Om så det gælder

by Hanne Richardt Beck

En roman om besættelse - i mere end en forstand.

Tre unge mennesker mødes i Brønshøj i 1933. Søskendeparret Viggo og Vita og vennen Max har hver deres drømme, dagsordener og kaos. Det er en tid med venskab og forelskelse, men under overfladen lurer krigen - både den store og den lille.

Som voksne bliver Vita og Max lidenskabeligt besat af hinanden og tidens politiske og eksistentielle tanker. De kaster sig ud i modstandskampen, mens Viggo lever en stille tilværelse, tilsyneladende uden de samme store perspektiver.

Alle deler de dog længslen efter at trænge ind i hinandens liv. Men det viser sig, at de ved skræmmende lidt om hinanden.

Dramatiske begivenheder adskiller dem, og da deres veje igen krydses, myldrer fortidens dæmoner frem. Ingen forbliver upåvirket af krigen, som også kaster skygger over den næste generation.

Om så det gælder er en historie om de hemmeligheder og løgne, vi har for os selv og vores nærmeste, og om de afgørende valg, vi træffer i livet. Samtidig er det en roman om vores kollektive fortællinger om vindere og tabere, om besættelse og kærlighed.

456 pages, Hardback

First published January 1, 2007

Reviews

[Julie Rasmine Larsen · Rating 4 out of 5]

Velskrevet bog om Anden Verdenskrig, Besættelsen og den danske modstandskamp. En god bog om søskendeparret Viggo og Vita og kammeraten Max, som Vita forelsker sig i. Minder mig om De nøgne træer og Den kroniske uskyld.

[Ulla Jeppesen · Rating 3 out of 5]

1. del var meget tung at komme igennem, men efterhånden åbnede fortællingen sig og den endte med at blive ret spændende .....

[Karinaholst9300 · Rating 4 out of 5]

Spændende bog om godt skrevet. Fortælle om 2 verdenskrig hvordan det er at opvokset som børn. Man følger søskendepar piger og drenge samt en ven. Man følger deres opvækst, venskab, skole, uddannelse og kærlighed.

[Line · Rating 3 out of 5]

Efter at have læst "Men bedste hr. Hund" havde jeg store forventninger til denne bog ... måske lidt for store. I "Men bedste hr. Hund" kan jeg virkelig føle hovedpersonen, Alis. Jeg føler, jeg ER tilbage i 60'erne. Alis vokser op i samme periode - og under meget lignende omstændigheder - som min mor, og mange af hendes fortællinger kan jeg genkende i bogen; ligesom min mor, da hun læste bogen, følte sig tilbage til 60'erne og genkendte mange af detaljerne.

Men i "Om så det gælder" føler jeg mig ikke tilbage i 30'erne, 40'erne ->. Jeg føler, det hele lige så godt kunne være i dag! Flere steder glemmer jeg, bogen foregår under krigen. Ligesom fortællingerne fra mine bedste- og oldeforældre ikke stemmer overens med forfatterens beskrivelse af denne periode. Min mormor - der voksede op i et middelklassehjem - fortalte, hvordan man kun sjældent tog bad, da det var besværligt at varme vand. Og hvordan man var heldig, hvis man havde håndsæbe og ikke skulle vaske sig i brun sæbe. Her går en af hovedpersonerne, Vita, i brusebad og irriterer sig over, hun har glemt at købe shampoo! Især denne sætning (s. 307) virker helt malplaceret i forhold til tiden: "Håret fik også en omgang med håndsæben, det var anden uge i træk, nu måtte hun se at få købt noget shampoo, håret blev så fladt og dødt af håndsæbe. [...] Vandet skiftede pludseligt, blev skoldende hedt, Vita famlede efter hanen, kunne ikke se gennem dampen."

Jeg føler heller ikke, jeg kan mærke personerne på samme måde, som jeg kunne i "Men bedste hr. Hund". Bipersonerne - som Skyde-Leif og Ulla - efterlader betydligt større indtryk end de egentlige hovedpersoner, Max, Viggo og Vita. De rører mig ikke på samme måde, trænger ikke ind og efterlader spor! Når jeg lukker "Men bedste hr. Hund" ønsker jeg hver gang at læse mere. Jeg vil vide mere, jeg vil følge Alis på resten af hendes livsrejse! Men personerne i "Om så det gælder" er jeg færdige med ... nu er deres rejse selvfølgelig også stort set slut, da jeg vender bogens sidste blad, men det er min interesse for dem stort set også. Dog må jeg sige kudos for slutningen ... Max formår, trods alt, at overraske og jeg sidder tilbage med en følelse af, jeg stadig ikke kender hele sandheden om ham og om hvad der virkelig skete. Dog er jeg heller ikke specielt interesseret i at finde ud af den.

Hvor "Men bedste hr. Hund" er en bog, jeg læser igen og igen - mindst én gang om året - er "Om så det gælder" nok ikke en bog, jeg ville læse flere gange. Ville jeg læse den én gang til? Bevares, sikkert. Men det er ikke én, jeg bare MÅ eje og som skal stå i min reol ... desværre. Havde jeg læst denne før "Men bedste hr. Hund" havde den muligvis hentet en stjerne mere hjem. Men forventninger var simpelthen for høje, nu da jeg har læst den anden først.

[Dorthe]

Tråden