What do you think?
Rate this book
Hvor taler du flot dansk!
4t
Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund.
Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.
Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner.
Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten.
Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund.
Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.
Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner.
Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten.
4 pages, Audiobook
First published January 1, 2016
5 people are currently reading
177 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 47 reviews
April 15, 2022
Since this is a Danish book by a Danish journalist with Palestinian roots about immigration in Denmark my review will be in Danish since that makes the most sense:
Utroligt inspirerende bog af Abdel Aziz Mahmoud! Nyanceret og intelligent vinkel på immigration i Danmark, og om hvordan en kaffeinvitation kan betyde mere end man tror. Abdel kommer hele vejen rundt og veksler undervejs i bogen godt mellem humor og alvor. Super bog, som alle danskere (etniske eller ej) kunne have gavn af at læse!
Utroligt inspirerende bog af Abdel Aziz Mahmoud! Nyanceret og intelligent vinkel på immigration i Danmark, og om hvordan en kaffeinvitation kan betyde mere end man tror. Abdel kommer hele vejen rundt og veksler undervejs i bogen godt mellem humor og alvor. Super bog, som alle danskere (etniske eller ej) kunne have gavn af at læse!
January 13, 2017
Virkelig en velskrevet, inspirerende og sjov bog. Abdel forstår at fremkomme med sine budskaber, så man bliver blæst bagover af hans brug af metaforer, og hvor uretfærdigt han til tider er - og bliver - behandlet, udelukkende på grund af farven på hans hud.
Jeg vil anbefale denne bog til alle, der synes debatten om integration og hvornår man er dansker, er langt ude, eller dem der trænger til et nyt synspunkt.
Jeg vil anbefale denne bog til alle, der synes debatten om integration og hvornår man er dansker, er langt ude, eller dem der trænger til et nyt synspunkt.
January 19, 2017
“Mit ønske er at punktere myterne, kramme haderne og fokusere på det, der virker. Naboen, skolen, arbejdet, måltidet, familien. Vi har brug for hverdagsbilleder, ikke fjendebilleder. Så du har ikke købt en bog med de rigtige meninger, men med de gode råd. Både dem, jeg fik, og dem, jeg virkelig godt kunne have brugt.”
Således indleder den anerkendte journalist, tv-vært, foredragsholder og nu også forfatter, Abdel Aziz Mahmoud, sin nye bog med titlen “Hvor taler du flot dansk!”. Abdel gør det altså fra starten meget klart, at han ikke nødvendigvis har alle de rigtige svar på, hvordan vi løser den mislykkede integration, parallelsamfundet og den stadigt voksende skillelinje mellem danskere og nydanskere. Men bogen giver, med afsæt i Abdel og hans egen families historie, gode råd til, hvordan de små ting i hverdagen kan gøre en kæmpe forskel for en udlænding/flygtnings integration i Danmark. Det handler ikke om politik men om mennesker.
Abdels familie kommer til Danmark i november 1984 grundet den tilspidsede borgerkrig i Libanon, og får derved mulighed for at søge om politisk asyl. Abdel er den ældste ud af en søskendeflok på fire, og dermed også den eneste, som er født i Abu Dhabi. Bogen er en fortælling om familiens liv, fra da de kommer til Danmark, hvordan de forsøger at integrere sig, og hvordan de små nej’er og ja’er fra omgivelserne direkte påvirker deres vej til at tilpasse sig det danske samfund, samtidig med de bibeholder deres kulturelle rødder.
Bogen er skrevet i et letlæseligt, hyggeligt, og til tider ironisk, sarkastisk og skarpt sprog. Det er en slags samtalebog mellem forfatteren og læseren, og mange gange skriver Abdel direkte til læseren, som her: “Du aner ikke, hvad vi laver til Eid, vel?”, hvor Abdel forklarer hvordan en muslimsk Eid foregår. Bogen er også skrevet i et tilpas provokerende sprog, som får læseren til at smile, samtidig med man funderer over, hvor uvidende man egentlig er på nogle punkter, og hvor dobbelmoralske vi danskere kan være. Se bare her, hvor Abdel beretter om sit møde med den danske jul, og hans yndlingsjulesang Så tænder vi et lys i kvell, der synges, når man tænder advendtskransen. Abdel skriver: “Men jeg er vild med den sang. Jeg kan den udenad. Kan du det, dansker?” Svaret er pinligt nok for mit vedkommende: Nej, det kan jeg ikke. Jeg kendte slet ikke til den, trods min megafascination af julen og min naive tese om, at jeg elsker julen, fordi jeg er døbt Julie. Pinligt nok må en integreret flygtning fra Libanon forklare mig noget, jeg ikke vidste, om den tradition og den religøse højtid, som vi danskere værner allermest om.
