Et billede af Troy toner frem på infoskærmene. Synet sender is gennem mig. Han ser alt andet end rask ud. Han ryster over hele kroppen. Hans næse bløder, og han har fråde omkring munden og et vildt blik i øjnene. ”Hvad har de gjort ved ham?” hvisker jeg. Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en revolution sammen med Marton. De vil fortælle alle, at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanget af Rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.
Min hemmelighed Jeg er født i 1985 og startede med at skrive som 13-årig. En dag satte jeg mig bare ned ved computeren og begyndte at skrive på den historie, der havde vokset i mine tanker den sidste lange tid. Jeg skrev hver dag efter skole og bogen blev længere og længere.
Jeg fortalte ikke nogen, at jeg skrev. Det var en hemmelighed det første lange stykke tid. Nok især fordi jeg på det tidspunkt ikke var særlig god i skolen. Jeg var en af dem, der havde mindst 10 fejl i diktat og tit også 20 eller 30 fejl. Men jo mere jeg skrev, jo bedre blev jeg også i skolen, og da jeg startede i 9. klasse var jeg blandt de dygtige elever og havde også en færdig bog på computeren.
Min allerførste bog Bogen blev liggende på computeren. Kun min bedste veninde fik lov at læse den og give lidt respons, da jeg startede i gymnasiet overtalte en studievejleder mig dog til at sende bogen ind til et forlag. Det gjorde jeg så, og forlaget sagde nej tak, hvilket jeg egentlig er ret glad for i dag, for det var ikke en særlig god bog. Den gang blev jeg dog meget ked af det, men heldigvis blev jeg ved med at skrive.
HUF Som tiden gik fik mere og mere lyst til at finde andre unge, der skrev. Derfor stiftede jeg i 2003 foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere - sammen med tre andre unge. Foreningen er i dag vokset sig stor og har over 100 medlemmer.
I HUF fik jeg min første skrivegruppe. Vi har mødtes fast to gange om måneden de sidste syv år, hvor vi har læst hinandens tekster og givet kritik. I denne skrivegruppe er også forfatterne Camilla Wandahl og Marie W. Oscilowski.
På Forfatterskolen Skriveklubben blev en afgørende støtte for mig. Jeg begyndte for alvor at drømme om at blive forfatter. Jeg tog et hav af skrivekurser og blev i 2008 også optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Min første roman I 2010 fik jeg så antaget min første roman Dødsbørn, der var første bind ud af fire i fantasy-serien Skeletter i skabet.
Jeg er en aktiv forfatter, der skriver hver dag. Det betyder, at jeg hele tiden har bøger på vej, og altid er i gang med at skrive endnu flere. Ud over dette holder jeg foredrag om mine bøger på skoler og biblioteker.
Jeg var fuldstændig hooked på både 1’eren, og 2’eren og nu også på 3’eren. Wauw, Nicole! Bedst som man tror, at nu ved man, hvad der vil ske, så tager hun røven på én. Karaktererne kommer ud for lidt af hvert, og forfatteren er ikke bleg for at teste dem. Denne her serie har så meget symbolik og spændende tanker mellem linjerne, og jeg elskede den. Læs den - bare gør det!
"Gennem Sløret" var vel fin nok i forhold til resten af serien. Jeg havde overvejet, ikke engang at gå igang med den tredje og sidste bog i rækken, da jeg synes at skrivningen nogle gange var lidt kluntet, men cliffhangeren sidst i anden bog fik mig til at læse videre. Spændingsopbyggelsen er i min mening helt klart styrken af denne bog, i meget større grad end sproget. Verden der bliver skabt er lidt hullet, dvs. der er visse ting, der ikke rigtigt hænger sammen, men udover det var læseoplevelsen fin. Jeg synes ellers, at det var lidt overdrevent med døden i denne bog, der var nogle kapitler, hvor jeg følte at bipersoner blev dræbte uden rigtig sammenhæng med selve handlingen.
