Geeti Amiri's (f. 1989) personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse, samt om forældrenes historie og om den kulturelle baggrund, der er en del af hendes skæbne.
Når en forfatter skriver en bog, der både får mig til at ville læse mere af samme forfatter, og samtidigt giver mig lyst til at læse mere om emnet, så må man sige at forfatteren har ramt rigtigt.
Vi møder Geeti som et glimrende eksempel på de mennesker, vi gerne vil fremhæve i det danske samfund. Dem der bryder grænser, kaster lænkerne af sig og gør op med det billede mange af os har af de mennesker der er præget af andre kulturer end den danske. Men billedet krakelerer og Geeti fortæller hudløst ærligt om gammeldags kvindesyn, æresbegreber og svigt fra de danske systemer vi alle roser i høje toner.
Det er samtidigt en personlig rejse, og en fascinerende historie om at tro man kender sine nærmeste og deres motiver, men også erkendelsen af at billederne ikke altid fortæller den sande historie.
Rigtig god bog - meget dokumentarisk og beskrivende, knap så meget roman over det, det ville nok have været lidt kedeligt at læse hvis hun ikke havde haft et så interessant liv. Det er fedt at hun er så perspektiverende i sine tanker og accepterer sine negative følelser samtidig med at hun ved hvor de kommer fra. Det eneste jeg nok savnede var lidt mere fortæller-kurve, men det er nok en smags sag. Sådanne kvinder som hende er med til at hjælpe mange unge kvinder og generelt mennesker med splittet identitet. Noget vi virkelig har brug for nu i EU! Håber virkelig hun fortsætter med at dele sine erfaringer og viden! Håber hun ved det hjælper folk derude :)
Stærk, rørende og indsigstsfuld selvbiografi, som forhåbentlig kan være inspirerende for andre. Fortæller om drømme, håb, tvivl, udvikling, nederlag, familier, søskende osv. på en reflekteret og personlig måde.