Sådan lyder der i slutsangen til Jens Baggessens mesterlige rejseroman “Labyrinten”. Og Åhhh hvor man beruses i denne bog.
Sproget er vidunderligt, kringlet, rigt, finurligt, et primaeksempel på det danske i fuld flor.
Man følger i bogen Jens Baggesens rejse fra København til Strasbourg og overøses undervejs med forfatterens mange morsomme betragtninger om livet i slut-1700-tallets Europa.
Det er et værk, der ånder i mellemrummet mellem oplysning og romantik. Baggesen er humanist, glædes ved nyheden om revolutionen i Frankrig, fornægter kirken, og forarges af Jødernes elendige levevilkår i Frankfurt. Alene på grund af bogens idehistoriske og lebensmæssige betragtninger er den værd at læse.
Men først og fremmest er den sjov! Hylende morsom faktisk! Man klukler når Baggesen styrter rundt i det (allerede dengang) overbureaukratiserede København for at få fornyet sit pas, når han diskuterer afføringens lyksaligheder, går på damejagt og driller både tyskere og franskmænd, ja næsten hver enkelt sætning gives med et lille glimt i øjet.
Slutningen, den kendte opstigning i Domkirken i Strasbourg er et kapitel for sig selv. Sjældent har jeg læst noget vildere!! Altså jeg nåede at blive decideret svimmel, inden Baggesen dumdristigt når det øverste spir og kan stirre ned på myremenneskene under sig.
En underkendt klassiker i dansk litteratur, der bør læses meget mere.
Ps: Leif Ludwig Albertsens efterskrift er røvsygt og bør ikke læses
Det var min 2. gennemlæsning af dette på mange måder ret fantastiske værk - og i dansk litteratur lidt enestående. Det er en mærkelig blanding af dannelsesroman, dagbogs-roman (bekendelseslitteratur), brev-roman, essay og digt. Baggessen besøger tyske byer og celebrities og reflekterer over stort og småt. Af og til rammer man en kedelig passage og somme tider finder man en diamant - det virker lidt rodet, op og ned- det hele, det er som titlen siger en slags labyrint, men den er uden tvivl værd at gennemvandre (uh hvor lyder det klichefyldt, der er sikkert tusind andre der har sagt det her før mig). Derudover er den et fint indblik i tiden (præ-romantikken, den franske revolution) og man kan ikke andet end være misundelig på Baggesen der oplever sin ungdom som optakt til romantikken og kan vandre og begejstres af bjerge, natur, byer alt på den måde han gør - jeg vil kalde det et romantisk værk med en smule af oplysningstiden, og ja det er selvfølgelig fiktion, fordi Baggesen er bevidst om sin læser hele vejen igennem, men det er på mange måder en perfekt illusion :) Der er nok ikke mange der læser hele værket længere, men man bør læse mindst et par kapitler!
This book was well written for its time and narrative glad I read it but references to things are outdated but it's expected for the writer of the time but definitely good but past references still not excused.
Johannes Ewald og Jens Baggesen - to forfattere, der også sagtens kunne indrulleres i en udvidet litterær kanon anno 2022 ... hvis de altså blot hed Johanne og Jensine til fornavn.
I have read a LOT of old travel diaries over the years because they figured into my dissertation research, so I don’t say this lightly: This is by far the best travel narrative I have ever read.
You could hardly do better for a travel guide than Jens Baggesen, a Danish writer who took a slightly unconventional route on his Grand Tour, the result being this delightful and hilarious adventure.
Baggesen is truly funny in a way that translates across both language and time, and he has exactly the sort of mostly irreverent, at times slightly exasperated approach that one needs in a guide of this sort. Think of him as a kind of real world Alice in Wonderland, blithely exploring unfamiliar (to him) parts of Europe well before fictional Alice stumbled into Wonderland.
The fact that Baggesen didn’t follow the traditional Grand Tour route made this all the more interesting, giving us a travelers’ perspective on a lot of locales not typically included in most tourists’ accounts during this era.
Baggesen is certainly a likable fellow, well ahead of his time in his thinking about topics like slavery and antisemitism. But mostly he’s just an exceptionally good hang, a clever and detail-oriented observer and a truly funny cataloguer of things both wondrous and absurd.
It’s not often that I wish a book was longer (especially one that wasn’t exactly short to begin with), but I could have happily absorbed about twice as much as what’s on offer here. Ah Jens, how I would have adored vacationing with you. You would have absolutely loved Disney World.
*I received an ARC of this book in exchange for an honest review.*
I would like to thank Netgalley and the publisher for providing me with an audio ARC.
This was a pretty good read. I enjoyed the narrator of this one. The writing style of this book was interesting and thought provoking. This was also the first time I've read a travel journal book, so this was a new experience to me. I thought it was really interesting to listen to the thoughts of someone else traveling and what they viewed as important.