Sikken bog... Det er næsten svært at starte på en anmeldelse af så vild en afslutning! Gennem sløret fortsætter præcis hvor den foregående slap. Der er flere ender af historien der skal samles i afslutningen, hvad jeg føler forfatteren formår i stor stil. Måden hvorpå en historie ses til ende, kan naturligvis altid debatteres. I dette tilfælde vil de fleste læsere nok mene at vores kære protagonister har været i gennem nok, i løbet af det første bøger... I Rødtnes dystopiske univers, lurer der dog tilsyneladende altid flere overraskelser end man kan forestille sig. Det er primært en personlig holdning der gør, at bogen ikke kommer helt op og ringe for mig. Jeg savnede en mere fyldestgørende ende på det hæsblæsende forløb, men stod desværre tilbage med en Pyrrhussejrende fornemmelse, da jeg vendte det sidste blad.
Wauw, det var noget af en afslutning på denne triologi. Mit hjerte føles som om, at det er blevet revet ud af min brystkasse og blevet trampet på, før det er blevet sat tilbage. Jeg har tårer i øjnene og ondt i maven. Jeg tror, at jeg er lidt chokeret - det er gået lidt for stærkt i handlingen, ellers ville jeg normalt have grædt snot nu.
Men det forhindrer mig ikke i at give denne bog topkarakter og opfordre alle til at læse den.
Ikke mindst fordi den udvikler sig skønt gennem de tre bøger. Det tog mig lidt tid at komme ind på Shane og Troy i den første bog, men jeg endte helt sikkert med at blive revet gennem et hav af følelser og oplevelser sammen med dem.
Nicole B. Rødtes har et flot og letflydende sprog, og handlingen er flot skubbet fremad, så man aldrig føler, den sidder fast - tværtigmod har den måske nogle enkelte steder en smule for travlt. Bogens karakterer finder en fin dybde gennem historien, og plot og verdenen holder vand på trods af de små fejl, som man aldrig helt kan slippe for i opdigtede universer (de findes selv i Harry Potter og Ringenes Herre). Handlingen har gode, originale elementer og samtidig den del af genkendelighed, der placerer den trygt i sin genre. Jeg er vild med det faktum, at bogens hovedpersoner er søskende, da bogen således har fokus på den form for kærlighed frem for den romantiske. Vi får skam også massere af kys og kærlighed, men romantikken overtager ikke historien, og derfor får det egentlige plot også lov at stå stærkt gennem alle tre bøger.
Mit største problem med bøgerne er mit problem med selve dystopigenren, hvor alting bliver tragisk, og handlingerne hurtigt får for travlt med at skabe sorg, død og ødelæggelse. Især her i tredje bog får Rødtnes lidt for travlt med at slå folk ihjel, så det til sidst kommer til at virke lidt meningsløst for handlingen. Men det sagt synes jeg generelt, at Rødtnes leverer en stærk og gennemarbejdet serie, som jeg har nydt at læse, og som jeg helt sikkert vil anbefale andre.
Hold nu fast, en afslutning på serien. Det er naturligvis ikke drømme-slutningen, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende - det ville næsten være for meget at bede om. Men mange andre ønsker er blevet opfyldt i processen, - det er dog langt hen ad vejen ting, som jeg ikke vil nævne her, da det vil give en anmeldelse med alt for mange inkapslede spoilere, og det ville være synd. Karaktererne er presset til det yderste her i finalen og den sidste slutspurt for at nå hver deres individuele mål, og vi får ting at vide om dem, som ikke tidligere har set dagens lys. Der er da også en karakter eller to, jeg gerne ville have vidst mere om, og det kunne være fantastisk at finde ud af, hvordan det gik vedkommende på deres videre færd efter denne bogs afslutning - men det er altså også en luksus at kunne digte en smule videre selv og ikke få afsløret det hele. Nogle ting må godt være overladt til læserens fantasi, og det ville næsten virke ødelæggende at få de sidste hemmeligheder med. Plottet er gennemført lige til det sidste, og der er taget højde for mange små detaljer, som jeg er sikker på, man vil opdage mange flere af ved anden eller tredje gennemlæsning.. Det må blive engang, når jeg er kommet ovenpå og fået vejret (pun intended) efter denne første gennemlæsning. En klar anbefaling herfra.