Abdel er et fantastisk eksempel på en flygtning, som er fuldt ud integreret. Det vigtigste eksempel herpå er faktisk ikke hans fine karriere og flotte danske udtale, det er det, at han mestrer den danske ironi til fingerspidserne. Slå blandt andet op på s. 108 og se, hvad jeg mener. Hvis du ikke er så heldig at have skaffet dig bogen, så scroll lidt ned i anmeldelsen, og se billedet nederst. Bogen er enormt aktuel, der er konstant aktuelle eksempler med i bogen, og hele idéen med at han løbende ser sine fremtidsudsigter for sig er også morsom. I sit CV står der fx: 2017: Jeg går på pension og flytter tilbage til De Arabiske Emirater sammen med den andre danske emigranter, der bor i parallelsamfund i Dubai i håbet om et bedre liv og flere velfærdsgoder”. Facebook-opslag, tweets, avisartikler, debatter og billeder præger bogen, hvilket matcher nyhedskriterierne om aktualitet og væsentlighed enorm godt. Det er godt journalistisk håndværk, men altså også her tydeligt at se, at det er en journalist, der har skrevet bogen.
Og så må jeg lige rose omslaget og Politikens Forlag. For sikke et blødt, behageligt omslag bogen er omgivet med. Meget behageligt at have i hænderne, og helt genial forside med Abdels skeptisk løftede øjenbryn og den obligatoriske klaphat, der for alvor blåstempler det at være rigtig dansk.
Jeg fandt faktisk bogen liggende på kontoret på mit arbejde (foredragsbureauet Athenas), hvor vi formidler Abdels foredrag. I den anledning var vi så heldige, at Abdel fik sendt to eksemplarer til os, og jeg skulle bare liiiige kigge i bogen, da den lå på sofabordet i frokoststuen. Og så tog det om sig. Jeg havde nok nået at kværne fem-seks sider, da det pludselig gik op for mig, at jeg var på arbejde, og at bogen lå der, fordi en anden kollega skulle læse den først. Hun var så sød at komme ned et par dage efter og give mig lov til at læse og anmelde den. Det er en page-turner uden lige, og med en tilpas mængde sider. Jeg læste hele bogen på 2-3 timer, og jeg stoppede ikke, før jeg var færdig. Nu kan min kollega få den tilbage igen.
Abdel giver os danskere et realitetstjek og et godt grin, når det kommer til vores fordomme om indvandrere, flygtninge og udlændinge. Bogen placerer sig litteraturhistorisk i vores nuværende strøm af selvbiografiske bøger fra 2. generationsinvandrere, der fortæller om deres liv og kamp for at følge sig hjemme. Tag bare Aydin Soei og Yahya Hassan som seneste eksempler. Det er bøger, som er højaktuelle og skildrer miljøer, som de almene dansker måske ikke kender til. Den åbner op til en anden verden, så vi kan gå i et andet menneskes fodspor. Det er netop det, som litteraturen kan. Skabe empati mellem mennesker, som ikke har meget tilfælles, ud over at de bor i det samme land. Det er bøger, som i brandesiansk tradition sætter problemer til debat. Og Abdel kommer ovenikøbet med løsningerne. Vigtigt er det dog at pointere, at Abdel adskiller sig fra Yahya Hassan ved at han ikke kritiserer Islam, men oplyser om den, og den måde, hvorpå de fleste flygtninge forholder sig til religion og integration.
Bogen er et vigtigt indspark i integrationsdebatten og alt hadet på de sociale medier. Læs den, og giv den videre til din nabo, kollega eller kæreste!
Sjove, interessante og tankevækkende citater fra bogen:
“I løbet af det næste halve år stillede jeg op til hver en paneldebat, P1 og DR2 kunne stable på benene, kastede mig ind i samtlige Facebook-kampe og tweetede mig til en seneskedehindebetændelse, som muligvis er blevet kronisk”.
