What do you think?
Rate this book
De, der vogter
En gruppe turister spærres inde i en underjordisk bunker uden kontakt til omverden. De ved ikke, hvor længe de kan overleve dernede – eller hvad der er sket på jorden over dem.
Dreng møder pige i en historie om at forfølge sin egen drøm, frem for andres. Måske kan man også lære af de ting, man ikke ved.
En ung mor mister på én gang sin mand og sit arbejde – men måske kan en rød cykel bane vejen frem mod et nyt liv.
En nyfødt dreng får tildelt en agent fra Oven – og en fra Neden – men hvorfor er han så vigtig?
De, der vogter er fire forbundne historier om almindelige mennesker i ualmindelige situationer; om mennesker, som beskytter hinanden, og som indimellem selv har behov for at blive beskyttet. Frygt og sorg, afmagt og tragedie, alle har de en vigtig plads i fortællingerne – men i sidste ende indtager kærlighed, venskab og medmenneskelighed de altoverskyggende hovedroller.
Fra 1950’erne til nu; fra den faderløse femårige til den fortvivlede cirkusprinsesse. Når luften er ved at løbe ud – i metaforisk eller bogstavelig forstand – er spørgsmålet det samme for os alle: Skal jeg blive hvor jeg er, eller skal jeg bryde ud?
Dreng møder pige i en historie om at forfølge sin egen drøm, frem for andres. Måske kan man også lære af de ting, man ikke ved.
En ung mor mister på én gang sin mand og sit arbejde – men måske kan en rød cykel bane vejen frem mod et nyt liv.
En nyfødt dreng får tildelt en agent fra Oven – og en fra Neden – men hvorfor er han så vigtig?
De, der vogter er fire forbundne historier om almindelige mennesker i ualmindelige situationer; om mennesker, som beskytter hinanden, og som indimellem selv har behov for at blive beskyttet. Frygt og sorg, afmagt og tragedie, alle har de en vigtig plads i fortællingerne – men i sidste ende indtager kærlighed, venskab og medmenneskelighed de altoverskyggende hovedroller.
Fra 1950’erne til nu; fra den faderløse femårige til den fortvivlede cirkusprinsesse. Når luften er ved at løbe ud – i metaforisk eller bogstavelig forstand – er spørgsmålet det samme for os alle: Skal jeg blive hvor jeg er, eller skal jeg bryde ud?
384 pages, Paperback
Published March 24, 2017
4 people want to read
About the author
Claus Holm
22 books28 followersI'm a writer from an early age, and I am facinated by everthing fantastic and supernatural. I get most of my ideas from my own dreams and nightmares.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
March 23, 2017
Anmeldelse af De der vogter.
Forfatter Claus Holm.
Dette er min første boganmeldelse, men man skal jo begynde et sted og hvorfor så ikke lægge ud med en bog man rigtig godt kan lide?
Ja, så fik jeg startet med at afsløre min egen holdning, men hvis du vil vide hvorfor bogen faldt i min smag, så læs videre.
De der vogter, er faktisk ikke en lang roman, men fire historier, der umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre - men så alligevel...
Den første historie hedder Bunkeren. Som navnet antyder, handler den om en bunker, eller rettere sagt om en far og hans to børn, der tager på en rundvisning i en gammel bunker. En ganske almindelig familieudflugt, indtil dørene smækker i.
Hvad præcis, der sker i bunkeren og hvorfor dørene smækker i, vil jeg ikke afsløre her.
Historien kører meget på det psykologiske. Uvisheden, det pres det er at være spærret inde, uden at ane hvorfor, hvor længe, eller om man kan stole på dem, man ufrivilligt må dele den trange plads og resurserne med. Foruden faderen og hans to børn, kommer vi også tæt på et par andre af bunkerens gæster. De forskellige synsvinkler fungerer rigtig fint, idet de giver læseren et billede af hvordan forskellige personer reagerer. Der er dem, som tager lederrollen. Dem der mener det burde være dem, der styrede showet. Der er de paranoide, de paniske og dem, der blot prøver at gøre deres bedste for at få tingene til at fungere. Jeg synes Claus Holm tegner et meget troværdigt billede af mennesker under pres, og det er primært det, der bærer denne historie, selvom man som læser også er spændt på hvad det er, der foregår udenfor bunkerens forseglede døre.
Den anden historie hedder Kvinden og løverne.
I korte træk handler historien om en dreng/teenager, der oplever sin første forelskelse, da cirkus kommer på sit årlige visit i byen. Cirkus har nemlig fået en ny stjerne, en fantastisk talentfuld (og køn) ung akrobat.