Det er sjældent at jeg har slugt en bog på så kort tid, men det var tilfældet her. Dette var i mine øjne en perfekt afslutning på Ilttyv-serien, men det var også meget vemodigt og trist da jeg virkelig følte at jeg havde lært karakterne at kende.
Det var skønt at læse at Shay og Troy fik mere tid sammen i denne bog. Denne sidste roman rummer både ekstremt sørgelige, men samtidig også meget lykkelige øjeblikke, og det viser at hovedkarakterne kan finde nogle (få) lyspunkter midt i den håbløse tilværelse som de befinder sig i. Det satte jeg virkelig meget pris på som læser, da jeg fuldt ud havde samme følelser som Troy og Shay mens jeg læste.
Troy og Shay er med til, sammen med Marton og hans arbejdere, at planlægge hvordan de skal vælte Rådet, og Nicole Boyle Rødtnes gør især et flot stykke arbejde i at portrættere revolutionen så realistisk som muligt. Det kommer til at koste mange ofre, og selvom jeg synes det er meget trist og ikke kunne lade være med at fælde en tåre i ny og næ, så er det meget modigt af forfatteren og nødvendigt rent plotmæssigt.
Der er så mange gode budskaber i denne serie, f.eks. at der er noget der er større og vigtigere end én selv og ens små omgivelser, nemlig at gøre det der er rigtigt for at vælte den store tyran, selvom det måske kan have store konsekvenser for en selv. Derfor mener jeg at serien er værd at læse for alle målgrupper!
uhm jeg ved ikke hvad jeg skal sige end den her bog har været fornøjelig men jeg havde flere forventninger og jeg begyndte at miste en lille smule kærlighed for bogserien men den her bogserie har givet mig håb for danske dystopisk bøger og jeg elskede at læse dem
*modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse.Også anmeldt på Frk. Litteratur
Gennem sløret er konklusionen til Ilttyv trilogien af Nicole Boyle Rødtnes. Den har været længe ventet og jeg var helt op at køre da jeg så den på Bogforum sidste år. Desværre levede den ikke helt op til de to andre bøger og jeg er derfor efterladt lidt skuffet. Trilogien er dog stadig fantastisk og jeg er på ingen måde færdig med Rødtnes’ bøger!
I sommers sendte Alvilda mig en fin pakke som indeholdte et par forskellige bøger. Den ene af disse bøger var Over sløret, første del i Ilttyv trilogien og serien blev hurtigt en af mine favoritter. Jeg havde ikke forventet at en dansk serie ville imponere mig så meget som Over sløret gjorde og jeg måtte have fat i efterfølgeren, Under sløret, med det samme. De to bøger er stadig nogle af de bedste bøger jeg læste sidste år og jeg er stadig så imponeret over den verden som Rødtnes har formået at lave. Den er så gennemtænkt og, på sin vis, realistisk.
Ilttyv trilogien foregår i fremtiden hvor ilt ikke længere er gratis. Verden er blevet så forurenet at der nu er et slør over jorden og menneskene bor oven på sløret. Over sløret er der forskellige platforme, jo højere platform, jo højere oppe i samfundet er du. Man betaler for ilt alle steder – i fængslet, på hospitaler, på arbejdet osv. Alle bærer ilttanke og hvert åndedrag koster penge. Det er den virkelighed vores to hovedpersoner, Troy og Shay, lever i.
Over sløret er skrevet til langt yngre læsere end Gennem sløret er. I Over sløret er der søskendekærlighed – men ikke andet. I Under sløret er der kærlighed i flere former samt sex og i Gennem sløret er der kærlighed, sex og en del grafisk ‘vold’. Jeg har intet imod sex i bøger, og kærlighed er altid obligatorisk – men volden gjorde at jeg simpelthen måtte græmme mig. Det gjorde fysisk ondt! Jeg er ikke glad for vold i bøger og når det bliver så grafisk og detaljeret så står jeg af. Det er dog en stor ros til Nicole Boyle Rødtnes at hun kan påvirke mig sådan blot med ord. Bare vær bevidst om, at Gennem sløret ikke er nær så uskyldig som Over sløret.
