Jonas T. Bengtsons debutroman. Janus er indlagt på den lukkede med skizzofreni, men han har gennem nogen tid øvet sig i at virke rask og normal, for han må bare ud for at finde ud af, hvad der er sket med Amina. Hun var hans gymnasiekammerat og havde i et par år skrevet breve til ham, mens han var indlagt, men for et halvt år siden var brevene pludselig holdt op med at komme. Da der ikke var nogen grund, vilJanus ud og finde hende. Han bliver udskrevet og flytter ind i sin brors dyre lejlighed med designermøbler. Han opsøger Aminas familie, der nægter at snakke med ham. Han prøver et center for voldsramte kvinder, men de vil kun tale med kvinder. Han opsøger en tidligere veninde fra den lukkede i hendes atelier og bliver hos hende nogle dage, men han forlader hende, da hun holder ham hen mht at skaffe oplysninger om Amina. Aminas søster opsøger ham i brorens lejlighed, som han har smadret i et anfald. Hun ved ikke, hvor Amina er, men bringer dog nye oplysninger. Janus bliver i stigende grad syg, men han opsøger nu den rygerklub, hvor Aminas mand og fætter kommer. Fætteren og nogle andre mænd gennemtæver Janus ude i en skov. Han overlever. Kort efter opsøger han fætteren og holder ham som gidsel i hans egen lejlighed, tæsker ham og tvinger til sidst Aminas adresse ud af ham. Han opsøger Amina, og de taler sammen i et cafeteria i centeret. Hun siger, det går bedre, og at de planlægger at få børn. Janus er helt ødelagt og søger tilbage på hospitalet. Her får han en opringning fra veninden, der nu omsider har været på krisecenteret. Her kender de godt Amina, for hun har været der flere gange, for manden tæver hende. Efter nogen tid flygter Janus og opsøger Amina. Mens han er i lejligheden, kommer hendes mand hjem. Under et slagsmål i køkkenet, tager Janus en køkkenkniv og dræber ham. Han kommer tilbage på hospitalet, får senere en forvaringsdom. Han fantaserer om selvmord, men så begynder Amina igen at skrive breve til ham.
Spændende og velskrevet roman om psykisk sygdom, misbrug og indvandrermiljø.