What do you think?
Rate this book
Exilium #1
De Fejlfødte
I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.
Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?
De Fejlfødte er første bind i den planlagte trilogi, Exilium
Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?
De Fejlfødte er første bind i den planlagte trilogi, Exilium
325 pages, Hardcover
First published September 26, 2016
1 person is currently reading
60 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
January 29, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i oktober 2017.
Det her er et rigtig godt eksempel på betydningen af en forside. En del af mig vil nemlig ønske, at jeg havde læst denne her bog for længe siden, for den er både velskrevet og fængende. Men jeg har ikke været opmærksom på den, før jeg så den nye og virkelig flotte forside, som på billedet, for den gamle forside sagde mig ingenting. Og det er ret interessant, for De fejlfødte blander nok de to genrer, jeg er mest glad for: fantasy og dystopi. Og det sker på en måde, der fungerer virkelig godt for bogens præmis. Den første del er fortalt igennem optagelser på en gammel diktafon og beskriver, hvordan Fry og hendes familie lever indespærret i deres hus, fordi hele området er under karantæne. Der er sket noget frygteligt i Danmark, men selv om de ved, at der lurer nogle menneskeædende uhyrer udenfor i mørket, så er det mere eller mindre det eneste, de ved. Diktafonformatet fungerer for bogen, fordi det på meget hurtig vis smider læseren ind i Frys tanker og hverdag og jeg fik virkelig en fornemmelse af, hvor hektisk og alligevel langsom og stillestående hendes liv er. Der er hele tiden en overhængende fare, men samtidig er der ikke noget at lave. Og jeg synes altså, at uhyrerne er vidunderlige. Ja, de er klamme og skræmmende og tanken minder mig om et billede, jeg engang i folkeskolen fik i et stileopgavehæfte af en tegning af et kæmpemæssig sneglevæsen, der er på vej ned af en mørklagt gade. Men de fungerer virkelig godt og er en godt eksempel på et uhyggeligt element i bogen, der er mere fantasyagtigt end dystopi.
Det dystopiske element kommer rigtig ind i historien i del to, men jeg skal nok lade være med at spoile, hvad der sker. I stedet for vil jeg gerne rose forfatteren for, at på trods af et højt tempo og næsten konstant skiftende alliancer og en meget mudret linje mellem løgn og sandhed, så havde jeg i hvert fald ikke noget problem med at følge med i, hvad der skete. Nogle gange kunne jeg godt blive lidt forvirret, fordi det virker til at hvem der er god og hvem der er ond skifter rigtigt hurtigt, eller der bliver afsløret noget, der får noget andet til at ændre betydning og så videre og det sker alt sammen meget hurtigt efter hinanden, så jeg lige måtte være opmærksom, mens jeg læste. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at fastholde læserens opmærksomhed, men jeg kunne godt mærke, at det nogle gange gik hen og blev en smule forvirrende for mig, når det gik lidt stærkt.
Jeg elskede Fry. Hun udvikler sig virkelig meget i løbet af bogen og det er nærmest som om, hun er en helt anden person i slutingen end i begyndelsen, men jeg tror mere på, at det er fordi hun ikke har mulighed for at vise en rigtig personlighed, mens hun lever indespærret i det samme hus i halvandet år. Den måde bogen er skrevet på er med til at understrege, hvordan det langsomt er blevet mere og mere indskrænket til et spørgsmål om overlevelse og intet andet. I det hele taget er det nogle spændende karakter, der bliver præsenteret og i kraft af de konstante løgne og afsløringer og twists, får man mange sider at se af dem. Spørgsmålet er mest hvem Fry kan stole på og hvem læseren kan stole på, når der en gang i mellem er en anden en Fry, der fortæller. De fejlfødte er en spændende bog om, hvad der sker, når mennesket pludselig står i den situation, at de ikke er øverst i fødekæden længere. Hvad kan man tillade sig i forsøget på at overleve? Jeg havde gerne set, at der var mere om selve de fejlfødte i historien. De bliver mere end nævnt og de spiller helt sikkert en meget central rolle i bogens klimaks, men man ser aldrig en af dem. Det er lidt ærgerligt, for jeg tror det ville have været en fordel for det fantastiske element i bogen. Jeg glæder mig vildt meget til at følge med videre i Frys rejse og finde ud af, hvad det er, der foregår i Danmark, der har sendt det hele sådan ud af kontrol.
