Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en lerbuste, som er lavet af hendes egen datter.
Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et stort tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i medicinalbranchens økonomiske interesser i det psykiatriske diagnosesystem. Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være.
Pigen og Vogteren er en historie om det menneskelige sinds allermørkeste sider. Romanen er femte selvstændige roman af Martha Pris-vinderne Øbro & Tornbjerg.
Øbro og Tornbjerg forstår at skrive krimier man bliver helt opslugt af. Efter 2 dage hvis jeg ikke kunnen lægge bogen fra mig blev jeg færdig.
Det er et spænende psykologisk træk de laver med plottet i Pigen og Vogteren, og der var et par twists jeg ikke havde set komme. Slutningen virkede som lidt let købt og skyndt, efter min mening.
Igen har forfatterne haft gang i et utroligt stykke researcharbejde forud for denne krimi. Det overrasker mig hver gang, at de dykker så langt ned i deres arbejde, hvilket det nok ikke brude efter 5 bæger i serien. Der er en konstant udvikling af temaer samtidig med at der er en historie som går igennem alle bøgerne.
Efter Det Norske Job havde jeg lidt svært ved at se hvor historien skulle hen, fordi det blev tager nogle beslutningen med nogle af hovedpersonerne som jeg virkelig ikke forstod. Men der bliver taget hånd om det, og det udvikler den gennemgående historier fint, dog måske lidt for meget af det gode. Hvorfor må Katrine ikke leve et “kedeligt” liv med barn og mand?
This entire review has been hidden because of spoilers.
Personlig synes jeg, at denne krimi er så kedelig, at jeg ikke kunne læse den færdig. Jeg læser rigtig mange bøger, og det sker normalt aldrig. Men den fangede mig bare slet ikke. Det meste af tiden havde jeg på fornemmelsen, at jeg var i gang med at læse en bog om psykologi. Jeg har læst alle bøger om Katrine, men dette bliver nok den sidste.
god serie, jeg er ikke helt tilfreds med slutningen i 4'ern men jeg syntes at selve stilen i serien er virkelig god og jeg er vild med alle de forskellige facts omkring psyken.
Psykoterapeauten Alice Milford bliver fundet myrdet i sit hjem. Hun er blevet slået ned med en buste datteren har lavet til hende.
Hun var sammen med en anden terapeut, Helen Lerche i gang med at skrive en novellesamling, og de skulle mødes og aftale nærmere omkring udgivelsen. Novellerne skrev de med udgangspunkt i nogle af de klienters sager, de behandlede i konsultationen gennem årene.
Så det er kun naturligt at politiet viser Alice Milfords klienter meget opmærksomhed.
Katrine Wraa, kriminalpsykolog og fast bestanddel i efterforskningsgruppen er særdeles vigtig i netop denne sag, idet ofret er terapeut. Hun slås stadig en del med savnet af Jens. Faderen til hendes lille datter på 2 år.
Helen Lerche har da politiet ankommer til gerningsstedet, en kopi af deres fælles bog liggende i sin bil, hvilket viser at hun har hentet manuskriptet, lagt det ud i bilen og derefter ringet til politiet. Dette virker lidt mistænkeligt.
Lige før Alice blev slået ihjel havde hun haft en terapitime med en meget syg ung kvinde, Tuva. To mandlige efterforskere bliver sendt afsted for at afhøre hende om forløbet af timen. Denne episode kommer til at vise gruppen, hvor vigtigt det er at man ved hvem man afhører, og hvor meget vidnet kan holde til rent mentalt.
Først da Katrine får tid til at kikke i de gamle journaler Alice har haft liggende, begynder sagen at give mening.
Øbro og Tornbjerg har skrevet en fremragende krimi, hvor psykologien, spiller en central rolle. Deres hovedperson Katrine Wraa er med sit job, med til at gøre denne roman unik på sin helt egen måde.
I denne bog får man et indblik i Katrines helt private sorg, tabet af sin mand Jens. Dette gør hende mere sårbar overfor sagen, idet hun ikke helt har affundet sig med sin egen skæbne. Det er modigt af forfatterne at udfordre læserne ved at fjerne en hovedperson.
Krimien er velskrevet og personskildringen er skrap, rørende og anderledes. Det psykologiske aspekt i bogen gør måske, at læserne lige skal vende det man læser en gang til.