What do you think?
Rate this book
Syv år for PET: Jakob Scharfs tid
Insiderberetningen "Syv år for PET" er den mest kontroversielle og debaterede bogudgivelse i 2016; trods hele to fogedforbud, er den nu på hylderne.
Journalist og forfatter Morten Skjoldager har i tæt samarbejde med Jakob Scharf udarbejdet "Syv år for PET". Den er baseret på Scharfs vidneberetning, men også på aktindsigter i retsdokumenter, rapporter fra både PET og politi og interviews. Her er et særligt og skarpt fokus på den terrortrussel, der har været rettet mod Danmark, og det arbejde man har foretaget for at beskytte danskerne.
Med denne bog i hænderne får du et unikt indblik i kendte og ikke mindst ukendte PET-operationer, PET's arbejdsmetoder og forhenværende chef Jakob Scharfs arbejde i tjenesten.
Journalist og forfatter Morten Skjoldager har i tæt samarbejde med Jakob Scharf udarbejdet "Syv år for PET". Den er baseret på Scharfs vidneberetning, men også på aktindsigter i retsdokumenter, rapporter fra både PET og politi og interviews. Her er et særligt og skarpt fokus på den terrortrussel, der har været rettet mod Danmark, og det arbejde man har foretaget for at beskytte danskerne.
Med denne bog i hænderne får du et unikt indblik i kendte og ikke mindst ukendte PET-operationer, PET's arbejdsmetoder og forhenværende chef Jakob Scharfs arbejde i tjenesten.
440 pages, Hardcover
First published October 17, 2016
21 people are currently reading
174 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 24 of 24 reviews
November 22, 2016
Måske er det, fordi jeg ret sjældent læser denne type bøger, eller også har jeg bare været heldig. I hvert fald er den meget velskrevet, har en gennemtænkt struktur, den er behagelig at læse (på trods af avisformatet…). Og så er den næsten lige så spændende som en spionroman, hvilket ærligt talt overraskede mig. Jeg har ikke fulgt diverse terrorsager særlig tæt, så der var en del, der var nyt for mig – nyt på “interessant”-måden, ikke på “snage”-måden.
Det sidste lange kapitel er betitlet “Pia Kjærsgaard”, og det handler ikke kun om Pia på Christiania, men om den række af begivenheder, der førte til Jacob Scharfs afgang. På den ikke thriller-agtige måde var det bogens mest spændende kapitel -fordi den lægger alen til den allerede ret triste fortælling om, hvordan topembedsmænd og ministre nogle gange må tage en uforholdsmæssig stor straf for en ret beskeden – eller ingen – forseelse. (Det omvendte sker måske endnu oftere, men er ikke aktuelt her).
Sagen om Pia Kjærsgaards besøg på Christiania er et præmie-eksempel. Efterretningstjenesten og justitsministeriet havde valget mellem at lyve på én måde eller på en anden måde for at sikre, at fru Kjærsgaard ikke kom ud på Christiania på det pågældende tidspunkt, da man havde – hemmelig, men troværdig – information om, at det var behæftet med uforholdsmæssig stor fare, ikke kun for fru Kjærsgaard, der jo var mandsopdækket, men i særdeleshed for medlemmerne af Retsudvalget, som hun havde hægtet sig på.
Her kan man – med rette – indvende, at regeringer, ministerier og efterretningstjenester ofte har løjet om vigtige ting (Irak-krigen fx). Men man må spørge sig selv, hvilken fordel nogen kunne have at netop denne løgn? Jeg kan simpelthen ikke få øje på den. Og derfor vælger jeg at tro, at justitsministeriet og Scharf gjorde det, de måtte gøre. Hvilket væltede en justitsminister og sendte to topembedsmænd ud i kulden. Det var Enhedslisten, der førte sablen, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det var en hævn mod Bødskov for noget, vi ikke ved noget om. Hævnen kan meget vel have været velfortjent, men selve sagens substans var latterlig.
