Skyriel? De har gået på samme skole - de bor på en lille ø, hvor Skyriel er kendt som hende den mærkelige. Og Lucretias bror hader Skyriel. Det er bare en mærkelig detalje, der var ret så unødvendig.
Og så er der hele situationen med Arcani. Skal vi vædde med at han bliver "the love interest" i bog 3 og frem? Bare en lille spådom.
___
Som udgangspunkt er det ikke en dårlig bog - men man skal ikke forvente at blive overrasket af nogle plot-twists eller noget, for alt bliver afsløret på forhånd. Det er nok i virkeligheden mit største problem med den - der er ikke nogen litterære tomme pladser. ALT bliver forklaret - men man må vel tænke, at aldersgruppen (13+) nok skal kunne tænke for sig selv. Men åbenbart ikke.
Skyriel er den typiske heroine - smuk, stærk og intuitiv. Hun har en stærk magi, hun er forældreløs, hun kan snakke med drager og lærer enormt hurtigt. Men så ender det også der - for Skyriel er nærmest kun perfekt - det er godt nok kedeligt at læse om en hovedperson, der er helt perfekt.
Derudover, så er denne bog den mest forudsigelige bog jeg nogensinde har læst. Alle eventuelle plot-twist bliver afsløret inden de overhovedet sker.
Allerede på første side beskrives Skyriels tofarvede hår - "Et mærkeligt farvespil, der sjældent sås hos mennesker. Hendes hår har bare to farver". Det er mega normalt. Og så når profetien (eller hvad det nu var) snakker om en med to farver i håret, ved man præcis hvem det er.
Ligeså med hendes mor - man får slet ikke lov til at spekulere over hvem der er hendes mor, eller hvilken rolle det måske får. Det bliver bare givet en. Ligeså med Tullivans historie om "Marvell Draegan"/"Dolken" - man ved med det samme (!!!) at han er Skyriels far. Inden man får det at vide (hvilket man først gør i bog 2). Og hvordan er Tullivans historier skrøner og gamle vandrehistorier, når Dolken og moren stadig er i live og ikke kan være mere end 40-50 år?
Forholdet mellem Lovel Fredric (væbneren fra Josil) og Lucretia von Leaks er bare forstyrrende - da de (på side 118) er ved at have det lidt sjovt, foregår det sådan, at Lovel befamler Lucretia og:
Lucretia stivnede ved berøringen.
"Stop det, Lovel. Du må ikke."
Lovel stoppede ikke.
---> Hele den passage er bare ubehagelig, og bevæger sig lidt for tæt på en idealisering og romantisering af voldtægt.
Generelt er sproget bare meget voldsomt - og de ting der gøres, en masse gramsen og sådan - hvis jeg var 13-14 og læste denne bog (hvilket jeg helt sikkert ville have gjort), så ville det sidde fast i mig på en dårlig måde. Det er ubehageligt at tænke på, at nogle yngre piger og drenge læser sådan noget, hvor så grim tale og normalisering af voldtægt og seksuel tvang normaliseres, idealiseres og romantiseres (dette forsætter i bog 2, hvor Lucretia snakker om sin tid hos sultanen, hvor hun nærmest snakker om ham som en god mand - selvom han truede med voldtægt og helt hundrede ville have taget hende med tvang, hvis ikke det var for hendes flugt).
OG hvorfor genkender Lucretia ikke Skyriel? De har gået på samme skole - de bor på en lille ø, hvor Skyriel er kendt som hende den mærkelige. Og Lucretias bror hader Skyriel. Det er bare en mærkelig detalje, der var ret så unødvendig.
Og så er der hele situationen med Arcani. Skal vi vædde med at han bliver "the love interest" i bog 3 og frem? Bare en lille spådom.
___
Som udgangspunkt er det ikke en dårlig bog - men man skal ikke forvente at blive overrasket af nogle plot-twists eller noget, for alt bliver afsløret på forhånd. Det er nok i virkeligheden mit største problem med den - der er ikke nogen litterære tomme pladser. ALT bliver forklaret - men man må vel tænke, at aldersgruppen (13+) nok skal kunne tænke for sig selv. Men åbenbart ikke.
This entire review has been hidden because of spoilers.
January 3, 2022
Bare rigtig god page turner
June 2, 2018
Jeg kunne ikke lide den i starten jeg synes den var for uoriginal, men som handlingen sprang frem blev jeg mere og mere fanget og jeg endte med at læse den sidste halvdel på en weekend. Modsat min første formodning var den meget anderledes og kreativ en mange andre bøger i genren og jeg glæder mig til at læse 2’eren
February 5, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juni 2017.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret!
