Frank Laursen arbejder i udlændingestyrelsen. I en arbejdskultur præget af kage, fredagsøl og jovial kontorhygge, håndterer han både asylsager og familiesammenføringer. Frank træffer en række dårlige valg, og alt, alt for langsomt opdager han omfanget af sin deroute.
Styrelsen er en graphic novel om manipulation, korruption og om en blød, dansk mands umærkelige fortabelse.
Forfatter, Johan F. Krarup, har selv været ansat i Udlændingestyrelsen, og Styrelsen er inspireret af den sag, der fandt sted i 2005, hvor to ansatte blev anklaget for korruption og en offentlig frygt for moralsk skred blandt danske embedsmænd opstod. I sin skildring af Franks deroute lykkes Krarup med at vise sin læser, hvor lidt der skal til for at en embedsmand kan havne i det forkerte spor, og hvor hurtigt en simpel vennetjeneste kan udvikle sig til korruption. Han gør brug af sin viden om kontormiljøet ved Udlændingestyrelsen og krydrer den med stereotypen på den sløsede og dovne offentligt ansatte, som er det der – i samspil med de kedelige og genkendelige typiske hverdagsbilleder – giver den ellers alvorlige fortælling en disket humor.
Interessant skildring af et skråplan der hurtigt bliver alt for stejlt. God og genkendelig beskrivelse af det støvede, grå, hverdagslige og bøvede kontormiljø, de forskellige typer, der arbejder der samt deres småkonflikter. Sjovt at location scoute som når man ser tv/film. For der er genkendelighed i billederne, når man kender København.
Great to understand a kind corruption that can occur in Denmark - but it’s also very relatable in terms of the familiar setup of a Danish workplace. Happy to be at a level of Danish to have been able to understand this without a dictionary.