Svartalogn

by Kristín Marja Baldursdóttir

Þorpið virtist friðsælt í vetrarskrúðanum en svo kom úrhellið, skolaði burt hlýrri yfirhöfninni og í ljós kom að það var í raun og veru illa klætt – var kannski í engu innan undir. Eftir margra mánaða atvinnuleit heldur Flóra vestur á firði til að mála hús í sjávarþorpi. Þar kynnist hún organista og þremur útlendum konum sem vinna í fiski; allar eiga þær sögu sem hefur leitt þær á þennan stað, allar glíma við sorgir – en syngja eins og englar. Í einangrun þorpsins leikur veðrið á öll sín hljóðfæri og sálin tekur undir af fullum þunga. Svartalogn fjallar um ást, vináttu og samfélag sem heldur utan um fólk, eða heldur því í heljargreipum, eftir því hvernig á það er litið. Kristín Marja Baldursdóttir hefur skrifað skáldsögur, smásögur og leikrit. Bækur hennar hafa verið gefnar út víða erlendis og notið mikillar hylli, ekki síst sögurnar um listakonuna Karitas.

Genres: Fiction

381 pages, Hardcover

Published October 1, 2016

About the author

Kristín Marja Baldursdóttir was born on January 21, 1949 in Hafnarfjörður. She graduated from Iceland's Teacher Training College in 1970 and received a B.A. degree in German and Icelandic from the University of Iceland in 1991. Kristín studied German at the Goethe Institut in Bremen in Germany from 1979 - 1980, took courses in education in Denmark 1985 - 1986 and a journalist course in Germany in 1992. She taught at the primary schools in Reykjavík from 1975 – 1988. In 1988 Kristín Marja switched jobs and started working as a journalist for the daily Morgunblaðið until 1995.

Kristín Marja's first novel, Mávahlátur (Seagull's Laughter) was published in 1995. The book was adapted for the stage and shown in the Reykjavík City Theatre in 1998. The novel was also filmed by Ágúst Guðmundsson in 2001 and received many awards at the Icelandic Edda-festival that year (The Icelandic film and television prize). Kristín Marja has since published other novels, a short story collection and written the biography of writer Vilborg Dagbjartsdóttir, Mynd af konu (Picture of a Woman), published in 2001.

Kristín Marja Baldursdóttir lives in Reykjavík. She is married with three grown daughters.

Reviews

[Buchdoktor · Rating 4 out of 5]

Die Isländerin Flóra verliert nach 30 Jahren im Betrieb ihren Job, weil ihre Firma sich ein jüngeres Image geben will und weil ihr männlicher Kollege scharf auf genau diesen Job war. Flóra büßt mit ihrer Arbeit schlagartig alle Kontakte zu anderen Menschen ein. Ihre Tochter lebt in Australien, ihr Sohn ist in Reykjavik mit seinem eigenen Leben beschäftigt. Schon lange vorher ausgebrannt und desillusioniert, erzählt Flóra aus der Ichperspektive vom Tiefpunkt ihres Lebens, an dem sie sich plötzlich wiederfindet. Als die Schwiegermutter ihres Sohnes anbietet, Flóra könnte in ihrem Elternhaus in den Westfjorden wohnen und im Gegenzug das Haus streichen, verspricht diese Aufgabe einen Aufschub in dem Schlamassel. Erst im nächsten Sommer würde das Haus wieder an Touristen vermietet werden und Flóra könnte bis dahin ihre eigene Wohnung untervermieten. Trotz der vernünftigen Regelung wird sie jedoch den Eindruck nicht los, dass ihre Kinder sie abschieben wollen.

Flora kommt im drohenden Schneesturm in den Westfjorden an. Der Winter steht vor der Tür; morgens wird es erst gegen 11Uhr hell. Als Städterin ist Flora überrascht von der absoluten Dunkelheit, die hier oben herrscht. Während sie das Haus in Besitz nimmt, wird deutlich, dass Flóra eine Frau von Grundsätzen ist. „Das ging natürlich nicht“, sagt sie sich und schaufelt im nahenden Schneesturm schnell noch den Fußweg frei. Flóra hat in ihrem Leben immer Aufträge ausgeführt, sich an Regeln gehalten und getan, was Männer von ihr erwarteten. Entscheidungen getroffen und Verantwortung dafür übernommen hatten jedoch stets andere. So hatte Flóra ihren trinkenden Mann ertragen; erst ihr Sohn hatte den Vater rausgeworfen und für sie eine eigene Wohnung gesucht. Menschen wie Flóra fühlen sich leicht ausgenutzt und kriegen aus dieser Situation heraus nur schwer die Kurve.