Efter at have læst bagsideteksten til denne her bog, kunne jeg næsten ikke vente med at komme i gang. Den har virkelig det hele: profetier, drager, magi, pirater og så meget andet, at man bliver lidt ør i hovedet. Men på den gode måde. Kortet forrest i bogen er ud over at være virkelig flot tegnet en rigtig god hjælp til at følge Skyriels rejse rundt i et univers, der kommer til at virke så virkeligt netop fordi det indeholder så meget. Det forvirrer ikke, når man læser om adelige, der tiltales “ledonetta” når man først er kommet ind i universet og med på Skyriels lange og begivenhedsrige rejse. For der sker virkelig, virkelig meget. Det er faktisk ret fedt, for man får et bredt billede af det univers, Dybdahl har skabt og jeg kunne virkelig godt lide, hvordan det nu og da virker tilfældigt, hvor Skyriel havner. Selvfølgelig er det ikke det, men følelsen af tilfældighed gjorde, at jeg ikke følte, at jeg havde regnet det hele ud og at jeg bare blev trukket med rundt. Det virkede til, at det kunne gå galt for Skyriel. Og når man taler om Skyriel, så har vi her en hovedperson, der for alvor fik mig til at grine. Hun er i hvert fald ikke den kuede type, på trods af at det har skaffet hende problemer på halsen hele livet, så siger hun sin mening og hun er ikke bange for at slå igen. Derfor kom det heller ikke på nogen måde bag på mig, at hun rejser ud for at redde sin læremester Alanion, og er villig til at løbe store risici undervejs. Jeg havde svært ved at tage sproget helt seriøst, når der står at Skyriel er typen, der bander meget, så vil jeg mere sige, at det er den slags bandeord og fornærmelser, som man også kan finde mellem børn og det tog lidt alvoren ud af det for mig.
I århundreder har vi kendt profetien om Den Udvalgte. I århundreder har der været hemmelige forudsigelser i værker om Profetiens Bog som har givet os et fingerpeg om Ovenerrigets skæbne. Magikerudryddelserne er ikke sidste kapitel i den fortælling. Det ved du lige så godt som jeg.
Skyirel er den Udvalgte, hvis man skal tro Alanion, men selv om hun virker ret tilfreds med at være magiker, på trods af livsfaren, så tager det hende hele bogen at acceptere, at hun måske er Den Udvalgte. Efter eventyr med at befri drager, at være taget til fange af pirater og være blevet udnyttet for sin magi af en egoistisk sultan, alt imens hun forsøger at finde frem til Alanion, virker det næsten ondt, men som den Udvalgte er hendes problemer først lige begyndt.
Det kom lidt bag på mig, men bogen bliver fortalt fra flere forskellige synsvinkler .Det er med til at bidrage til det billede, man som læser får af Ovanerriget, men det betød også, at bogen for mig tog et godt stykke tid om for alvor at fange mig. Der var ganske enkelt en del karakterer og plotlinjer at komme ind i og jeg blev aldrig lige optaget af dem alle sammen. Jeg er virkelig spændt på at læse den næste bog i serien og finde ud af, om Skyriel virkelig er den udvalgte, og hvad der sker. Jeg håber på en gensyn med flere af mine yndlingskarakterer fra Skyriel, men forventer sådan set også, at der måske dukker nye op, for jeg vil faktisk meget gerne se mere af det univers, som Lene Dybdahl har opfundet og udforske sider, der endnu er ukendte.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret!
Efter at have læst bagsideteksten til denne her bog, kunne jeg næsten ikke vente med at komme i gang. Den har virkelig det hele: profetier, drager, magi, pirater og så meget andet, at man bliver lidt ør i hovedet. Men på den gode måde. Kortet forrest i bogen er ud over at være virkelig flot tegnet en rigtig god hjælp til at følge Skyriels rejse rundt i et univers, der kommer til at virke så virkeligt netop fordi det indeholder så meget. Det forvirrer ikke, når man læser om adelige, der tiltales “ledonetta” når man først er kommet ind i universet og med på Skyriels lange og begivenhedsrige rejse. For der sker virkelig, virkelig meget. Det er faktisk ret fedt, for man får et bredt billede af det univers, Dybdahl har skabt og jeg kunne virkelig godt lide, hvordan det nu og da virker tilfældigt, hvor Skyriel havner. Selvfølgelig er det ikke det, men følelsen af tilfældighed gjorde, at jeg ikke følte, at jeg havde regnet det hele ud og at jeg bare blev trukket med rundt. Det virkede til, at det kunne gå galt for Skyriel. Og når man taler om Skyriel, så har vi her en hovedperson, der for alvor fik mig til at grine. Hun er i hvert fald ikke den kuede type, på trods af at det har skaffet hende problemer på halsen hele livet, så siger hun sin mening og hun er ikke bange for at slå igen. Derfor kom det heller ikke på nogen måde bag på mig, at hun rejser ud for at redde sin læremester Alanion, og er villig til at løbe store risici undervejs. Jeg havde svært ved at tage sproget helt seriøst, når der står at Skyriel er typen, der bander meget, så vil jeg mere sige, at det er den slags bandeord og fornærmelser, som man også kan finde mellem børn og det tog lidt alvoren ud af det for mig.
