Søren Ulrik Thomsen was born in 1956 in Kalundborg. He grew up in Store Heddinge, Stevns, south of Copenhagen, where he went to school together with another Danish poet, Jens Fink-Jensen from 1968 to 1972. During his childhood he often heard readings of literature and sang evening songs. This early exposure to the rhythm and poetry of language influenced his later writing. In school he became familiar with the songs of B.S.Ingemann, a poet who has had significant influence on Thomsen's poetry.
He moved with his family to Copenhagen at sixteen and enrolled in secondary school at Rysensteen and, after being expelled, at Det Frie Gymnasium, where he completed his upper secondary education, making him eligible for university studies. His encounter with Copenhagen had an impact on his early poetry, and was reflected in themes such as the strangeness and loneliness of the big city.
Søren Ulrik Thomsen studied comparative literature at the University of Copenhagen, but prioritized writing poetry rather than completing his degree. His debut was in the review Hvedekorn (Wheatgrain) in 1977.
His first collection of poetry was City Slang (1981). It is poetry about human alienation in a city. In 1984, the Danish singer Lars H.U.G. scored these poems on an album of the same title, expanding Thomsen's audience.
Thomsen's collections of poetry City Slang, Ukendt under den samme måne ("Unknown Under the Same Moon"; 1982) and New poems (1987) belonged to the group of 80s poets who were reacting against the political poets of the seventies. The 80s poets, which included Michael Strunge, was focused on the body, sensations, and existential subjects in a tight, minimalistic language.
Later Thomsen published Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen ("The Shaking of Creation", 1996) and Det værste og det bedste, illustrated by Ib Spang Olsen, (2002). With these collections he moved away from the school 80s poets and establishes himself as a poet with a truly individual expression.
Søren Ulrik Thomsen is interested in great existential human conditions such as death and loneliness, creation and destruction. His poems in Hjemfalden are rhythmic arabesques, which comes through strongly in his public readings.
He has also published two poetics, where he tries to define the essence of poetry and what happens in the process of creating a poem, Mit lys brænder. Omrids af en ny poetik ("In My Candle Burns: Outline of a New Poetics", (1985) and En dans på gloser, essays ("Dancing Attendance on the Word,"(1996).
As a writer Søren Ulrik Thomsen also participates in public debate and has published a book of essays with Frederik Stjernfeldt, Kritik af den negative opbyggelighed. His books have always enjoyed a great deal of attention as the subject of numerous books and essays, and he is seen as one of the more significant Danish contemporary poets. He was the focus of the only conference (as of 2009) ever devoted to a living Danish writer.
Søren Ulrik Thomsen's poetry has been translated in the book Selected Poetry, based on poems from Hjemfalden and Det skabtes vaklen.
Som Strunge sagde om City Slang: “Digtene stråler sgu!” Nu har jeg lyst til at flytte til storbyen og strejfe rundt i en konstant rus af sex, fester, poesi, fremmedgjorthed, flygtig kærlighed, tilfældige strejfninger og natbusser. Men indtil da bliver jeg lige lidt i Hjørring
City Slang er en god digtsamling, der dog indeholder et par digte, der er en lille smule for kunstneriske og uforståelige. Sammenlignet med Søren Ulrik Thomsens anden digtsamling Rystet Spejl er City Slang ikke så lettilgængelig. Mange af digtene måtte jeg læse en ekstra gang for at forstå dem, og nogle af dem opgav jeg simpelthen at forstå. Når det er nævnt, er City Slang en rigtig god digtsamling. Der er digte i alle mulige former, fine metaforer, en historie på linjerne og en masse i mellem. Gør jer selv den tjeneste, at læse digtene et par gange før i opgiver dem. De bliver kun smukkere anden gang.
Thomsens digte er bare fantastiske. Den her samling giver både et tidsløst billede af storbyen og et meget stilrent billede af 1980'ernes lyrik. Man kan nærmest se Thomsen for sig læse disse digte op, klædt i stilrent tøj, med solbriller på til et aftenarrangement.
Jeg har selv levet i Århus i 19 år og Thomsens bybilleder går rent ind i hjertet. Billederne er smukke, underfundige og flere steder decideret mindblowing; "regn af glas over lyd af vand". Jeg kan se for mig hvordan den kolde regn føles som stikkende glasskår og lyset får dem til at se kantede ud og vandetpytterne skinner fra byens lys. Det er de billeder Thomsen skaber i mit hoved og det er ganske fantastisk.
Der er altid noget specielt ved at dykke ned i en forfatters første værk. Det samme gælder S.U.T's legendariske City Slang. Desværre er mange af digtene så svært tilgængelige, at jeg ikke forstår dem, ikke bliver rørt af dem. Dette gælder dog ikke alle digte. Nogle kan læses, forstås og holder stadig i dag, selv 34 år efter udgivelsen.
Ikke rigtig noget for mig. Der var tre digte, jeg synes, var okay, men resten var for… digt-agtige. 😅 Præcis hvad jeg havde forventet af digte, - og altså grunden til jeg normalt ikke læser digte. Men jeg øver mig og prøver noget nyt.
Et fantastisk tydeligt billede af storbyen og alt dens travlhed og pis og lort. Jeg blev til tider lidt lost, men for det meste krævede det bare en omlæsning.
Storbyen, busser med og uden åbne døre, mennesker, der sover med ansigtet mod væggen, mange mange forskellige beskrivelser af lyset, gaderne, parken. Der er så mange effektive billeder i denne samling, men også lidt mange gengivelser af drømme. Drømmesynene virker lidt for unge og uerfarne, de vil fortælle om smerte, men de er ikke helt så overbevisende, som de gerne vil være.
Jeg blev bekendt med denne vidunderlige digtsamling gennem Lars H.U.G.s musikalske fortolkning af flere af digtene. Hans fortolkning af digtene “Vent” samt “Henover himlen” er sublim. Jeg har endelig fået læst digtsamlingen, og jeg blev langtfra skuffet.