… and then everyone you love dies.
Den bedste måde jeg kan beskrive Gennem sløret på, er med ovenstående citat. Der har ikke været nær så mange dødsfald i de to andre bøger og i denne dør de som fluer. Det er lidt ærgerligt for jeg kan egentlig ikke se grunden til alle dødsfaldene. Nogle giver mening og andre gør ikke helt.
Gennem sløret er en fin afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg var desværre skuffet da bogen slutter ret abrupt, der går lang tid før der endelig sker noget. Når der er 50 sider tilbage tænker man ‘hvordan i al verden har hun tænkt sig at samle alle de løse ender på så kort tid’. Jeg er stadig ikke kommet mig over den pludselige slutning, for den slutter simpelthen fra det ene sekund til det andet. Jeg vil så gerne tilbringe mere tid i den verden eller blot have en fyldestgørende slutning.
Jeg anbefaler uden tvivl Ilttyv trilogien. Man skal blot huske på aldersforskellen mellem de 3 bøger! Jeg krydser stadig fingre for at vi får nogle noveller i Ilttyv-verdenen eller måske en serie mere.
Jeg kan slet ikke fatte, at denne serie er slut. Det var jeg slet, slet, slet ikke klar på! Det er længe siden, at jeg har læst en så god og spændende dystopisk serie – siden Exilium af Linette Harpsøe, selvom disse to serier er helt forskellige fra hinanden.
Vi er tilbage i denne frygtelige og grå verden, hvor farer lurer overalt og Shay og Troy er truet mere end nogensinde. Hele verdenen er ved at bryde sammen og det mærkes tydeligt. Landet er i oprør. Der planlægges en revolution og det må briste eller bære, for de bliver nødt til at se en udvikling. Det er et spørgsmål om liv eller død.
I denne serie har der været mange spørgsmål, som man skulle have svar. Diverse plots og spændingselementer, og det er også helt tydeligt at se i denne afslutning på serien.
Der er ufattelig meget spænding og tempo på denne 3’er, og den er dælme stærk! Det er ikke en svag 3’er – den sparker derimod røv og der er næsten ikke øjeblikke til at trække vejret. Det er virkelig en pageturner. Flere steder tænker man: ”Nej nej nej!” og andre gange tænker man: ”Ej, Nicole, det der gør du ikke …” Der er spænding til sidste side og jeg synes i den grad, at denne roman fungerer på alle måde.
Jeg er virkelig (!) glad for, at jeg startede med at læse Ilttyv, for det er én af de bedste og mest gennemførte serier, der er skrevet af en dansk forfatter. Jeg tager hatten af for Nicole Boyle Rødtnes, for hun har virkelig gjort det flot! Så kommer det allervigtigste spørgsmål: hvornår kommer filmen så!?
3.5**** Gennem Sløret er tredje og sidste bind i Nicole Boyle Rødtnes’ ekstremt underholdende serie Ilttyv.
Dette sidste bind slutter serien helt perfekt. Det har været en stor fornøjelse at læse om Troy og Shay og om den mærkværdige og dystre verden de lever i.
Jeg blev overrasket flere gange i løbet af trilogien, ikke så meget over historiens udvikling, men mere over, hvor barsk en historie det egentlig er. Nu er det altså ikke sådan, at blodet flyder til højre og venstre (kun lidt👍). Det er mere de hurtige og ofte barske beslutninger, som hovedpersonerne må tage. Det var med til at gøre historien mere levende og jeg fik da spærret øjnene op et par gange.
Der var enkelte steder i denne sidste bog, hvor jeg ikke var helt overbevist. Men serien er dog så god, at jeg kan se igennem fingre med det🤓
Jeg vil ikke fortælle meget om handlingen. Men jeg kan da afsløre, at det er kommet frem, hvad Marton er ude på. Men kan man stole på ham? Uanset hvad, så er der en revolution på vej.
Trilogien er en vaskeægte pageturner med et godt flow og de ultrakorte kapitler er med til, at man ikke kan andet end at drøne lige igennem hele serien😃👍