“Ting, det var nemt at blive enige om i 80’erne på tværs af kultur og kulør: Alt friturestegt er godt – både falafel og hud. Brun er bedre end bleg. Det danske vejr er skidt – på nær når det er godt”.
Om religion, øl og gris: “Jeg har det o.k med at undvære den fedtede pose øffere, du har liggende dér, men stramt med at undvære en kold pilsner på en varm sommerdag. Jeg tror ikke, jeg kommer i helvede for hverken det ene eller det andet. Det er bare sådan, det er”.
“Hvis man reelt var optaget af kvinders frigørelse, burde man sætte ind et andet sted end på hovedbeklædninger”.
Om at muslimer skal tage afstand hele tiden: “Lad mig i øvrigt skynde mig at forsikre dig om, at jeg også er imod stening af kvinder, afhugning af hænder og flerkoneri. Så skulle det være på plads”.
Om de mærkelige danske forholdsord: “Seriøst, hvorfor hedder det i Jylland, men PÅ Sjælland? Man kan sidde i en restaurant, men være PÅ café. I en skole, PÅ et bibliotek. Så bestem jer dog!”.
“Hvornår er det i orden at: Spørge oprigtigt, interesseret og nysgerrigt til religion og baggrund? ALTID. Hvornår er det i orden at: Spørge forudindtaget og dømmende til religion og baggrund? ALDRIG”.
Således indleder den anerkendte journalist, tv-vært, foredragsholder og nu også forfatter, Abdel Aziz Mahmoud, sin nye bog med titlen “Hvor taler du flot dansk!”. Abdel gør det altså fra starten meget klart, at han ikke nødvendigvis har alle de rigtige svar på, hvordan vi løser den mislykkede integration, parallelsamfundet og den stadigt voksende skillelinje mellem danskere og nydanskere. Men bogen giver, med afsæt i Abdel og hans egen families historie, gode råd til, hvordan de små ting i hverdagen kan gøre en kæmpe forskel for en udlænding/flygtnings integration i Danmark. Det handler ikke om politik men om mennesker.
Abdels familie kommer til Danmark i november 1984 grundet den tilspidsede borgerkrig i Libanon, og får derved mulighed for at søge om politisk asyl. Abdel er den ældste ud af en søskendeflok på fire, og dermed også den eneste, som er født i Abu Dhabi. Bogen er en fortælling om familiens liv, fra da de kommer til Danmark, hvordan de forsøger at integrere sig, og hvordan de små nej’er og ja’er fra omgivelserne direkte påvirker deres vej til at tilpasse sig det danske samfund, samtidig med de bibeholder deres kulturelle rødder.
Bogen er skrevet i et letlæseligt, hyggeligt, og til tider ironisk, sarkastisk og skarpt sprog. Det er en slags samtalebog mellem forfatteren og læseren, og mange gange skriver Abdel direkte til læseren, som her: “Du aner ikke, hvad vi laver til Eid, vel?”, hvor Abdel forklarer hvordan en muslimsk Eid foregår. Bogen er også skrevet i et tilpas provokerende sprog, som får læseren til at smile, samtidig med man funderer over, hvor uvidende man egentlig er på nogle punkter, og hvor dobbelmoralske vi danskere kan være. Se bare her, hvor Abdel beretter om sit møde med den danske jul, og hans yndlingsjulesang Så tænder vi et lys i kvell, der synges, når man tænder advendtskransen. Abdel skriver: “Men jeg er vild med den sang. Jeg kan den udenad. Kan du det, dansker?” Svaret er pinligt nok for mit vedkommende: Nej, det kan jeg ikke. Jeg kendte slet ikke til den, trods min megafascination af julen og min naive tese om, at jeg elsker julen, fordi jeg er døbt Julie. Pinligt nok må en integreret flygtning fra Libanon forklare mig noget, jeg ikke vidste, om den tradition og den religøse højtid, som vi danskere værner allermest om.