Jeg kunne rigtig godt lide denne historie. Den er fyldt med atmosfære, både i beskrivelsen af cirkus og ikke mindst de to unges forelskelse. Den går dog aldrig hen og bliver "pladderromantisk," hvilket nok bland andet skyldes, at den har mere på hjerte, end at berette om en ungdomsromance. Hovedtemaet er, at man ikke skal udleve andres drømme, men sine egne. Historien har en lethed over sig, som bare gjorde mig i godt humør.
Tredje historie havde jeg en smule svært ved at komme igennem. Den hedder Gaven.
Grunden til, at jeg fandt den en smule sværere at læse end de andre, skyldes bestemt ikke at det er en dårlig historie, men den trak godt nok tårer.
I korte træk handler den om en lille familie, far, mor og deres lille datter. Familien kæmper med en meget stram økonomi. Netop da alt ser sortest ud, bliver en hjælpende hånd rakt ud og man sidder som læser og glæder sig, for nu vil alt blive godt ... nej - for det er først nu tragedien for alvor rammer.
Sorgen og afmagten er så godt beskrevet, at enhver, der selv har oplevet at miste, vil kunne nikke genkendende til de følelser og tanker, der er i spil. Her ville jeg gerne påstå, at jeg klarede mig igennem hele historien uden et snøft, men det er ikke helt sandt. Hav tudekiks og kleenex i nærheden, bare et råd...
Men heldigvis er det ikke ren elendighed, slutningen er både smuk og forløsende. Jeg vil ikke kalde det en total happy ending, men sådan er det virkelige liv jo desværre heller ikke altid. Og selv i sorgen er det muligt at finde håb.
Den fjerde og sidste historie var min favorit. Måske fordi den som den eneste, havde klare overnaturlige elementer. Denne historie har titlen: Vogterne.
Michael er pensioneret skytsengel, og det passer ham bestemt ikke at blive genindsat i tjeneste. Når "Chefen" kalder en, der der dog ingen vej udenom. Han får til opgave at beskytte lille Franklin, som kommer til verden kort efter Michael har fået sin opgave. Det går hurtigt op for ham, at englene ikke er de eneste, der er interesseret i drengen, næ, underetagen, har også sendt en agent...
Skytsenglen og djævlen følger derefter Franklin helt fra spæd til han bliver en ung mand. De er med på sidelinjen hele vejen og oplever alt fra hans første, svære skoleår med mobning til hans spirende forfatterdrømme og første fester, dates og meget andet. Indimellem har de begge en finger med i spillet, både i Franklins sejre og nederlag. Ingen af dem kan dog sige sig fri for at komme til at holde af ham, og også lidt af hinanden...
Vogterne er krydret med humoristiske bemærkninger og jeg elsker hele konceptet med, at Himmel og Helvede nærmest fungerer som to ganske almindelige firmaer. Den småfordrukne skytsengel Michael er genial. Han har en lidt mørk "det- rager- mig- attitude," men man fornemmer hurtigt, at han er dybere end som så.
Man kommer også til at holde meget af Franklin. Han fremstår som en sympatisk person, der er udvalgt af skæbnen, til at gå uretfærdigt meget igennem.
De fire historier er vidt forskellige. Lige fra spændingen i Bunkeren, letheden i Kvinden og løverne, den dybe sorg i Gaven, til humoren i vogterne. Jeg finder det ret imponerende, at forfatteren er i stand til at mestre så forskellige udtryk, og samtidig binde alle historierne sammen. Et gennemgående tema er nemlig håb, samt at følge sine drømme.
Som sci-fi/fantasy forfatter, var det her en, for mig, ret uvant genre. Historierne indeholder ikke den action eller de overnaturlige elementer, som jeg selv er vant til at gøre brug af. (Med undtagelse af Vogterne) men jeg manglede det faktisk ikke.
Tak til Claus Holm for en inspirerende læseoplevelse.
Karina Laurberg Bidstrup. Forfatter til Nemeria - De udstødtes mærke, Homo bestia samt Jæger og bytte.
Forfatter Claus Holm.
Dette er min første boganmeldelse, men man skal jo begynde et sted og hvorfor så ikke lægge ud med en bog man rigtig godt kan lide?
Ja, så fik jeg startet med at afsløre min egen holdning, men hvis du vil vide hvorfor bogen faldt i min smag, så læs videre.
De der vogter, er faktisk ikke en lang roman, men fire historier, der umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre - men så alligevel...
