”Når jeg savner min far, sætter jeg et lys ud på vejen, der hvor han forsvandt."
NÅR JEG SAVNER MIN FAR er en bog om at opleve en sorg, der er så stor, at man bliver suget ned i et sort hul, som truer med at tage ens liv. Men den handler også om, hvordan det hul kan vise vej tilbage til ens flossede familie. Og så er det en bog om at opleve den første rigtige forelskelse.
Alberte Winding er sanger, sangskriver og forfatter til bl.a. Alberte synger med de små og Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog, der modtog boghandlernes pris BMF, da den udkom i 2006.
Jeg blev virkelig rørt, da jeg læste denne roman. Den går ind og rører lige hvor den skal, og der er så mange unge, der vil kunne nikke genkendende til følelsen af sorg, afmagt og den uforløste situation, når man mister nogen.
Jeg blev meget rørt da jeg læste bogen, og tog mig selv i at lade tårerne falde flere gange. Både fordi noget var smukt og forløsende, men også mørkt og tungt.
Alberte Winding har en sproglig gave. Hun formår at beskrive alting meget sanseligt og detaljeret, men stadig med huller, der fastholder læseren. Bogens tre spor; sorgen, virkeligheden og bearbejdninshistorien, minder meget om den måde man i psykologien beskriver sorgprocesser på, men med en kunstnerisk, hvor fantasi og ‘virkelighed’ mødes.
Undervejs undrede jeg mig over, at det er en ungdomsbog. Jeg forstår det til dels gennem relationerne mellem karaktererne og at hovedkarakteren Bebel er ung. Men for mig virker det sekundært og delvist irrelevant at fremhæve de teenageproblematikker på den måde; selvom de selfølgelig er vigtige for Bebels udvikling. De kunne have vist sig på anden vis. Det havde været mere spændende at gå all-in på voksenbog eller ungdomsbog synes jeg, så udsvingende kunne have været større til den ene eller anden side.
Jeg forestiller mig dog, at bogen kunne være rigtig god at læse sammen som familie, hvis man har mistet en forælder, eller nogen i ens omgangskreds har. Den kan skabe gode samtaler og tage del i en sorgbearbejdningsproces.
Hey Mark, er det som om der er en omvendt trigger warning, der lokker dig til bøger, som handler om tab af forældre? Tjo. Tilsyneladende.
Det her var en ret fremragende bog, som har en mildhed, som matcher Winding måde at tale og synge på. Så vidt jeg kan vurdere er der også en god fornemmelse for, hvordan unge mennesker taler, således at slang osv. ikke bliver forceret.
Bogen balancerer en banalitet, som er uundgåelig når man ønsker at tale ind i denne målgruppe og disse temaer, med noget oprigtigt og poetisk, som jeg synes gjorde sig for en smuk læseoplevelse. Den fantastiske realisme lister sig ind, men går ikke på kompromis med at figurerne skal være virkelige.
En karakter i den her bog udtrykker at hun elsker mennesker med store følelser i. Sådan har jeg det også. Og den her bog er der masser af følelser i.
Jeg synes at selve ideen om at skrive en bog om hvordan unge håndtere en forælders død er god, men når det er sagt, så synes jeg ikke at denne bog leverede det jeg forventede. Det univers som Bebel og Balder rejser ud i føltes malplaceret, urealistisk og irrelevant. Sub-plottet med at Bebel fik følelser for Balder var dårligt lavet, og distraherede fra hovedhandlingen. Og den historie som Bebel skriver i skolen, var det værste af det hele! Den havde ingen relevans i forhold til resten af bogen, og bogen havde været meget bedre, hvis det ikke havde været med i den!
This entire review has been hidden because of spoilers.
2,5* Ikke helt min kop te. Jeg synes den var rigtig hyggelig, men det med at de tog til et andet univers var alt for abstrakt til mig. Også karakterene var for mig en smule urealistiske med deres opførsel, derfor den lave rating.