Abdel er et fantastisk eksempel på en flygtning, som er fuldt ud integreret. Det vigtigste eksempel herpå er faktisk ikke hans fine karriere og flotte danske udtale, det er det, at han mestrer den danske ironi til fingerspidserne. Slå blandt andet op på s. 108 og se, hvad jeg mener. Hvis du ikke er så heldig at have skaffet dig bogen, så scroll lidt ned i anmeldelsen, og se billedet nederst. Bogen er enormt aktuel, der er konstant aktuelle eksempler med i bogen, og hele idéen med at han løbende ser sine fremtidsudsigter for sig er også morsom. I sit CV står der fx: 2017: Jeg går på pension og flytter tilbage til De Arabiske Emirater sammen med den andre danske emigranter, der bor i parallelsamfund i Dubai i håbet om et bedre liv og flere velfærdsgoder”. Facebook-opslag, tweets, avisartikler, debatter og billeder præger bogen, hvilket matcher nyhedskriterierne om aktualitet og væsentlighed enorm godt. Det er godt journalistisk håndværk, men altså også her tydeligt at se, at det er en journalist, der har skrevet bogen.
Og så må jeg lige rose omslaget og Politikens Forlag. For sikke et blødt, behageligt omslag bogen er omgivet med. Meget behageligt at have i hænderne, og helt genial forside med Abdels skeptisk løftede øjenbryn og den obligatoriske klaphat, der for alvor blåstempler det at være rigtig dansk.
Jeg fandt faktisk bogen liggende på kontoret på mit arbejde (foredragsbureauet Athenas), hvor vi formidler Abdels foredrag. I den anledning var vi så heldige, at Abdel fik sendt to eksemplarer til os, og jeg skulle bare liiiige kigge i bogen, da den lå på sofabordet i frokoststuen. Og så tog det om sig. Jeg havde nok nået at kværne fem-seks sider, da det pludselig gik op for mig, at jeg var på arbejde, og at bogen lå der, fordi en anden kollega skulle læse den først. Hun var så sød at komme ned et par dage efter og give mig lov til at læse og anmelde den. Det er en page-turner uden lige, og med en tilpas mængde sider. Jeg læste hele bogen på 2-3 timer, og jeg stoppede ikke, før jeg var færdig. Nu kan min kollega få den tilbage igen.
Abdel giver os danskere et realitetstjek og et godt grin, når det kommer til vores fordomme om indvandrere, flygtninge og udlændinge. Bogen placerer sig litteraturhistorisk i vores nuværende strøm af selvbiografiske bøger fra 2. generationsinvandrere, der fortæller om deres liv og kamp for at følge sig hjemme. Tag bare Aydin Soei og Yahya Hassan som seneste eksempler. Det er bøger, som er højaktuelle og skildrer miljøer, som de almene dansker måske ikke kender til. Den åbner op til en anden verden, så vi kan gå i et andet menneskes fodspor. Det er netop det, som litteraturen kan. Skabe empati mellem mennesker, som ikke har meget tilfælles, ud over at de bor i det samme land. Det er bøger, som i brandesiansk tradition sætter problemer til debat. Og Abdel kommer ovenikøbet med løsningerne. Vigtigt er det dog at pointere, at Abdel adskiller sig fra Yahya Hassan ved at han ikke kritiserer Islam, men oplyser om den, og den måde, hvorpå de fleste flygtninge forholder sig til religion og integration.
Bogen er et vigtigt indspark i integrationsdebatten og alt hadet på de sociale medier. Læs den, og giv den videre til din nabo, kollega eller kæreste!
Sjove, interessante og tankevækkende citater fra bogen:
“I løbet af det næste halve år stillede jeg op til hver en paneldebat, P1 og DR2 kunne stable på benene, kastede mig ind i samtlige Facebook-kampe og tweetede mig til en seneskedehindebetændelse, som muligvis er blevet kronisk”.
“Ting, det var nemt at blive enige om i 80’erne på tværs af kultur og kulør: Alt friturestegt er godt – både falafel og hud. Brun er bedre end bleg. Det danske vejr er skidt – på nær når det er godt”.
Om religion, øl og gris: “Jeg har det o.k med at undvære den fedtede pose øffere, du har liggende dér, men stramt med at undvære en kold pilsner på en varm sommerdag. Jeg tror ikke, jeg kommer i helvede for hverken det ene eller det andet. Det er bare sådan, det er”.