Den første historie hedder Bunkeren. Som navnet antyder, handler den om en bunker, eller rettere sagt om en far og hans to børn, der tager på en rundvisning i en gammel bunker. En ganske almindelig familieudflugt, indtil dørene smækker i.
Hvad præcis, der sker i bunkeren og hvorfor dørene smækker i, vil jeg ikke afsløre her.
Historien kører meget på det psykologiske. Uvisheden, det pres det er at være spærret inde, uden at ane hvorfor, hvor længe, eller om man kan stole på dem, man ufrivilligt må dele den trange plads og resurserne med. Foruden faderen og hans to børn, kommer vi også tæt på et par andre af bunkerens gæster. De forskellige synsvinkler fungerer rigtig fint, idet de giver læseren et billede af hvordan forskellige personer reagerer. Der er dem, som tager lederrollen. Dem der mener det burde være dem, der styrede showet. Der er de paranoide, de paniske og dem, der blot prøver at gøre deres bedste for at få tingene til at fungere. Jeg synes Claus Holm tegner et meget troværdigt billede af mennesker under pres, og det er primært det, der bærer denne historie, selvom man som læser også er spændt på hvad det er, der foregår udenfor bunkerens forseglede døre.
Den anden historie hedder Kvinden og løverne.
I korte træk handler historien om en dreng/teenager, der oplever sin første forelskelse, da cirkus kommer på sit årlige visit i byen. Cirkus har nemlig fået en ny stjerne, en fantastisk talentfuld (og køn) ung akrobat.
Jeg kunne rigtig godt lide denne historie. Den er fyldt med atmosfære, både i beskrivelsen af cirkus og ikke mindst de to unges forelskelse. Den går dog aldrig hen og bliver "pladderromantisk," hvilket nok bland andet skyldes, at den har mere på hjerte, end at berette om en ungdomsromance. Hovedtemaet er, at man ikke skal udleve andres drømme, men sine egne. Historien har en lethed over sig, som bare gjorde mig i godt humør.
Tredje historie havde jeg en smule svært ved at komme igennem. Den hedder Gaven.
Grunden til, at jeg fandt den en smule sværere at læse end de andre, skyldes bestemt ikke at det er en dårlig historie, men den trak godt nok tårer.
I korte træk handler den om en lille familie, far, mor og deres lille datter. Familien kæmper med en meget stram økonomi. Netop da alt ser sortest ud, bliver en hjælpende hånd rakt ud og man sidder som læser og glæder sig, for nu vil alt blive godt ... nej - for det er først nu tragedien for alvor rammer.
Sorgen og afmagten er så godt beskrevet, at enhver, der selv har oplevet at miste, vil kunne nikke genkendende til de følelser og tanker, der er i spil. Her ville jeg gerne påstå, at jeg klarede mig igennem hele historien uden et snøft, men det er ikke helt sandt. Hav tudekiks og kleenex i nærheden, bare et råd...
Men heldigvis er det ikke ren elendighed, slutningen er både smuk og forløsende. Jeg vil ikke kalde det en total happy ending, men sådan er det virkelige liv jo desværre heller ikke altid. Og selv i sorgen er det muligt at finde håb.
Den fjerde og sidste historie var min favorit. Måske fordi den som den eneste, havde klare overnaturlige elementer. Denne historie har titlen: Vogterne.
Michael er pensioneret skytsengel, og det passer ham bestemt ikke at blive genindsat i tjeneste. Når "Chefen" kalder en, der der dog ingen vej udenom. Han får til opgave at beskytte lille Franklin, som kommer til verden kort efter Michael har fået sin opgave. Det går hurtigt op for ham, at englene ikke er de eneste, der er interesseret i drengen, næ, underetagen, har også sendt en agent...
Skytsenglen og djævlen følger derefter Franklin helt fra spæd til han bliver en ung mand. De er med på sidelinjen hele vejen og oplever alt fra hans første, svære skoleår med mobning til hans spirende forfatterdrømme og første fester, dates og meget andet. Indimellem har de begge en finger med i spillet, både i Franklins sejre og nederlag. Ingen af dem kan dog sige sig fri for at komme til at holde af ham, og også lidt af hinanden...
Vogterne er krydret med humoristiske bemærkninger og jeg elsker hele konceptet med, at Himmel og Helvede nærmest fungerer som to ganske almindelige firmaer. Den småfordrukne skytsengel Michael er genial. Han har en lidt mørk "det- rager- mig- attitude," men man fornemmer hurtigt, at han er dybere end som så.
