What do you think?
Rate this book
Løgnerens hus
Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter. Og et hidtil ukendt sommerhus ved Limfjorden. I mange år har der været splid i familien, men en uge i Kristians hus tvinger dem alle til at se nogle sandheder i øjnene. Sandheder om hinanden, og sandheder om sig selv.
Løgnerens hus er en fortælling om kærlighed på tværs af generationer. Om en families forsøg på at forstå fortidens fortielser og løgne. Måske endda tilgive.
Løgnerens hus er en fortælling om kærlighed på tværs af generationer. Om en families forsøg på at forstå fortidens fortielser og løgne. Måske endda tilgive.
- GenresFiction
320 pages, Hardcover
Published November 11, 2016
1 person is currently reading
46 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
January 21, 2017
Jeg synes generelt Katrine Nørregaard gør det ok; det er hendes debutroman, og hun er meget ung. Men måske, måske ikke også disse faktorer der medvirker til, at der er for stor distance mellem personerne i bogen- jeg mangler noget varme og noget nerve- og har hele tiden denne her fornemmelse af, at det er statister og ikke levende mennesker jeg læser om. Der er også en naivitet hos personerne i bogen, som er med til at gøre dem mindre interessante.
July 21, 2019
Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg læste den her bog. Jeg greb den nok mest af alt, fordi den havde stået på min reol så længe, fordi det var sommerferie, og fordi jeg jo skulle læse "et-eller-andet". Og så blev det denne, uden jeg overhovedet havde orienteret mig i dens bagsidetekst.
Løgnerens hus er – mest af alt – en slægtsroman. Og titlen taget i betragtet, er det også en roman, hvor stederne fylder utrolig meget. Hvor de faldefærdige huse, der engang var hjem, de overfyldte loftsrum fyldt med hemmeligheder, den ildelugtende mose og det mørke, mørke, mørke hav får en stemme og en sjæl. Da jeg læste bogen, var jeg i den. Jeg kunne se alt det Nørregaard beskrev.
Men jeg ville ønske, at lidt af det liv og den sjæl, Nørregaard skriver ind i bogens kulisser også var at spore i bogens karakterer. Selvom deres problemer og relationer virker ægte nok, er de ikke overbevisende. Hovedpersonerne virker så mekaniske og deres bevæggrunde så afstumpede.
Det er i høj grad en bog, jeg læste for dens stemning og dens billeder og ikke så meget dens plot.
Løgnerens hus er – mest af alt – en slægtsroman. Og titlen taget i betragtet, er det også en roman, hvor stederne fylder utrolig meget. Hvor de faldefærdige huse, der engang var hjem, de overfyldte loftsrum fyldt med hemmeligheder, den ildelugtende mose og det mørke, mørke, mørke hav får en stemme og en sjæl. Da jeg læste bogen, var jeg i den. Jeg kunne se alt det Nørregaard beskrev.
Men jeg ville ønske, at lidt af det liv og den sjæl, Nørregaard skriver ind i bogens kulisser også var at spore i bogens karakterer. Selvom deres problemer og relationer virker ægte nok, er de ikke overbevisende. Hovedpersonerne virker så mekaniske og deres bevæggrunde så afstumpede.
Det er i høj grad en bog, jeg læste for dens stemning og dens billeder og ikke så meget dens plot.
March 31, 2017
Also posted on Eva Lucias blog
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret!
Løgnerens hus er debutromanen fra den unge forfatter Katrine Nørregaard. Hendes fortælling vandt Politikens romankonkurrence, da hun var blot 21 år gammel, og derfra er det gået stærkt for den unge forfatter. Romanen bliver nu sågar oversat til tysk.
Jeg var så heldig at møde Katrine Nørregaard til et arrangement hos Arnold Busck (Aarhus). På daværende tidspunkt havde jeg læst romanen, men det var så spændende at høre mere om fortællingen. Katrine Nørregaard har sat sig så godt ind i sin fortælling og kender sine karakterer så godt. Det var inspirerende at høre hende læse bidder op fra romanen og fortælle om hendes debut på forfatter. Disse elementer gjorde reelt kun romanen endnu mere spændende.
Løgnerens hus tager udgangspunkt i en familie med tre generationer. I starten af romanen, da Kristian dør opstår der mange spørgsmål. Familien tvinges til at tilbringe en uge sammen i et sommerhus og herfra begynder fortællingen så for alvor. Vi følger de tre kvinder og det er spændende at få lov til at være en flue på væggen og få adgang til deres inderste tanker om deres liv, udvikling, fortielserne og alt det, som er svært at få sagt. Den skifter synsvinkel i løbet af hele romanen, men det fungerer fint og plottets tempo er godt.
De tre generationer beskrives så flot og det er helt tydeligt, at Katrine Nørregaard har sans for sproget, detaljerne og de rammende beskrivelser af hvordan mennesket opfører sig i særlige situationer. Hun sætter sit fokus på familielivet og alle de ting, som kan forekomme mellem tre generationer – både de svære, de gode og særligt de usagte.