“Hvis man reelt var optaget af kvinders frigørelse, burde man sætte ind et andet sted end på hovedbeklædninger”.
Om at muslimer skal tage afstand hele tiden: “Lad mig i øvrigt skynde mig at forsikre dig om, at jeg også er imod stening af kvinder, afhugning af hænder og flerkoneri. Så skulle det være på plads”.
Om de mærkelige danske forholdsord: “Seriøst, hvorfor hedder det i Jylland, men PÅ Sjælland? Man kan sidde i en restaurant, men være PÅ café. I en skole, PÅ et bibliotek. Så bestem jer dog!”.
“Hvornår er det i orden at: Spørge oprigtigt, interesseret og nysgerrigt til religion og baggrund? ALTID. Hvornår er det i orden at: Spørge forudindtaget og dømmende til religion og baggrund? ALDRIG”.
May 5, 2018
Interessant, lærerig bog fortalt med humor og en god portion ironi. Ligesom vi danskere kan lide det.
June 25, 2020
Jeg elskede den her bog! Min frygt for fagbøger er altid, at de bliver så tunge, at jeg ikke kan nyde dem, imens jeg tygger mig igennem dem, men Mahmoud skriver med et friskt og til tider humoristisk sprog, der gør at man flyver igennem bogen. Samtidig med det er bogen fyldt af friske pust som grafiske billeder og screenshots fra sociale medier. Noget der alt sammen fungerer super godt sammen med bogen.
"Jeg taler dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og arabisk. Det eneste, jeg ikke taler, er det, som folk forventer af mig: perkerdansk."
Mahmoud kommer med så mange interessante observationer på integrationsdebatten i Danmark, og det var så utroligt spændende at læse om hans historie - og den får også mere end en gang ens blod til at koge.
En stor anbefaling til alle danskere!
"Jeg taler dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og arabisk. Det eneste, jeg ikke taler, er det, som folk forventer af mig: perkerdansk."
Mahmoud kommer med så mange interessante observationer på integrationsdebatten i Danmark, og det var så utroligt spændende at læse om hans historie - og den får også mere end en gang ens blod til at koge.
En stor anbefaling til alle danskere!
March 18, 2018
En vigtig bog om integration i det danske samfund. En fortælling om, hvordan man via nysgerrighed og tolerance kan blive en del af en anden kultur, end den man er flygtet fra. En integrationshistorie der har alle odds mod sig, men en viljestærk familie, der aldrig giver op og gang på gang beviser deres værd til at være en del af det danske samfund og som også er godt integreret i det danske samfund. Abdel laver de sjoveste sammenligninger og sætter tingene på spidsen, så du undgår altså ikke at bruge hjernen undervejs. Jeg vil våge den påstand, at både Abdels familie og deres mange naboer i henholdsvis Middelfart og Ølstykke har lært noget om en anden religion og en anden kultur, end deres egen. Noget rigtig mange danskere bestemt ikke ville tage skade af at lære!
August 8, 2017
En letlæst og fin bog. Den graver ikke særligt dybt ned i problematikkerne vedrørende integration(sdebatten), og tilfører generelt ikke noget nyt eller megen substans til emnet.
Læs den fordi den er fuld af charme, godt skrevet og fordi den giver dig lyst til at invitere naboen på kaffe!
Læs den fordi den er fuld af charme, godt skrevet og fordi den giver dig lyst til at invitere naboen på kaffe!
January 2, 2019
Med en god portion selvironi hører vi Abdels historie mod danskhed. Hvad skal der til for at være dansker, når man er brun? Hvad kan man - hvad må man? Hvordan gør man for at blive "mere" dansk? Og hvordan forklarer man sig - og ikke mindst hvorfor skal man hele tiden forklare sig/forsvare sig?!?
Meget anbefalelsesværdig. Meget vigtig bog.
⭐⭐⭐⭐⭐(5/5)
Meget anbefalelsesværdig. Meget vigtig bog.
⭐⭐⭐⭐⭐(5/5)
July 2, 2017
Vigtig bog - alle etniske danskere burde læse denne bog og få et mere nuanceret syn på udlændinge/flygtninge i Danmark. Bogen er sjov og velskrevet!
April 22, 2018
Uhøjtidelig og til tider hylende morsom. Et ganske sympatisk indspark i en ellers ikke særlig sympatisk debat.
