Hun var feteret skuespiller i et væld af teaterstykker, danske filmklassikere og elskede tv-serier som Huset på Christianshavn og Matador . Hun var teaterchef og kommunalpolitiker. Og gennem en årrække var hun landets populære førstedame. Helle Virkner (1925-2009) fortæller ærligt og humoristisk om sin opvækst, sin ungdoms romantiske eventyr, teatermiljøet, sine roller som datter og mor og om sit stormfulde ægteskab med den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag. Bogen er en nyillustreret, revideret og forkortet udgave af erindringsbogen "Hils fra mig og kongen", der udkom i 1994. Med forord af Malene Schwartz.
Wow, helt fantastisk fortælling om hendes liv! Lydbogen er godt fortalt, og selvom det ikke er hende selv der har indtalt den, så kan man ikke andet end at høre Helle Virkners stemme!
Hun var feteret skuespiller i et væld af teaterstykker, danske filmklassikere og elskede tv-serier som Huset på Christianshavn og Matador.
Hun var teaterchef og kommunalpolitiker.
Og gennem en årrække var hun landets populære førstedame.
Helle Virkner (1925-2009) fortæller ærligt og humoristisk om sin opvækst, sin ungdoms romantiske eventyr, teatermiljøet, sine roller som datter og mor og om sit stormfulde ægteskab med den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag. Bogen er en nyillustreret, revideret og forkortet udgave af erindringsbogen "Hils fra mig og kongen", der udkom i 1994.
Med forord af Malene Schwartz.
Anmeldelse:
Den kendte skuespillerinde og tidligere statsministerfrue Helle Virkners erindringer, illustreret med et væld af fotos fra hendes lange og begivenhedsrige liv.
I bogen, der er baseret på bestsellerne 'Hils fra mig og kongen' og 'Billeder fra mit liv', fortæller Helle Virkner (1925-2009) åbent om sit liv og dets forskellige epoker.
Mest kontroversielt er afsnittet om ægteskabet med den kendte socialdemokratiske politiker og tidligere statsminister Jens Otto Krag og hans utroskab.
Hun fortæller også om sin ungdoms romantiske eventyr, teatermiljøet, sine diplomatiske erfaringer og om sine to andre ægtemænd, skuespillerne William Rosenberg og Ebbe Rode.
Hvem var Helle Virkner?
Hun var en kvinde, der troede på det gode i livet, og som var af den overbevisning, at hendes liv havde været godt.
Helle Virkner flød hver gang oven på tragedier og kæmpede sig igennem med skønhed, støtte og hjælp,
Hendes urimeligt dårlige skolegang på Ingrid Jespersen kunne have været yderst uheldig.
Hendes opløste ægteskab med William Rosenberg kunne have været en besk erfaring. Hendes ligeledes opblæste ægteskab med Ebbe Rode kunne have været en menneskelig katastrofe.
Og ægteskabet med statsminister Jens Otto Krag? Han var jo en notorisk kvindebedårer, utro fra først til sidst, måske en udmærket mand for Danmark, men i privatlivet en mand, der ødelagde utallige kvinder – og sig selv ikke mindst. Umiddelbart så får jeg nu også den tanke, at Helle Virkner måske heller ikke var uden evner i forførelsens kunst.
Alt i alt er biografien nu ganske spændende og helt sikkert med elementer af overraskelser.
Den er fyldt med en masse skønne billeder.
Er man vild med ”Fru Olsen” fra ”Huset på Christianshavn”, Elisabeth Friis fra ”Matador” eller bare generelt Helle Virkner som skuespiller så er biografien absolut et ”Must read”.
Waow! Bogen var så fantastisk med de smukkeste billeder og de sjoveste erindringer fra Helle Virkners liv og en helt anden tid i Danmark!
Jeg tror jeg holdte mest af fortællingerne omkring hendes forhold, børn og de film og serier hun havde været med i! Det var fantastisk at få et indblik i tidens største og smukkeste skuespillerinde!
Jeg kan dog ikke give bogen topkarakter, da jeg følte bogen endte lidt bræt og der var nogle lidt for lange passasger med selskabssnak.
Alt i alt en fantastisk bog som jeg vil anbefalede alle der elskede de gamle film - og elskede Helle Virkner!