I århundreder har vi kendt profetien om Den Udvalgte. I århundreder har der været hemmelige forudsigelser i værker om Profetiens Bog som har givet os et fingerpeg om Ovenerrigets skæbne. Magikerudryddelserne er ikke sidste kapitel i den fortælling. Det ved du lige så godt som jeg.
Skyirel er den Udvalgte, hvis man skal tro Alanion, men selv om hun virker ret tilfreds med at være magiker, på trods af livsfaren, så tager det hende hele bogen at acceptere, at hun måske er Den Udvalgte. Efter eventyr med at befri drager, at være taget til fange af pirater og være blevet udnyttet for sin magi af en egoistisk sultan, alt imens hun forsøger at finde frem til Alanion, virker det næsten ondt, men som den Udvalgte er hendes problemer først lige begyndt.
Det kom lidt bag på mig, men bogen bliver fortalt fra flere forskellige synsvinkler .Det er med til at bidrage til det billede, man som læser får af Ovanerriget, men det betød også, at bogen for mig tog et godt stykke tid om for alvor at fange mig. Der var ganske enkelt en del karakterer og plotlinjer at komme ind i og jeg blev aldrig lige optaget af dem alle sammen. Jeg er virkelig spændt på at læse den næste bog i serien og finde ud af, om Skyriel virkelig er den udvalgte, og hvad der sker. Jeg håber på en gensyn med flere af mine yndlingskarakterer fra Skyriel, men forventer sådan set også, at der måske dukker nye op, for jeg vil faktisk meget gerne se mere af det univers, som Lene Dybdahl har opfundet og udforske sider, der endnu er ukendte.
January 13, 2018
Spændende verden Lene Dybdahl her har skabt. Der er helt bestemt noget for enhver fantasy fan.
Jeg havde problemer i starten af bogen med de mange vulgære udtryk og seksuelle ting som blev kastet ind hid og did, uden nogen synlig grund. Måske mest fordi, jeg gik ud fra at det var en YA bog. Det ligger utroligt langt fra alle andre bøger jeg har læst i denne genre (og det er efterhånden en del). Det var ikke ting der på nogen måde havde noget at gøre med historien, men i stedet lod til at være en bog med Tourettes syndrom, hvor upassende ting bliver kastet ind midt i en normal samtale. Lidt som et barn der lige har lært at sige en masse uartige ord, og ynder at bruge dem alle sammen på en gang. Meget underligt.
Det fortsætter lidt svagere igennem hele bogen. Den sidste del af bogen virker langt mere sammenhængende og passende for genren (hvis altså vi går ud fra det er YA). Læste på Saxo, at bogen bliver anbefalet fra 12 år og opefter. Og lad mig sige helt klart, at jeg ikke ville have anbefalet denne bog til mit 12-årige barn.
Hvad der er mest belastende ved alt dette er, at Lene så sandelig har et rigt ordforråd, og er mester i at finde på sine egne udtryk. Udtryk som genkaldte herlige minder i forhold til Kaptajn Haddock og Egon Olson. Alle disse små sjove bandeord og udtryk passede fantastisk ind i historien uden trivialiteter ud i det vulgære. Bogen ville have været en ren 5'er, hvis hun havde kørt den stil hele vejen igennem. Men ak. Håber lidt på, at den sidste del af bogen er tegn på hvordan de næste bøger bliver.
Elsker det uformelle sprog ellers, og at Sky ikke er selvhøjtidelig. Det giver en fantastisk grobund for historien. I den perfekte verden ville vi have hørt alt fra hendes synspunkt, fremfor at springe rundt imellem et utal af mennesker, som jeg ikke ville kunne huske navnene på, om så mit liv afhang af det. Men går ud fra, at Lene ikke har følt at hun kunne fortælle historien fra et perspektiv. Og ved også godt, at det bestemt ikke er unormalt i fantasy at springe mellem fortællere. Men det skabte lidt distance fra alle personerne, og man kommer aldrig helt tæt på. Den store variation i intelligens og opfatteevne er også lidt belastende. Ting der bliver kastet ind som fyld (eller føles som fyld), fordi Sky ikke lige opfatter noget som er åbenlyst. En smule ærgeligt, for det tager en ud af handlingen.