Derefter gik Ekstra Bladet i gang med en systematisk kampagne, der først drejede sig om at "afsløre", at PET brugte alt for mange penge på pjat. Den første historie drejede sig fx om en middag for PETs ledelse, hvor der var brugt 200 kr. mere per snude, end det tilladte. Uha da, landet var nær blevet ruineret. Rigsrevisionen har siden gennemgået alle de bilag, som Ekstra Bladet brugte uger på at “afsløre”, og de havde INTET at bemærke.
Ingen hos pressen, syntes øjensynlig, at det egentlige problem var, at der var huller i skuden - personale der lækkede ting til offentligheden. Jeg tror nok, at jeg synes, at det netop i den organisation er temmelig problematisk at have en læk – eller flere!
Til sidst det, som vel egentlig fældede Jakob Scharf, selvom han allerede sad yderligt efter nødløgnen, nemlig intern splid i organisationen. Personaleorganisationerne var utilfredse med ledelsen og talte om frygtledelse, etc. Det skal jeg ikke stille mig til dommer over, selvom jeg faktisk synes, at Scharfs argumentation er ret overbevisende. De stod over for enorme organisationsændringer og en fordobling af arbejdsstyrken, der så endvidere skulle ændres betydeligt – fra en overvægt af politifolk, til nu flest analytikere. At det har skabt betydelige spændinger, undrer i hvert fald ikke denne læser. Desuden begyndte man at tage privilegier fra visse grupper af ansatte i tjenesten. Den slags er jo sjældent populært.
Alle arbejdspladser, jeg har været på, har reageret negativt på organisationsændringer. Uanset om de var gode, gennemtænkte og nødvendige, eller om de var eufemismer for besparelser. Det sidste er der naturligvis god grund til at reagere imod. Enhver ledelse skylder medarbejderne at kalde en spade for en spade.
Det var en meget bedre bog, end jeg havde ventet, og jeg føler mig oplyst efter læsningen. Og mere træt af Ekstra Bladet og de andre medier, der bruger billig forargelsesjournalistik til at forvrænge den politiske debat, end nogensinde før, hvilket ikke siger så lidt.
Mht. fogedforbuddet og udgivelsen som avistillæg, så tror jeg nok, jeg synes, at Politiken fik pustet sig lige lovlig meget op. Omvendt læste jeg et interview med People’s Press’ litteratære direktør Jakob Kvist, der helt bestemt mener, at PET ville have stoppet bogen, havde de fået chancen. Hvis det virkelig er tilfældet (oh, but why?), var der jo god grund til at trykke den…
Det sidste lange kapitel er betitlet “Pia Kjærsgaard”, og det handler ikke kun om Pia på Christiania, men om den række af begivenheder, der førte til Jacob Scharfs afgang. På den ikke thriller-agtige måde var det bogens mest spændende kapitel -fordi den lægger alen til den allerede ret triste fortælling om, hvordan topembedsmænd og ministre nogle gange må tage en uforholdsmæssig stor straf for en ret beskeden – eller ingen – forseelse. (Det omvendte sker måske endnu oftere, men er ikke aktuelt her).
Sagen om Pia Kjærsgaards besøg på Christiania er et præmie-eksempel. Efterretningstjenesten og justitsministeriet havde valget mellem at lyve på én måde eller på en anden måde for at sikre, at fru Kjærsgaard ikke kom ud på Christiania på det pågældende tidspunkt, da man havde – hemmelig, men troværdig – information om, at det var behæftet med uforholdsmæssig stor fare, ikke kun for fru Kjærsgaard, der jo var mandsopdækket, men i særdeleshed for medlemmerne af Retsudvalget, som hun havde hægtet sig på.
Her kan man – med rette – indvende, at regeringer, ministerier og efterretningstjenester ofte har løjet om vigtige ting (Irak-krigen fx). Men man må spørge sig selv, hvilken fordel nogen kunne have at netop denne løgn? Jeg kan simpelthen ikke få øje på den. Og derfor vælger jeg at tro, at justitsministeriet og Scharf gjorde det, de måtte gøre. Hvilket væltede en justitsminister og sendte to topembedsmænd ud i kulden. Det var Enhedslisten, der førte sablen, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det var en hævn mod Bødskov for noget, vi ikke ved noget om. Hævnen kan meget vel have været velfortjent, men selve sagens substans var latterlig.
