En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine venstreorienterede forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med?
Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om.
En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. Læsere af Christian Kampmanns Familien Gregersen vil nyde denne store danske roman.
Katrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)
Rigtig god og vedkommende bog om en familie og deres forskelligheder. Den handler mest om Frederik, der ikke kan finde ro i sit liv. Han søger lykken og føler sig misforstået af sin familie. Kan man flygte fra sine rødder og kan man i det hele taget flygte fra det man ikke bryder sig om?
Vi har en familie i Svendborg. Holger og Jytte (mødte hinanden på Ollerup gymnastikhøjskole) og deres tre børn, Frederik (gift med Birgitte), Lene (gift med Kyle) og efternøleren Jakob (5 år efter Lene).
Forrygende start på bogen. Virkeligt fængende. Men det går hurtigt af den. Eller jeg bliver træt af den småironiske stil, som gennemsyrer bogen.
Yderpunkterne er Holger og Frederik: Holger portrætteres som en hønsestrik-agtig økologi-freak med gård på Drejø, som han tilbringer det meste af tiden i. Frederik portrætteres modsat som finansdreng med karriere hos Goldman Sachs, indtil han vender hjem til Danmark og ansættes i Danske Bank. Hvor hans Birgitte vistnok også arbejder. Frederiks jetset-tilværelse - og den ironiske distance hertil - fylder det meste af bogen.
Da Lene flytter til København for at læse teologi, bliver hun bedste veninde med den skøre Mariella, der bor lige overfor. Hun vil et kvælende venindeforhold. Lene får job i Svendborg og bliver gift med Kyle, som MÅ have udløsning mindst en gang i døgnet, og som er Lene utro med allehånde kvinder i Svendborg. Han bliver far til et barn med en af disse kvinder, som ender med at lade Lene og Kyle adoptere barnet.
Jakob hører vi ikke meget til. Han er familiens dysfunktionelle.
Jytte dør til sidst af kræft. Hun fortsætter med at ryge 20 smøger til det sidste. Holger ved ikke sine levende råd.
Sproglig stil udover ironi: mange nummererede lister: “Birgitte bemærkede to ting, da hun så ham i døren, 1) at han var ubarberet, og 2) at der var noget blødt, noget sårbart ved hans læber.
Mange sex-referencer, en underliggende lummer tone, ex. Frederiks sekretær, Jeanette, som må på toilettet og onanere efter at have været sammen med Frederik.
Generelt altså en trættende bog at læse - hele tiden ironisk distanceret til sin historie - trods de fineste referencer til Preben Wilhjelm, Jesper Rangvid m.fl.
Med tungen i kinden fortæller Guldager historien om 'En uskyldig familie'. Komponenter i fortællingen er en civilisationskritik af 68’er-generationen, der realiserer sig selv gennem fri sex og biodynamiske gulerødder. Efterfølgende vises effekterne af forældrenes svigt over for deres børn: den ene bliver yuppie, den anden bliver præst, og den tredje bliver social taber.
Fortællingen får substans i og med de to ældstes problemer med deres fædrene ophav, med sig selv og med deres respektive partnere. Men der er vildt parodiske indslag som for eksempel faderen, der møder op til sin søns bryllup i svedige cykelshorts, og samtidig skal vi ’æde’ en gammeldags alvidende fortæller, der betjener sig af hyppige forudgreb!
Heller ikke disse skal dog opfattes dybt seriøst, og i det hele taget har læseren svært ved at finde en grimasse, der kan passe. Hvilken genre er denne tekst, og er det finlitteratur eller trivi? Det er vist nærmest et postmodernistisk pluk af lidt af hvert, meget filmisk i anslaget, og romanen er da også bestilt med filmatisering for øje af Peter Aalbæk.
En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Ikke en ny udgivelse men en af dem, der har stået på reolen og råbt på at blive læst og nu blev det og jeg var vild med den.
Protagonisten Frederik lever et liv stik modsat sine frigjorte kapitalismehadende rødstrømpeforældre. Men han er ikke lykkelig, og hans søskende kæmper også med hver deres. Er det barndommens skyld? Eller kæmper alle uanset?