Men trods alle disse ting, så var bogen virkelig god. En rig fantasyverden med en masse muligheder for nye historier :)
Jeg vil straks kaste mig over den næste bog, og er sikker på at jeg også vil læse andre af Lenes bøger. Dette var mit første bekendtskab med hendes værker, trods det, at jeg nu har fulgt hende på Facebook et stykke tid.
Eftersom alle mine bøger bliver fortæret i lydbogsformat, er jeg nødt til at komme mig over min manglende begejstring for danske oplæsere. Især dem Tellerup vælger (af det jeg har hørt indtil videre). Men der er bare så mange danske bøger jeg gerne vil læse/høre, at jeg ikke har andre muligheder end at prøve på at bedøve øregangene og håbe at historierne vinder over oplæseren. Og det har de da heldigvis gjort indtil videre :)
Jeg havde problemer i starten af bogen med de mange vulgære udtryk og seksuelle ting som blev kastet ind hid og did, uden nogen synlig grund. Måske mest fordi, jeg gik ud fra at det var en YA bog. Det ligger utroligt langt fra alle andre bøger jeg har læst i denne genre (og det er efterhånden en del). Det var ikke ting der på nogen måde havde noget at gøre med historien, men i stedet lod til at være en bog med Tourettes syndrom, hvor upassende ting bliver kastet ind midt i en normal samtale. Lidt som et barn der lige har lært at sige en masse uartige ord, og ynder at bruge dem alle sammen på en gang. Meget underligt.
Det fortsætter lidt svagere igennem hele bogen. Den sidste del af bogen virker langt mere sammenhængende og passende for genren (hvis altså vi går ud fra det er YA). Læste på Saxo, at bogen bliver anbefalet fra 12 år og opefter. Og lad mig sige helt klart, at jeg ikke ville have anbefalet denne bog til mit 12-årige barn.
Hvad der er mest belastende ved alt dette er, at Lene så sandelig har et rigt ordforråd, og er mester i at finde på sine egne udtryk. Udtryk som genkaldte herlige minder i forhold til Kaptajn Haddock og Egon Olson. Alle disse små sjove bandeord og udtryk passede fantastisk ind i historien uden trivialiteter ud i det vulgære. Bogen ville have været en ren 5'er, hvis hun havde kørt den stil hele vejen igennem. Men ak. Håber lidt på, at den sidste del af bogen er tegn på hvordan de næste bøger bliver.
Elsker det uformelle sprog ellers, og at Sky ikke er selvhøjtidelig. Det giver en fantastisk grobund for historien. I den perfekte verden ville vi have hørt alt fra hendes synspunkt, fremfor at springe rundt imellem et utal af mennesker, som jeg ikke ville kunne huske navnene på, om så mit liv afhang af det. Men går ud fra, at Lene ikke har følt at hun kunne fortælle historien fra et perspektiv. Og ved også godt, at det bestemt ikke er unormalt i fantasy at springe mellem fortællere. Men det skabte lidt distance fra alle personerne, og man kommer aldrig helt tæt på. Den store variation i intelligens og opfatteevne er også lidt belastende. Ting der bliver kastet ind som fyld (eller føles som fyld), fordi Sky ikke lige opfatter noget som er åbenlyst. En smule ærgeligt, for det tager en ud af handlingen.
Men trods alle disse ting, så var bogen virkelig god. En rig fantasyverden med en masse muligheder for nye historier :)
Jeg vil straks kaste mig over den næste bog, og er sikker på at jeg også vil læse andre af Lenes bøger. Dette var mit første bekendtskab med hendes værker, trods det, at jeg nu har fulgt hende på Facebook et stykke tid.
Eftersom alle mine bøger bliver fortæret i lydbogsformat, er jeg nødt til at komme mig over min manglende begejstring for danske oplæsere. Især dem Tellerup vælger (af det jeg har hørt indtil videre). Men der er bare så mange danske bøger jeg gerne vil læse/høre, at jeg ikke har andre muligheder end at prøve på at bedøve øregangene og håbe at historierne vinder over oplæseren. Og det har de da heldigvis gjort indtil videre :)
October 24, 2019
Læst til The Fantasy Fellowship.
Jeg tror jeg ender på 3½ stjerner, men er endt med et noget ambivalent forhold til bogen.
Grunden til mit ambivalente forhold kan mere eller mindre opsummeres som: Skyriel, bogens hovedperson.
Vi får fra starten af vide, at hun er super intelligent, kløgtig, og opdraget af en meget (efter)tænksom og klog mand, Alainon.
