Forlaget skriver: Hjerneskælv er en roman bestående af postkort(e) tekster illustreret med farvefoto. Det er beretningen om et fald, et traumeforløb og en poetisk sejr.
"Jeg var på vej i biografen, det var en onsdag sidst i juni, men jeg vågnede op i en MR-scanner,og igennem forvirring og angst og rumlende larm fra MR-scanneren så jeg lige op på en grøn smiley. MR-scannere er med i Smiley-ordningen? tænkte jeg. Lige dér vidste jeg, at det nok skulle gå."
Zenia Johnsen er fhv. bibliotekar, lektør, anmelder, forlagskonsulent og medlem af Kulturministeriets priskomité. I dag forfatter til tre børnebøger. Hun romandebuterer med denne bog.
Hjerneskælv er skrevet som postkort skrives; afsenderen forventer ikke svar og regner ikke med at blive, hvor der skrives fra.
Hjerneskælv er en stille, sej og ualmindelig smuk og vedkommende bog.
Jeg kender en, der hedder Zenia, som engang faldt og slog hovedet og fik rystet sin hjerne. Det er der ikke ret meget godt ved. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hvilket kommer til udtryk i denne lille poetiske perle af en bog, som næppe var blevet til, hvis ikke Zenia havde slået sin hjerne.
Kulsort og knastør humor. Hjerteskærende og hudløst ærlige sygdomsobservationer. Dette er en fantastisk bog. (Tænkte at den korte anmeldelse skulle afspejle de korte kapitler. Kan desværre ikke uplade et postkort. Men har et perfekt motiv i tankerne).
En smuk og sjov og rørende bog om at ryste sin hjerne og sit liv, men stadig findes i verden.
Jeg har læst Zenias 'postkort til en hjernerystelse' i blogform - og de er mindst lige så underspillet fantastiske som jeg husker dem. Jeg grinede og græd. Og jeg synes at 'sukkebrøle' er et ord der burde findes. Tak for din smukke hjerne, Zenia.
Der burde være flere af denne slags fortællinger. Der er så mange der har brug fir at læse dette og kunne spejle sig i disse oplevelser.
Jeg fulgte med online, da afsnittene kom stykke for stykke. Desværre er de mest politiske ikke med. Det er nok godt for bogen. Det gør den mere universel, at de udeladte dele ikke er med. Men jeg kunne godt lide, at der blev talt rent og klart om hvad diverse reformer og systemer gør ved mennesker der kæmper.
Utrolig fin lille bog. Jeg både grinede højt og kneb en tåre og var meget glad for at fortælleren (forfatteren) havde en mand og gode veninder at støtte sig til, når nu hjernen skælvede så meget, at hun havde svært ved at fastholde sig selv i virkeligheden.
Jeg fikk lyst til å lese denne da noen skrev at den hjalp å holde lortedager borte. Det kan den så absolutt. Brutalt ærlig beskriver forfatteren bruddstykker av et liv etter en kraftig hjernerystelse og på snedig vis får hun fram humoren i det som også er så tungt.
Jeg elsker formatet, og jeg elsker det, der er puttet ind i det. Ligefrem dybt ved jeg ikke, om det er, men klogt dét er det. Og så er der mere end nok af hjerte til alle. Sikken nerve! Sikken kakofoni! Og ikke uden en rød tråd heller. Jeg tror ikke, jeg kender nogen, som denne bog ikke ville ramme på en god og givende måde.
Postkortroman. Nej, Post kort roman. Wauw!
Nu havde jeg ellers lige vendt mig af med at gå rundt at købe bøger i tide og utide, men denne her må jeg ned i en boghandel og have mig, for det er da for trist en tanke, nu hvor jeg kender den, at skulle leve videre uden. Den må jeg have liggende permanent, så jeg lige kan snuppe mig et fix af den i imellem. Måske køber jeg endda en lille stak (okay, måske bare én ekstra til en start), for det kunne godt være sådan en, som det også var fint at have liggende til lige at stange ud til en eller anden anden en gang imellem.
Første gang jeg stødte på Zenia, var på Instagram, hvor jeg fulgte Hundhjøringens eventyr. Senere blev jeg så nysgerrig at jeg også måtte følge ejeren og jeg har ikke fortrudt en eneste dag.
Zenia Johnsen eller Musehjerte som jeg kalder hende i tankerne, er et helt igennem unikt og fantastisk menneske. Hendes ord og billeder har hjulpet mig igennem hårde tider, hvor jeg ikke har gjort andet end at hulke og forbande verden.
Og nu har jeg læst hendes lille roman og jeg græd ved ca. hver anden side. Af glæde og af smerte. Af genkendelse og af afmagt. Jeg læste den faktisk højt for min kat, imens vi sad i en hule af dyner og mærkede hendes ord. Min kat synes Zenia burde spise flere jordbærtærter og tegne flere pingviner.
En ganske lille bog om de små ting, der tegner det store billede. Eller tegner noget mærkeligt, når hjernen er rystet. Det er poetisk og smukt og forfærdeligt - og noget der er værre end forfærdeligt i sin tørre beskrivelse af, hvad man udsætter syge for i det system, der burde hjælpe dem.