March 10, 2017
Alle burde læse den her bog. Den er aktuel og sååååå vigtig lige nu!
September 27, 2016
Abdel Aziz Mahmoud har skrevet en glimrende lille bog, som d��rligt kunne være mere samfundsaktuel, og som uden tvivl kun ville være gavnlig læsning for familien Danmark.
Hvor Brun Mands Byrde, den umiddelbart eneste bog som kan siges at tilnærme sig samme genrehylde, er en selvrefleksion over udfordringerne for det multikulturelle jeg i Danmark, er Mahmouds bog en mere direkte, politisk ladet fortælling. som tackler den grimme udvikling af fremmedhad i det danske samfund. Det bliver gjort gennem forfatterens egen baggrund, hvorved bogen får humoristiske, selvironiske og humaniserende elementer, der gør dette til et meget fordøjeligt stykke læsning.
Jeg er dog skeptisk med hensyn til, hvor virksom bogen vil være i forhold til dens budskab. Jeg tror ultimativt, som med så meget andet i medier, der fragmenteres mere og mere, at bogen på grund af dens bløde indhold mest af alt vil have en selvforstærkende effekt for folk som mig, der gobbler det op. Men man kan jo altid håbe at tage fejl.
Hvor Brun Mands Byrde, den umiddelbart eneste bog som kan siges at tilnærme sig samme genrehylde, er en selvrefleksion over udfordringerne for det multikulturelle jeg i Danmark, er Mahmouds bog en mere direkte, politisk ladet fortælling. som tackler den grimme udvikling af fremmedhad i det danske samfund. Det bliver gjort gennem forfatterens egen baggrund, hvorved bogen får humoristiske, selvironiske og humaniserende elementer, der gør dette til et meget fordøjeligt stykke læsning.
Jeg er dog skeptisk med hensyn til, hvor virksom bogen vil være i forhold til dens budskab. Jeg tror ultimativt, som med så meget andet i medier, der fragmenteres mere og mere, at bogen på grund af dens bløde indhold mest af alt vil have en selvforstærkende effekt for folk som mig, der gobbler det op. Men man kan jo altid håbe at tage fejl.
December 16, 2018
An entertaining and humorous memoir about being a muslim immigrant in Denmark. It is written as a contribution to the political debate, with ethnic Danes as the target audience.
The book is a very sympathetic and humanistic voice in an otherwise harsh debate about immigration. Kudos to the author for this. I am just not sure that it really brings anything new to the table.
You should read this book to try walking a mile in minority shoes and to appreciate the sarcastic wit of the author. But if you are expecting big revelations and solutions, you will be dissapointed.
The book is a very sympathetic and humanistic voice in an otherwise harsh debate about immigration. Kudos to the author for this. I am just not sure that it really brings anything new to the table.
You should read this book to try walking a mile in minority shoes and to appreciate the sarcastic wit of the author. But if you are expecting big revelations and solutions, you will be dissapointed.
February 6, 2017
Argh, jeg var bare ikke godt underholdt. Det blev for journalistisk... upersonligt til trods for en masse historier fra hans barndom. Måske keder udlændingedebatten mig efterhånden også lidt,- og Abdel lykkes ikke med at løfte sløret for noget nyt og spændende i den debat. Tværtimod synes jeg at han virkelig forsøger at bygge en bro, men fejler idet han selv deltager i at skabe "jer" og "os" problematikker...
July 9, 2016
Anmeldelsen kan læses på bloggen
November 26, 2016
Det de andre siger! Total øjenåbner og mega vigtig læsning - stille og roligt velfortalt og forklaret. Læs og gør den til pensum i 9. klasse og gymnasiet!
June 12, 2018
Veloplagt og humoristisk bog fyldt med iver og gåpåmod på trods af at Abdel Aziz Mahmoud behandler og reflekterer over et ganske alvorligt emne.
Abdel selv skriver: "Vil vi blive ved med at lade integrationsdebatten være polariseret af abstrakte diskussioner og aggressive meningsdannere? Eller vil vi tage integrationen ud af debatten og ind i hverdagen, hvor den hører til? Jeg håber på det sidste. Og jeg vil gerne bidrage til det."