Men hun bruger ikke sin intelligens, viser ikke en modenhed som man ellers ville forvente af en 16 årig, tænker ikke langsigtet, planlægger ikke, følger den første den bedste indskydelse, lader sig blæse rundt som et blad i vinden, og er generelt meget barnlig. Faktisk ser vi ikke nogen tegn på den intelligens hun tilsyneladende besidder udover hendes evne til at memorere ting og læse hurtigt. Og vi må ikke glemme at hendes fysiske udvikling er en 2-4 år bagud i forhold til hendes alder. (?? Hvorfor? Den del mystificerede mig bare).
Så hovedpersonen var en skuffelse for mig.
Til gengæld kan jeg godt lide, at der er tempo i bogen og masser af action. Faktisk lidt for meget action til tider. Synes plottet mangler lidt balance, og at tingene kommer for nemt ind i mellem. (Lidt for meget information dropping i diverse overhørte samtaler m.m.).
Og hvad var det for en slutning? For mig var det ikke rigtigt en slutning på bogen. Det kan godt være det er en del af en serie, men jeg forventer stadig at få en nogenlunde sammenhængende og færdig historie, selv hvis der stadig er plots, der skal føres videre til næste bog. Jeg kunne virkelig godt have brugt at den havde følt lidt mere som et punktum inden nyt afsnit, frem for et komma midt i sætningen.
Jeg læste bogen til The Fantasy Fellowship, og måske vil jeg ændre syn på nogle ting, når vi har diskuteret den.
Lige nu er jeg nok nysgerrig på hvad historien ellers vil bringe, men føler ikke den store trang til at læse videre. Skyriel er simpelthen for dum.
Rettelse: Efter vores TFF diskussion er jeg blevet lidt mere venligt stemt overfor Skyriel, men mener stadig hun er irriterende dum.
Jeg tror jeg ender på 3½ stjerner, men er endt med et noget ambivalent forhold til bogen.
Grunden til mit ambivalente forhold kan mere eller mindre opsummeres som: Skyriel, bogens hovedperson.
Vi får fra starten af vide, at hun er super intelligent, kløgtig, og opdraget af en meget (efter)tænksom og klog mand, Alainon.
Men hun bruger ikke sin intelligens, viser ikke en modenhed som man ellers ville forvente af en 16 årig, tænker ikke langsigtet, planlægger ikke, følger den første den bedste indskydelse, lader sig blæse rundt som et blad i vinden, og er generelt meget barnlig. Faktisk ser vi ikke nogen tegn på den intelligens hun tilsyneladende besidder udover hendes evne til at memorere ting og læse hurtigt. Og vi må ikke glemme at hendes fysiske udvikling er en 2-4 år bagud i forhold til hendes alder. (?? Hvorfor? Den del mystificerede mig bare).
Så hovedpersonen var en skuffelse for mig.
Til gengæld kan jeg godt lide, at der er tempo i bogen og masser af action. Faktisk lidt for meget action til tider. Synes plottet mangler lidt balance, og at tingene kommer for nemt ind i mellem. (Lidt for meget information dropping i diverse overhørte samtaler m.m.).
Og hvad var det for en slutning? For mig var det ikke rigtigt en slutning på bogen. Det kan godt være det er en del af en serie, men jeg forventer stadig at få en nogenlunde sammenhængende og færdig historie, selv hvis der stadig er plots, der skal føres videre til næste bog. Jeg kunne virkelig godt have brugt at den havde følt lidt mere som et punktum inden nyt afsnit, frem for et komma midt i sætningen.
Jeg læste bogen til The Fantasy Fellowship, og måske vil jeg ændre syn på nogle ting, når vi har diskuteret den.
Lige nu er jeg nok nysgerrig på hvad historien ellers vil bringe, men føler ikke den store trang til at læse videre. Skyriel er simpelthen for dum.
Rettelse: Efter vores TFF diskussion er jeg blevet lidt mere venligt stemt overfor Skyriel, men mener stadig hun er irriterende dum.
October 30, 2016
A really good danish high fantasy novel!
January 15, 2020
Jeg syntes at denne bog var rigtig god, det er en spændende historie, den har meget personlighed og hovedpersonen har ikke kun gode enskaber hvilket er et plus. Jeg syntes at selve universet forfatteren har udviklet er virkelig godt beskrevet og tale sproget er virkelig interessant og velformuleret også.
det eneste lidt negative er at nogle gange virker handlingsforløbet en smule for belejligt og let for hovedpersonen hvilket er lidt en skam. Jeg ville hellere have haft en bog mere end en hurtig afslutning på gåderne eller problemerne i bogen.
Aldersgruppen for denne fantasy bog ligger efter min mening fra 16år og op.
det eneste lidt negative er at nogle gange virker handlingsforløbet en smule for belejligt og let for hovedpersonen hvilket er lidt en skam. Jeg ville hellere have haft en bog mere end en hurtig afslutning på gåderne eller problemerne i bogen.