Derefter gik Ekstra Bladet i gang med en systematisk kampagne, der først drejede sig om at "afsløre", at PET brugte alt for mange penge på pjat. Den første historie drejede sig fx om en middag for PETs ledelse, hvor der var brugt 200 kr. mere per snude, end det tilladte. Uha da, landet var nær blevet ruineret. Rigsrevisionen har siden gennemgået alle de bilag, som Ekstra Bladet brugte uger på at “afsløre”, og de havde INTET at bemærke.
Ingen hos pressen, syntes øjensynlig, at det egentlige problem var, at der var huller i skuden - personale der lækkede ting til offentligheden. Jeg tror nok, at jeg synes, at det netop i den organisation er temmelig problematisk at have en læk – eller flere!
Til sidst det, som vel egentlig fældede Jakob Scharf, selvom han allerede sad yderligt efter nødløgnen, nemlig intern splid i organisationen. Personaleorganisationerne var utilfredse med ledelsen og talte om frygtledelse, etc. Det skal jeg ikke stille mig til dommer over, selvom jeg faktisk synes, at Scharfs argumentation er ret overbevisende. De stod over for enorme organisationsændringer og en fordobling af arbejdsstyrken, der så endvidere skulle ændres betydeligt – fra en overvægt af politifolk, til nu flest analytikere. At det har skabt betydelige spændinger, undrer i hvert fald ikke denne læser. Desuden begyndte man at tage privilegier fra visse grupper af ansatte i tjenesten. Den slags er jo sjældent populært.
Alle arbejdspladser, jeg har været på, har reageret negativt på organisationsændringer. Uanset om de var gode, gennemtænkte og nødvendige, eller om de var eufemismer for besparelser. Det sidste er der naturligvis god grund til at reagere imod. Enhver ledelse skylder medarbejderne at kalde en spade for en spade.
Det var en meget bedre bog, end jeg havde ventet, og jeg føler mig oplyst efter læsningen. Og mere træt af Ekstra Bladet og de andre medier, der bruger billig forargelsesjournalistik til at forvrænge den politiske debat, end nogensinde før, hvilket ikke siger så lidt.
Mht. fogedforbuddet og udgivelsen som avistillæg, så tror jeg nok, jeg synes, at Politiken fik pustet sig lige lovlig meget op. Omvendt læste jeg et interview med People’s Press’ litteratære direktør Jakob Kvist, der helt bestemt mener, at PET ville have stoppet bogen, havde de fået chancen. Hvis det virkelig er tilfældet (oh, but why?), var der jo god grund til at trykke den…
January 9, 2017
Virkelig spændende læsning, og meget anderledes i forhold til hvad jeg plejer at læse. Men kan anbefale den, hvis man er interesseret i at komme en smule ind bag facaden hos PET og følge nogle af de mest omtalte terrorsager.
October 10, 2016
Jeg ved ikke om statens sikkerhed er i fare eller nogen er udstillet forkert. Men jeg har lyst til at se Homeland igen.
May 14, 2017
På én gang en wanna-be thriller, et PR-fremstød for Jakob Scharf, et PR-fremstød for PET, en klassisk journalistbog og så historien om terror i moderne tid i Danmark.
Bogen er selvfølgelig interessant fordi den opridser historien og tidslinien i terroren i nyere tid i Danmark. Og i sådan en journalistbog er det selvfølgelig i nutid vi følger slagets gang fra amerikanerne kommer med efterretninger til de skyldige anholdes med våben i hånd på kompromitterende steder. Trods et enkelt kapitel om Breivik og de efterfølgende tjek af yderste højre- og venstrefløj er de allerfleste terrorister islamister. Eller måske er det bare sådan PET klassificerer, lige som i tv-nyhederne: er gerningsmanden muslim er det terror, ellers bare en stakkels sindsforvirret hvid mand. Det er svært at vide hvad sandheden er, nu alt er hemmeligt - bortset fra det chefen selv afslører. For det hele er jo udvalgte sandheder.
Fra et overvågningssynspunkt er det interessant, at det adskillige gange anføres at resultaterne ikke kommer fra masseovervågning, men fra kilder, der udpeger de mistænkte og det efterfølgende politiarbejde. PETs chef lyder næsten som om han forsvarer privatlivets fred. På den anden side er det meget tydeligt, hvor afhængig PET er af amerikanerne og deres udveksling af oplysning - omend vi selvfølgelig intet får at vide om hvilke oplysninger de gerne vil have fra Danmark til gengæld. For det understreges også flere gange at alle de internationale samarbejder er noget-for-noget.
Politietaten får også mange småspark fra Jens Bond-tjenesten: Når der er kludder i sagerne eller der lækkes til pressen, så synes det utroligt tit at være de lokale politistationer, der har klokket i den. Da Jakob Scharf senere må træde tilbage pga. sager, der der lækkes til Ekstra Bladet, først om bilag (som var ok) og siden om nødløgnen om Pia Ks udflugt til Staden, så er det politifolkene i hand egne rækkers skyld - og især deres tillidsmænd, som vil have ham fyret. Og lige gyldigt hvor utjekket og smådumt man kan opleve, at politiet (og deres tillidsfolk) indimellem optræder, så er det da påfaldende, at man kan oparbejde så mange samarbejdsproblemer med sådan en fejlfri chef. Hvis det her er JS's jobansøgning, så ligner det ikke en af dem man hiver til samtale. Han har ikke hørt rådet om ikke at tale grimt om sin tidligere arbejdsplads? Det er måske heller ikke den bedste reklame for topjobs med hemmeligheder, at man er typen der sælger sin historie bagefter?
Titlen er i øvrigt også en overdrivelse - det var ikke helt 7 år i virkeligheden.
Bogen er selvfølgelig interessant fordi den opridser historien og tidslinien i terroren i nyere tid i Danmark. Og i sådan en journalistbog er det selvfølgelig i nutid vi følger slagets gang fra amerikanerne kommer med efterretninger til de skyldige anholdes med våben i hånd på kompromitterende steder. Trods et enkelt kapitel om Breivik og de efterfølgende tjek af yderste højre- og venstrefløj er de allerfleste terrorister islamister. Eller måske er det bare sådan PET klassificerer, lige som i tv-nyhederne: er gerningsmanden muslim er det terror, ellers bare en stakkels sindsforvirret hvid mand. Det er svært at vide hvad sandheden er, nu alt er hemmeligt - bortset fra det chefen selv afslører. For det hele er jo udvalgte sandheder.
Fra et overvågningssynspunkt er det interessant, at det adskillige gange anføres at resultaterne ikke kommer fra masseovervågning, men fra kilder, der udpeger de mistænkte og det efterfølgende politiarbejde. PETs chef lyder næsten som om han forsvarer privatlivets fred. På den anden side er det meget tydeligt, hvor afhængig PET er af amerikanerne og deres udveksling af oplysning - omend vi selvfølgelig intet får at vide om hvilke oplysninger de gerne vil have fra Danmark til gengæld. For det understreges også flere gange at alle de internationale samarbejder er noget-for-noget.
Politietaten får også mange småspark fra Jens Bond-tjenesten: Når der er kludder i sagerne eller der lækkes til pressen, så synes det utroligt tit at være de lokale politistationer, der har klokket i den. Da Jakob Scharf senere må træde tilbage pga. sager, der der lækkes til Ekstra Bladet, først om bilag (som var ok) og siden om nødløgnen om Pia Ks udflugt til Staden, så er det politifolkene i hand egne rækkers skyld - og især deres tillidsmænd, som vil have ham fyret. Og lige gyldigt hvor utjekket og smådumt man kan opleve, at politiet (og deres tillidsfolk) indimellem optræder, så er det da påfaldende, at man kan oparbejde så mange samarbejdsproblemer med sådan en fejlfri chef. Hvis det her er JS's jobansøgning, så ligner det ikke en af dem man hiver til samtale. Han har ikke hørt rådet om ikke at tale grimt om sin tidligere arbejdsplads? Det er måske heller ikke den bedste reklame for topjobs med hemmeligheder, at man er typen der sælger sin historie bagefter?