Flóra fühlt sich im Nordwesten Islands anfangs wie eine Einwanderin aus einem fremden Land, und im Winter scheint hier niemand freiwillig vor die Tür zu gehen. Doch als der Chor dringend Frauenstimmen braucht (sie ist offenbar in den einzigen Ort der Welt geraten, in dem der Chor Frauenstimmen sucht), setzt die Organistin Petra Flóra dankbar dafür ein, drei Arbeiterinnen der Fischfabrik die isländische Aussprache beizubringen. Die Frauen stammen aus Polen, Spanien und Ungarn, so dass sich vor Flóra drei verschiedene Schicksale und drei unterschiedliche Gesangstalente entfalten. Unter Petras Fuchtel scheint Flóra bald wieder in die vertraute Struktur zu fallen, dass andere Pläne machen und sie die Arbeit erledigt. Neben der Planung des Chorauftritts hält das Leben für Flóra einige Aufregung bereit. Als das Leben zu ihr kommt, stellt sie überrascht fest, dass auch sie ein geschicktes Händchen fürs Organisieren hat …

Eine Icherzählerin mit geringem Talent zur Selbstkritik stellt einige Anforderungen an die Geduld der Leser. Immer sind andere Schuld, und wenn es Flóras Mutter ist, die sich früher nach Ansicht der Tochter zu stark für ihren Beruf als Botanikerin und die Frauenrechte interessierte und zu wenig für ihr Kind. Von einer 60-Jährigen mit erwachsenen Kindern hätte ich erwartet, dass sie sich inzwischen mit ihrer Mutter versöhnt hat. Dass Schicksale anderer Menschen der Icherzählerin eine neue Sicht auf ihr Leben ermöglichen, war vorhersehbar. Flóra wirkt in ihrem Selbstmitleid und ihrer unstillbaren Suche nach Anerkennung anfangs höchst anstrengend; doch irgendwo glimmt ein Funke Humor und Selbstironie in Flóra.

Ein einfaches Haus an abgelegenem Ort, die Versöhnung mit dem eigenen Altern und ein Neuanfang sind bewährte Puzzlestücke aus Frauenromanen, die sich hier zur Wende in Flóras Leben fügen. Dass eine Ortsfremde auf Frauen trifft, denen die Integration ins isländische Leben anfangs schwergemacht wird, gibt dem altbewährten Motiv vom Haus auf dem Land einen modernen Anstrich.

[Anna · Rating 3 out of 5]

Ein Buch voll von Zweifeln, Unsicherheiten und dann wieder: den kleinen Triumphen und Freuden des Lebens. Ich-Erzählerin ist die 60-jährige Flóra, die nach einer Kündigung einen Neustart wagt. Dieser ist immer wieder so holprig, dass die damit verbundenen Gedankensprünge auch mal schnell zu viel zu werden. Aber nicht alles ist perfekt und vielleicht liest sich das Buch mit fortgeschrittenem Alter auch ganz anders. Das Portrait, was es von Island und Musik als Seelenbalsam zeichnet, bleibt interessant und die Geschichte um mehrere Frauengenerationen ist auch mit Blick auf den heutigen Feminismus lesenswert.

[Kim Anton]

rødstrømpe bog

[Thorunn · Rating 3 out of 5]

Sagan er fín, en mér fannst málfarið ekki nógu flott - mér fannst á stundum að ég hefði getað skrifað þetta næstum jafn vel sjálf og það er nú ekki gæðamerki. Eins fannst mér það líka stundum vera fullgamaldags miðað við að konan átti að vera á aldur við mig - aldrei myndi ég hugsa um eitthvað sem gerðist "í mínu ungdæmi".
Samt betri en síðustu bækur Kristínar en alls ekki neitt eins og Karitas.

[Kristín Jónsdóttir · Rating 3 out of 5]

Mjög áhugaverð og oft skemmtilega femínísk en samt um leið eitthvað svona ó, þær mega ekki borða því þær verða að vera svo fínar á tónleikunum sem fór dálítið fyrir brjóstið á mér. Og stíllinn er furðulega þunglamalegur, stundum fannst mér sögukonan sitja gegnt mér við eldhúsborð, að segja mér frá, með dæsingum og krúsidúllum. En það er kannski bara algerlega viljandi gert hjá höfundi? Las hratt og af miklum áhuga fyrir persónunum og sakna þeirra jafnvel barasta eftir að lestri er lokið.

