100 dage er en roman om uro og begær. Løgn, svigt og selvbedrag. Om enevældige konger i og uden for kongehuset, og hvad der gemmer sig bag al pragten i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven. 100 dage er en selvstændig efterfølger til den anmelderroste Hambros Allé 7-9-13, der udkom i 2015.
Skilsmisseadvokaten Caroline går lange ture i Dyrehaven, hun ved ikke helt selv hvorfor. Hendes ejendomsmæglermand Kaare er ved at komme på fode efter en konkurs og har store planer. Deres søn Lukas ligger mest inde på teenageværelset, hvorfor er han ikke driftig som sine forældre? Kogebogsforfatteren Line søger kærligheden på nettet. Hun længes efter en ordentlig mand, og en dag står han der så, lægen, forskeren, levemanden Peter. Er han alt det, hun savner og mere til? Grafikeren Cille mistede sit job under finanskrisen og kan ikke finde tilbage til arbejdsmarkedet. Hun føler sig usynlig, ægtemanden og McKinsey-konsulenten Ask ser hende heller ikke mere. Han arbejder og træner og undrer sig over, hvad der blev af hans søde, glade kone, hvorfor tager hun sig ikke lidt sammen?
Vi kommer ind bag facaden hos tre privilegerede familier, der på hver deres måde kæmper med forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærlighed, fremdrift, familie og mening, men har svært ved at finde tilfredsstillelse i det liv, de møjsommeligt har bygget op. Teenagerne forsøger at leve op til den standard, deres succesfulde forældre har sat, men de mange muligheder og medfødte privilegier kan være svære at forvalte.
100 dage er en skarp og underholdende roman om livet i det nordlige København, hvor økonomiske problemer, eksistentielle kriser og misbrug ikke undgår at se dagens lys.
Jeg læste Hambros Allé 7-9-13 ved et tilfælde og det er jeg så taknemmelig for. Efter at Lotte Kaa Andersen kontaktede mig personligt og takkede mig for min anmeldelse (hvilket jeg var rigtig glad for!), fik jeg at vide, at der var endnu en roman på vej – nemlig en fortsættelse til Hambros Allé 7-9-13.
100 dage udkom i efteråret 2016 og i november 2016 var jeg så heldig at rende ind i Lotte Kaa Andersen på Bogforum. Hvor var det skønt at sige hej, også selvom vi ikke havde mere end et par minutter. For et stykke tid siden fik jeg endelig dykket ned i 100 dage, og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.
Lotte Kaa Andersen kan nemlig noget helt særligt! Sproget er i den grad imponerende. Forfatteren har en evne til at beskrive mennesker helt præcist og levende for læseren via de handlinger, som de foretager, hvordan de agerer eller alle de ord, som de ikke ytrer. Man føler sig som en flue på væggen i det perfekte, polerede og fuldendte hjem i Nordsjælland. Man ser det hele klart og tydeligt: at det hele slet ikke er så perfekt, som man tror. Langt fra!
Hold da op, jeg misunder ikke karakterernes liv. Meget vel, de har penge og alt hvad de kunne ønske sig, men der findes nogle tomrum, som ikke kan erstattes af det materielle. Læsningen er fascinerende, tåkrummende, underholdende og endda hjertebankende.
100 dage er ikke den bog, som jeg ville tage ned fra hylden i boghandlen, men Lotte Kaa Andersen har nu overbevidst mig om, at jeg skal læse flere bøger i den realistiske genre. Det er med en nerve og en kant, at forfatteren beskriver dagligdagen og formår at præge det trivielle og gør det yderst fascinerende at følge med i.
Jeg kan vælge at afslutte min afslutning på anmeldelsen med at skrive noget (plat-tø hø-pun-agtigt) á la: ”Det tog i hvert fald ikke 100 dage at komme igennem bogen!” Men det tror jeg, at vi dropper – i stedet vil jeg blot sige, at jeg glæder mig meget til at læse mere fra forfatteren, for denne læseoplevelse var imponerende!
To też takie 2,5. Uważam że to wszystko co autorka rozwlokła na 3 części dałoby się napisać w 1 książce. Kiedy już akcja pod koniec zaczęła się rozkręcać to autorka ucięła książkę, a w 3 części rozpoczyna nagle nowe wątki nie kończąc tamtego. Ogólnie do sprzątania słucha się w porządku, ale nie polecam.