Man kommer også til at holde meget af Franklin. Han fremstår som en sympatisk person, der er udvalgt af skæbnen, til at gå uretfærdigt meget igennem.
De fire historier er vidt forskellige. Lige fra spændingen i Bunkeren, letheden i Kvinden og løverne, den dybe sorg i Gaven, til humoren i vogterne. Jeg finder det ret imponerende, at forfatteren er i stand til at mestre så forskellige udtryk, og samtidig binde alle historierne sammen. Et gennemgående tema er nemlig håb, samt at følge sine drømme.
Som sci-fi/fantasy forfatter, var det her en, for mig, ret uvant genre. Historierne indeholder ikke den action eller de overnaturlige elementer, som jeg selv er vant til at gøre brug af. (Med undtagelse af Vogterne) men jeg manglede det faktisk ikke.
Tak til Claus Holm for en inspirerende læseoplevelse.
Karina Laurberg Bidstrup. Forfatter til Nemeria - De udstødtes mærke, Homo bestia samt Jæger og bytte.
November 23, 2017
”De, der vogter” er en novellesamling som indeholder 4 noveller, hvoraf mindst to har en længde der også kunne kvalificere til genren kortroman. På handlingsplanet er de 4 historier meget forskellige, men der er en klar tematisk tråd hele vejen igennem. Samtidig med at der er en klar tone eller forfatterstemme. Det er i hvert fald meget tydeligt, at det er den samme forfatter, der har skrevet alle 4 historier (ment på en positiv måde).
Den tematiske tråd vil jeg definere som kærlighed eller medmenneskelighed (eller sympati, medfølelse). Der er trukket skarpe linjer op imellem mennesker der er sympatiske, og mennesker der har lukket af for deres følelser og møder deres omgivelser med et vist koldsind (jeg kom af og til under læsningen at tænke på Harry Potter). I ”Kvinden og løven” forsøger en cirkusdirektør for eksempel at tvinge en stakkels forældreløs pige til at forblive i et cirkus og opgive sine drømme (og det samme gør den mandlige hovedpersons forældre i øvrigt). Og i ”Gaven” møder vi et par forældre der møder deres voksne datter og deres barnebarn og den katastrofe de gennemlever med isnende kulde.
Hovedpersonerne er derimod altid sympatiske og har en tro på det gode i mennesket, der bunder i den godhed de kender fra dem selv. Måske lige firkantet nok, men det er for mig at se den tråd der binder novellerne sammen. De handler om, at der altid, selv når alt ser mest håbløst ud, er et håb og et lys der kan lukkes ind, og de indeholder lige nøjagtig nok mørke og melankoli til ikke at blive for ugebladsagtige. I min favorithistorie ”Gaven” spilles der for eksempel på alle facetter for at opbygge en ulykkelig historie om en hårdt ramt familie - jeg tænkte hele tiden, at nu er det ved at blive for meget, men på den anden side er historien så velskrevet, at det er svært ikke at leve sig ind i den og blive rørt over den, og netop fordi det hele ikke ender med, at alt bliver helt lykkeligt igen, føler jeg mig ikke snydt ved historiens slutning. Den virker opbyggelig på en eller anden måde – selvom jeg ikke er meget for at bruge det ord – som en historie der minder os om hvor meget bedre verden ville være, hvis vi huskede på at værne mere om vores medmennesker og tænke mindre på os selv. Jeg vil klart anbefale den som julelæsning! Vi ville alle sammen få en bedre jul!
Den sidste historie, ”vogterne”, er den eneste der indeholder overnaturlige elementer, og den får for mig de andre historier til at hænge sammen. Her kæmper en djævel og en engel og herredømmet over et menneske, og det viser sig (Spoiler alert!! Stop her, hvis du ikke har læst bogen!!) … at de i virkeligheden er en del af en større plan, der skal lære det onde ar samarbejde med det gode om en bedre verden …
Claus Holm skriver godt. Han formår først og fremmest at skrue et plot sammen, så man bliver grebet, og at skabe karakterer, der er så menneskelige og sympatiske, at det er svært at gøre andet end at bekymre sig for hvordan det går dem. Han er et nyt navn på den danske forfatterscene men har i løbet få år produceret så meget, at man kan håbe (og forvente), at han er kommet for at blive. Han skriver mest på engelsk (han siger selv, at han synes sproget flyder bedre for ham her). Det undrer jeg mig over, når jeg tænker over hvor godt "De, der vogter" er skrevet. Men jeg er ikke engelskkyndig nok til rigtig at kunne vurdere sproget i hans engelske værker.