[Inga · Rating 5 out of 5]

Kristín Marja hefur einstakt lag á að koma frá sér sjónarmiðum og sálarlífi kvenna í íslensku samfélagi og listsköpun þeirra fylgir að sjálfsögðu með. Þeir sem höfðu gaman af Karitas munu njóta þessarar bókar.

[Annegrethe Skov · Rating 4 out of 5]

Dette er en Baldursdottir classic. En god og opbyggelig kvindehistorie fra Island - også denne gang med udsyn og tråde til det europæiske fastland og alt det der binder os sammen.

Personlige minder under læsningen: Jeg havde et lille års tid som ung, hvor jeg boede sammen med en pige fra Polen, en pige fra Ungarn og en pige fra Australien. I bogen er pigen fra Australien byttet ud med en fra Spanien, men bortset fra dét, kunne jeg spejle mig i en del af damernes oplevelser sammen. Ligesom i bogen er der kanter der slibes og kompromiser der indgås, når kulturforskelle kommer tæt på dagligt levet liv.

Mange (måske især voksne) kvinder vil kunne spejle sig i hovedpersonens historie, da hun godt oppe i 50'erne falder ud af arbejdsmarkedet i hovedstaden og finder nyt liv i en fjern provins. Stærke arbejdsomme kvinder finder sammen på tværs af alder og baggrund og ender overraskende med et kulturformidlingsprojekt, koncerter i Island og Tyskland, der gør alle stolte og glade.

Romanen indeholder fine beskrivelser af hvad sproget betyder (hovedpersonen skal undervise en fiskefabriks udenlandske ansatte i at udtale islandske ord godt nok til at kunne være med i kirkekoret), hvad musikken betyder for individer og små og store samfund - og i det hele taget hvad det er der binder mennesker sammen.

Talent, ihærdighed, ordentlighed og dygtighed kombineret med omsorg og omtanke findes og styrkes mellem romanens hovedpersoner - på trods af at Flora, hovedpersonen, blot er kommet til vestfjordene for at hjælpe med at male et sommerhus. Det er sjovt til tider, og i hvert fald underholdende og vedkommende med en handling, der bevæger sig fremad. Perfekt roman til påsken, fandt jeg ud af (det er langfredag i dag), da handlingen kulminerer henover en påske. Kan anbefales til dem der søger en god klassisk historie, en fremadskridende handling og dem der behøver en pause fra autofiktion og dårlig barndom.

[Janne Toftgaard · Rating 4 out of 5]

Floras liv i Reykavik falder sammen, da hendes mand kaster sig ud i sin anden teenagetid. Flora reagerer ved selv at søge grænser og hendes adfærd tangerer det pinlige, mener hendes søn og svigerdatter. De installerer hende derfor i en lille bygd, hvor hun skal male afdøde Helgas hus. Bogen bevæger sig her fra at være tragikomisk til at blive et fint portræt af en gruppe stærke kvinder, der finder hinanden i sangen. I første omgang tænkte jeg, at Baldursdottir i denne bog virkelig havde bevæget sig langt væk fra Karitas-bøgerne, men efterhånden som kvindernes skæbne udfoldes, er der flere og flere fællestræk. Især fungerer beskrivelsen af Floras vej tilbage til sig selv rigtig godt, mens andre af kvinderne er mere utydelige, her savner jeg især at Petra får mere kontur.

[Louise · Rating 4 out of 5]

Langsom og tænksom. Jeg synes det var skønt at læse om den langsomme etablering at et fællesskab mellem kvinderne i bogen, hvordan de nyankomne stille og roligt bliver en del af bygden. Og så fandt jeg Floras tanker om at blive gammel og “uden nytte” for samfundet interessant og en smule pessimistisk, men hendes udvikling var dejligt tilfredsstillende.

[Helene Engelund · Rating 3 out of 5]

Jeg var begejstret gennem den første fjerdedel, hvor der skabes et univers, og vi lærer fortælleren at kende. Men bogen blev for langsom for mig og kørte meget i det samme spor. Jeg gav op lidt over halvvejs.

