What do you think?
Rate this book
Æg
Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier.
Liggende i sit drivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed.
Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved.
Liggende i sit drivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed.
Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved.
- GenresFiction
280 pages, Hardcover
Published March 24, 2017
8 people are currently reading
70 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 19 of 19 reviews
July 27, 2017
Vild, fabulerende, grotesk - typisk Morten Ramsland
June 8, 2019
En helt fantastisk bog, som jeg slugte over et par dage.
Skildrer livet som det nok tog sig ud i - ja hvornår egentlig? - før-middelalderen? En tid hvor døden høster vilkårligt, hvor sulten plager, hvor den daglige kamp mod de snerlepileurtebefængte rugmarker der alt for ofte står under vand udkæmpes i en uendelighed. En tid hvor der var tosser og vanskabninger, og hvor menneskene forsøger at finde mening i tilværelsen ved gudsfrygtighed eller dyrkelse af ånder og sten når det virker mere belejligt.
Morten Ramsland skriver fantastisk, suverænt overbevisende, der er ingen mislyde overhovedet. Sammenhængen til nutiden og drengen og drengens morfar, som fortæller alle historierne, og som dermed danner rammen for fortællingen, gør måske ikke det store for bogen. Morfaren er ikke på talefod med drengens mor, men hvad vi lige skal med den oplysning, kommer ikke rigtig frem. Rammesætningen i nutiden er måske bogens svaghed, på den anden side ville jeg nu ikke have undværet den.
Vi får historier om personer over flere generationer, der alle må hutle sig igennem på bedste vis. Fortalt helt uden sentimentalitet, der ville have gjort fortællingen uudholdelig. Jo der er da følelser blandt menneskene, men når livet først og fremmest handler om at overleve, så er der ikke plads til at være sart eller kræsen. Den mand man ender med at dele livet med, er måske ikke den man ønskede sig, men hvis han til gengæld har en gris, så skal det nok gå.
Vi kommer ikke ind bag huden på disse mennesker, der er ikke langtrukne psykologiske personprofiler eller -beskrivelser. Men passer det ikke meget godt til tiden? Det forventedes vel ikke dengang at man havde en selvstændig holdning til noget eller for den sags skyld havde et "indre potentiale" som man havde krav på at få udfriet. Det er faktisk herligt at læse en roman, der er helt fri for den slags nutidigt søbe.
Hvordan folket indretter sig med kristendommen og hvordan den adapteres i de små samfund er beskrevet med megen humor, ikke mindst i afsnittet om Anders Præst. Her kommer biskoppen på besøg i landsbyen, og han har en meget bidsk hund, og således får kristendommen respekt.
Forfatteren skriver ofte "Som enhver jo ved...", og så fortsætter sætningen med noget som alle i dag jo ved er det rene sludder. Bemærk også, at det ofte er gamlingerne der ved bedst, og som på deres egen sindige facon må gribe til handling, når ungdommen er på vildveje.
Skildrer livet som det nok tog sig ud i - ja hvornår egentlig? - før-middelalderen? En tid hvor døden høster vilkårligt, hvor sulten plager, hvor den daglige kamp mod de snerlepileurtebefængte rugmarker der alt for ofte står under vand udkæmpes i en uendelighed. En tid hvor der var tosser og vanskabninger, og hvor menneskene forsøger at finde mening i tilværelsen ved gudsfrygtighed eller dyrkelse af ånder og sten når det virker mere belejligt.
Morten Ramsland skriver fantastisk, suverænt overbevisende, der er ingen mislyde overhovedet. Sammenhængen til nutiden og drengen og drengens morfar, som fortæller alle historierne, og som dermed danner rammen for fortællingen, gør måske ikke det store for bogen. Morfaren er ikke på talefod med drengens mor, men hvad vi lige skal med den oplysning, kommer ikke rigtig frem. Rammesætningen i nutiden er måske bogens svaghed, på den anden side ville jeg nu ikke have undværet den.
Vi får historier om personer over flere generationer, der alle må hutle sig igennem på bedste vis. Fortalt helt uden sentimentalitet, der ville have gjort fortællingen uudholdelig. Jo der er da følelser blandt menneskene, men når livet først og fremmest handler om at overleve, så er der ikke plads til at være sart eller kræsen. Den mand man ender med at dele livet med, er måske ikke den man ønskede sig, men hvis han til gengæld har en gris, så skal det nok gå.
Vi kommer ikke ind bag huden på disse mennesker, der er ikke langtrukne psykologiske personprofiler eller -beskrivelser. Men passer det ikke meget godt til tiden? Det forventedes vel ikke dengang at man havde en selvstændig holdning til noget eller for den sags skyld havde et "indre potentiale" som man havde krav på at få udfriet. Det er faktisk herligt at læse en roman, der er helt fri for den slags nutidigt søbe.
