Forskellige forfattere beskriver aspekter af samlivet mellem Norge-Danmark. Fokus ligger på den fælles forståelse/fortælling, kultur (bøger, maleri, religion mm.) og politik.
For ikke-historiker er der måske lidt mange reflektioner over historiefagets forskellige tendenser i de to lande. Men det er selvfølgelig oplagt at overveje dette.
Især kapitlet om kirken i foreningstiden var givende for mig. Bl.a. fordi det meget klart beskriver reformationen som en øget kontrol/involvering fra stat i borgere. Det giver total mening for mig, og det rokker ved min forståelse af reformationen, men på den gode måde.
De to lande og EU var også fint. Derimod læste jeg flere af kulturkapitlerne overfladisk.