Efter deres succesfulde “Hvad døde de kongelige af?” er forfatter Maria Helleberg og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen tilbage med endnu en spændende bog, der med en kombination af retsmedicinsk videnskab og historisk indsigt går bag store personers liv og død.
Denne gang er turen kommet til verdenshistoriens ”Berømte dødsfald”. I denne spændende bog graver historiker Maria Helleberg og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen ned i historiens mest berømte dødsfald og årsagerne hertil.
“Berømte dødsfald” er historier om dødelige sygdomme og epidemier, men også om mord, forgiftninger og selvmord. Det er sandheden om de myter, der i flere århundreder har floreret om nogle af tidens mest kendte dødsfald, og som eftertiden har undret og forarget sig over. Jesus blev korsfæstet, Jeanne d’Arc blev brændt, og Tove Ditlevsen tog sit eget liv. Men hvordan foregik det, og hvilken betydning har deres død?
Bogen behandler et emne, som vi alle må forholde os til en dag, men som få af os taler om. Døden er det skrøbelige bevis på, at vi ikke lever for evigt. Heller ikke, hvis man er berømt og berygtet. Og så er det fortællingen om brat, grusom død, om besynderlige henrettelsesmetoder, om at betragte selvmordet forskelligt og om den tid, hvor medicin enten ikke fandtes eller var en mangelvare.
Spændende koncept, men det falder komplet til jorden. Hellebergs kapitler er rodede, fulde af fejl og ustrukturerede. Retsmedicinerens kapitler virker til tider overflødelige, fordi det meste er forklaret i Hellebergs del, og bliver derfor fyldt ud med ligegyldige anekdoter. Mest horribel var dog kapitlet om Tove Ditlevsen! Ikke engang navnet på hendes første ægtemand er korrekt, selvom han i sig selv ikke var en ukendt mand. (man undres, måske er bogen slet ikke læst igennem og faktatjekket?) Retsmedicineren aner ligeledes ikke hvor Ditlevsen døde, men taler om, i sin personlige anekdote, at hun kom ind død fra skoven, på trods af, at hun begår selvmord i en venindes lejlighed. Det virker som om denne bog bare skulle spyttes ud - jo hurtigere jo bedre og det lider den gevaldigt under.
Berømte dødsfald af Jørgen Lange Thomsen og Maria Helleberg er en utrolig detaljeret og gennemført bog, som viser et utroligt overskud og et kæmpe stykke researcharbejde. Jeg var meget imponeret, da jeg læste bogen, for den er alsidig, viser en spændende historisk baggrund og sætter samtidig tankerne i gang, når man læser den.
Bogen er inddelt i 24 kapiteler samt en indledning og et register. Bogen fokuserer på særlige historiske personer og hvert kapitel fortæller om en berømt historisk persons død. Bogen går desuden kronologisk, så vi starter med Alexander den Store i 323 f.Kr. og slutter med Tove Ditlevsen i 1976. Der er desuden mange spændende personer, som diskuteres – lige fra historiske, kongelige eller adelige til politikere og forfattere, både fra Danmark, men også globale personligheder.
Jeg synes, at læsningen var god og utrolig overskuelig. Det bliver aldrig for svært eller tungt at læse stoffet, selvom der er en del historisk stof at komme efter. Hvert kapitel er overskueligt inddelt med historisk baggrund om vedkommendes liv, et afsnit med retsmedicinerens vurdering og også billeder. Hvert kapitel foregår således og det fungerer rigtig fint.
Det er læsning, som er utrolig lærerig, spændende og sætter tankerne i gang. Jeg kan varmt anbefale denne bog, hvis man ønsker at vide morbide ting om berømte dødsfald og få godt formidlet historisk stof til hjernen. Desuden er det en lækker og æstetisk bog, som er flot at se på, have i hånden og den er sat op, så det er nemt at følge med og liiiiige bladre en side mere.
Den havde rigtig meget potentialle, men blev ærligt ikke udførte særlig godt. Det var en spændende ide at få en retmediciner ind over, men da de valgte mange ekspempler med kendte dødsårsager blev han rimelig overflødig, så var han i øvrigt ikke særlig velformuleret, og brugte en masse unødvendige personlige anekdoter. Generelt var der i begges afsnit mange klodsede formuleringer og brug af engelske ord, der ellers findes på dansk. Den var oversimplificeret i en sådan grad at den nogen gange blev decideret forkert.
Spændende koncept, men ikke særligt velskrevet. Især Hellebergs del er fyldt med mærkelige formuleringer og underlige sætningsopbygninger. Det forstyrrer læseoplevelsen! Det virker heller ikke rigtigt som at de to forfattere har koordineret med hinanden, hvad de hver især skal skrive, så det bliver mange gentagelser i Thomsen’s del. Ærgerligt, for det er ellers en god ide men må desværre sige at jeg blev ret skuffet.