Titlen er i øvrigt også en overdrivelse - det var ikke helt 7 år i virkeligheden.
Read
September 15, 2021God bog der giver en indsigt i en normalvis lukket verden. Hvordan verden ikke altid er sort eller hvid, men mere grå i det
November 25, 2020
Bogen blev for mig en lidt anderledes oplevelse end jeg havde forventet. Jeg husker historie om fogedforbud, "ulovlig" udgivelse hos Politiken i et særtryk og en masse postyr omkring udgivelsen og havde derfor en forestilling om at HER er en bog, som går i detaljer. Jeg havde forud for læsning derfor våbnet mig med en tålmodighed, som viste sig at være ganske overflødig.
Bogen er letlæst og faktisk (for mig) ret spændende, da den momentvist bliver fortalt, som den bedste spændings- og kriminalroman. Sproget er flydende, sammenhængende og bærer præg af mere end bare solidt håndværk.
Indholdsmæssigt oplever jeg med min begrænsede indsigt ikke at bogen indeholder konkrete oplysninger, der kompromitterer rigets sikkerhed eller efterretningstjenestens arbejdsmetoder eller sådan noget, som bevirker at bogen skulle standses. Til gengæld læser jeg den meget i tråd med den åbenhed, som Scharf tilsyneladende selv har plæderet for i sit virke som PET-chef.
På trods af at det nok værd at holde for øje at bogen præsenterer et pluk eller udvalg af sandheder og åbenheder, så synes jeg at det er ganske interessant at konstatere at masseovervågning tilsyneladende IKKE er det som fælder terrorister, men i højere grad samarbejdsrelationer med andre tjenester og som udslag af tilfældigheder og specifikke kilder.
I passager fremstår Scharf mere eller mindre som bannerfører for privatlivets fred, når han anfører at politikerne skal passe på med at give for megen magt til PET eller FE, så de ex. bare kan overvåge uden kendelser eller andet, men...
Samtidig så peger han flere gange på at netop samarbejdet med ex. USA er vigtigt og historisk og faktuelt ved vi jo efterhånden at overvågning i storskala ikke er noget som USA går af vejen for, så argumentationen kommer til at klinge lidt hult, synes jeg.
Bogen gav mig anledning til lidt tankevirksomhed og det er jo godt!
Bogen er letlæst og faktisk (for mig) ret spændende, da den momentvist bliver fortalt, som den bedste spændings- og kriminalroman. Sproget er flydende, sammenhængende og bærer præg af mere end bare solidt håndværk.
Indholdsmæssigt oplever jeg med min begrænsede indsigt ikke at bogen indeholder konkrete oplysninger, der kompromitterer rigets sikkerhed eller efterretningstjenestens arbejdsmetoder eller sådan noget, som bevirker at bogen skulle standses. Til gengæld læser jeg den meget i tråd med den åbenhed, som Scharf tilsyneladende selv har plæderet for i sit virke som PET-chef.
På trods af at det nok værd at holde for øje at bogen præsenterer et pluk eller udvalg af sandheder og åbenheder, så synes jeg at det er ganske interessant at konstatere at masseovervågning tilsyneladende IKKE er det som fælder terrorister, men i højere grad samarbejdsrelationer med andre tjenester og som udslag af tilfældigheder og specifikke kilder.
I passager fremstår Scharf mere eller mindre som bannerfører for privatlivets fred, når han anfører at politikerne skal passe på med at give for megen magt til PET eller FE, så de ex. bare kan overvåge uden kendelser eller andet, men...
Samtidig så peger han flere gange på at netop samarbejdet med ex. USA er vigtigt og historisk og faktuelt ved vi jo efterhånden at overvågning i storskala ikke er noget som USA går af vejen for, så argumentationen kommer til at klinge lidt hult, synes jeg.