[Katla Lárusdóttir · Rating 4 out of 5]

Áhugaverðar persónur, þétt saga og góð framvinda. Staða og hlutverk kvenna er höfundi ofarlega sem fyrr en í þessari bók tekst hún á við margvísleg efni mannsins með fantagóðri bók, með þeim betri úr Kristínar Mörju ranni að mínu áliti.

[Svava Ólafsdóttir · Rating 4 out of 5]

Yndisleg bók um konur og þrándana í veginum og rimlana sem í kringum þær eru reistir til að hamla hamingju þeirra, frelsi og framþróun. Tekst þeim að brjótast í gegnum glerþakið? Mæli með að þú komist að því með að lesa bókina.

[Skuli Saeland · Rating 4 out of 5]

Hugljúf saga af konu sem skiptir um umhverfi og félagsskap og fær næði og tækifæri til að endurmeta líf sitt. Notaleg lesning.

[Birgitte Bach · Rating 5 out of 5]

5/6 stjerner. Hjertevarm, underholdende og eftertænksom roman, der behandler mange store emner, som kvinders rolle i samfundet og den måde vi ser på alder og de ældre i vores del af verdenen.

[Heidrun Hauksdottir · Rating 4 out of 5]

Góð bók og lestur höfundae einnig góður.

[Nanna Guðmundsdóttir · Rating 4 out of 5]

Skemmtileg lýsing á litlu þorpi. Áhugaverðar feminískar pælingar.

[Anne Mette Møller · Rating 4 out of 5]

Meget fin bog.
Jeg er vild med islandsk litteratur.

[Claudia_Elisabeth · Rating 3 out of 5]

3,5*

[Sirrý Sif · Rating 5 out of 5]

Frábær. Íslenskar skáldkonur eru gull.

[Ásdís Ósk Valsdóttir · Rating 4 out of 5]

Dásamleg saga um allskonar fólk

[Margrét Sam. · Rating 4 out of 5]

Sálarlíf íslenskrar konu sem heldur á Vestfirði til að finna sig/skilja sig. Veðrið leikur á sálina.

[Kristín · Rating 4 out of 5]

Algjörlega dásamleg bók. Áhugaverðar persónur, falleg saga og lifandi texti. Alltaf notalegt að lesa Kristínu Marju, jafnvel þegar söguefnið er átakanlegt. Hún hrífur mann einfaldlega með. Og ég viðurkenni að ég hefði viljað fá að vera lengur með þessum persónum og fá að fylgja þeim í örugga höfn.

[Sara Hlín · Rating 4 out of 5]

Róleg og ljúf bók full af húmor sem gefur manni innsýn í tilveru og tilfinningalíf miðaldra konu sem missir vinnuna og þar með hluta af sjálfsmyndinni. Fylgjumst svo með því hvernig hún rís sterkari upp aftur. Hjálpar sjálfri sér með að hjálpa öðrum. Sagan gerist að miklu leyti í sjavarþorpi á Vestfjörðum og það gerir mikið fyrir söguna.. sé fyrir mér mitt þorp úti á landi. Vantar samt aðeins uppá miðað við væntingarnar sem maður býr sér til eftir Karítasarbækurnar.

[Kollster · Rating 3 out of 5]

Alveg ágætis bók eftir hana Kristínu Marju en besta við bókina þótti mér þó lesturinn (hlustaði á hana lesna á hljóðbók af leikkonunni Kötlu Margréti).

Mæli klárlega með að hlusta á þessa í hljóðbók.

[Jóhanna · Rating 3 out of 5]

Bókagagnrýni mín á dv.is
http://www.dv.is/menning/2016/12/15/s...

[Ásta Sólveig · Rating 4 out of 5]

Frábærlega vel skrifuð bók eins og allar bækur Kristínar Marju... en mér fannst eitthvað smávegis vanta upp á. En mæli samt alveg með henni.

[Freyja Eiríks · Rating 4 out of 5]

Las þessa tvisvar og bætti við stjörnu eftir seinna skiptið

[Guðný Björg · Rating 4 out of 5]

frábær

[Sesselja · Rating 2 out of 5]

Langdregin

[Grete Larsen]

Emne: kvinder ; kærlighed ; venskab ; livskriser ; Island ; Reykjavik

Flora er omkring de 60 år, hun bor i Reykjavik, hun har fornylig mistet sit job og før det er hun blevet skilt fra sin mand. Hun kæmper med ensomhed og depression og har haft selvmordstanker

https://netpunkt.dk/pop_vis.php?targe...

Kilde: DBC