Den tematiske tråd vil jeg definere som kærlighed eller medmenneskelighed (eller sympati, medfølelse). Der er trukket skarpe linjer op imellem mennesker der er sympatiske, og mennesker der har lukket af for deres følelser og møder deres omgivelser med et vist koldsind (jeg kom af og til under læsningen at tænke på Harry Potter). I ”Kvinden og løven” forsøger en cirkusdirektør for eksempel at tvinge en stakkels forældreløs pige til at forblive i et cirkus og opgive sine drømme (og det samme gør den mandlige hovedpersons forældre i øvrigt). Og i ”Gaven” møder vi et par forældre der møder deres voksne datter og deres barnebarn og den katastrofe de gennemlever med isnende kulde.
Hovedpersonerne er derimod altid sympatiske og har en tro på det gode i mennesket, der bunder i den godhed de kender fra dem selv. Måske lige firkantet nok, men det er for mig at se den tråd der binder novellerne sammen. De handler om, at der altid, selv når alt ser mest håbløst ud, er et håb og et lys der kan lukkes ind, og de indeholder lige nøjagtig nok mørke og melankoli til ikke at blive for ugebladsagtige. I min favorithistorie ”Gaven” spilles der for eksempel på alle facetter for at opbygge en ulykkelig historie om en hårdt ramt familie - jeg tænkte hele tiden, at nu er det ved at blive for meget, men på den anden side er historien så velskrevet, at det er svært ikke at leve sig ind i den og blive rørt over den, og netop fordi det hele ikke ender med, at alt bliver helt lykkeligt igen, føler jeg mig ikke snydt ved historiens slutning. Den virker opbyggelig på en eller anden måde – selvom jeg ikke er meget for at bruge det ord – som en historie der minder os om hvor meget bedre verden ville være, hvis vi huskede på at værne mere om vores medmennesker og tænke mindre på os selv. Jeg vil klart anbefale den som julelæsning! Vi ville alle sammen få en bedre jul!
Den sidste historie, ”vogterne”, er den eneste der indeholder overnaturlige elementer, og den får for mig de andre historier til at hænge sammen. Her kæmper en djævel og en engel og herredømmet over et menneske, og det viser sig (Spoiler alert!! Stop her, hvis du ikke har læst bogen!!) … at de i virkeligheden er en del af en større plan, der skal lære det onde ar samarbejde med det gode om en bedre verden …
Claus Holm skriver godt. Han formår først og fremmest at skrue et plot sammen, så man bliver grebet, og at skabe karakterer, der er så menneskelige og sympatiske, at det er svært at gøre andet end at bekymre sig for hvordan det går dem. Han er et nyt navn på den danske forfatterscene men har i løbet få år produceret så meget, at man kan håbe (og forvente), at han er kommet for at blive. Han skriver mest på engelsk (han siger selv, at han synes sproget flyder bedre for ham her). Det undrer jeg mig over, når jeg tænker over hvor godt "De, der vogter" er skrevet. Men jeg er ikke engelskkyndig nok til rigtig at kunne vurdere sproget i hans engelske værker.
November 3, 2017
En bog med fire meget forskellige kortromaner. De spænder over at være spændende, livsbekræftende, sørgmodige og morsomme.
En god og stilfærdig bog, som man nyder at befinde sig i.
http://eibesbogblog.blogspot.dk/2017/...
En god og stilfærdig bog, som man nyder at befinde sig i.
http://eibesbogblog.blogspot.dk/2017/...
March 27, 2017
"De, der vogter" er en samling af 4 noveller, der ved første øjekast ser ud til at være uafhængige af hinanden... og så alligevel ikke. De er meget forskellige, og derfor nærmest umulige at anmelde under ét, så jeg har valgt at anmelde dem hver for sig i stedet.
Den første novelle, "Bunkeren", var også klart min yndlings. Jeg har altid haft en svaghed for dystopiske/post-apokalyptiske romaner, og fløj lige igennem den. Der var enkelte af personerne, jeg gerne ville have hørt mere om (f.eks. overlevelsesnødden som købte al vandet i starten af bogen), men det er ulempen ved (gode) noveller... man vil altid gerne vide mere! Og egentlig syntes jeg, det var et okay sted at stoppe - alt taget i betragtning. Jeg var helt vild med Sarah :-) 5 stjerner.