Jeg elsker, at man altid lærer noget i KMG’s bøger. Her om finansverdenen og man kommer også altid ud at rejse, her til London og new York men også de danske øer ud for Svendborg.
Den er klog og velskrevet og hvis man kan lide slægtsromaner og romaner der ikke nødvendigvis binder en sløjfe på eller giver svar på alt, men som langsomt folder sig ud uden en netflixvenlig action-storyline, så er det her bogen
Holger og Jytte er hippier og flytter til Svendborg og får tre børn, som falder temmelig langt fra stammen. Jacob går i hundene, Lene bliver præst og Frederik succesrig børsmægler. Bogen er godt skrevet, humoristisk, men ind imellem også tangerende det karikerende og kulørte i sine person- og miljøbeskrivelser og sine lidt farceagtige konflikter. Vi har med en postmoderne alvidende fortæller at gøre, som vader ind og ud af personerne, og som i tide og utide griber ind i historien med formuleringer om, hvad der siden kommer til at ske. Slutningen fremstår lidt letkøbt og ikke helt organisk. Fortælleren har en ironisk distance til personerne, hvilket gør, at man ikke helt kommer ind huden på dem. Man griner, trækker lidt skævt på smilebåndet, derimod græder man ikke, højest krokodilletårer.
Romanen handler om Frederik, der vokser op i Svendborg i 1970´erne. Hans forældre, Jytte og Holger, lever et liv i tråd med 70´ernes frihedsidealer og ideologier. Holger bor meget af tiden i et selvvalgt eksil på Drejø, hvor han lever i pagt med naturen og dyrker biodynamiske grøntsager. Jytte er et farverigt og omfavnende socialt væsen, og hun får besøg af unge ”husvenner” i Holgers fravær.
Familiens tre børn, Frederik, Lene og Jakob, laver hver deres forældreoprør. Frederik bliver en del af yuppie-bevægelsen i 1980´erne. Han melder sig ind i Venstre Ungdom, går i velpresset jakkesæt, tager en økonomisk uddannelse på Handelshøjskolen og gør i 1990´erne karriere hos Goldman Sachs i USA. Frederik tjener store penge og lever det søde liv uden planer om familie og børn. Lene bliver præst i Svendborg og finder sandheden og livets værdi i kristendommen. Hendes mand er en sexafhængig skørtejæger, der forguder Lene, men stadig er utro. Jakob bliver i Svendborg og kan ikke finde sit mål med livet. Han er misundelig på Frederiks succes og føler en vrede og et svigt overfor Frederik.
Intet menneske er en ø. Heller ikke Frederik- hovedperdonen i denne roman. Hans barndom med en masse uforløste og usagte ting (for)følger ham langt op i hans voksne liv til hsn endelig giver slip. På en gang rørende og rå. Man tænker over de mønstre man selv er vokset op i og hvilke mønstre man selv giver videre.
Bogen beskriver den uskyldige familie, hvis medlemmer gennem hele livet støder hinanden fra sig, selvom de ikke ønsker det. Bogen er helt bestemt værd at læse, men jeg faldt desværre ikke for fortællestilen.
Guldager skriver vidunderligt! Det var dog en lidt tung for mig at læse af flere årsager: - der manglede lidt handling og “plot” - hele finansverdenen er for mig lidt tørt og kedeligt, men passer vidunderligt ind i bogens handling og i Frederiks person. - den handlede om alle de “tunge” følelser. Ensomhed, isolation, kærlighed, angst, svigt.
Denne bog har da sine gode sider så som interessante betragtninger over, hvilke forviklinger og problemer, forskelligheder i en familie kan føre med sig. Men beskrivelserne rammer mig ikke rigtig. De virker noget forvirrende, - flere gange med underlige og uforståelige reaktioner hos flere af personerne. Og jeg har ikke så meget lyst til at læse om finanskrise, bankernes økonomiske problemer og den slags i sådan en roman.