Hvordan folket indretter sig med kristendommen og hvordan den adapteres i de små samfund er beskrevet med megen humor, ikke mindst i afsnittet om Anders Præst. Her kommer biskoppen på besøg i landsbyen, og han har en meget bidsk hund, og således får kristendommen respekt.
Forfatteren skriver ofte "Som enhver jo ved...", og så fortsætter sætningen med noget som alle i dag jo ved er det rene sludder. Bemærk også, at det ofte er gamlingerne der ved bedst, og som på deres egen sindige facon må gribe til handling, når ungdommen er på vildveje.
October 22, 2018
En dreng er tæt på at drukne. I tiden derefter ser han mærkelige syner og rabler historier af sig, ligesom hans morfar altid har gjort. Og nu knytter historierne de to sammen. Historier om guldægget, der har været hos familien gennem mange århundreder, lige siden kong Erik Menved besteg en af slægtens kvinder engang i 1300tallet.
Morfaren optræder også i Ramslands roman Sumobrødre, hvor han ringer om natten og fortæller vilde historier. Det gør han stadig, og de foregår i tider med sult, pest og trange kår for almindelige mennesker. “En centrifugalkraft hvirvler os væk fra den officielle historie”, som morfaren på et tidspunkt siger. Familiens forfædre var nemlig styret af overtro. Der er fx historien om kvinden Freja, der gør sin arbejdsgiver elskovssyg ved at servere en fisk for ham, hun har stukket op i sin skede inden spisetid. Velbekomme!
Kannibalisme, ligskænding og børnemishandling er bare nogle af de hændelser, der finder sted i morfarens historier, og som sådan er ’Æg’ ikke for sarte sjæle.
Hovedpointen i romanen er, at man skal kende historierne, da de har betydning for, hvordan man lever sit eget liv. Dermed bevæger ’Æg’ sig inden for samme tematik som fx ’Hundehoved’, hvor slægtens historier også blev afdækket. I ’Æg’ er vi dog meget længere tilbage i tiden og meget få dele af romanen foregår i nutiden. Jeg savnede en stærkere kobling mellem fortidens historier og det liv, drengen og morfaren lever. Det ville have sat de vilde historier mere i perspektiv og måske også tydeliggjort, hvorfor det er så vigtigt for morfaren, at de bliver fortalt.
‘Æg’ er ikke en traditionel historisk roman, men snarere en sammenkogt ret, der består af lige dele slægtsroman, spøg og skæmt, uhæmmet historiefortælling og historiske anekdoter om livet blandt almuen tilsat farceagtige optrin. Der er mange humoristiske beskrivelser af Fyn i middelalderen, hvor overtroen betyder, at selv sten betragtes som væsner fulde af magi, der kan tage hævn, hvis man er kommet til at hugge et hjørne af dem. Er man til forrygende og forrykte fortællinger, skal man helt sikkert lægge ægget i sin kurv.
Morfaren optræder også i Ramslands roman Sumobrødre, hvor han ringer om natten og fortæller vilde historier. Det gør han stadig, og de foregår i tider med sult, pest og trange kår for almindelige mennesker. “En centrifugalkraft hvirvler os væk fra den officielle historie”, som morfaren på et tidspunkt siger. Familiens forfædre var nemlig styret af overtro. Der er fx historien om kvinden Freja, der gør sin arbejdsgiver elskovssyg ved at servere en fisk for ham, hun har stukket op i sin skede inden spisetid. Velbekomme!
Kannibalisme, ligskænding og børnemishandling er bare nogle af de hændelser, der finder sted i morfarens historier, og som sådan er ’Æg’ ikke for sarte sjæle.
Hovedpointen i romanen er, at man skal kende historierne, da de har betydning for, hvordan man lever sit eget liv. Dermed bevæger ’Æg’ sig inden for samme tematik som fx ’Hundehoved’, hvor slægtens historier også blev afdækket. I ’Æg’ er vi dog meget længere tilbage i tiden og meget få dele af romanen foregår i nutiden. Jeg savnede en stærkere kobling mellem fortidens historier og det liv, drengen og morfaren lever. Det ville have sat de vilde historier mere i perspektiv og måske også tydeliggjort, hvorfor det er så vigtigt for morfaren, at de bliver fortalt.
‘Æg’ er ikke en traditionel historisk roman, men snarere en sammenkogt ret, der består af lige dele slægtsroman, spøg og skæmt, uhæmmet historiefortælling og historiske anekdoter om livet blandt almuen tilsat farceagtige optrin. Der er mange humoristiske beskrivelser af Fyn i middelalderen, hvor overtroen betyder, at selv sten betragtes som væsner fulde af magi, der kan tage hævn, hvis man er kommet til at hugge et hjørne af dem. Er man til forrygende og forrykte fortællinger, skal man helt sikkert lægge ægget i sin kurv.
