What do you think?
Rate this book
Fortællinger fra Døden #1
Sjælehenteren
”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.”
Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Sjælehenteren er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden.
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.”
Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Sjælehenteren er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden.
- GenresFantasyYoung Adult
250 pages, Hardcover
First published September 14, 2017
1 person is currently reading
83 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 25 of 25 reviews
September 23, 2017
Wow! Den er for vild!!!! SÅ god!!!
Men... men... Den slutning?! Katja jeg skal bruge 2'eren nu!!
Men... men... Den slutning?! Katja jeg skal bruge 2'eren nu!!
September 6, 2017
Jamen, Katja?!
October 6, 2017
Jeg indrømmer det gerne med det samme. Jeg har ventet med længsel på denne her bog i et helt år. Lige siden jeg fandt ud af at Katja havde skrevet kontrakt med Forlaget DreamLitt om at få udgivet sin triologi "Fortællinger fra Døden." Og nu er den her og jeg har læst den og vil genlæse den igen og igen.
For det er en bog man vil genlæse, det lover jeg. Katja har virkelig udviklet sig i en positiv retning som forfatter. Hele bogen er flydende og skrivestilen er ualmindelig god. Faktisk så har jeg ikke en finger at sætte på hverken skrivestilen eller historien. Den indfanger dig med det samme og du kan ikke slippe den. Den er fantastisk.
Raven er en øretæveindbydende, stædig, fanden-i-voldsk pige med sine meningers mod. Hun går lige til stålet og bakker ikke ned før hun får den forklaring som hun forlanger. Det kan godt være hun har været en forkælet rig pige fra New York, men i sit nye job som sjælehenter for Døden starter hendes kamp for at bevarer det nye liv og job som hun nu befinder sig i. Og hun gør det med en krigers mod.
Zeph er den mystiske fremmede som vi ikke ved så meget om, men han ved til gengæld en del om Raven. Han rolle virker som beskytter, men måske er han også med i planerne om at frembringe Dommedag på jorden. Vi ved det ikke, men der skal nok blive kastet lys på hans historie i de to sidste bøger tror jeg.
Et af min favorit steder i bogen er da Raven bliver inviteret til the sammen med Lucifer, Jahve (Gud) og Døden for at få en seriøs snak om de sjælehentere der begynder at forsvinde. Her giver Raven Jahve en ordentlig skideballe som jeg tror han vil huske i mange mange år.
"Mennesket er det bedste, du nogensinde har skabt. De er bedre end dig på alle måder. De er ynkelige, og de snyder. De stjæler, og de ødelægger. De skuffer sig selv og hinanden. Men De giver også. De kreerer. De danser. De synger og fortæller. De elsker på godt og ondt. Og de giver aldrig op. Ikke engang når der er mest grund til det. Ikke engang nu. Ikke lige som dig." Med de ord forlader jeg verandaen og efterlader en tavs Død, en smilende Djævel og en forbløffet Gud.
Der er rigtig mange steder i bogen hvor man sidder og tænker, hold da helt op hvor slår disse her ord eller sætninger hovedet på sømmet overfor et givent dilemma i forhold til Gud, Døden, Helvede eller bare følelser i det hele taget. Det er lige før min anden gennemlæsning vil fylde bogen med citat-sedler så jeg kan finde dem til fremtidig brug.
Jeg er vild med at Katja giver sin ide til hvad der findes inde i de mørkeste steder som vi almindelige mennesker ikke kan se. Det giver så meget mening at der findes en verden af sjælehentere i efterlivet, som for nogens part upartisk leder de dødes sjæle videre, mens andre gør det for at prøve at tippe balancen i himlen og helvede. Her er guder, engle og dæmoner som sammen med Raven bærer historien på fornemmeste vis.
Selvfølgelig er der altid nogen som gerne så Dommedag komme før eller senere, og som altid så er der altid nogen som lægger planer og fører dem ud i livet med ildhu som kunne ryste selv den mest rolige gemyt. Men at menneskeheden skal ofres for at en eller flere kan kommer til at regere på en planet som vil være trist, gold og uden mennesker. Det går ikke. Det er derfor vi har Raven. Hun skal, hvis hun kan, redde os alle sammen fra de ondes rænker.
Vi skal da også lige runde forsiden. Den er så mega fantastisk godt lavet. Jeg elsker den. Ganske enkelt. Her har Katja virkelig fået illustratoren Eamon O'Donoghue til at indfange bogens sjæl og Raven. Det er lige før den bliver levende og fortæller dig sine hemmeligheder.
Kan kun sige at jeg virkelig virkelig glæder mig til den anden bog i serien. Jeg har allerede fået titlen serveret på det bogblogger arrangement jeg var til først på måneden. Den hedder "Døden lyver aldrig". Der er lang tid til september 2018. Derfor må vi væbne os med tålmodighed og genlæse Sjælehenteren.
For det er en bog man vil genlæse, det lover jeg. Katja har virkelig udviklet sig i en positiv retning som forfatter. Hele bogen er flydende og skrivestilen er ualmindelig god. Faktisk så har jeg ikke en finger at sætte på hverken skrivestilen eller historien. Den indfanger dig med det samme og du kan ikke slippe den. Den er fantastisk.
Raven er en øretæveindbydende, stædig, fanden-i-voldsk pige med sine meningers mod. Hun går lige til stålet og bakker ikke ned før hun får den forklaring som hun forlanger. Det kan godt være hun har været en forkælet rig pige fra New York, men i sit nye job som sjælehenter for Døden starter hendes kamp for at bevarer det nye liv og job som hun nu befinder sig i. Og hun gør det med en krigers mod.
Zeph er den mystiske fremmede som vi ikke ved så meget om, men han ved til gengæld en del om Raven. Han rolle virker som beskytter, men måske er han også med i planerne om at frembringe Dommedag på jorden. Vi ved det ikke, men der skal nok blive kastet lys på hans historie i de to sidste bøger tror jeg.