Starten på den anden novelle, "Kvinden og løverne", mindede mig utrolig meget om starten på "The Night Circus" (selv her ved anden gennemlæsning, hvor jeg ved at inspirationen er en helt anden), men det er dog kun starten, og historien fik hurtigt sit eget liv. Det ville være en skam at røbe for meget af handlingen, så jeg vil nøjes med at sige at jeg absolut ikke havde forventet den drejning historien ville tage, men efter det første chock begyndte jeg at gennemskue de hints Claus havde lagt ud, og endte med at synes, at det var en fin slutning. I sidste ende er det nok den af novellerne jeg er midst tilbøjelig til at genlæse, men jeg vil alligevel give den 3 stjerner.
"Gaven" fik mig til at græde. "Big ugly tears". Mærkeligt nok ikke der hvor man måske ville have forventet det, men ved Jessicas reaktion senere. Meget vagt, det ved jeg godt, men jeg prøver at undgå spoilers. Heldigvis endte historien på en mere positiv note (ellers er jeg heller ikke sikker på, jeg ville have kunnet klare det), men jeg ville have ønsket den havde været bare lidt længere, så de øvrige siders tragedie var blevet opvejet mere. 4 stjerner.
Den sidste novelle, "Vogterne", var jeg meget splittet overfor. Som kristen havde jeg afgjort nogle problemer med den*, men handlingsmæssigt fandt jeg den meget fascinerende. Den er baseret på et interessant koncept, og jeg kunne godt lide den meget bogstavelige tilgang til skytsengle og dæmoner. 4 stjerner.
Generelt en meget velskreven bog, som jeg er glad for at have fået chancen for at læse. Og specielt "Bunkeren" bliver nok en novelle jeg kommer til at genlæse ofte. Ikke dårligt klaret af Claus Holm, når man tænker på, at jeg typisk ikke er så meget til noveller. De fleste af disse er dog også lange nok til at gå under den engelske term "novella" snarere end "short story".... hvilket jeg værdsatte!
*
Den første novelle, "Bunkeren", var også klart min yndlings. Jeg har altid haft en svaghed for dystopiske/post-apokalyptiske romaner, og fløj lige igennem den. Der var enkelte af personerne, jeg gerne ville have hørt mere om (f.eks. overlevelsesnødden som købte al vandet i starten af bogen), men det er ulempen ved (gode) noveller... man vil altid gerne vide mere! Og egentlig syntes jeg, det var et okay sted at stoppe - alt taget i betragtning. Jeg var helt vild med Sarah :-) 5 stjerner.
Starten på den anden novelle, "Kvinden og løverne", mindede mig utrolig meget om starten på "The Night Circus" (selv her ved anden gennemlæsning, hvor jeg ved at inspirationen er en helt anden), men det er dog kun starten, og historien fik hurtigt sit eget liv. Det ville være en skam at røbe for meget af handlingen, så jeg vil nøjes med at sige at jeg absolut ikke havde forventet den drejning historien ville tage, men efter det første chock begyndte jeg at gennemskue de hints Claus havde lagt ud, og endte med at synes, at det var en fin slutning. I sidste ende er det nok den af novellerne jeg er midst tilbøjelig til at genlæse, men jeg vil alligevel give den 3 stjerner.
"Gaven" fik mig til at græde. "Big ugly tears". Mærkeligt nok ikke der hvor man måske ville have forventet det, men ved Jessicas reaktion senere. Meget vagt, det ved jeg godt, men jeg prøver at undgå spoilers. Heldigvis endte historien på en mere positiv note (ellers er jeg heller ikke sikker på, jeg ville have kunnet klare det), men jeg ville have ønsket den havde været bare lidt længere, så de øvrige siders tragedie var blevet opvejet mere. 4 stjerner.
Den sidste novelle, "Vogterne", var jeg meget splittet overfor. Som kristen havde jeg afgjort nogle problemer med den*, men handlingsmæssigt fandt jeg den meget fascinerende. Den er baseret på et interessant koncept, og jeg kunne godt lide den meget bogstavelige tilgang til skytsengle og dæmoner. 4 stjerner.
Generelt en meget velskreven bog, som jeg er glad for at have fået chancen for at læse. Og specielt "Bunkeren" bliver nok en novelle jeg kommer til at genlæse ofte. Ikke dårligt klaret af Claus Holm, når man tænker på, at jeg typisk ikke er så meget til noveller. De fleste af disse er dog også lange nok til at gå under den engelske term "novella" snarere end "short story".... hvilket jeg værdsatte!
*
Displaying 1 - 4 of 4 reviews