KIM LARSEN er ikke blot sin generations måske største sangskriver, men også en af vor tids største danske kulturpersonligheder. I LARSEN fortæller Peder Bundgaard underholdende og humoristisk historien om Larsen, hans sange og hans tid. Indlæst af: Dan Schlosser
Godt og grundigt portræt af Kim Larsens musikalske karriere. Jeg kan godt lide at den også giver et samtidsbillede undervejs, men man kan med fordel være større Larsen fan, end jeg trods alt er, for at få størst udbytte af bogen. Den var fin at have i ørene et par dage og en lille morsomhed, er at forfatteren får indflettet sangtitler igennem fortællingen #larsen #kimlarsen #pederbundgaard
Synes faktisk det er en fair og nuanceret portrætbog, som kommer godt rundt om Kim Larsen - hans baggrund, personlighed, op- og nedture osv. Den prøver at beskrive hans udvikling og betydning - samtidig med at den anerkender hans mangefacetterede personlighed - og derfor ikke kommer med forhastede konklusioner.
Lidt kedelig bog, som gengiver ekstern viden om Larsen, den giver ikke udtryk for hvad han selv tænkte eller syntes. Han virker stadig ikke som en særligt rar person, men nu kender jeg da lidt mere til hans historie og de udgivelser han har lavet.
Bogen giver en smule indblik i manden Kim Larsen og første del af hans lange karriere. Den forklarer en del, men er også kold, og skaber noget distance til Kim, som måske ikke havde været nødvendig.