Det her er et rigtig godt eksempel på betydningen af en forside. En del af mig vil nemlig ønske, at jeg havde læst denne her bog for længe siden, for den er både velskrevet og fængende. Men jeg har ikke været opmærksom på den, før jeg så den nye og virkelig flotte forside, som på billedet, for den gamle forside sagde mig ingenting. Og det er ret interessant, for De fejlfødte blander nok de to genrer, jeg er mest glad for: fantasy og dystopi. Og det sker på en måde, der fungerer virkelig godt for bogens præmis. Den første del er fortalt igennem optagelser på en gammel diktafon og beskriver, hvordan Fry og hendes familie lever indespærret i deres hus, fordi hele området er under karantæne. Der er sket noget frygteligt i Danmark, men selv om de ved, at der lurer nogle menneskeædende uhyrer udenfor i mørket, så er det mere eller mindre det eneste, de ved. Diktafonformatet fungerer for bogen, fordi det på meget hurtig vis smider læseren ind i Frys tanker og hverdag og jeg fik virkelig en fornemmelse af, hvor hektisk og alligevel langsom og stillestående hendes liv er. Der er hele tiden en overhængende fare, men samtidig er der ikke noget at lave. Og jeg synes altså, at uhyrerne er vidunderlige. Ja, de er klamme og skræmmende og tanken minder mig om et billede, jeg engang i folkeskolen fik i et stileopgavehæfte af en tegning af et kæmpemæssig sneglevæsen, der er på vej ned af en mørklagt gade. Men de fungerer virkelig godt og er en godt eksempel på et uhyggeligt element i bogen, der er mere fantasyagtigt end dystopi.
Det dystopiske element kommer rigtig ind i historien i del to, men jeg skal nok lade være med at spoile, hvad der sker. I stedet for vil jeg gerne rose forfatteren for, at på trods af et højt tempo og næsten konstant skiftende alliancer og en meget mudret linje mellem løgn og sandhed, så havde jeg i hvert fald ikke noget problem med at følge med i, hvad der skete. Nogle gange kunne jeg godt blive lidt forvirret, fordi det virker til at hvem der er god og hvem der er ond skifter rigtigt hurtigt, eller der bliver afsløret noget, der får noget andet til at ændre betydning og så videre og det sker alt sammen meget hurtigt efter hinanden, så jeg lige måtte være opmærksom, mens jeg læste. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at fastholde læserens opmærksomhed, men jeg kunne godt mærke, at det nogle gange gik hen og blev en smule forvirrende for mig, når det gik lidt stærkt.
Jeg elskede Fry. Hun udvikler sig virkelig meget i løbet af bogen og det er nærmest som om, hun er en helt anden person i slutingen end i begyndelsen, men jeg tror mere på, at det er fordi hun ikke har mulighed for at vise en rigtig personlighed, mens hun lever indespærret i det samme hus i halvandet år. Den måde bogen er skrevet på er med til at understrege, hvordan det langsomt er blevet mere og mere indskrænket til et spørgsmål om overlevelse og intet andet. I det hele taget er det nogle spændende karakter, der bliver præsenteret og i kraft af de konstante løgne og afsløringer og twists, får man mange sider at se af dem. Spørgsmålet er mest hvem Fry kan stole på og hvem læseren kan stole på, når der en gang i mellem er en anden en Fry, der fortæller. De fejlfødte er en spændende bog om, hvad der sker, når mennesket pludselig står i den situation, at de ikke er øverst i fødekæden længere. Hvad kan man tillade sig i forsøget på at overleve? Jeg havde gerne set, at der var mere om selve de fejlfødte i historien. De bliver mere end nævnt og de spiller helt sikkert en meget central rolle i bogens klimaks, men man ser aldrig en af dem. Det er lidt ærgerligt, for jeg tror det ville have været en fordel for det fantastiske element i bogen. Jeg glæder mig vildt meget til at følge med videre i Frys rejse og finde ud af, hvad det er, der foregår i Danmark, der har sendt det hele sådan ud af kontrol.