Og det er faktisk det han gør på forbilledlig vis, så dermed er ærinde og afsæt afstemt meget fint og præcist. Jeg blev faktisk underholdt, smilede og enkelte steder rørt, men har samtidig lidt svært ved at kapere at bogen netop er underholdende og ikke helt så alvorlig, som den måske burde være.
Jeg ved det ikke, men oplever faktisk lidt den samme konflikt hos Abdel selv, når han skriver. Han fremstår splittet mellem at grine med, være ked, trist eller indestængt eller insisterende. Jeg fornemmer at man for så vidt læser en indre konflikt hvor den unge dreng stadig kæmper for at blive accepteret og betragtet som en "rigtig" dansker (hvad end det så er). Og det gør mig skisme lidt trist på vegne af os allesammen...
Men... En god bog, som er væsentlig, læsbar, sprogligt velformuleret og af den slags som man får lyst til at anbefale til enhver man møder på sin vej, så... Læs den - du har min anbefaling :-)
Abdel selv skriver: "Vil vi blive ved med at lade integrationsdebatten være polariseret af abstrakte diskussioner og aggressive meningsdannere? Eller vil vi tage integrationen ud af debatten og ind i hverdagen, hvor den hører til? Jeg håber på det sidste. Og jeg vil gerne bidrage til det."
Og det er faktisk det han gør på forbilledlig vis, så dermed er ærinde og afsæt afstemt meget fint og præcist. Jeg blev faktisk underholdt, smilede og enkelte steder rørt, men har samtidig lidt svært ved at kapere at bogen netop er underholdende og ikke helt så alvorlig, som den måske burde være.
Jeg ved det ikke, men oplever faktisk lidt den samme konflikt hos Abdel selv, når han skriver. Han fremstår splittet mellem at grine med, være ked, trist eller indestængt eller insisterende. Jeg fornemmer at man for så vidt læser en indre konflikt hvor den unge dreng stadig kæmper for at blive accepteret og betragtet som en "rigtig" dansker (hvad end det så er). Og det gør mig skisme lidt trist på vegne af os allesammen...
Men... En god bog, som er væsentlig, læsbar, sprogligt velformuleret og af den slags som man får lyst til at anbefale til enhver man møder på sin vej, så... Læs den - du har min anbefaling :-)
May 13, 2018
Denne bog er virkelig god. Jeg er stor fan af Abdel Mahmoud, og hans bog skuffede bestemt ikke. Jeg synes, han har en god balance mellem konkrethed, i form af personlige fortællinger, og mere brede idéer til vellykket integration både i lokalområdet og på samfundsplan. Han har god humor, et vågent øje, et befriende personligt sprog og en god portion selvindsigt. Jeg synes, denne bog er et must-read for alle, der kerer sig for sammenhængskraften og tilliden i Danmark og fremtiden for disse.
Bogen provokerer, mens den sagligt analyserer tingenes tilstand, og jeg har kun rosende ord at sige om denne bog.
Bogen provokerer, mens den sagligt analyserer tingenes tilstand, og jeg har kun rosende ord at sige om denne bog.
July 24, 2017
Jeg så serien "Familien fra Lærkevej", da den kørte på DR1 i efteråret og besluttede hurtigt, at jeg selvfølgelig også skulle læse denne bog. Jeg hørte lydbogen, som Abdel Aziz selv har indspillet, hvilket virker rigtig godt. Jeg var egentlig bare underholdt fra start til slut og jeg grinte, sukkede vemodigt og nikkede genkendende til rigtig mange af de problematikker, han belyser. En fin, kort bog som giver et godt indblik i den almene, integrerede familie og som samtidig giver bud på løsninger, der kan hjælpe til at samle os alle i Danmark.
October 21, 2020
Bogen tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt muslimer skal tage offentlig afstand fra andre muslimers ageren. Derudover kommer han forbi rigtig mange problemstillinger ved integration, og giver en rigtig god og indsigtsfuld forklaring på, hvorfor han og andre har tænkt og handlet som de har gjort.
