What do you think?
Rate this book
Velkommen Mustafa: 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik
Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter, fortæller i Velkommen Mustafa historien om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik. Han inddrager omfattende arkivresearch og har interviewet politikere fra partiets stridende fløje og vestegnsborgmestre m.fl. Ligesom magtkampe, der har fået partimedlemmer til at smække med døren og forlade partiet, lægges frem.
Unknown Binding
Published January 1, 2017
2 people are currently reading
23 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
December 23, 2017
En kæmpe præstation af Tesfaye, som fremover vil spille en central rolle i forståelse af Socialdemokratiets (sammen med mange andre) kæmpe svigt på udlændingeområdet. Tesfaye er grundig og - ud fra hvad jeg kan bedømme - både fair og ærlig i sin beskrivelse af de forskellige udlændingepolitiske strømninger og fraktioner i Socialdemokratiet igennem de sidste 40år. Når det så er sagt, så er bogen ekstremt tung at komme igennem, da der er tale om en lang oplistning af hvem der sagde hvad hvornår osv. Måske bedst som opslagsværk?
August 29, 2018
Rigtig god gennemgang af Socialdemokraternes historie på udlændingeområdet, hvor der virkelig bliver illustreret forskellene mellem Socialdemokraternes medlemmer i kommunerne og dem i folketinget, samtidig med at der er en fin gennemgang af hvordan indvandringen og politikken på området har været fra 60’erne til i dag.
Nogen vil mene, at Tesfaye, i form af at han selv sidder i folketinget for Socialdemokratiet, er i gang med at omskrive historien om Socialdemokratiets udlændingepolitik med denne bog. Det frygtede jeg også, da jeg gik i gang med bogen, men det er yderst nuanceret. Stor cadeau til Tesfaye.
Kan klart anbefales.
Nogen vil mene, at Tesfaye, i form af at han selv sidder i folketinget for Socialdemokratiet, er i gang med at omskrive historien om Socialdemokratiets udlændingepolitik med denne bog. Det frygtede jeg også, da jeg gik i gang med bogen, men det er yderst nuanceret. Stor cadeau til Tesfaye.
Kan klart anbefales.
April 17, 2017
Et brag af en velskrevet, oplysende og problemorienteret bog.
Tesfaye har et ærinde, nemlig en stram og klar socialdemokratisk holdning på udlændingeområdet. Bogen er på den måde skrevet fra nutiden. Fortiden skal altså forklare og forbedre nutiden og fremtid.
Heri ligger også en vis tendentiel vægtning af materialet. Der er således mange forklaringer af, hvorfor stram politik er godt, hvorimod de modsatte argumenter ikke forklares ligeså grundigt. Dog får vi helt afgjort begge sider, jeg føler blot, at den ene side er klart bedre dokumenteret og forklaret end den anden side er.
Bogen er derudover skarpt og klart skåret, således at den fokuserer på A og As politik. Vi får hele det historieske forløb fra 1967 og frem. Hele tiden er der modstridende holdninger i A. Modsætningen kan vel i denne fremstilling koges ned til at gå mellem generelle humanistiske synspunkter og konkrete dagligdags problemstillinger. Denne modsætning ses også i arenaerne. Den humanistiske tilgang er fremherskende i folketinget, hvor den konkrete er fremherskende i visse af kommunerne, hvor der er mange udlændinge fra ikke-vestlige lande.
Jeg lærte således også en del om forskelle på landspolitik og kommunalpolitik.
Tilsyneladende har det været en almindelig forståelse frem til for nyligt, at tilstrømningen ikke kan kontrolleres i Danmark. Danmark er bundet af diverse folkeretlige regler. Dette udtrykte bl.a. Ritt Bjeregaard eksplicit i ca. 2001. Men de forskellige stramninger har vist, at man faktisk kan gøre noget i Danmark for at forhindre tilstrømningen. Dette er Tesfayes konklusion, og også min efter at have læst bogen og efter at have fulgt debatterne i Danmark en smule. Sandsynligvis er man dog nød til, hver gang at komme mere eller mindre på kant med de forskellige internationale regler, som man er underlagt. Derfor bliver der også hver gang, der indføres stramninger, råbt grimme ord.