Et af min favorit steder i bogen er da Raven bliver inviteret til the sammen med Lucifer, Jahve (Gud) og Døden for at få en seriøs snak om de sjælehentere der begynder at forsvinde. Her giver Raven Jahve en ordentlig skideballe som jeg tror han vil huske i mange mange år.
"Mennesket er det bedste, du nogensinde har skabt. De er bedre end dig på alle måder. De er ynkelige, og de snyder. De stjæler, og de ødelægger. De skuffer sig selv og hinanden. Men De giver også. De kreerer. De danser. De synger og fortæller. De elsker på godt og ondt. Og de giver aldrig op. Ikke engang når der er mest grund til det. Ikke engang nu. Ikke lige som dig." Med de ord forlader jeg verandaen og efterlader en tavs Død, en smilende Djævel og en forbløffet Gud.
Der er rigtig mange steder i bogen hvor man sidder og tænker, hold da helt op hvor slår disse her ord eller sætninger hovedet på sømmet overfor et givent dilemma i forhold til Gud, Døden, Helvede eller bare følelser i det hele taget. Det er lige før min anden gennemlæsning vil fylde bogen med citat-sedler så jeg kan finde dem til fremtidig brug.
Jeg er vild med at Katja giver sin ide til hvad der findes inde i de mørkeste steder som vi almindelige mennesker ikke kan se. Det giver så meget mening at der findes en verden af sjælehentere i efterlivet, som for nogens part upartisk leder de dødes sjæle videre, mens andre gør det for at prøve at tippe balancen i himlen og helvede. Her er guder, engle og dæmoner som sammen med Raven bærer historien på fornemmeste vis.
Selvfølgelig er der altid nogen som gerne så Dommedag komme før eller senere, og som altid så er der altid nogen som lægger planer og fører dem ud i livet med ildhu som kunne ryste selv den mest rolige gemyt. Men at menneskeheden skal ofres for at en eller flere kan kommer til at regere på en planet som vil være trist, gold og uden mennesker. Det går ikke. Det er derfor vi har Raven. Hun skal, hvis hun kan, redde os alle sammen fra de ondes rænker.
Vi skal da også lige runde forsiden. Den er så mega fantastisk godt lavet. Jeg elsker den. Ganske enkelt. Her har Katja virkelig fået illustratoren Eamon O'Donoghue til at indfange bogens sjæl og Raven. Det er lige før den bliver levende og fortæller dig sine hemmeligheder.
Kan kun sige at jeg virkelig virkelig glæder mig til den anden bog i serien. Jeg har allerede fået titlen serveret på det bogblogger arrangement jeg var til først på måneden. Den hedder "Døden lyver aldrig". Der er lang tid til september 2018. Derfor må vi væbne os med tålmodighed og genlæse Sjælehenteren.
January 29, 2024
Do you like badass female heroines, wonderful writing, an exciting, well researched plot and a story that dares take on difficult topics and much more? Then this is a book for you and guess what? It is now put in English as well!
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2017.
Har du lyst til at møde Døden? Eller måske Lucifer og Djævlen? De optræder alle tre i denne her bog og jeg er vild med den måde, Katja portrætterer dem på. Sjælehenteren er et stykke dansk fantasy, der byder på et virkelig spændende koncept og nogle mindeværdige karakterer, der bærer bogen frem. Hovedpersonen Raven er død, men alligevel på en eller anden måde lever hun stadig videre, ikke i efterlivet, men som sjælehenter for Døden. Jeg var ret spændt på hele det sjælehenter-koncept, som Katjas anden bog ville komme til at handle om, og lad mig bare starte med at rose hende for et virkelig gennemført univers. Selv om der er meget, man ikke lige får beskrevet, så er det sted, hvor sjælehenterne bor, et sted, der fremstod virkelig levende for mig. Jeg havde sådan et billede af en undergrundsstation, der var omdannet til et helt lille samfundslignende bosted og det mindede mig mest af alt om det Valhalla, Rick Riordans Magnus Chase kommer til. Det er faktisk rigtig store ord fra min side, men de er velfortjente. Det er et sted, der på en gang har en eller anden hjemlig, camp-good-feel følelse over sig og samtidig er så overjordisk, at det ikke helt føles som et hjem.
Sjælehenterne har et problem, et stort problem. Nogen jagter dem og flere og flere sjælehentere forsvinder sporløst. Men deres arbejde skal alligevel udføres og det er det, Raven skal. Hun er overraskende god til det, som om hun ved hvad den enkelte har brug for og i det hele taget er hun en ret cool karakter. Ja, hun tænker meget på hævn efter hun vågner i ”efterlivet”, for hendes jordiske liv slutter meget brutalt, men det afholder hende ikke fra at være en varm og morsom person. Hun er viljestærk, men begår også fejl, der slår hende ud og det gjorde mig virkelig glad for hende. Jeg gad godt, at man måske havde set lidt mere til hendes liv før hun døde, eller i det mindste de vigtige personer i hendes liv efter hun er død. Når hun taler om sin bedste veninde og alting, er det ikke altid lige let at sætte sig ind i, for man har ikke andet end hendes ord at holde sig til.
Jeg bliver ganske enkelt nødt til at snakke om de andre karakterer. Døden, Lucifer og Jahve er, som de optræder i Sjælehenteren, er virkelig skønne karakterer. Jovist, Døden kan godt virke lidt distanceret og upersonlig, men også hans facade har sprækker og jeg fandt ham faktisk meget morsom nu og da. At han går klædt i hørbukser fik mig til at tænke på en midaldrende mand med Hawaii-skjorter og billedet er så godt tegnet, at jeg ikke kunne lade være med at grine for mig selv. Lucifer og Jahve er på mange måder meget anderledes end de andre gange, jeg er stødt på lignende karakterer i andre bøger og Ravens første møde med dem begge to er en af de bedste scener i bogen. Selv om de ikke er specielt klassiske fremstillinger, passer deres opførsel virkelig skønt til dem, de skal forestille at være.
Nogle af bogens kapitler bliver fortalt af en karakter, der hedder Zeph, og jeg tror, det er meningen, at man skal være interesseret i ham og hvem han er – og synes han er interessant som person. Jeg var faktisk hverken enten eller med hensyn til ham. De få kapitler han fortæller er med til at fortælle sider, Raven ikke oplever, men Zeph som karakter synes jeg mest var spændende i forhold til hvilken rolle han kommer til at spille. Som person havde jeg ingen følelser for ham den ene eller den anden vej.
Og fortællestilen er noget, jeg bliver nødt til at komme ind på. Den er nemlig meget direkte henvendt til læseren, og det sker et par gange, at en karakter afbryder sig selv og kommer tilbage på sporet, så det føles rigtig meget som om det er en, der sidder og fortæller det til læseren. Det passer virkelig godt til serietitlen ’Fortællinger fra Døden’, men for mig personligt er det lidt af et turn off, når jeg læser. Jeg elsker at få karakterernes tanker eller refleksioner, så vel som deres handlinger eller oplevelser, men jeg har aldrig været den store fan af ”fortælle-stilen”. Det er ikke fordi, det gør bogen dårlig, for mig er det bare irriterende at læse. Jeg føler mig dog sikker på, at Sjælehenteren er en bog, som vil glæde rigtig mange læsere, hvad enten man er fantasyinteresseret eller er glad for karakterudvikling og historier, der fokuserer på det. Det er ikke en lang bog, men der sker hele tiden noget og man keder sig bestemt ikke i selskab med Katja Bergers anden bog og de mange spændende karakterer, mytologiske eller ej.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2017.
Har du lyst til at møde Døden? Eller måske Lucifer og Djævlen? De optræder alle tre i denne her bog og jeg er vild med den måde, Katja portrætterer dem på. Sjælehenteren er et stykke dansk fantasy, der byder på et virkelig spændende koncept og nogle mindeværdige karakterer, der bærer bogen frem. Hovedpersonen Raven er død, men alligevel på en eller anden måde lever hun stadig videre, ikke i efterlivet, men som sjælehenter for Døden. Jeg var ret spændt på hele det sjælehenter-koncept, som Katjas anden bog ville komme til at handle om, og lad mig bare starte med at rose hende for et virkelig gennemført univers. Selv om der er meget, man ikke lige får beskrevet, så er det sted, hvor sjælehenterne bor, et sted, der fremstod virkelig levende for mig. Jeg havde sådan et billede af en undergrundsstation, der var omdannet til et helt lille samfundslignende bosted og det mindede mig mest af alt om det Valhalla, Rick Riordans Magnus Chase kommer til. Det er faktisk rigtig store ord fra min side, men de er velfortjente. Det er et sted, der på en gang har en eller anden hjemlig, camp-good-feel følelse over sig og samtidig er så overjordisk, at det ikke helt føles som et hjem.
Sjælehenterne har et problem, et stort problem. Nogen jagter dem og flere og flere sjælehentere forsvinder sporløst. Men deres arbejde skal alligevel udføres og det er det, Raven skal. Hun er overraskende god til det, som om hun ved hvad den enkelte har brug for og i det hele taget er hun en ret cool karakter. Ja, hun tænker meget på hævn efter hun vågner i ”efterlivet”, for hendes jordiske liv slutter meget brutalt, men det afholder hende ikke fra at være en varm og morsom person. Hun er viljestærk, men begår også fejl, der slår hende ud og det gjorde mig virkelig glad for hende. Jeg gad godt, at man måske havde set lidt mere til hendes liv før hun døde, eller i det mindste de vigtige personer i hendes liv efter hun er død. Når hun taler om sin bedste veninde og alting, er det ikke altid lige let at sætte sig ind i, for man har ikke andet end hendes ord at holde sig til.
Jeg bliver ganske enkelt nødt til at snakke om de andre karakterer. Døden, Lucifer og Jahve er, som de optræder i Sjælehenteren, er virkelig skønne karakterer. Jovist, Døden kan godt virke lidt distanceret og upersonlig, men også hans facade har sprækker og jeg fandt ham faktisk meget morsom nu og da. At han går klædt i hørbukser fik mig til at tænke på en midaldrende mand med Hawaii-skjorter og billedet er så godt tegnet, at jeg ikke kunne lade være med at grine for mig selv. Lucifer og Jahve er på mange måder meget anderledes end de andre gange, jeg er stødt på lignende karakterer i andre bøger og Ravens første møde med dem begge to er en af de bedste scener i bogen. Selv om de ikke er specielt klassiske fremstillinger, passer deres opførsel virkelig skønt til dem, de skal forestille at være.
Nogle af bogens kapitler bliver fortalt af en karakter, der hedder Zeph, og jeg tror, det er meningen, at man skal være interesseret i ham og hvem han er – og synes han er interessant som person. Jeg var faktisk hverken enten eller med hensyn til ham. De få kapitler han fortæller er med til at fortælle sider, Raven ikke oplever, men Zeph som karakter synes jeg mest var spændende i forhold til hvilken rolle han kommer til at spille. Som person havde jeg ingen følelser for ham den ene eller den anden vej.
Og fortællestilen er noget, jeg bliver nødt til at komme ind på. Den er nemlig meget direkte henvendt til læseren, og det sker et par gange, at en karakter afbryder sig selv og kommer tilbage på sporet, så det føles rigtig meget som om det er en, der sidder og fortæller det til læseren. Det passer virkelig godt til serietitlen ’Fortællinger fra Døden’, men for mig personligt er det lidt af et turn off, når jeg læser. Jeg elsker at få karakterernes tanker eller refleksioner, så vel som deres handlinger eller oplevelser, men jeg har aldrig været den store fan af ”fortælle-stilen”. Det er ikke fordi, det gør bogen dårlig, for mig er det bare irriterende at læse. Jeg føler mig dog sikker på, at Sjælehenteren er en bog, som vil glæde rigtig mange læsere, hvad enten man er fantasyinteresseret eller er glad for karakterudvikling og historier, der fokuserer på det. Det er ikke en lang bog, men der sker hele tiden noget og man keder sig bestemt ikke i selskab med Katja Bergers anden bog og de mange spændende karakterer, mytologiske eller ej.
August 7, 2018
Read my review of the book on my website [Link in bio]
October 1, 2017
Fantastisk fortælling. Elsker bogen, elsker Raven og i det hele taget hele konceptet bag bogen. Hvad sker der egentlig når man er død? Er det bare det eller er der noget bagefter? Her syns jeg at Sjælehenteren er et godt bud på de tanker og spørgsmål. Ikke nok med det, elsker jeg den del omkring alle myterne fra de forskellige religioner man støder på her i første bog, og ikke mindst mødet med både Gud, Lucifer og selve Døden. Sjælehenteren er helt klart læseværdig, så hvis du ikke er kommet igang med den endnu, så let rumpeten og se at få den læst. Glæder mig allerede til 2'eren. Ærgerligt at der er et helt år til at den kommer. Come on, Katja, kom hid med den næste bog, tak. Lad tiden flyve hurtigt :D
September 13, 2017
Rigtig fin historie og jeg var godt underholdt. Hørte den som lydbog desværre synes jeg ikke oplæseren var god
April 4, 2018
Fra første øjekast vidste jeg at jeg bare måtte læse denne bog.
Den skriger bare F A N T A S Y
Og det er min ultimative yndlingsgenre.
Så derfor gik jeg gladeligt i gang med bogen og knap nogle timer senere var jeg færdig... Den er ganske vidst heller ikke særlig lang, omkring en 250 sider, og hvor ville jeg ønske at den var længere - for det er da en for fed historie forfatter Katja har gang i.
Seksten-årige Raven er død. Den første "person" hun møder i efterlivet er selveste Døden. Han vil have hende til at arbejde for sig som sjælehenter (jobbeskrivelsen ligger lidt i titlen), men det viser sig at jobbet med at guide sjæle til det rette efterliv ikke er helt ufarligt - tværtimod. For det ser ud til at Dommedag er på vej, og Raven må gøre alt hvad hun kan for at stoppe undergangen, heriblandt alliere sig med både himmel og helvede.
Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Puha, sikke noget. Og det er her at jeg havde ønsket en lidt længere bog, for der er SÅ meget godt i denne historie at den sagtens kunne have trukket en ekstra 100 sider. Men ak. Så må jeg bare trille tommelfingre og vente på at 2'eren ankommer til efteråret.
Selve starten på historien er virkelig interessant. Vi møder Raven da hun lige er død, men vi ved ikke helt hvordan og den historie bliver sat sammen af brudstykker gennem bogen og er spændende nok i sig selv. Parallelt til dette er så hovedhistorien. Raven møder Døden og må jeg lige sige at jeg elsker den måde Katja har valgt at vinkle den karakter - med god humor og en brilliant tøjstil.
Raven går i træning som sjælehenter, men så begynder der at ske ting og sager, og ikke alle er lige gode. Vi begynder at se at der er mere til Ravens fortid og slægt som har betydning for historien end vi lige anede i begyndelsen og at det ikke helt er en tilfældighed at Døden netop valgte Raven.
På "de få" (undskyld, jeg er bare vant til længere bøger), men gode sider formår Katja at skabe et syn på efterlivet, som ikke skelner mellem religion og kulturer. For når du er død, ja, så er du død. Slut prut finale. Med mindre du bliver hevet til side og spurgt om du vil have et evigt job som sjælehenter.
Katja skriver i et godt og flydende sprog, der er letlæseligt og man flyver simpelthen gennem siderne og man sidder tilbage med en følelse af at bogen godt lige kunne være lidt længere... okay jeg skal nok stoppe med det nu.
Alt i alt er Sjælehenteren en frisk, ny fortælling om himmel og helvede (bogstaveligtalt) og det, der er fanget midt i mellem.
Vil jeg anbefale bogen?
Ja!
Til hvem?
Til dem som elsker en god fantasy bog og som tør se døden i øjnene.
Den skriger bare F A N T A S Y
Og det er min ultimative yndlingsgenre.
Så derfor gik jeg gladeligt i gang med bogen og knap nogle timer senere var jeg færdig... Den er ganske vidst heller ikke særlig lang, omkring en 250 sider, og hvor ville jeg ønske at den var længere - for det er da en for fed historie forfatter Katja har gang i.
Seksten-årige Raven er død. Den første "person" hun møder i efterlivet er selveste Døden. Han vil have hende til at arbejde for sig som sjælehenter (jobbeskrivelsen ligger lidt i titlen), men det viser sig at jobbet med at guide sjæle til det rette efterliv ikke er helt ufarligt - tværtimod. For det ser ud til at Dommedag er på vej, og Raven må gøre alt hvad hun kan for at stoppe undergangen, heriblandt alliere sig med både himmel og helvede.
Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Puha, sikke noget. Og det er her at jeg havde ønsket en lidt længere bog, for der er SÅ meget godt i denne historie at den sagtens kunne have trukket en ekstra 100 sider. Men ak. Så må jeg bare trille tommelfingre og vente på at 2'eren ankommer til efteråret.
Selve starten på historien er virkelig interessant. Vi møder Raven da hun lige er død, men vi ved ikke helt hvordan og den historie bliver sat sammen af brudstykker gennem bogen og er spændende nok i sig selv. Parallelt til dette er så hovedhistorien. Raven møder Døden og må jeg lige sige at jeg elsker den måde Katja har valgt at vinkle den karakter - med god humor og en brilliant tøjstil.
Raven går i træning som sjælehenter, men så begynder der at ske ting og sager, og ikke alle er lige gode. Vi begynder at se at der er mere til Ravens fortid og slægt som har betydning for historien end vi lige anede i begyndelsen og at det ikke helt er en tilfældighed at Døden netop valgte Raven.
På "de få" (undskyld, jeg er bare vant til længere bøger), men gode sider formår Katja at skabe et syn på efterlivet, som ikke skelner mellem religion og kulturer. For når du er død, ja, så er du død. Slut prut finale. Med mindre du bliver hevet til side og spurgt om du vil have et evigt job som sjælehenter.
Katja skriver i et godt og flydende sprog, der er letlæseligt og man flyver simpelthen gennem siderne og man sidder tilbage med en følelse af at bogen godt lige kunne være lidt længere... okay jeg skal nok stoppe med det nu.
Alt i alt er Sjælehenteren en frisk, ny fortælling om himmel og helvede (bogstaveligtalt) og det, der er fanget midt i mellem.
Vil jeg anbefale bogen?
Ja!
Til hvem?
Til dem som elsker en god fantasy bog og som tør se døden i øjnene.
November 6, 2018
Also posted on Eva Lucias blog
Sjælehenteren er første del af Fortællinger fra døden af Katja L. Berger. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne her, da jeg havde hørt så meget om den. Jeg gik ned i min lokale Bog & Idé-butik og bestilte den med det samme. Ventetiden var frygtelig, men endelig kom den. YES! Og jeg blev heldigvis ikke skuffet.
Sjælehenteren byder på et fedt univers med en god historie, som formår at drive plottet sikkert og flot fremad. Selve ideen om at man kan være sjælehenter, og at der sker mere end himmel og jord i vores almindelige verden, fungerer rigtig godt. Der er gode skift mellem den overnaturlige verden og den verden, som vi kender til.
Persongalleriet er godt og varieret, selvom få af karaktererne virker en smule karikerede, men bortset fra det er det en rigtig god fortælling. Plottet er godt og spændingskurven er skarp, dialogerne og sproget er generelt rigtig fint. Der er en underlæggende humor, som derfor gør det underholdende at læse med. Desuden er der sjæl og personlighed at hente ved Raven, og hun er helt klart min yndlingskarakter.
Jeg synes, at Sjælehenteren er en utrolig gennemført start på en serie. Sproget er levende og man læner sig godt tilbage, imens man lader sig dykke ned i dette univers. Jeg kan kun anbefale denne bog.
Med denne udgivelse har Katja L. Berger for alvor fundet sin skrivestil og leveringen er sikker. Der er i den grad sket en udvikling fra debutudgivelsen De 7 synder, som jeg desværre ikke var blæst bagover, men denne her fungerer til fulde. Jeg glæder mig meget til at læse videre og håber på et stille øjeblik snart, hvor jeg kan dykke ned i bind 2 i serien. Det er fedt at se Katjas udvikling som forfatter, alle de projekter, der er på vej, og hendes drivkraft.
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Sjælehenteren er første del af Fortællinger fra døden af Katja L. Berger. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne her, da jeg havde hørt så meget om den. Jeg gik ned i min lokale Bog & Idé-butik og bestilte den med det samme. Ventetiden var frygtelig, men endelig kom den. YES! Og jeg blev heldigvis ikke skuffet.
Sjælehenteren byder på et fedt univers med en god historie, som formår at drive plottet sikkert og flot fremad. Selve ideen om at man kan være sjælehenter, og at der sker mere end himmel og jord i vores almindelige verden, fungerer rigtig godt. Der er gode skift mellem den overnaturlige verden og den verden, som vi kender til.
Persongalleriet er godt og varieret, selvom få af karaktererne virker en smule karikerede, men bortset fra det er det en rigtig god fortælling. Plottet er godt og spændingskurven er skarp, dialogerne og sproget er generelt rigtig fint. Der er en underlæggende humor, som derfor gør det underholdende at læse med. Desuden er der sjæl og personlighed at hente ved Raven, og hun er helt klart min yndlingskarakter.
Jeg synes, at Sjælehenteren er en utrolig gennemført start på en serie. Sproget er levende og man læner sig godt tilbage, imens man lader sig dykke ned i dette univers. Jeg kan kun anbefale denne bog.
Med denne udgivelse har Katja L. Berger for alvor fundet sin skrivestil og leveringen er sikker. Der er i den grad sket en udvikling fra debutudgivelsen De 7 synder, som jeg desværre ikke var blæst bagover, men denne her fungerer til fulde. Jeg glæder mig meget til at læse videre og håber på et stille øjeblik snart, hvor jeg kan dykke ned i bind 2 i serien. Det er fedt at se Katjas udvikling som forfatter, alle de projekter, der er på vej, og hendes drivkraft.
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
September 12, 2018
Den får 3,5 stjerner, for den er bedre end god (= 3 stjerner), men ikke helt på 4 stjerner, som svarer til meget god.
Den er meget anderledes i forhold til alt, hvad jeg tidligere har læst, hvilket er fedt. Samtidigt er sproget nogle gange forvirrende - jeg ved ikke, om det er mig, der er dum, men engang imellem er der nogle sætninger, der giver absolut ingen mening.
Jeg kæmper stadig med at finde ud af, hvem Raven kan stole på - og det gør hun vist også selv.
Den slutter med en temmelig ond cliffhanger, så jeg skal have købt bog nr 2 snarest muligt.
Den er meget anderledes i forhold til alt, hvad jeg tidligere har læst, hvilket er fedt. Samtidigt er sproget nogle gange forvirrende - jeg ved ikke, om det er mig, der er dum, men engang imellem er der nogle sætninger, der giver absolut ingen mening.
Jeg kæmper stadig med at finde ud af, hvem Raven kan stole på - og det gør hun vist også selv.
Den slutter med en temmelig ond cliffhanger, så jeg skal have købt bog nr 2 snarest muligt.
September 29, 2023
Er godt nok spændt på at se, hvad der kommer til at ske!!!
May 20, 2022
Jeg skal lige overveje den lidt
January 19, 2021
En spændende og fabelagtig bog, som puster nyt liv til den kristne tro og dens fortolkning af livet efter døden. Kendte skikkelser og steder som man har hørt om bliver tilsat forfatterens flair for mystik og personkarakteristik.
Vi hører både om Himmel, Helvede, Lucifer, Jahve, Engle og Dæmoner, men der er også kendte skikkelser fra andre religioner, som præsenteres i bogen.
Men intet er som man regner med og man kan aldrig vide sig helt sikker når det er denne forfatter der står bag.
Jeg er særligt begejstret for den overordnede fortæller som bogen starter ud med og senere støder på i ny og næ, for det er nemlig Døden selv.
Det giver en helt særlig stemning og et andet syn på mennesker, som jeg synes fungerer helt fantastisk for historien.
Derudover er bogen primært skildret i to spor, hvor det er hovedpersonen Raven i det ene og personen Zeph i det andet.
Raven er en ret interessant person at følge. Hun er stædig og målrettet og lader sig ikke slå ud af andre som rakker ned på hende. Det bruger hun tværtimod som ekstra benzin, for hun skal vise at hun sagtens kan være sjælehenter og vil være den bedste.
Under overfladen vil hun bare så gerne passe ind og høre til et sted.
Jeg blev kun mere og mere nysgerrig hen ad vejen for der er noget særligt ved Raven, og jeg kan slet ikke forestille mig hvilke veje det vil føre hende hen, men jeg glæder mig til at finde ud af det.
Jeg må dog indrømme at jeg ikke helt kunne finde ud af Zeph og hvor han passer ind i historien. Han er angiveligt også sjælehenter, selvom jeg faktisk blev lidt i tvivl på det punkt, og kan ikke slippe følelsen af at der er noget jeg ikke helt har fanget.
Jeg håber på at blive klogere i de næste to bøger.
Bogen er underholdende fra første færd med sit let humoristiske sprog, spændende persongalleri og med et interessant plot som gør mig nysgerrig på hvad der videre skal ske.
Den kan bestemt anbefales til både unge og voksne, især hvis man som jeg godt kan lide serien Supernatural.
Vi hører både om Himmel, Helvede, Lucifer, Jahve, Engle og Dæmoner, men der er også kendte skikkelser fra andre religioner, som præsenteres i bogen.
Men intet er som man regner med og man kan aldrig vide sig helt sikker når det er denne forfatter der står bag.
Jeg er særligt begejstret for den overordnede fortæller som bogen starter ud med og senere støder på i ny og næ, for det er nemlig Døden selv.
Det giver en helt særlig stemning og et andet syn på mennesker, som jeg synes fungerer helt fantastisk for historien.
Derudover er bogen primært skildret i to spor, hvor det er hovedpersonen Raven i det ene og personen Zeph i det andet.
Raven er en ret interessant person at følge. Hun er stædig og målrettet og lader sig ikke slå ud af andre som rakker ned på hende. Det bruger hun tværtimod som ekstra benzin, for hun skal vise at hun sagtens kan være sjælehenter og vil være den bedste.
Under overfladen vil hun bare så gerne passe ind og høre til et sted.
Jeg blev kun mere og mere nysgerrig hen ad vejen for der er noget særligt ved Raven, og jeg kan slet ikke forestille mig hvilke veje det vil føre hende hen, men jeg glæder mig til at finde ud af det.
Jeg må dog indrømme at jeg ikke helt kunne finde ud af Zeph og hvor han passer ind i historien. Han er angiveligt også sjælehenter, selvom jeg faktisk blev lidt i tvivl på det punkt, og kan ikke slippe følelsen af at der er noget jeg ikke helt har fanget.
Jeg håber på at blive klogere i de næste to bøger.
Bogen er underholdende fra første færd med sit let humoristiske sprog, spændende persongalleri og med et interessant plot som gør mig nysgerrig på hvad der videre skal ske.
Den kan bestemt anbefales til både unge og voksne, især hvis man som jeg godt kan lide serien Supernatural.
October 18, 2017
Hold op hvor er jeg vild med denne bog!
Der er et dejligt tempo det meste af tiden, og der er en tilpas mængde spørgsmål og svar så man ikke keder sig.
Specielt Ravens første røde opgave var fantastisk beskrevet. Både sørgelig, men også lykkelig på en måde.
Men den slutning... puha, bog to må hellere komme snart!
Der er et dejligt tempo det meste af tiden, og der er en tilpas mængde spørgsmål og svar så man ikke keder sig.
Specielt Ravens første røde opgave var fantastisk beskrevet. Både sørgelig, men også lykkelig på en måde.
Men den slutning... puha, bog to må hellere komme snart!
July 1, 2018
Title: Sjælehenteren
Author: Katja L. Berger
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 249
Forlag: Dreamlitt
❋❋❋❋❋
This is my personal review without spoilers of the actual plot.
If this book is ever translated into English I truly hope, it will do it justice. The Writing is so sublime and I’m afraid that it’ll be lost in translation.
I like the intro of the book. It’s cool to see a writer actually using death as a being rather than an occurrence, giving it a personality.
I’m a sucker for cliffhangers. The way it invites us readers to continue the journey through the chapters is amazing.
This book isn’t one of them silly stories about a girl falling in love with a boy, battling either inner or actual demons only to end up together. This is so beyond that. The main character is strong, stubborn and intelligent.
I hope that they will translate it, it would be sad to see so many people miss this jewel. It like the fact that a lot of material is still available to play with for the upcoming books. Can’t wait to see how the author plans to develop the story, and how the characters are evolving.
The ending was amazing! I was in tears when I came to the realization that, the second book had yet to be published.
This is pure fantasy and lots of it. It has all the elements of a good fantasy story with some twists here and there.
The release date of the second installment will arrive on the marked soon, and I’ll discard any other book I might be in progress of reading for that one.
If I had to say one negative thing about this book, it would be that it was to short
This book will recieve 5 out of 5
Author: Katja L. Berger
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 249
Forlag: Dreamlitt
❋❋❋❋❋
This is my personal review without spoilers of the actual plot.
If this book is ever translated into English I truly hope, it will do it justice. The Writing is so sublime and I’m afraid that it’ll be lost in translation.
I like the intro of the book. It’s cool to see a writer actually using death as a being rather than an occurrence, giving it a personality.
I’m a sucker for cliffhangers. The way it invites us readers to continue the journey through the chapters is amazing.
This book isn’t one of them silly stories about a girl falling in love with a boy, battling either inner or actual demons only to end up together. This is so beyond that. The main character is strong, stubborn and intelligent.
I hope that they will translate it, it would be sad to see so many people miss this jewel. It like the fact that a lot of material is still available to play with for the upcoming books. Can’t wait to see how the author plans to develop the story, and how the characters are evolving.
The ending was amazing! I was in tears when I came to the realization that, the second book had yet to be published.
This is pure fantasy and lots of it. It has all the elements of a good fantasy story with some twists here and there.
The release date of the second installment will arrive on the marked soon, and I’ll discard any other book I might be in progress of reading for that one.
If I had to say one negative thing about this book, it would be that it was to short
This book will recieve 5 out of 5
August 22, 2024
En interessant historie om hvad der sker i efterlivet. Indledningen føltes en anelse tung, måske mest fordi jeg ikke havde mærket hovedpersonen endnu, men jeg skal da lige love for mystikken tog over og i takt med de opgaver Raven kommer på lærer vi hende også bedre at kende. Historiens stemme er tydelig.
Man kan godt mærke at det her kun er 1'eren og jeg ser frem til at læse videre i serien.
Man kan godt mærke at det her kun er 1'eren og jeg ser frem til at læse videre i serien.
February 27, 2023
Som storforbruger af bøger fra Rick Riordan var Magnus Chase den første, jeg kom i tanke om, da jeg havde læst første kapitel her; selvom der er nogle væsentlige forskelle mellem de to universer, og Riordans stil er radikalt anderledes end denne her, er det alligevel sjældent man støder på en bog eller serie, hvor hovedpersonen dør så tidligt i bogen. Ja, jeg burde måske have skrevet spoiler-warning her, men i og med at det sker så tidligt, og det netop er det, der driver plottet frem, ville det være mærkeligt at undlade at skrive, og man ville alligevel støde på netop dét faktum ret tidligt, når man selv gik i gang med bogen.
Ud over det første pudsige sammenfald og nogle enkelte detaljer her og der efterhånden som handlingen skrider frem, er her dog ikke tale om en gentagelse af plottet fra Magnus Chase - heldigvis. Serien her er helt sin egen, og man får ikke spoilet noget videre af at have læst Magnus Chase i forvejen - selv har jeg været godt underholdt af de småting, jeg stødte på undervejs, der mindede mig om Rick Riordans univers som helhed i bogen her.
Raven var i sin levetid, det vil sige før bogens handling, en forkælet storbypige, der gik på privatskole, gik i det helt rigtige tøj, og var meget populær, hvilket også kan ses i hendes personlighedstræk i starten af bogen; hun virker en anelse snobbet, har nogle helt bestemte holdninger til andres tøjvalg, forlanger at få svar på sine spørgsmål, og kan virke en lille smule krævende. Hendes livsstil før døden kunne betyde, at nogle læsere ville have svært ved at relatere til hende, men hendes personlighed ændres relativt hurtigt til det bedre efter døden. Selvom hendes personlighedstræk selvfølgelig har haft nogle helt naturlige årsager, kunne hun være svær at holde af. Hun udvikler sig til at hendes vedholdenhed bliver til stædighed, og hendes snobbethed skiftes ud med en retfærdighedssans. Gradvist bliver hun lettere at holde af og at komme ind på livet af, hvilket absolut klæder hende. (Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan at det er forkert at gå op i mode, men måden, det er beskrevet på hos Raven i bogen virker karikeret og for meget, og det er sjældent charmerende at én dømmer andre for deres tøjvalg eller udseende.)
Selve plottet er skruet sammen på en måde, så der relativt tidligt er lagt spor og hints ud om, at der skal ske noget større, end det, der opleves på det pågældende tidspunkt, men nøjagtigt hvad kan være svært at spå om, . Det virker, og med et godt flow undervejs bliver bogen slugt i løbet af ingen tid, - det er godt, jeg allerede har bog 2 i serien liggende!
Ud over det første pudsige sammenfald og nogle enkelte detaljer her og der efterhånden som handlingen skrider frem, er her dog ikke tale om en gentagelse af plottet fra Magnus Chase - heldigvis. Serien her er helt sin egen, og man får ikke spoilet noget videre af at have læst Magnus Chase i forvejen - selv har jeg været godt underholdt af de småting, jeg stødte på undervejs, der mindede mig om Rick Riordans univers som helhed i bogen her.
Raven var i sin levetid, det vil sige før bogens handling, en forkælet storbypige, der gik på privatskole, gik i det helt rigtige tøj, og var meget populær, hvilket også kan ses i hendes personlighedstræk i starten af bogen; hun virker en anelse snobbet, har nogle helt bestemte holdninger til andres tøjvalg, forlanger at få svar på sine spørgsmål, og kan virke en lille smule krævende. Hendes livsstil før døden kunne betyde, at nogle læsere ville have svært ved at relatere til hende, men hendes personlighed ændres relativt hurtigt til det bedre efter døden. Selvom hendes personlighedstræk selvfølgelig har haft nogle helt naturlige årsager, kunne hun være svær at holde af. Hun udvikler sig til at hendes vedholdenhed bliver til stædighed, og hendes snobbethed skiftes ud med en retfærdighedssans. Gradvist bliver hun lettere at holde af og at komme ind på livet af, hvilket absolut klæder hende. (Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan at det er forkert at gå op i mode, men måden, det er beskrevet på hos Raven i bogen virker karikeret og for meget, og det er sjældent charmerende at én dømmer andre for deres tøjvalg eller udseende.)
Selve plottet er skruet sammen på en måde, så der relativt tidligt er lagt spor og hints ud om, at der skal ske noget større, end det, der opleves på det pågældende tidspunkt, men nøjagtigt hvad kan være svært at spå om, . Det virker, og med et godt flow undervejs bliver bogen slugt i løbet af ingen tid, - det er godt, jeg allerede har bog 2 i serien liggende!
March 26, 2018
This book is about Raven, a young rich girl who is murdered on her way to a party. She meets death and he gives a choice - go into the eternal afterlife or become a soulcollector. Raven chooses to become a soulcollector and the the training begins as she joins a team of other soulcollectors. Her first job is a little girl dying of leukemia but it isn't a total success. Raven does get the girl to go into the light but it takes her quite some time and therefore a harvester from hell turns up in the attemp to lure the girls soul with him. Fortunately Raven convinces the girl and she walks into the light just as the harvester arrives. Time goes by and Raven gets better and better at guiding the souls into the light, but one day she gets a job that she normally doesn't get - a suicide. She is very good at it and volunteers to be on the suicide soul collecting team. Suddenly one of Ravens soulcollector friends goes missing and no one knows where he is. It turns out that over time a lot of soulcollectors have gone missing and Raven is determined to find out what is going on.😊😊
I'm sorry to say that I wasn't overly excited about this book. There are loooong conversations that are really boring and very confusing as there are sooo much information to relate to. And though I understand the need for explanations about God and Hell etc etc I must admit I was seriously bored and seriously thought about dropping this book. I continued reading though and I'm glad I did because the book gets rather good in the last half, but not enough to warrant 4 stars. I'm not sure if I'm going to reed the next book in this series.I was very difficult getting through this one 😢
I'm sorry to say that I wasn't overly excited about this book. There are loooong conversations that are really boring and very confusing as there are sooo much information to relate to. And though I understand the need for explanations about God and Hell etc etc I must admit I was seriously bored and seriously thought about dropping this book. I continued reading though and I'm glad I did because the book gets rather good in the last half, but not enough to warrant 4 stars. I'm not sure if I'm going to reed the next book in this series.I was very difficult getting through this one 😢
September 8, 2018
Spændende bog. Jeg synes den var lidt lang tid om at komme igang og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om Ravens personlighed og motivation. Men halvvejs inde i bogen synes jeg alligevel der kom gang i den. Jeg er lidt træt af at læse om engle og dæmoner men jeg synes alligevel den bidrager med noget nyt.
Og så ved jeg ikke helt hvorfor den skal foregå i USA. Jeg håber lidt at det har en betydning på et tidspunkt.
Det var dejligt forfriskende at det vigtigste ikke var en eller anden romance
Og så ved jeg ikke helt hvorfor den skal foregå i USA. Jeg håber lidt at det har en betydning på et tidspunkt.
Det var dejligt forfriskende at det vigtigste ikke var en eller anden romance
November 8, 2018
this book is amazing, i couldnt stop reading it, i cant wait for the next one :D
January 22, 2022
“Mennesket er det bedste, du nogensinde har skabt. De er bedre end dig på alle måder. De er ynkelige, og de snyder. De stjæler, og de ødelægger. De skuffer sig selv og hinanden. Men de giver også. De kreerer. De danser. De synger og fortæller. De elsker på godt ondt. Og de giver aldrig op. Ikke engang nu. Ikke ligesom dig.”
Med de ord forlader jeg verandaen og efterlader en tavs Død, en smilende Djævel og en forbløffet Gud…
Hvad sker der egentlig, når man dør? Er det så bare det? -Eller findes der mere? K.L. Berger giver her et interessant bud på de spørgsmål, hvor det viser sig at alt ikke er, som det skal være i efterlivet, og jeg er ret vild med konceptet med ærkeengle, helvede, paradis og dæmoner. Jeg er virkelig godt underholdt af fremstillingen af Døden og Lucifer men også af Raven, der er både forkælet, stædig og øretæveindbydende. Men hun vokser med opgaven og viser sig at være ret badass som Sjælehenter - og jeg elsker da hun giver selveste Jahve tørt på!
Sjælehenteren er første bind i trilogien “Fortællinger fra Døden”, og efter den afslutning er jeg vist nødt til snarest at læse videre i bind to “Døden lyver aldrig”.
Med de ord forlader jeg verandaen og efterlader en tavs Død, en smilende Djævel og en forbløffet Gud…
Hvad sker der egentlig, når man dør? Er det så bare det? -Eller findes der mere? K.L. Berger giver her et interessant bud på de spørgsmål, hvor det viser sig at alt ikke er, som det skal være i efterlivet, og jeg er ret vild med konceptet med ærkeengle, helvede, paradis og dæmoner. Jeg er virkelig godt underholdt af fremstillingen af Døden og Lucifer men også af Raven, der er både forkælet, stædig og øretæveindbydende. Men hun vokser med opgaven og viser sig at være ret badass som Sjælehenter - og jeg elsker da hun giver selveste Jahve tørt på!
Sjælehenteren er første bind i trilogien “Fortællinger fra Døden”, og efter den afslutning er jeg vist nødt til snarest at læse videre i bind to “Døden lyver aldrig”.
September 23, 2024
Wauv anderledes
September 6, 2019
[Anmeldereksemplar]
Find min anmeldelse på: http://readersworld.dk/boganmeldelse-...
Find min anmeldelse på: http://readersworld.dk/boganmeldelse-...
Displaying 1 - 25 of 25 reviews