April 13, 2019
Jeg er mega fan af det her univers. Det er genkendeligt fra flere tv-serier og bøger, men så alligevel helt sin egen.
Jeg fik både tanker til Mazerunner, Ventura-sagaen og den nye danske serie The Rain.
Linette skriver godt, og jeg glæder mig til at læse videre i trilogien :D
Jeg fik både tanker til Mazerunner, Ventura-sagaen og den nye danske serie The Rain.
Linette skriver godt, og jeg glæder mig til at læse videre i trilogien :D
August 20, 2020
3½ stjerner
Read
October 5, 2020Hold da op, hvor er jeg imponeret over Linette Harpsøes skrivetalent! Hun har i den grad skabt en roman inden for dystopia/fantasy-genren, som giver bankende hjerte og en puls, der sidder helt oppe i halsen. Sproget er yderst velskrevet og skaber spænding, såvel som det fletter utrolig mange detaljer ind i plottet. Ved hvert kapitels afslutning er der en cliffhanger, som lokker én til at fortsætte denne spændende og nervepirrende læsning.
Vi præsenteres for Fry og en setting, som er tydeligt påvirket af dystopia og en postapokalyptisk stemning. Der er noget som hærger Danmark og som slår folk ihjel. Fry er indespærret i et hus med sin familie og herfra begynder eventyret for alvor. De første knap 100 sider er dagbog/logbog-sider, og dette fungerer utrolig godt. Der er så mange spørgsmål, som man som læser får lyst til at stille og samtidig bliver det endnu mere nervepirrende, at man kun får få bidder af handlingen præsenteret. Rigtig godt element fra forfatteren!
“Kl. 07.18
Vi er i live… Jeg ville gerne have fortalt mere, men jeg kunne ikke. Min stemme knækkede over. Jeg har ondt i hovedet. Jeg ligger på gulvet, de andre er nedenunder. Jeg tror snart ikke, vi kan holde ud mere. Især far virker… anderledes. Han går rundt som en zombie. Og mor… hun er bange hele tiden. Og der er intet, jeg kan gøre ved det. Det er svært ikke at være vred på dem. Min onkel råber ad far, når han går i vejen hele tiden. Selv hvis verden en dag bliver normal igen, bliver vi det så også?”
Det er svært at gå helt ned i detaljerne, for jeg synes næsten, at det er synd at afsløre for meget. Det burde være op til læseren selv at dykke ned i denne roman og lade den udfolde sig selv, for det er i sandhed et fantastisk bud på en dystopia/fantasyroman. Jeg jubler og kan ikke tro, at en så ung forfatter har formået at skrive en så stærk, fængende og intens roman.
Linette Harpsøe kan noget med sproget. Hun kan indkapsle læseren i sit litterære spind, så vi med lethed kan indleve os og identificere os med karaktererne i handlingen. Følelser og handlinger, som karaktererne oplever, går nærmest direkte igennem os. Det føles som om man står ved siden af Fry i mørket – med et bankende hjerte, klar til at kæmpe for en bedre verden. Der er ingen tvivl om at universet er godt bygget op. Der er sans for detaljer, utrolige beskrivelser og hele læseoplevelsen bliver derfor utrolig visuel. Forfatteren skaber billeder og associationer i vores sind – som om en film kører, imens man bladrer sider.
“Og hvilket syn mon venter os? Vil vi fejle, eller vil eksperimentet være en succes?”
Tillykke til Linette Harpsøe for en yderst velskrevet og fængende debutroman. Jeg kan kun spændt vente på 2’eren i ”Exilium”-serien.
Vi præsenteres for Fry og en setting, som er tydeligt påvirket af dystopia og en postapokalyptisk stemning. Der er noget som hærger Danmark og som slår folk ihjel. Fry er indespærret i et hus med sin familie og herfra begynder eventyret for alvor. De første knap 100 sider er dagbog/logbog-sider, og dette fungerer utrolig godt. Der er så mange spørgsmål, som man som læser får lyst til at stille og samtidig bliver det endnu mere nervepirrende, at man kun får få bidder af handlingen præsenteret. Rigtig godt element fra forfatteren!
