Der mangler ingenting i retning af kriminalistisk spænding og opfindsomhed. Sarvig har ganske simpelt i et snuptag rykket alle tænkelige kraft- og saftingredienser til sig og kogt dem sammen til en forrygende suppe.
"Her er narkotikabander, hvid slavehandel, våbensmugling, bordeller, erotisk forvildelse og internationale forbrydernet."
Opløsningen på historien er så sindrig, at man må tælle på fingrene, og uhyggescenerne er så drevne, at man ikke sjældent må holde sig fast i stolen for at vinde med. Bag det glitrende og spændende og fantastiske handler den om moderne mennesker i en verden, der ikke er så god som den burde være, og om tilfældigheder, der bliver til en mønster.