Tilmed får vi hans families baggrund (selvbiograf) fra statsløse palæstinensere der blev chikaneret i Libanon og gennem mange års klaphattekapløb i Danmark. Altsammen skrevet/læst op i meget flot dansk;)
Tilmed får vi hans families baggrund (selvbiograf) fra statsløse palæstinensere der blev chikaneret i Libanon og gennem mange års klaphattekapløb i Danmark. Altsammen skrevet/læst op i meget flot dansk;)
This entire review has been hidden because of spoilers.
July 10, 2017
Fantastisk bog som let beskriver og fortæller om opvæksten og livet i Danmark som ikke-blond. Hvordan man som barn og ung bare gerne vil passe i og være med, samtidig med at meget udefra går imod.
Selvom mine gener er europæiske og forældre danske så kan jeg genkende det meste af dagligdagen på Fyn med brunsviger og ligusterhække. Det giver en god forståelse for at vores udgangspunkter ikke er så forskellige hvilket istedet hiver uretfærdighederne frem i lyset. Og så elsker jeg Souad.
Selvom mine gener er europæiske og forældre danske så kan jeg genkende det meste af dagligdagen på Fyn med brunsviger og ligusterhække. Det giver en god forståelse for at vores udgangspunkter ikke er så forskellige hvilket istedet hiver uretfærdighederne frem i lyset. Og så elsker jeg Souad.
July 22, 2019
Abdel makes some valid points about the whole racism debate in Denmark and does it with humor.
Good to hear him describe what he and the rest of the family had (and still has to) put up with in Denmark, but also good to hear that he (and the family) still fights back.
April 4, 2021
Med humor og en stor portion selvironi fortæller journalisten Abdel Aziz Mahmoud, der også er kendt fra tv, om kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner og om den ind imellem vanskelige integration. Et vigtigt bidrag til debatten om flygtninge og indvandrere, som alle, både etniske og ikke etniske danskere, burde læse. Og hvis alle så tænkte lidt over, at (som Abdel skriver) respekt avler respekt og modtryk avler modtryk så kom vi måske et stort skridt videre
January 3, 2018
Abdel kan skrive - på sin helt egen måde, hvor man føler at han skriver til den enkelte læser. Det er en tankevækkende, rørende, morsom, tragisk og helt utrolig vigtig bog! Den har tilsyneladende ramt et bredt publikum, og forhåbentlig bliver hans ord, tanker og erfaringer brugt til noget positivt og konstruktivt af den enkelte læser!
January 11, 2023
På en letlæselig, munter og håbefuld måde sætter Mahmoud fokus på de små hverdagshelte i integrationen. Han fortæller ærlige historier fra hans egen opvækst som nytilkommen. Problemstillingerne, uvidenheden, nysgerrigheden og hvor stor forskel et smil, en forklaring og en hjælpende hånd kan have af betydning.
Alle burde læse den.
Alle burde læse den.
January 15, 2023
Det var simpelhent en inspirerende bog at lytte til som lydbog - Abdels rejse, mod og vilje er virkelig noget man kan beundre. En mand som man kun kan have respekt for! Tusind tak til Abdel for at dele sin historie og gøre tankevækkende ting! Og tusind tak for begrebet “kikærtefrikadeller” den bruger jeg til tider, når jeg skal forklare hvad en falafel er.
January 21, 2019
Super god bog. Alle etniske danskere burde læse den 👍🏼📚 Jeg fik en helt anden forståelse for mange ting. Den er både sjov og tankevækkende. Gid mange flygtninge var som ham og hans familie. Stor respekt for dem. ❤️ Jeg glæder mig til hans foredrag næste uge.
July 13, 2019
Her er en bog der til trods for sit alvorlig og vigtige emne fik mig til både at trække på smile båndet og grine flere gang.
En bog der er hver at læse Avdel skriver på en gang med både alvor og humor,
En bog der er hver at læse Avdel skriver på en gang med både alvor og humor,
August 8, 2022
Utrolig spændende og velskrevet bog! Humoristisk og grafisk med nye vinkler på udlændingedebatten og gode overvejelser til en bedre integration. Der er plads til uenighed, da det er en personlig beretning, men det gør ikke bogen mindre god. En virkelig god oplevelse!
March 27, 2017
Et godt og letlæst indlæg i indvandrerdebatten. Ingen statistikker eller generaliseringer, kun personlige oplevelser og erfaringer. Meget sobert og interessant skrevet.
Displaying 1 - 30 of 47 reviews