“Kl. 07.18
Vi er i live… Jeg ville gerne have fortalt mere, men jeg kunne ikke. Min stemme knækkede over. Jeg har ondt i hovedet. Jeg ligger på gulvet, de andre er nedenunder. Jeg tror snart ikke, vi kan holde ud mere. Især far virker… anderledes. Han går rundt som en zombie. Og mor… hun er bange hele tiden. Og der er intet, jeg kan gøre ved det. Det er svært ikke at være vred på dem. Min onkel råber ad far, når han går i vejen hele tiden. Selv hvis verden en dag bliver normal igen, bliver vi det så også?”
Det er svært at gå helt ned i detaljerne, for jeg synes næsten, at det er synd at afsløre for meget. Det burde være op til læseren selv at dykke ned i denne roman og lade den udfolde sig selv, for det er i sandhed et fantastisk bud på en dystopia/fantasyroman. Jeg jubler og kan ikke tro, at en så ung forfatter har formået at skrive en så stærk, fængende og intens roman.
Linette Harpsøe kan noget med sproget. Hun kan indkapsle læseren i sit litterære spind, så vi med lethed kan indleve os og identificere os med karaktererne i handlingen. Følelser og handlinger, som karaktererne oplever, går nærmest direkte igennem os. Det føles som om man står ved siden af Fry i mørket – med et bankende hjerte, klar til at kæmpe for en bedre verden. Der er ingen tvivl om at universet er godt bygget op. Der er sans for detaljer, utrolige beskrivelser og hele læseoplevelsen bliver derfor utrolig visuel. Forfatteren skaber billeder og associationer i vores sind – som om en film kører, imens man bladrer sider.
“Og hvilket syn mon venter os? Vil vi fejle, eller vil eksperimentet være en succes?”
Tillykke til Linette Harpsøe for en yderst velskrevet og fængende debutroman. Jeg kan kun spændt vente på 2’eren i ”Exilium”-serien.
May 1, 2019
Wauw, det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, der blev ved med at holde spændingsniveauet oppe. Jeg har været så opslugt, at jeg ikke har givet mig tid til at se, om jeg kunne regne plottet ud. Så jeg har fået mig nogle overraskelser hen af vejen. Bogen er godt skrevet - og jeg har kun fundet meget få grammatiske fejl (hurra). Jeg glæder mig til at læse videre i serien.
SPOILERALERT
Fry starter med at være en skræmt 17-årig pige, som kæmper for at overleve. Så bliver hun reddet sammen med hendes bedste veninde Anika og nabodrengen Timo, men det er ikke lige den redning, som hun drømte om. Hun bliver en del af et horribelt eksperiment, fordi Elin Holst mener, at hun har særlige evner.
De overlevende bliver behandlet som fanger - de får tatoveret deres nummer ind i halsen (det minder mig ret meget om kz-lejre) og bliver kaldt ved nummer. De bliver ikke betragtet som mennesker, de er bare emner i det her projekt. Hvis ikke de overlever, er det bare ærgerligt.
Jeg vil aldrig kunne se på en snegl på samme måde igen. Føj!
SPOILERALERT
Fry starter med at være en skræmt 17-årig pige, som kæmper for at overleve. Så bliver hun reddet sammen med hendes bedste veninde Anika og nabodrengen Timo, men det er ikke lige den redning, som hun drømte om. Hun bliver en del af et horribelt eksperiment, fordi Elin Holst mener, at hun har særlige evner.
De overlevende bliver behandlet som fanger - de får tatoveret deres nummer ind i halsen (det minder mig ret meget om kz-lejre) og bliver kaldt ved nummer. De bliver ikke betragtet som mennesker, de er bare emner i det her projekt. Hvis ikke de overlever, er det bare ærgerligt.
Jeg vil aldrig kunne se på en snegl på samme måde igen. Føj!