Aldersgruppen for denne fantasy bog ligger efter min mening fra 16år og op.
December 29, 2024
Dejligt med noget dansk fantasy - og så på så højt niveau.
Jo flere af Lenes bøger jeg læser, jo mere klart står det for mig, at hendes helt store styrke er personerne. Hun formår at skrive dem, så de virkelig står levende for ens indre blik.
Helte, man kan identificere sig med.
Elskelige, excentriske bifigurer.
Og ikke mindst skurke så depraverede, at de kunne træde lige ind i Game of Thrones uden problemer.
Jeg glæder mig allerede til bind 2!
Jo flere af Lenes bøger jeg læser, jo mere klart står det for mig, at hendes helt store styrke er personerne. Hun formår at skrive dem, så de virkelig står levende for ens indre blik.
Helte, man kan identificere sig med.
Elskelige, excentriske bifigurer.
Og ikke mindst skurke så depraverede, at de kunne træde lige ind i Game of Thrones uden problemer.
Jeg glæder mig allerede til bind 2!
August 28, 2017
En rigtig god og spændende bog, der har mindelser til En Sang om Is og Ild. Der er fart på handlingen og man er med hele vejen sammen med Sky på hendes rejse rundt i landet mens hun lærer mere om sig selv, sin fortid og fremtid.
November 27, 2016
Skyriel er en af de bedst skrevne - og spændende bøger jeg længe har læst! Glæder mig til fortsættelsen
August 22, 2017
Jeg kunne rigtigt godt lide den.
Se min fulde anmeldelse her - https://www.youtube.com/watch?v=KUgE_...
Se min fulde anmeldelse her - https://www.youtube.com/watch?v=KUgE_...
September 1, 2017
Absolutely a fantastic book. Couldn't put it down. Can't wait for the next one to be published.
August 8, 2019
Great story about a girl who takes matters into her own hands. A bad ass.
March 21, 2020
3,5 stjerner
January 18, 2023
den startede godt
Read
August 16, 2025DNFED
March 14, 2017
Fantastisk bog og virkelig skøn som lydbog.
Jeg kunne godt li Skyriel som hovedperson. Hun er noget for sig, men jeg kom hurtigt til at holde af hende. Det eventyr hun kastes ud på er interessant og alt det med profetierne er spændende. Jeg tog mig selv i at tale med de sidste gange profetien blev nævn. Den havde ligesom fået en ret vigtig betydning og mange af ordene havde sat sig fat i mig.
Det er en spændende verden med mange fremmedartede navne. Som lydbog var det helt fantastisk fordi jeg hurtigt fik fornemmelsen af at være et helt andet sted.
Og slutningen! Altså Lene Dybdahl, der kan man ikke slutte en bog. Jeg vil have mere og jeg vil have det nu. Jeg håber snart at den næste kommer og at der hurtigt kommer en lydbogsversion så jeg kan få næste bid af historien.
Jeg kunne godt li Skyriel som hovedperson. Hun er noget for sig, men jeg kom hurtigt til at holde af hende. Det eventyr hun kastes ud på er interessant og alt det med profetierne er spændende. Jeg tog mig selv i at tale med de sidste gange profetien blev nævn. Den havde ligesom fået en ret vigtig betydning og mange af ordene havde sat sig fat i mig.
Det er en spændende verden med mange fremmedartede navne. Som lydbog var det helt fantastisk fordi jeg hurtigt fik fornemmelsen af at være et helt andet sted.
Og slutningen! Altså Lene Dybdahl, der kan man ikke slutte en bog. Jeg vil have mere og jeg vil have det nu. Jeg håber snart at den næste kommer og at der hurtigt kommer en lydbogsversion så jeg kan få næste bid af historien.
January 30, 2017
Eksemplar modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse.
Skyriel var mit første møde med Lene Dybdahl – selvom jeg allerede havde Nøglens vogtere #1 og #3 samt Den sorte paraply. Bogen er en blanding af alt det jeg elsker mest ved fantasy, men der var alligevel noget, som manglede. Det er dog en fantastisk, medrivende bog som er en fryd at læse. Skyriel er den første bog i Ovanienprofetierne som er endnu en trilogi fra Lenes hånd. De to efterfølgende bind hedder Blodbæst og Ildstorm og er under udarbejdelse.