March 23, 2023
Jeg læste udelukkende denne bog fordi en kær ven, synes godt om ordet "æg". Jeg overvejede bare at skrive en lille anmeldelse uden at læse bogen, i håb om at han så anmeldelsen, og syntes det var sjovt, at der var en bog der hed "Æg." Det må man dog ikke, så jeg læste den, og bogen var lige præcis sjov, skør og finurlig nok til at læse den færdig.
Jeg tror nok hovedpointen i bogen er, at man skal være åben over for æggets idé. Og det kan ingen vel være imod.
Har du en god ven, der synes "Æg" er et sjovt ord, så kan jeg anbefale bogen.
Jeg tror nok hovedpointen i bogen er, at man skal være åben over for æggets idé. Og det kan ingen vel være imod.
Har du en god ven, der synes "Æg" er et sjovt ord, så kan jeg anbefale bogen.
October 21, 2017
How to describe this book: It’s basically one long, strange tale of generations of history. A mythology of ancestors in the olden days doing weird things that religion and folklore bade them to do. It all combines into a satirical, Monty Pythonesque story of village logic, traditions and good old sound advise. I was highly entertained, but don’t look for a plot point or any kind of literary construct. If you like storytelling that you can just float away with, this is a book for you.
February 20, 2018
Forfriskende anderledes bog med en fantastisk påmindelse om, hvor nemt og godt vi danskere har det i dag. Wow! Til tider lige grænseoverskridende nok for mig (med ubehagelige ting, folk udsætter hinanden for), men det er så realistisk, altså sandsynligt, at det bare er pinligt og en luksusting, at jeg (og mange andre, selvfølgelig) ikke er vant til at have sådanne billeder i hovedet.
Bogen drager mig videre ud over min sengetid. Den er svær at slippe.
Wow! Nu blev jeg færdig, og på en gang tænkte jeg "Nej, nej, ikke slutte nu! Jeg vil vide mere! Hvad sker der derefter?" og "Sikke en fin slutning!". Smukt! Og puh, også godt at være ovre de ubehagelige passager.
Bogen drager mig videre ud over min sengetid. Den er svær at slippe.
Wow! Nu blev jeg færdig, og på en gang tænkte jeg "Nej, nej, ikke slutte nu! Jeg vil vide mere! Hvad sker der derefter?" og "Sikke en fin slutning!". Smukt! Og puh, også godt at være ovre de ubehagelige passager.
September 9, 2017
En samling røverhistorier som kredser om et gyldent æg. Udmærket til at starte med, men undervejs bliver den for fabulerende og vulgær, uden at det virker til at tjene et formål. Jeg havde dog en del grin undervejs
October 29, 2017
Bogen har afgjort sine skæve indfald og blandingen af et par hundrede års udvikling i det danske samfund kombineret med en håndfuld skæve eksistensen kunne måske være blevet godt, men det fangede mig ikke lige.
May 25, 2020
Bogen og fortællingen er befriende anderledes og spiller på en anden opbygning og et andet univers end de fleste andre romaner. Hele vejen igennem aner læseren ikke, hvad der er løgn og ægte, fri digtning og fakta, men det er præcis sådan, det skal være. Humoren er underfundig.
July 7, 2017
Jeg er ikke sikker på hvad bogens pointe er. Fantasifuld skrevet, må jeg sige.
November 4, 2017
En mærkelig, men underholdende bog.
Hvis man er til en historisk bog med masser af overtro, sagn og groteske fortællinger, er det den helt rigtige bog.
Hvis man er til en historisk bog med masser af overtro, sagn og groteske fortællinger, er det den helt rigtige bog.
January 19, 2018
Forvirrende og total uden mening
May 28, 2018
A must read!
March 10, 2019
Nein. Einfach nur nein.
March 21, 2019
Jeg er glad for forfatteren - jeg havde dog lidt svært ved at føle euforien i læsningen.
June 13, 2021
Vild,fabulerende og en historie om familiebånd
July 20, 2024
Jeg læser som regel bøger helt færdigt. Denne opgav jeg. Den er forvirrende og svær at finde mening i. Og så er den kedelig.
August 24, 2020
Interessant og morsom bog om overtroiske ting, der foregår i 1300-tallet. Ikke mindst fordi Jens Albinus gør det formidabelt som oplæser, hvor han virkelig lever sig ind i de forskellige karakterer. Handlingen er ok, men også kun ok, for den hænger ikke rigtig sammen. Der er ikke noget decideret plot, og det savner jeg. Koblingen mellem nutiden og fortiden - fortælletiden og den fortalte tid - er også noget skægt og påklistret. Men jeg er vild med det billede af middelalderen, der tegnes
Displaying 1 - 19 of 19 reviews