This entire review has been hidden because of spoilers.
April 12, 2021
Følg linket her for at finde min anmeldelse af bogen her inde på bloggen! 📚👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
“Da jeg begyndte på bogen blev jeg i starten en smule forvirret, for denne start var noget anderledes end hvad jeg har set i andre bøger nemlig. Den starter ud med at vi møder Fry igennem denne her diktafon, hvor hun fortæller om hvad der sker efter de har været i karantæne i halvandet år. “
“Fry kunne jeg sådan set rigtig godt lide, hun er en pige med ben i næsten, masser stædighed, og en til tider okay fornuft.
Men man kunne også til tider tydeligt mærke at hun kun er en 17 årig pige, og derfor ikke altid den mest modne eller fornuftige. “
“Handlingen i bogen var super interessant, og på en måde også lidt unikt, jeg mindes hvert fald ikke lige at have læst noget der minder om det her som Linette har skabt.
De her monstre vi møder undervejs var utroligt godt beskrevet, jeg havde virkelig let ved at forestille mig dem, og det gav faktisk bare lidt gåsehud på armene når de var inde i billedet under læsningen. “
“Da jeg begyndte på bogen blev jeg i starten en smule forvirret, for denne start var noget anderledes end hvad jeg har set i andre bøger nemlig. Den starter ud med at vi møder Fry igennem denne her diktafon, hvor hun fortæller om hvad der sker efter de har været i karantæne i halvandet år. “
“Fry kunne jeg sådan set rigtig godt lide, hun er en pige med ben i næsten, masser stædighed, og en til tider okay fornuft.
Men man kunne også til tider tydeligt mærke at hun kun er en 17 årig pige, og derfor ikke altid den mest modne eller fornuftige. “
“Handlingen i bogen var super interessant, og på en måde også lidt unikt, jeg mindes hvert fald ikke lige at have læst noget der minder om det her som Linette har skabt.
De her monstre vi møder undervejs var utroligt godt beskrevet, jeg havde virkelig let ved at forestille mig dem, og det gav faktisk bare lidt gåsehud på armene når de var inde i billedet under læsningen. “
December 18, 2016
Det er så sjældent, at der kommer ny, ambitiøs, dansk fantasy, så jeg glædede mig sådan til at læse den her bog. Desværre skuffede den på måder jeg slet ikke havde regnet med...
For mig hang plottet ikke sammen, karaktererne var stressende og forvirrende og generelt føler jeg slet ikke, at jeg forstod selve historien. Den var hurtig og dragende, men desværre bare slet ikke mig...
For mig hang plottet ikke sammen, karaktererne var stressende og forvirrende og generelt føler jeg slet ikke, at jeg forstod selve historien. Den var hurtig og dragende, men desværre bare slet ikke mig...
August 31, 2018
Title: Exilium – De Fejlfødte
Author: Linette Harpsøe
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 324
Forlag: Dreamlitt
❋❋❋❋❋
This is my personal review without spoilers of the actual plot.
All right, so this is an End of the World themed book! The first section of the book is a little different. She’s talking to her recording device explaining how she’s feeling and what’s happening around her. I actually thought this was very clever, an abnormality that works in the books favor. It makes the main character more relatable and the whole story more reliable. Now whether you like the main character or not, can change your reading experience a bit. The language is very YA like! The main character is a teenager with a bit T, which frankly ruined the reading experience a bit for me. It was a battle for me to read this book; I didn’t have that joy of reading or excitement to know what happens next.
The book is easy to read, it has a nice flow to it, and it’s cool that you won’t stumble over a word or a sentence that doesn’t make sense.
In the book, each character has their separate chapter and it annoys me so much. I hate that kind of structure but many people find it fascinating. A lot about this book is build up on presumptions of what people like in my opinion
One thing that annoyed me more than anything is the fact that there’s so much conversation going on! They keep talking! To each other to themselves!
I’m not sure if I’ll read the next one only time will tell.
This book receives three out of five
Author: Linette Harpsøe
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 324
Forlag: Dreamlitt
❋❋❋❋❋
This is my personal review without spoilers of the actual plot.
All right, so this is an End of the World themed book! The first section of the book is a little different. She’s talking to her recording device explaining how she’s feeling and what’s happening around her. I actually thought this was very clever, an abnormality that works in the books favor. It makes the main character more relatable and the whole story more reliable. Now whether you like the main character or not, can change your reading experience a bit. The language is very YA like! The main character is a teenager with a bit T, which frankly ruined the reading experience a bit for me. It was a battle for me to read this book; I didn’t have that joy of reading or excitement to know what happens next.
The book is easy to read, it has a nice flow to it, and it’s cool that you won’t stumble over a word or a sentence that doesn’t make sense.
In the book, each character has their separate chapter and it annoys me so much. I hate that kind of structure but many people find it fascinating. A lot about this book is build up on presumptions of what people like in my opinion
One thing that annoyed me more than anything is the fact that there’s so much conversation going on! They keep talking! To each other to themselves!
I’m not sure if I’ll read the next one only time will tell.
This book receives three out of five
April 21, 2024
3.25⭐
Jeg synes ikke, skrivestilen var specielt god. Jeg kan ikke helt sætte finger på, hvad der var i vejen med den, jeg synes bare ikke, den var god. Men den her bog gik virkelig hurtigt. Jeg havde bare lyst til at blive ved med at læse i den. Den var meget forvirrende, i starten, men det gjorde bare at jeg havde lyst til at læse videre, for at finde ud af hvad der skete. Jeg kunne godt lide at der var så mange løgne og halve sandheder. Den giver virkelig Maze Runner vibes, hvilket jeg elsker, fordi jeg synes det er så spændende at udforske det der etiske dilemma i hvad der er okay og hvad der ikke er. Er det ikke okay at være ond mod en lille gruppe mennesker hvis det kan redde menneskeheden? Jeg synes det er okay, fordi det er ligesom at sige “ Vil du dræbe 100 mennesker for at redde 1000? Det logiser ja. Jeg elsker bare at man udforsker de etiske dilemmaer og ser det gennem "ofrenes" øjne. Det er så spændende!
Karaktererne var underholdende. De var ikke ligefrem relaterbare, men de var sjove.
Selvom der var mange ting jeg godt kunne lide, var bogen stadig ikke vildt god. Den var god, bare ikke virkelig god. Jeg tror jeg føler sådan, fordi der var nogle ting der kunne have været lidt mere beskrevet. Nu vil jeg ikke spoile noget, men det var især en ting ved Fry som undrede mig virkelig meget og som irriterer mig grænseløst. Det kan dog være at jeg får svar på det og ikke længere er irriteret, hvis jeg læser to'eren.
Jeg synes ikke, skrivestilen var specielt god. Jeg kan ikke helt sætte finger på, hvad der var i vejen med den, jeg synes bare ikke, den var god. Men den her bog gik virkelig hurtigt. Jeg havde bare lyst til at blive ved med at læse i den. Den var meget forvirrende, i starten, men det gjorde bare at jeg havde lyst til at læse videre, for at finde ud af hvad der skete. Jeg kunne godt lide at der var så mange løgne og halve sandheder. Den giver virkelig Maze Runner vibes, hvilket jeg elsker, fordi jeg synes det er så spændende at udforske det der etiske dilemma i hvad der er okay og hvad der ikke er. Er det ikke okay at være ond mod en lille gruppe mennesker hvis det kan redde menneskeheden? Jeg synes det er okay, fordi det er ligesom at sige “ Vil du dræbe 100 mennesker for at redde 1000? Det logiser ja. Jeg elsker bare at man udforsker de etiske dilemmaer og ser det gennem "ofrenes" øjne. Det er så spændende!
Karaktererne var underholdende. De var ikke ligefrem relaterbare, men de var sjove.
Selvom der var mange ting jeg godt kunne lide, var bogen stadig ikke vildt god. Den var god, bare ikke virkelig god. Jeg tror jeg føler sådan, fordi der var nogle ting der kunne have været lidt mere beskrevet. Nu vil jeg ikke spoile noget, men det var især en ting ved Fry som undrede mig virkelig meget og som irriterer mig grænseløst. Det kan dog være at jeg får svar på det og ikke længere er irriteret, hvis jeg læser to'eren.
