Leo Gray, en funktionær inden for socialvæsenet, er på vej hjem fra et fagligt møde og en nat med Erna, hans elskede. Han vender om for at være sammen med hende på ny, kører galt, bliver indlagt på hospitalet som et håbløst tilfælde: stum og uden førlighed. Leos kone, Viola, er på vinterferie.
Sådan kunne et resumé af Hyrder begynde.
Men det burde ikke kunne fortsættes.
Hyrder er en roman om tiden mellem februar og august 1969. Den foregår blandt mennesker i alderen 14-65, men hovedparten er mellem 35 og 45.
Sådan kunne Hyrder også beskrives. Forhåbentlig er der ingen, der vil fortsætte.
Leo Gray er bogens hovedperson.
Indtil videre.
Hvem skal ikke have lov til at være hovedperson?
Men det er ikke det, Hyrder betyder.
Hyrder er Peter Seebergs roman fra 1970, der handler om Leo, en plaget personlighed, som finder sig selv i en privat og professionel krise. Hyrder fungerer som en sidste hilsen til en eksistensfilosofisk tendens, der havde præget den første halvdel af Seebergs forfatterskab.
Danish author. Has mainly written novels and short stories. Peter Seeberg characterised as a young poet his authorship as "Esoteric and of spartan nature, with few motifs, if there is more than the one - fundamental egocentric - than the will of reaching the bottom in the bottomless". Seeberg's début happened during the breakthrough of modernism in Danish literature in the 50's. This was with the slightly special novel "Bipersonerne" (1956). Peter Seeberg, whose authorship circulated around the strict modernistic consciousness of man's strangeness, has with its vision of History's entropy as a utopia shown itself as the great confirmation.
Peter Seebergs roman er en dyb refleksion over hvad det vil sige, at være i andres hænder. Det er stor kunst uden de store armbevægelser. Hovedpersonen, Leo Gray, forulykker i begyndelsen af romanen og fra da af er han hans liv afhængigt af andre, selv døden er han ikke herre over. Romanen udspiller sig i sentresserne, hvor mange livsformer er under opbrud. Også identitetstænkningen er under opbrud og Leo Gray og hans samlever Viola er eksempler på det. Vi er eller bliver til i den rolle, vi af skæbnen bliver tildelt: "...skønt i verden som helhed ingen kunne afgøre hvem, der var hjælpeløs, og hvem der var hjælper." (s. 23) Viola påtager sig den tildelte rolle: "Jeg synes det må være sådan. Det er ikke for at være god. Jeg fristes blot. Jeg synes det er OK." (s. 127) Der er et yderligere metafysisk lag, der henter inspiration fra kristendommen. En af personerne, Erna, vil gerne læse lignelsen om de betroede talenter for Leo. En nabo hedder hedder Matthæus. Den chauffør, der finder Leo, da han er forulykker, hedder Gregor, der "kendte vejen som sit eget liv." Selv drømmer Leo, at han er et får. Men hele fortællingen har også en metafysisk styring. Lige før ulykken indtræder, siger fortællerstemmen: "Under sådanne omstændigheder griber skæbnen ikke umotiveret ind. Muligheden for en forklaring holdes åben." (s. 27) Den mulige forklaring er den tydning, læseren lægger i fortællingen. Man kan se romanen som Peter Seeberg bidrag til den rige danske litteratur om at være præst.