Edit: Z perspektywy czasu 3 gwiazdki to było za dużo
Underholdende og på sin vis ret fremragende opfølgning på "Hambros Allé 7-9-13" om overklasselivet på Hambros Alle i Hellerup. Selvom man ikke selv bor der, kan man følge personernes svagheder, eksistentielle tvivl, sprækker, bristede drømme, og bogen er samtidig så nuanceret, at det ikke bare er en udstilling af overklassens dekadence og dobbeltmoral. Jeg glæder mig til 3'eren. Fire stjerner med pil op
Jeg svinger lidt mellem 3 og 4 stjerner. Bogen er ret god. Forfatteren kender sine figurer indefra, og de er troværdige og interessante. Det er jo fortsættelsen af 7-9-13, og der kommer en treer også om livet på Hambros Alle. Den skal jeg helt sikkert læse. Og måske justerer jeg karakteren til fire om lidt...
Der var ikke så meget guff i den her, men den kan noget alligevel.
Vi blev introduceret til Lukas. Det er Caroline og Kaares søn, og det er en hel nuanceret teenageforandring han går igennem. Hans forhold til hans forældre, og samtidig hans rolle i vennekredsen. Det er tydeligt, at den dreng virkelig har været igennem neglect. 2 au pair piger hele hans barndom, og nu kan der gå en uge imellem at han overhovedet snakker med sine forældre. Han er teenager !!
Kaare er stadig en ass i mine øjne. Han er et skod menneske, og det gjorde helt ondt i hjertet at læse det han siger om Emilie og hvor meget hun spiser.
Ask er en kæmpe taber som ønsker en anden persons liv (Eduardo, som han insta stalker), og så bliver han sur fordi han selv ikke er der med sus og dus, at han går glip af så meget familieliv, hvor hans børn spørger om han overhovedet bor der.
Line er stadig en gold digger somehow (stakkels Peter), og Caroline er iskold. Det ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med. Jeg troede Caroline var nice. Den her skilsmisseadvokat som har helt styr på hvordan hun skal gennemskue hendes mand osv. men i stedet opdager jeg, at hun gerne vil sit ægteskab udad til og er helt ok med at Kaare får sex andre steder. Well, what’s the point lady!
Og så er der Cille. Lige i den her bog er hun den som jeg synes er træls træls. Hun har alt for ondt af sig selv hele tiden, og hun kører lidt i en “jeg kan ikke gøre for min elendighed” uden at hun prøver at gøre noget ved det.
Jeg går straks i gang med nr. 3. Jeg må vide hvordan det her ender.
Jeg glæder mig allerede til næste bog i serien! Fantastiske personbeskrivelser!! Bogen er hurtigt læst, godt skrevet og meget flydende. Måske ikke helt så god som 7-9-13... men til gengæld var den længere, hvilket kun var godt!!
100 dage er Lotte Kaa Andersens fortsættelse af Halmbros Alle 7-9-13. 100 dage er ramt af de samme problematikker som Halmros Alle 7-9-13; først og fremmest at personskildringen er meget ensidig og overforklaret, så der ikke bliver levnet meget plads til læserens forestillingsevne og hypotesedannelsen. Det er ført hånd.
Romanen bliver tilført en teenage-hovedperson, Lucas, sønnen til Camilla og Kåre. Lucas' tilstedeværelse er med til at vise, hvor lidt følingen upperclass har med deres afkom, og hvordan Lucas bliver overladt til sig selv - og følgelig ender i misbrug og mobning af lærere.
Vi får udstillet Kåre og Camillas stræben efter at blive anerkendt - bl.a. i deres interesse for "natur" nemlig nærmere betegnet Dyrehaven, som for Kåre handler om, at komme i kontakt med Hubertusjagt-kulturen på linje med det at blive set på Golfbanen.
Mest interessant er skildringen af Line, som er enke grundet hendes mands selvmord, og som nu ca. fem år efter lige er ved at finde sammen med lægen Peter. Dette er mere nuanceret, for de handler om, at Line på den ene side stadig stræber efter mænd som er succesfulde, men hvor hun samtidig nu er bekymret for at succesen er baseret på fusk, sådan at hun igen må tabe ansigt både socialt og intimt /overfor sig selv, som følge af at være blevet bedraget uden selv at have opdaget det. Det interessante er her, om Line virkelig formår at slippe ud af denne bekymring for at kunne starte på en frisk.
Skildring af Ask og Sille står lidt i stampe. Silles liv handler om, at hun har mistet arbejde som følge af finanskrisen, og at hun derfor føler sig som taber både i egne og i andres (i hvert fald sådan som hun tolker andres) øjne. Ask er bogen igennem optaget af en mexicansk livsnyder og netværker, som poster en mase socialt upperclass liv, middage og museumsbesøg på Instagram. Ask stræber først efter at blive en del af dette liv, men vender det så pludselig ryggen og ser det som fake (uden at vi faktisk helt ved hvorfor Ask tager dette turn - endelig noget der er lidt uforklaret), for så at forsøge at vende tilbage til et mere autentisk familieliv med Sille og børnene.
Har fået anbefalet Kaa Andersens bøger fra flere sider, så nu skulle det være. Jeg har ikke læst 1'eren endnu, men gik direkte på 2 og 3. Begge er letlæste og fængende, og jeg skal helt klart også have læst Hambros Alle 7, 9 13. Det er ægte samtidslitteratur, som tager pulsen på os nu og her - men med dyk ned i dybere eksistentielle emner. Jeg lo, græmmede mig og græd næsten nogle gange over at møde alle de kompetente karakterer, der bare ikke har det godt med sig selv, ægtefællen, familien - med omverdenen generelt. Den måde man hele tiden ser sig selv udefra og (over)analyserer hverdagslige situationer og glemmer de mest basale værdier. Suk altså, alle de fordomme og forbehold, vi har overfor hinanden som mennesker. Jeg synes Lotte Kaa Andersen skriver rammende og præcist om os. Nogle vil måske finde karaktererne lidt karikerede? Men det er jo det, der gør fortællingen så morsom/sørgelig og rammende. Overdrivelse fremmer forståelsen. Hendes måde at flette buzwords fra foretningslivet, forældrerollen, selvhjælpslitteraturen og datinglivet ind i bogens dialoger er udsøgt. Det MÅ blive til en film eller tv-serie engang...
Jeg fik aldrig helt fornemmelse af karaktererne som ægte mennesker - dialog og indre monolog er skrevet i et sprog, som jeg fandt både urealistisk og ofte tåkrummende. Karakterbeskrivelserne er fulde af clicheer om det triste liv i overklassen. Store dele af handlingen gav ikke mening for mig. Hvorfor blev Ask fx så betaget af Eduardo men mistede betagelsen ligeså hurtigt? Og hvorfor blev Kaare så besat af ridning? For ikke at tale om Lukas’ skiferie, hvor der sker noget som virker helt urealistisk, og hvor hans venner er dybt usympatiske og endimensionelle. Jeg har ikke læst forgængeren, hvilket måske havde hjulpet på at lære karaktererne at kende mere i dybden. Efter at have læst 100 dage har jeg dog ingen planer om at læse mere af Lotte Kaa Andersen.
Jeg kan virkelig godt lide 100 dage. Muligheden for at kigge ind i andres liv, og følge med i ægteskaber, familier og relationer er utrolig spændende. Og der er så meget, jeg så godt kan følge og genkende på en måde. Selvom bogen er letlæst, så har den sat mange tanker i gang om, hvad der skaber en familie, hvad der motiverer er menneske og hvor lidt der skal til for at ændre tingene både i positiv og negativ retning.
Jeg glædede mig til et gensyn med beboerne fra Hambros Alle. Med vanlig stil fortsætter de med st være så almindelige og have almindelige følelser og skab almindelige problemer for sig selv og deres omgivelser. Romanen er ok men bliver dog lidt langtrukken.
På baggrund af placering og geografien tog jeg den op -MEN det skulle jeg ikke gjort.
Man få en god begyndelse på de forskellige personer og deres liv, men så er der ikke mere end det i bogen. De korte sætninger gør at historien bliver ikke dybere en overfladen. Så god begyndelse - men skrivning ødelægger alt og alle karakter er mest cliche agtige som man forventer.
Bedre end etteren i mine øjne. Vi kommer lidt længere ind, og det gør lidt mere ondt. Det er spændende, nervepirrende og som sidst dejlig ærligt og vedkommende.
Den er godt skrevet. Personerne får mere liv end i Hambros Alle 7-9-13, hvor jeg synes personerne var meget karikerede. Historierne om de 3 familier siger meget om livet i dag- om alle de muligheder vi har, og de valg/fravalg vi gør bevidst og ubevidst og hvilke konsekvenser det har. Om fravær i relation til partner og børn. Den er bare god. Bøgerne kunne blive en god film/serie
Jeg elsker hendes sprogbilleder, hendes forklaringer på indsigter fra det indre liv og hendes evne til at gøre de forskellige personer og parallelspor særegne.
Fik mig aldrig rigtig op at ringe, men tror bare ikke at det er min genre. Udmærket værk med veludviklede, interessante karakterer. Tilfredsstillende slutning.