August 24, 2024
Stadig en af de eneste sci-fi bøger der ikke keder mig. Bogen er lige så god som da jeg læste den 2017. Der sker ret meget over få sider, men det hænger vildt godt sammen. Vildt hurtig og nem at læse. Glæder mig meget til to’eren.
December 14, 2018
du ved du læser dansk fantasy når der bliver introduceret casual kannibalisme på side 50 og det egentligt ikke har den store indflydelse på resten af bogen
August 19, 2020
Her er en bog til Maze Runner og Femte Bølge fans. Danske Linette Harpsøe er debuteret med en dystopisk fremtidsfortælling på forlaget DreamLitt. Bogen ser ikke ud af meget, men bagsideteksten fanger i den grad og lever på sin vis også op til forventningerne.
Historien handler om Fry, der med sin familie har været i karantæne og isoleret fra omverdenen i halvandet år. Ingen strøm, rindende vand og mangel på mad er ved at gøre dem ret desperate.
Frys familie er del af en lille koloni med andre familier, der også er isoleret i hver deres huse. De holder udkig for hinanden og kommunikere via lys gennem vinduer.
De går sjældent ud og kun ud for at jage og hente vand, da der ude i mørket befinder sig nogle skræmmende og ukendte skabninger og Fry ved, at det snart bliver deres hus, der falder.
De første 100 sider er en slags optegnelse, som Fry laver med en diktafon i huset og efter det, følger vi forskellige personer. Man kan sige, at bogen faktisk først rigtig går igang efter det.
Der vil være synd at fortælle mere om handlingen, men Fry er selvfølgelig ikke alene i verden.
Jeg synes Harpsøe har fat i noget og jeg var ok underholdt hele vejen igennem. Men jeg var dog noget forbavset og blev ikke helt overbevist, da jeg læste om hvilke væsener det var, som havde lagt landet øde. Men trods min forundring over skabningerne, så formåede historien alligevel at fange og det skyldes helt klart forfatterens ivrige fortællerstemme.
Det er en tydelig etter og man får ikke meget forklaret. Fry gennemgår en del mærkværdige ting og der går laaang tid, før hun forlanger at få at vide, hvad der foregår.
Men jeg kunne egentlig meget godt lide Fry og de andre personer vi møder og jeg er lidt nysgerrig på, hvad toeren mon har på hjertet.
Historien handler om Fry, der med sin familie har været i karantæne og isoleret fra omverdenen i halvandet år. Ingen strøm, rindende vand og mangel på mad er ved at gøre dem ret desperate.
Frys familie er del af en lille koloni med andre familier, der også er isoleret i hver deres huse. De holder udkig for hinanden og kommunikere via lys gennem vinduer.
De går sjældent ud og kun ud for at jage og hente vand, da der ude i mørket befinder sig nogle skræmmende og ukendte skabninger og Fry ved, at det snart bliver deres hus, der falder.
De første 100 sider er en slags optegnelse, som Fry laver med en diktafon i huset og efter det, følger vi forskellige personer. Man kan sige, at bogen faktisk først rigtig går igang efter det.
Der vil være synd at fortælle mere om handlingen, men Fry er selvfølgelig ikke alene i verden.
Jeg synes Harpsøe har fat i noget og jeg var ok underholdt hele vejen igennem. Men jeg var dog noget forbavset og blev ikke helt overbevist, da jeg læste om hvilke væsener det var, som havde lagt landet øde. Men trods min forundring over skabningerne, så formåede historien alligevel at fange og det skyldes helt klart forfatterens ivrige fortællerstemme.
Det er en tydelig etter og man får ikke meget forklaret. Fry gennemgår en del mærkværdige ting og der går laaang tid, før hun forlanger at få at vide, hvad der foregår.
Men jeg kunne egentlig meget godt lide Fry og de andre personer vi møder og jeg er lidt nysgerrig på, hvad toeren mon har på hjertet.
Displaying 1 - 12 of 12 reviews