Jeg ved ikke hvorfor dette endte med at blive min første bog af Lene Dybdahl. Tidligere på året gik jeg nemlig igang med Den gyldne nøgle, som er hendes debut, men jeg fik kun læst en 50-70 sider før jeg lagde den fra mig igen og jeg har faktisk ikke haft tid til at give den endnu et forsøg endnu. Jeg har fulgt hende på de sociale medier i rigtig lang tid og skrevet med hende derigennem nogle gange. At jeg fik lov til at møde hende på Fantasyfestivalen i år var det skub jeg manglede for at komme igang med hendes forfatterskab.
I Skyriel møder vi selvfølgelig Skyriel, hun er vokset op på øen Josil med magikeren Alainon. Vi møder Skyriel som 16-årig lige inden hun finder ud af at hun også er magiker, noget af det værste du egentlig kan være i Ovanerriget. Magikere er frygtet og bliver derfor enten fængslet eller dræbt. Skyriel er en virkelig fed karakter, hun minder på sin vis om Katniss Everdeen fra The Hunger Games men hun også er så meget mere! Hun er simpelthen så underholdende og det var en fryd at lære hende at kende. Selvom Skyriel ‘kun’ er 16 år gammel gik hun mig ikke på nerverne som andre karakterer på hendes alder sædvanligvis gør. Hun er i den grad en introvert, et punkt hvor jeg kan se meget af mig selv i hende, og hun har ikke mange mennesker hun stoler på. For at være ærlig har hun faktisk kun Alainon.
I en roman på over 500 sider møder vi selvfølgelig også andre karakterer, en karakter som jeg virkelig kunne relatere til var Evelot som ikke er helt tilfreds med forfatterne på hendes tid;
Når hun ikke læste, udtænkte hun grusomme straffe til skribenter som Labelle Vixen der lod læserne hænge i spænding uden en ordentlig afslutning. Den slags burde forbydes.
Skyriel er fuld af oplevelser! En stor del af bogen er, heldigvis, informationer om de forskellige magiske kræfter, verdenen og Ovanerriget og de vigtige karakterer i Ovanerriget. Jeg var overrasket over hvor meget information man egentlig kan proppe ind på 500 sider og jeg har en anelse om at de næste på bind bliver ligeså store – eller større. Det var en fantastisk rejse men et eller andet manglede, jeg kan ikke sige præcis hvad da jeg ikke ved det, men jeg følte mig ikke draget til historien som jeg havde ønsket. Selvom jeg fik læst bogen på rekordtid var der intet som trak mig tilbage til historien når jeg først havde lagt den fra mig, og det er jeg virkelig ked af.
Tellerup har som altid gjort et fantastisk arbejde med deres forsatser og indsat et smukt kort over Ovanerriget! Jeg brugte kortet meget under min læsning, hvilket jeg ikke altid gør, men det var så interesant at følge Skyriels bevægelser rundt i Ovanerriget.
Jeg skal helt klart have fat i efterfølgeren Blodbæst når den engang udkommer! Indtil da vil jeg læse Den gyldne nøgle og resten af trilogien samt dykke ned i Den sorte paraply i tilfælde af at Blodbæst ikke er kommet endnu.
Skyriel var mit første møde med Lene Dybdahl – selvom jeg allerede havde Nøglens vogtere #1 og #3 samt Den sorte paraply. Bogen er en blanding af alt det jeg elsker mest ved fantasy, men der var alligevel noget, som manglede. Det er dog en fantastisk, medrivende bog som er en fryd at læse. Skyriel er den første bog i Ovanienprofetierne som er endnu en trilogi fra Lenes hånd. De to efterfølgende bind hedder Blodbæst og Ildstorm og er under udarbejdelse.
Jeg ved ikke hvorfor dette endte med at blive min første bog af Lene Dybdahl. Tidligere på året gik jeg nemlig igang med Den gyldne nøgle, som er hendes debut, men jeg fik kun læst en 50-70 sider før jeg lagde den fra mig igen og jeg har faktisk ikke haft tid til at give den endnu et forsøg endnu. Jeg har fulgt hende på de sociale medier i rigtig lang tid og skrevet med hende derigennem nogle gange. At jeg fik lov til at møde hende på Fantasyfestivalen i år var det skub jeg manglede for at komme igang med hendes forfatterskab.
I Skyriel møder vi selvfølgelig Skyriel, hun er vokset op på øen Josil med magikeren Alainon. Vi møder Skyriel som 16-årig lige inden hun finder ud af at hun også er magiker, noget af det værste du egentlig kan være i Ovanerriget. Magikere er frygtet og bliver derfor enten fængslet eller dræbt. Skyriel er en virkelig fed karakter, hun minder på sin vis om Katniss Everdeen fra The Hunger Games men hun også er så meget mere! Hun er simpelthen så underholdende og det var en fryd at lære hende at kende. Selvom Skyriel ‘kun’ er 16 år gammel gik hun mig ikke på nerverne som andre karakterer på hendes alder sædvanligvis gør. Hun er i den grad en introvert, et punkt hvor jeg kan se meget af mig selv i hende, og hun har ikke mange mennesker hun stoler på. For at være ærlig har hun faktisk kun Alainon.