Bogen gav mig anledning til lidt tankevirksomhed og det er jo godt!
April 13, 2020
Boken handlar om Jakob Scharf som var chef för danska underättelsetjänsten PET mellan 2007-2013. Scharf dömdes i januari till fängelse för att ha röjt känsliga uppgifter i boken - vilket säger något om hur öppet han talar om sin tid vid underättelsetjänsten. Vansinnigt intressant bok både om en väldigt viktig epok i skandinavisk terrorbekämpning, men också om hur en underättelsetjänst arbetar och vilka avvägningar som görs. Rekommenderas varmt!
May 9, 2017
Pretty solid and interesting overview of challenges facing the national intelligence and security authority, PET in Denmark during seven years under Jakob Scharf's leadership in times of growing and changing domestic and international terror threats.
August 23, 2020
Sindssygt interessant bog, som bestemt er timerne værd i min optik. Min anmeldelse kan findes her - https://titlen.dk/anmeldelse-af-syv-a...
December 29, 2017
Jeg forstår godt, hvorfor PET ikke ønskede, at få denne bog ud. Ikke nok med, at det ikke ligefrem er fedt at få alle sine beskidte underbukser vist frem til hele den danske befolkning - og hele sidste kapitel er en meget ensidig opremsning af alle de ansatte, som gjorde oprør mod Jacob Scharf (som bogen handler om), og hvordan de gjorde det - men samtidig går Jacob Scharf ret meget i detaljer med, hvordan PET gør deres arbejde.
Fortællingerne er dog ret så spændende at følge med i; det er trods alt fedt at læse om hemmelige agenter, ikke sandt?
Fortællingerne er dog ret så spændende at følge med i; det er trods alt fedt at læse om hemmelige agenter, ikke sandt?
May 5, 2018
En kedelig bog, der gentager sig selv mange gange. Den kunne være skrevet meget mere præcist, meget kortere og mere interessant. Scharf trækkes i retten i efteråret 2018, der er efter sigende 18 steder, hvor han bryder sin tavshedspligt! Jeg kan ikke finde dem. Den retsag er til grin. Bogen røber på ingen måder noget væsentligt, men al hysteriet omkring bogen, betyder formentlig mersalg - det er den ikke værd!
June 29, 2017
Interessant emne, specielt vedrørende den svære balancegang mellem ønsket om større åbenhed overfor befolkningen og nødvendigheden af at holde ting skjult, for at sikre landet.
Der er en ærlighed omkring terrortruslen mod Danmark, som vel på nuværende tidspunkt ikke er et spørgsmål om hvorvidt, men nærmere hvornår. Jeg mener at dette emne er behandlet godt og sagligt i bogen.
Der er en ærlighed omkring terrortruslen mod Danmark, som vel på nuværende tidspunkt ikke er et spørgsmål om hvorvidt, men nærmere hvornår. Jeg mener at dette emne er behandlet godt og sagligt i bogen.
January 5, 2025
En god bog hele vejen igennem, med en ny sag fra PET i hvert kapitel, hvilket gør den let at læse over en længere periode.
Man får et god indblik i alt bag facaden hos PET og får en bedre forståelse af deres håndtering af dilemmaer, arbejdsopgaver og deres andre udfordringer, som ikke normalt bliver vist for offentligheden.
En bog jeg godt kunne anbefale andre at læse.
Man får et god indblik i alt bag facaden hos PET og får en bedre forståelse af deres håndtering af dilemmaer, arbejdsopgaver og deres andre udfordringer, som ikke normalt bliver vist for offentligheden.
En bog jeg godt kunne anbefale andre at læse.
December 1, 2021
If your curious about the Danish Intelligence Agency, then this is a good book to read - It was insightful and very interesting for a native Dane as myself to read.
It gave food for thought, that´s for sure.
It gave food for thought, that´s for sure.
July 11, 2023
Efterhånden nogle år siden jeg læste den, men husker den som enormt spændende og øjenåbnende.