Jeg er ret imponeret over hvor let det bliver for læseren at sætte sig ind i fortælling på grund af forfatternes evne til at sætte sig ind i forskellige karakterers tanker og følelser. Det er nemt at komme ind under huden på karaktererne og de rummer så meget. Selvom vi kun får visse ting at vide, så er der altid skjult noget under overfladen og det gør det spændende at læse videre.
Jeg havde ikke troet, at jeg ville synes så godt om denne roman, som jeg gjorde. Det er slet ikke min genre, men jeg blev hurtigt fanget af læsningen og lige pludselig havde jeg bladret igennem hele bogen. Det Løgnerens hus kan, er at beskrive hvordan mennesker agerer, føler og de valg, som de træffer. De små og irrelevante ting betyder pludseligt alt for fortællingen og til sidst bindes trådene sammen og brikkerne falder på plads.
Løgnerens hus er en flot roman om hvordan familien holder sammen uanset hvad, de små ting, som kan vokse sig store og skabe barrierer gennem generationerne, og hvordan håbet trods alt skinner igennem de svære stunder. Jeg glæder mig til at læse mere og se hvad Katrine Nørregaards kommende vil byde på!
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret!
Løgnerens hus er debutromanen fra den unge forfatter Katrine Nørregaard. Hendes fortælling vandt Politikens romankonkurrence, da hun var blot 21 år gammel, og derfra er det gået stærkt for den unge forfatter. Romanen bliver nu sågar oversat til tysk.
Jeg var så heldig at møde Katrine Nørregaard til et arrangement hos Arnold Busck (Aarhus). På daværende tidspunkt havde jeg læst romanen, men det var så spændende at høre mere om fortællingen. Katrine Nørregaard har sat sig så godt ind i sin fortælling og kender sine karakterer så godt. Det var inspirerende at høre hende læse bidder op fra romanen og fortælle om hendes debut på forfatter. Disse elementer gjorde reelt kun romanen endnu mere spændende.
Løgnerens hus tager udgangspunkt i en familie med tre generationer. I starten af romanen, da Kristian dør opstår der mange spørgsmål. Familien tvinges til at tilbringe en uge sammen i et sommerhus og herfra begynder fortællingen så for alvor. Vi følger de tre kvinder og det er spændende at få lov til at være en flue på væggen og få adgang til deres inderste tanker om deres liv, udvikling, fortielserne og alt det, som er svært at få sagt. Den skifter synsvinkel i løbet af hele romanen, men det fungerer fint og plottets tempo er godt.
De tre generationer beskrives så flot og det er helt tydeligt, at Katrine Nørregaard har sans for sproget, detaljerne og de rammende beskrivelser af hvordan mennesket opfører sig i særlige situationer. Hun sætter sit fokus på familielivet og alle de ting, som kan forekomme mellem tre generationer – både de svære, de gode og særligt de usagte.
Jeg er ret imponeret over hvor let det bliver for læseren at sætte sig ind i fortælling på grund af forfatternes evne til at sætte sig ind i forskellige karakterers tanker og følelser. Det er nemt at komme ind under huden på karaktererne og de rummer så meget. Selvom vi kun får visse ting at vide, så er der altid skjult noget under overfladen og det gør det spændende at læse videre.
Jeg havde ikke troet, at jeg ville synes så godt om denne roman, som jeg gjorde. Det er slet ikke min genre, men jeg blev hurtigt fanget af læsningen og lige pludselig havde jeg bladret igennem hele bogen. Det Løgnerens hus kan, er at beskrive hvordan mennesker agerer, føler og de valg, som de træffer. De små og irrelevante ting betyder pludseligt alt for fortællingen og til sidst bindes trådene sammen og brikkerne falder på plads.
Løgnerens hus er en flot roman om hvordan familien holder sammen uanset hvad, de små ting, som kan vokse sig store og skabe barrierer gennem generationerne, og hvordan håbet trods alt skinner igennem de svære stunder. Jeg glæder mig til at læse mere og se hvad Katrine Nørregaards kommende vil byde på!
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
December 12, 2016
Fantastisk velskrevet debutroman.
Den er vedkommende og værd at læse. Flot sprog.
Kan anbefales!
Den er vedkommende og værd at læse. Flot sprog.
Kan anbefales!
October 1, 2018
Løgnerens Hus ('The house of the liar') is a family drama, told through the voice of three generations of women. They gather at a summer house after Christian - their husband/father/grandfather dies - to try to solve the mystery of what he did for the twenty years he was absent from their lives.
The clues to solving the mystery are bountiful and obvious, but the three women are annoyingly clueless. For instance, early on in the story, they come across journals written by Christian during "the lost years". But neither one of the women even consider reading the journals... seriously?!
