mor og busser skal skilles

by Kristina Nya Glaffey

MOR OG BUSSER SKAL SKILLES handler om en lesbisk kernefamilie i den kreative klasse, som går i opløsning og bliver til noget andet – et kludetæppe af lesbiske mødre og kærester og nye bofæller.
(fra Saxo.dk)

Genres: LGBT

124 pages, Hardcover

Published September 29, 2016

Reviews

[Kristine Sejr · Rating 4 out of 5]

Den minder jo meget om 1'eren, den har stadig sætninger som "Det er et svært ord som betyder" hvilket jo er en vidunderlig sætning. Den er meget humoristisk, medmindre man er en af dem som falder ind i de kategorier som bliver slagtet en smule. Om det er forfatterens egne holdninger der kommer til udtryk ved jeg ikke. Jeg synes den er sjov alligevel. Men jeg har jo heller ikke gået så meget i skole, så hvad ved jeg egentlig om det ;-)

Hvis du kunne li et'eren vil du også kunne li to'eren. Faktisk var det sådan at jeg blev både glad og trist da jeg stødte på bogen. Trist fordi jeg synes det var unfair de skulle skilles, og fedt fordi det var en fortsættelse.

[Trine Juhl · Rating 5 out of 5]

Mor og Busser bøgerne er virkelig de bedste bøger om familieliv EVER!!

[niels munk · Rating 4 out of 5]

mor og busser skal skilles er en skøn fortsætter, som jeg ikke anede jeg havde brug for.

Bogen fortsætter nærmest hvor den slap, bortset fra at mor og busser nu skal skilles, og så bliver man ellers viklet ind i familie-, lebbe-og hverdagsdrama en masse.

sproget er vittigt, nemt og hurtigt læst, men utrolig godt/smart. De mange svære ord er forklaret på gode og kloge måder som man griner af. eller, jeg synes i hvert fald det er godt fundet på.... (hvordan kan man forklare at noget synes nøje udtænkt samtidigt med det virker totalt originalt, uden at sige det på en lang åndssvag i paranteser?)

jeg kan godt lide alle de miljøer der står for tur, at ligesom alle personer i bogen står for skud, ingen kan vide sig sikre; forfattere, skuespillere, lesbiske, halvfjerser-forældre, by-mennesker og whatnot får en grundig behandling. regnbuefamiliers-kompleksiteter (?) bliver pædagogisk udredt, imens de også bliver grundigt skudt i sænk.
tror man.
bogen bevæger sig meget meta i sin fortællerstil, man kan ane hvor Glaffey vil hen, og hun spiller tydeligt på hvem vi tror hun er i alt dette, og forfatterens rolle ift. hvad der bliver skrevet.
det er godt, og dejligt befriende, men måske er det også unødvendigt at sætte alle de mure og sikkerhedsforanstaltninger op omkring bogen, alt bliver ligesom undskyldt undervejs, så det kan nærmest ende med at virke som helgarderet beskyttelse og som om at man ikke kan skrive noget dårligt om bogen, fordi Glaffey allerede selv har beskrevet det som et problem ift. i bogen.
...det er nok en længere diskussion, som man kan mærke at der allerede er blevet tænkt over under bogens tilblivelsesproces, og nok også før.... fornemmer jeg...

men never the less
så slugte jeg bogen og havde det skønt imens.
underholdende læsning og samtidig også egentlig ret vigtig på mange fronter (!)