Puha. Den her ramte hårdt.
Jeg har normalt ingen problemer med at læse lettere ubehagelig læsning før sengetid - horror, misbrug, spiseforstyrrelser, give it to me! Jeg er ikke sart!
Men Vita Andersens Hold kæft og vær smuk ramte mig i sådan en grad, at jeg efter at have læst de to første noveller, Fejlen og Lampeskærmene, var nødt til at give mig selv forbud mod at læse bogen før sengetid, for disse noveller resulterede i en meget urolig nattesøvn.
Andersen beskriver piger og kvinders håbløse skæbner med en foruroligende præcision. Selvom bogen er næsten 40 år gammel, rammer den hovedet på sømmet med mange af de usikkerheder, jeg selv har været og stadig går igennem - og det er måske derfor, det blev så ubehagelig læsning.
Men ubehagelig læsning på den skønneste måde. Vita Andersen formår med så få ord at beskrive det rodede tankenetværk, der kan opstå i vores hoveder og novellesamlingen bærer præg af håbløshed. Den håbløshed, jeg kan spejle mig i, når jeg ikke gider at stå op om morgenen, fordi alting kan være lige meget.
Puha, siger jeg bare igen.