I enjoyed the alternating POV's. But it would have been more convincing if the language had shifted from character to character, given the age difference between them. Especially the granddaughter sounds old beyond her years.
The family drama is at the core of this book. The dysfunctional relations between the three women is far more interesting than solving the mystery. Because of this, I could have done without the happy epilogue. It felt out of tune with the rest of the book.
The clues to solving the mystery are bountiful and obvious, but the three women are annoyingly clueless. For instance, early on in the story, they come across journals written by Christian during "the lost years". But neither one of the women even consider reading the journals... seriously?!
I enjoyed the alternating POV's. But it would have been more convincing if the language had shifted from character to character, given the age difference between them. Especially the granddaughter sounds old beyond her years.
The family drama is at the core of this book. The dysfunctional relations between the three women is far more interesting than solving the mystery. Because of this, I could have done without the happy epilogue. It felt out of tune with the rest of the book.
May 15, 2020
Løgnerens Hus er en rigtig fin debutroman af Katrine Nørregaard. Det er en letlæselig roman med korte kapitler, der følger de tre kvindelige hovedpersoner. Personerne, dialogerne og stemningsbeskrivelserne er det mest interessante i bogen, da man som læser hurtigt gennemskuer bogens egentlige plot og de familiehemmeligheder, som langsomt afdækkes gennem de godt 300 sider.
February 23, 2025
Samtlige af bogens karakterer virker ufærdige og todimensionelle. Nogle gange opstår små dele af handlingen som virker fuldstændig uden sammenhæng med resten af plottet, som ellers er ganske fint. Forfatteren har klart noget at sige, men der skal graves lidt dybere i menneskers handlemønstre før det kommer til at føles fuldendt og gribende.
March 10, 2018
Bogen var bedre end forventet. Mange gode historier man kan brygge videre på undervejs og efter man har læst den.
October 9, 2020
Vi diskuterede bogen i min læsekreds, hvilket gjorde mig lidt mere positivt indstillet overfor bogen.
Forfatteren skrev den i en meget ung alder, hun mangler den erfaring, en moden kvinde fortælle familiedramaet med.
Helt sikkert har romanen autobiografiske træk: en handicapped søster/bror, en far som svigter, ...
Tavsheden omkring de afgørende ting, som sker i familien, er sikkert også bagage fra egen barn- og ungdom.
Når det er sagt, så iagtager hun nøgternt personerne og lader dem fortælle deres besyn på nærmest de samme hændelser.
Det er klogt: alle mennesker oplever situationerne, men også mennesker anderledes - ofte er det netop grunden for misforståelse og fjentlighed over forhinanden.
Nogle kunne savne mere følelser, mere intimitet, mere nærvar - men det passer sikkert både til forfatterens egne erfaringer og til realiteten, at de er der ikke.
Hvordan slutningen udformer sig alligevel, får læserne ikke at vide, men måske giver netop det stof til eftertanke --- og til diskussion i en læsekreds.
Ingen bog, som gør stor indtryk, men den fortjener at blive læst, især hvis man vil læse en familiehistorie eller "slægtsroman" af an anden slags.
Forfatteren skrev den i en meget ung alder, hun mangler den erfaring, en moden kvinde fortælle familiedramaet med.
Helt sikkert har romanen autobiografiske træk: en handicapped søster/bror, en far som svigter, ...
Tavsheden omkring de afgørende ting, som sker i familien, er sikkert også bagage fra egen barn- og ungdom.
Når det er sagt, så iagtager hun nøgternt personerne og lader dem fortælle deres besyn på nærmest de samme hændelser.
Det er klogt: alle mennesker oplever situationerne, men også mennesker anderledes - ofte er det netop grunden for misforståelse og fjentlighed over forhinanden.
Nogle kunne savne mere følelser, mere intimitet, mere nærvar - men det passer sikkert både til forfatterens egne erfaringer og til realiteten, at de er der ikke.
Hvordan slutningen udformer sig alligevel, får læserne ikke at vide, men måske giver netop det stof til eftertanke --- og til diskussion i en læsekreds.
Ingen bog, som gør stor indtryk, men den fortjener at blive læst, især hvis man vil læse en familiehistorie eller "slægtsroman" af an anden slags.
April 25, 2021
Fantastisk gribende bog som har en masse snoninger i historien og er tankevækkende
January 15, 2024
Den var svær at få hul på, og jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke gav op.
Men den viste sig at være meget fin.
Indviklede forhold, og rod i relationerne.
Men den viste sig at være meget fin.
Indviklede forhold, og rod i relationerne.
October 19, 2024
Jeg elskede denne bog! Jeg synes virkelig at det er et mesterværk om mennesker, skæbner og misforståelser. Den distance bogen er skrevet med er perfekt til at ramme det forhold der er mellem familiemedlemmerne.
November 13, 2016
Anmeldelsen kan læses på Bognørden
Displaying 1 - 13 of 13 reviews