December 10, 2016
Glimrende - spændende - og velskrevet
December 15, 2016
Rimelig interessant bog, som giver en ekstra dimension pga. forfatterens fortid i PET.
Det siger sig selv at den ikke er objektivt skrevet, og det kan være svært at gennemskue om der er nogle skjulte motiver fra Scharfs' side for fx at hævde sig selv, sætte en dagsorden, markedsføre sig selv eller lignende.
Det som har gjort bogen mest kendt er klart fogedforbuddet, som der blev lagt mod den, før udgivelsen. Det er dog svært at se hvad der ikke måtte komme frem, men forbudet kom vist også før den var blevet læst af dem som gjorde det. En god PR strategi fra udgiverens side, var det helt klart, for hvis de havde givet PET lov til at læse den på forhånd, så ville der nok ikke have været noget, som nogen ville have noget imod. Og så kunne man ikke få den gratis omtale, som den fik
Det siger sig selv at den ikke er objektivt skrevet, og det kan være svært at gennemskue om der er nogle skjulte motiver fra Scharfs' side for fx at hævde sig selv, sætte en dagsorden, markedsføre sig selv eller lignende.
Det som har gjort bogen mest kendt er klart fogedforbuddet, som der blev lagt mod den, før udgivelsen. Det er dog svært at se hvad der ikke måtte komme frem, men forbudet kom vist også før den var blevet læst af dem som gjorde det. En god PR strategi fra udgiverens side, var det helt klart, for hvis de havde givet PET lov til at læse den på forhånd, så ville der nok ikke have været noget, som nogen ville have noget imod. Og så kunne man ikke få den gratis omtale, som den fik
November 10, 2016
Forholdsvis nedslående læsning der hverken lever op til mediehype eller fogedforbud. Emnerne er som sådan interessante nok, da bogen afspejler de problemer Danmark, Norden og Europa har med islamisk terror i nyere tid. Men efter 5-6 kapitel bliver fortællingen en trivialitet. De danske politikere fremstår som altid lidt kluntende, mens historierne om Morten Storm og David Headley dog stikker positivt ud. Skrivningen virker til tider hastende og en smule forsømt. En flad 3 ud af 5!
December 2, 2019
Bitvis fantastiskt intressant att höra både om PETs arbete och specifika fall, men delarna där scharf förklarade typ revisionsbeslut var så tråkiga att jag spolade fram i ljudboken.
Intressanta resonemang kring danska terroristresor till Syrien!
Intressanta resonemang kring danska terroristresor till Syrien!
Read
October 11, 2016Fantastisk bog der giver et unikt indblik i en ellers lukket verden samt giver en lidt anden version af den shitstorm Jacob Scharf var igennem i medierne - primært foranlediget af Ekstra Bladet.
December 30, 2016
Interessant at læse om forskellige operationer. Men afsnittet om det uvejr Scharf kom ud i, kunne jge godt have undværet.
January 6, 2017
Meget underholdende og interessant!
April 17, 2017
Spændende bog om kendte og knap så kendte terrorepisoder i Danmark i nyere tid. Særligt fandt jeg kapitlerne om Kurt Westergaard interessante.
Bogen virker dog ofte til udelukkende at være sat i værk for at fremme Jacob Scharf og PET, og derved også for at "bedregøre" sine år som PET-chef, trods åbenlyse konflikter i slutningen af hans tid i PET. Der bliver ofte smurt tykt på, og det ødelægger lidt helhedsoplevelsen og troværdigheden for mig.
Dog, alt i alt en fin bog, hvis man er samfundsfagligt interesseret.
Bogen virker dog ofte til udelukkende at være sat i værk for at fremme Jacob Scharf og PET, og derved også for at "bedregøre" sine år som PET-chef, trods åbenlyse konflikter i slutningen af hans tid i PET. Der bliver ofte smurt tykt på, og det ødelægger lidt helhedsoplevelsen og troværdigheden for mig.
Dog, alt i alt en fin bog, hvis man er samfundsfagligt interesseret.
Displaying 1 - 24 of 24 reviews