I en roman på over 500 sider møder vi selvfølgelig også andre karakterer, en karakter som jeg virkelig kunne relatere til var Evelot som ikke er helt tilfreds med forfatterne på hendes tid;
Når hun ikke læste, udtænkte hun grusomme straffe til skribenter som Labelle Vixen der lod læserne hænge i spænding uden en ordentlig afslutning. Den slags burde forbydes.
Skyriel er fuld af oplevelser! En stor del af bogen er, heldigvis, informationer om de forskellige magiske kræfter, verdenen og Ovanerriget og de vigtige karakterer i Ovanerriget. Jeg var overrasket over hvor meget information man egentlig kan proppe ind på 500 sider og jeg har en anelse om at de næste på bind bliver ligeså store – eller større. Det var en fantastisk rejse men et eller andet manglede, jeg kan ikke sige præcis hvad da jeg ikke ved det, men jeg følte mig ikke draget til historien som jeg havde ønsket. Selvom jeg fik læst bogen på rekordtid var der intet som trak mig tilbage til historien når jeg først havde lagt den fra mig, og det er jeg virkelig ked af.
Tellerup har som altid gjort et fantastisk arbejde med deres forsatser og indsat et smukt kort over Ovanerriget! Jeg brugte kortet meget under min læsning, hvilket jeg ikke altid gør, men det var så interesant at følge Skyriels bevægelser rundt i Ovanerriget.
Jeg skal helt klart have fat i efterfølgeren Blodbæst når den engang udkommer! Indtil da vil jeg læse Den gyldne nøgle og resten af trilogien samt dykke ned i Den sorte paraply i tilfælde af at Blodbæst ikke er kommet endnu.
March 18, 2023
En velskrevet bog med en stærk kvindelig hovedperson.
En bog med masser af overraskelser, Kærlighed, krig, drager, venskab og magi.
En bog med masser af overraskelser, Kærlighed, krig, drager, venskab og magi.
October 23, 2016
Gennem 561 sider lærer vi den modige, magtfulde magiker, Skyriel at kende. Vi lærer hende at kende mens hun er i Alainons varetægt, men pludselig rives den kendte tilværelse op med rødder. Dragevarslet viser sig, Skyriel lærer at hun er magiker, og inden længe arresteres Alainon. Mange gemte hemmeligheder tvinges ud i lyset, og Skyriel tvinges nu ud på en omfattende rejse for at lære sig selv at kende, redde Alainon og ikke mindst sig selv.
Lene Dybdahl har skrevet en rigtig god roman med alt hvad der hører til young-adult og fantasy. Hun har skabt et univers, fri fra hvad man kender og fyldt det med skønne personligheder, historier og udfordringer. Der er fri leg indenfor alt, og det er befriende at være en del af.
Lene Dybdahl har skrevet en rigtig god roman med alt hvad der hører til young-adult og fantasy. Hun har skabt et univers, fri fra hvad man kender og fyldt det med skønne personligheder, historier og udfordringer. Der er fri leg indenfor alt, og det er befriende at være en del af.
August 14, 2021
Super fin bog hvis man vil have en introduktion indtil fantasy-genren. Den er dog for de lidt ældste.
Jeg skulle personligt kæmpe mig igennem de sidste 250 sider, da jeg simpelthen ikke orkede mere.
Jeg elsker den måde Lene Dybdahl har bygget sin verden op på, men bogen blev rigtigt, rigtig langtrukken til sidst.
Jeg skulle personligt kæmpe mig igennem de sidste 250 sider, da jeg simpelthen ikke orkede mere.
Jeg elsker den måde Lene Dybdahl har bygget sin verden op på, men bogen blev rigtigt, rigtig langtrukken til sidst.
March 21, 2021
I had heard Many good things about this book But still i was a little hesitant to Pick it up as i had spekulations about whether or not this Would be for a younger audience. Wow. This was actionpacked from beginning to end and resulted in not being able to put it Down.
Highly recommend it.
Highly recommend it.
September 23, 2017
Den var ikke lige helt min stil, men plottet var godt udtænkt.
October 4, 2020
Langtrukken og forudsigelig samling af YA fantasy tropes. To stjerner fordi jeg har læst den færdig, så den kunne læses uden at dø, dog har ondt i øjnene af at himle med dem.
Read
September 24, 2017wery interesting tank god that it only toke 6-9 month till the next one came
Displaying 1 - 28 of 28 reviews