Tesfaye mener givetvis, at Socialdemokratiet skal holde fast i sine arbejdervælgere, at der skal kunne komme så få til Danmark, som muligt, og at der skal stilles krav om integration til dem, der kommer hertil. Målet med dette er at sikre homogenitet i kulturen, at sikre de svageste på arbejdsmarkedet, og sikre, at der ikke opstår en ny underklasse, bestående af etniske løntrykkere. Dette samles ofte under begrebet sammenhængskraft.
Tesfaye mener nok også, at R, Å, SF, E i det store hele ikke stemmes ind af arbejdere, men af akademikere, samt at akademikere ikke i samme grad som arbejdere, trues af udlændingene. Tesfaye omtaler vist på intet tidspunkt i bogen, situationen med den ændrede alderssammensætning i Danmark. Han forholder sig således ikke til, om det på lidt længere sigt er en økonomisk fordel med indvandringen. Derimod ser han hele tiden på de konkrete udgifter og udfordringer ved udlændingene. Det er nok især her, jeg bemærker, at bogen er tendentiel. For havde han ønsket at fremstille humanisternes position positivt, ville han nok har givet dette lidt mere plads. Jeg savner det i alle fald i forhold til min vurdering af den førte politik.
Tesfaye har et ærinde, nemlig en stram og klar socialdemokratisk holdning på udlændingeområdet. Bogen er på den måde skrevet fra nutiden. Fortiden skal altså forklare og forbedre nutiden og fremtid.
Heri ligger også en vis tendentiel vægtning af materialet. Der er således mange forklaringer af, hvorfor stram politik er godt, hvorimod de modsatte argumenter ikke forklares ligeså grundigt. Dog får vi helt afgjort begge sider, jeg føler blot, at den ene side er klart bedre dokumenteret og forklaret end den anden side er.
Bogen er derudover skarpt og klart skåret, således at den fokuserer på A og As politik. Vi får hele det historieske forløb fra 1967 og frem. Hele tiden er der modstridende holdninger i A. Modsætningen kan vel i denne fremstilling koges ned til at gå mellem generelle humanistiske synspunkter og konkrete dagligdags problemstillinger. Denne modsætning ses også i arenaerne. Den humanistiske tilgang er fremherskende i folketinget, hvor den konkrete er fremherskende i visse af kommunerne, hvor der er mange udlændinge fra ikke-vestlige lande.
Jeg lærte således også en del om forskelle på landspolitik og kommunalpolitik.
Tilsyneladende har det været en almindelig forståelse frem til for nyligt, at tilstrømningen ikke kan kontrolleres i Danmark. Danmark er bundet af diverse folkeretlige regler. Dette udtrykte bl.a. Ritt Bjeregaard eksplicit i ca. 2001. Men de forskellige stramninger har vist, at man faktisk kan gøre noget i Danmark for at forhindre tilstrømningen. Dette er Tesfayes konklusion, og også min efter at have læst bogen og efter at have fulgt debatterne i Danmark en smule. Sandsynligvis er man dog nød til, hver gang at komme mere eller mindre på kant med de forskellige internationale regler, som man er underlagt. Derfor bliver der også hver gang, der indføres stramninger, råbt grimme ord.
Tesfaye mener givetvis, at Socialdemokratiet skal holde fast i sine arbejdervælgere, at der skal kunne komme så få til Danmark, som muligt, og at der skal stilles krav om integration til dem, der kommer hertil. Målet med dette er at sikre homogenitet i kulturen, at sikre de svageste på arbejdsmarkedet, og sikre, at der ikke opstår en ny underklasse, bestående af etniske løntrykkere. Dette samles ofte under begrebet sammenhængskraft.
Tesfaye mener nok også, at R, Å, SF, E i det store hele ikke stemmes ind af arbejdere, men af akademikere, samt at akademikere ikke i samme grad som arbejdere, trues af udlændingene. Tesfaye omtaler vist på intet tidspunkt i bogen, situationen med den ændrede alderssammensætning i Danmark. Han forholder sig således ikke til, om det på lidt længere sigt er en økonomisk fordel med indvandringen. Derimod ser han hele tiden på de konkrete udgifter og udfordringer ved udlændingene. Det er nok især her, jeg bemærker, at bogen er tendentiel. For havde han ønsket at fremstille humanisternes position positivt, ville han nok har givet dette lidt mere plads. Jeg savner det i alle fald i forhold til min vurdering af den førte politik.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews