Har jeg lært noget af denne bog? Helt klart. Jeg føler, at jeg har fået så meget ny viden, og jeg elsker at bruge denne viden. Mens jeg læste bogen, har jeg været frygtelig irriterende at være sammen med, fordi jeg hele tiden lige skulle fortælle om et eller andet nyt, jeg havde lært. Helt enkelt, så havde jeg lært så meget nyt, at jeg ikke kunne holde det inde.
Bogen er fyldt med diverse studier, der er med til at underbygge hendes teorier. Hun bruger også eksempler med enkelte personer, hvem hun også referere til gennem hele bogen, så der er noget, der går igen og bringer bogen sammen.
Enten vidste jeg bare intet om mad, eller også er bogen bare propfyldt med med ny viden. For hver eneste side har jeg lært mindst én ny ting. Vidste du, at studier viser, at det at kunne lide sødt gør en til et sødere menneske? Hvis man har ondt, så skal man bare dufte til noget sødt?
Det er interessant, hvordan jeg har fået lyst til at teste en masse af den nye viden. Kan farven på skålen noget er serveret i få maden til at ændre smag? Jeg har lært, hvordan smag ikke bare er smag, men faktisk er en kombination af flere ting gennem flere sanser.
Men selvom bogen er noget så fantastisk i forhold til alle de nye fakta og tips og trick, jeg har lært, så var der også steder i bogen, hvor den godt kunne hen og blive lidt tung. Det kunne være på grund af de mange nye oplysninger eller de mange nye og faglige ord, som godt kan blive meget (jeg læste bogen på engelsk, hvilket selvfølgelig gør disse fagord mere fremmede end de måske havde været på dansk). Det var også mest de første kapitler, der gjorde mest indtryk. De sidste var for tunge og uinteressante for mig, hvor jeg ikke længere følte, at jeg kunne tage mere ind.
Bogen er specielt interessant i forhold til, hvordan mennesket fungerer, og jeg tror ikke på, at man kan læse bogen uden at lære noget nyt. For jeg har i den grad lært noget.
We will learn how scents change the way foods taste, how music and color alter our perception of wine, how visual illusions can determine both how much food we put on our plate and how fast we consume it, and why so many people order tomato juice on airplanes.